onsdag den 25. december 2013

NYTÅR


Vi sender hermed en hjertelig og genetisk hilsen med alle gode ønsker for det nye år fra de gamle frø og sorter! Her midt i juleferien er de fleste af os gået i frø, om man så må sige! Vi ligger i frysere i Alnarp i Sverige, i permafrost på Svalbard eller i små poser på tørre og lune hylder ude på gårdene (løg, porrer, broccoli, spidskål, kommen, purløg og persille). Nogle få af os ligger i hvilestilling som knold i jorden og venter på vinteroptagning (jordskok og peberrod). Atter andre er flerårige og står i marken og lader som om, vi ikke fryser. Vi sætter nemlig først frø i år 2, så vi må bevare jordkontakten vinteren igennem for at sikre næste års afkom (oregano og kørvel). Fælles for os alle er, at vi ligger her for at samle kræfter, så vi i 2014-sæsonen virkelig kan få vist jer, hvad vi kan! Bare fordi vi er gamle frø, kan vi stadig bruges, mener vi jo selv! Så bare kom an, vi ses næste år! Så læg vejen forbi på Barritskov, Krogerup Avlsgaard, Årslev Forsøgscenter eller Dansk Landbrugsmuseum og hils på - nyd vinteren så længe!

Fra alle frøene, de overvintrende og knoldene.
(På billedet kan du tage afsked med rødkålen, der sammen med majroer og radisser slutter deres deltagelse i Fortidens Frø efter 3 gode år!)

onsdag den 11. december 2013

NORDGEN

NordGen - the Nordic Genetic Resource Center - er en nordisk organisation dedikeret til at konservere genetiske ressourcer. I dag har de omkring 750.000 frø af forskellige arter, som er lagret i en arktisk frøbank.
De fleste af disse frø stammer fra gamle sorter, fra tidligere tiders dyrkning - som ikke længere bruges i dagens landbrug -, frugtavl og gartneri. Men de repræsenterer et stort potentiale, rigt på genetiske ressourcer, farver, smage, former, vækstmåder og så meget mere!

For at genfinde og fastholde en del af fortidens genetiske rigdom deltager Aarstiderne i flere projekter med afprøvning af dyrknings- og smagskvaliteter blandt nogle af arterne.

Nordgen har en database, som indeholder alle de informationer, de har på de forskellige sorter samt de egenskaber, der registreres i afprøvninger. I vedlagte oversigt findes basisdata for de sorter, der er afprøvet i 2013 hos Aarstiderne på Barritskov og Krogerup Avlsgaard:
Nordgen - Sortsoversigt

mandag den 25. november 2013

JORDSKOKKER

Vinteren står for døren og gartnerier og køkkenhaver er ved at være tømt. Men en afgrøde har vi dårligt taget hul på endnu, de kære jordskokker. Her på Krogerup har vi vores helt egen klon: "Krogerup klonen". Den har været her så længe vi kan huske og ingen ved, hvor den kommer fra, så den har fået sit navn efter gården - altså Krogerup klonen. Men sidste år var den ikke alene længere, den fik selskab af 18 andre kloner fra genressourcesamlingen på Aarslev.

Vi er nu officielt kopisamlings-sted for bl.a. jordskokker og peberrødder. Det har givet en stor variation i form og størrelse, anvendelses tidspunkt og også udseende såvel under som over jorden. Som tidligere beskrevet er nogle af de tidlige sorter smukt blomstrende, mens andre kvalificerer sig ved stort udbytte, lang holdbarhed, glatte former eller smukke røde nuancer. Knoldenes holdbarhed er et vigtigt parameter; er der nogle der lettere får sygdomme og hvem bliver spist af mus og mosegrise gennem vinteren?

Som vært for kopisamlingen er den vigtigste opgave at bevare de 19 klon-typer og holde dem adskilt fra hinanden. Det gør vi ved at dyrke den med en vis afstand og stor omhyggelighed, så de ikke spreder sig ind til hinanden i bedene og ved at være omhyggelig med omgangen med knoldene under høst og opbevaring. Skiltning er et helt kapitel for sig, når man har med markafgrøder at gøre. De blæser væk, bliver våde, kommer i karambolage med maskinerne eller er lidt for interessante for nysgerrige forbipasserende.

En ny "trussel" er blæst, storm eller orkan. Nogle af de nye sorter er så stive i stænglerene, at de vipper om i stormen som skovens store træer og tager knoldene med op af jorden. Der er dog kun få ting en jordskokkeknold ikke kan overleve, men en af dem er udtørring og bar frost. Kommer de op i luften, er de dødsmærkede, så i dag den 25/11 har vi slået toppen af jordskokkerne og kørt dem til kompost, så de ikke kan vælte. Nu er de fine knolde gået i hi, men kan høstes hele vinteren, så længe jorden ikke er frossen. Ønsker man iøvrigt adgang til dem under perioder med barfrost, kan en dyne af halm hjælpe - det medfører dog en forøget risiko for besøg af gnavere... Og hvem kan fortænke dem i at lave vinterkvarter i sådan et dejligt forrådskammer?

Vores 19 kloner skal også dyrkes her næste år, og 4 typer bliver udvalgt til opformering, så de en skønne dag kan ende i Aarstidernes kasser. Alle typer bliver bevaret for eftertiden, så længe der er interesse og økonomi til det.


Et par billeder fra i sommers - mens toppene stadig stod flot


Mvh Henrik

onsdag den 20. november 2013

Høstklare rødkål

Vi er nu nået hen til medio november og vi har haft den første nattefrost. Lidt nattefrost kan dog ikke slå rødkålen ud - de står stærkere og flottere end nogensinde. De har klaret sig fint i marken under insektnettet og ukrudtet har ikke været et nævneværdigt problem.

2013 har været et godt dyrknings år. Vi har haft en forholdsvis lun og meget solrig sommer. det er noget rødkålene synes om og når vi så samtidig har sørger for at give vand i tilpasse mængder, så kvittere rødkålene med at give nogle meget flotte hoveder. Nogle vil nok bemærke de ret uensartede rødkål på billedet, som ikke ser ud som de store ensartede flader vi kender fra den industrielle produktion. Det skyldes at ingen af sorterne er hybrider - som nutidens kål er - og derfor er ensartetheden ikke høj.

Som nævnt i et tidligere blog-indlæg, har rødkålene meget smukke/historiske navne.  Efter dyrknings-sæsonen skal rødkålene testes både med hensyn til sundhed/udseende og smag. Dertil er vi ikke nået endnu, men vi kender resultatet fra sidste år. I 2012 blev det sorten "Holdbar Amager Toftø" som løb med prisen som, den der havde den bedste smag og også havde det flotteste kålhoved.

tirsdag den 12. november 2013

Rødkål

Rødkål


I projekt 'Fortidens frø - fremtidens mad' har vi haft en hel del kåltyper til afprøvning. Spidskål og broccoli startede vi med i sommers. Radisser og majroer blev sået sent og er netop blevet høstet og smagt på. Og nu er det for alvor tid til at kigge på rødkålen. Rødkålen er nok en af de smukkeste grøntsager, vi kan dyrke i vores klima. Farvespillet på de dyb-violette voksbelagte blade og selve hovedet er meget betagende - særligt når man kommer i marken om morgenen og solen spiller i duggen.




Skærer man sådan et hoved over, afsløres et virvar af røde og hvide bånd, der ikke ses magen til hos nogen anden grøntsag. Skåret i fine stimler og tilsat lidt appelsin og valnødder har man en helt fantastisk salat af sundeste slags. Den holder 100% både til hverdag og på selveste juleaften.

Faktisk har vi kunne høste rødkål af disse sorter i flere måneder. Allerede i midten af august var de første hoveder store, og smagen er fortrinlig. I modsætning til grønkål er rødkål ikke bitter i sin ungdomstid. Det gør dem desværre lidt svære at dyrke, da kålsommerfugle jo også foretrække de mindre bitre godbidder.

I afprøvningen var der ikke meget forskel på sorterne. Vi holdt bedet dækket med insektnet fra udplantning og frem til høst. Det er ikke så kønt, men giver fantastiske kålhoveder.
Noget af det den moderne avl af rødkål har fokuseret på, er at opnå ensartethed i høsttidspunktet samt små hoveder - transport er dyrt. Vi har ikke længere tradition for at lave kæmpe portioner syltet rødkål. Det lader vi en fabrik på Samsø om, så behovet er skiftet. De gamle sorter fungerer rigtig fint rent dyrkningsmæssigt, og smagen er i top. Men de har som sagt en tendens til at blive meget store. Dette kan man naturligvis kompensere for ved at plante tættere.



Vi har afprøvet 3 varianter af sorten Holdbar Amager, en gammel dansk klassiker (Holdbar Amager, Holdbar Amager Tofteø og Holdbar vinter Rovi) samt sorten Kissendrup Tagenshus.

Mvh Henrik, Krogerup Avlsgaard.

søndag den 10. november 2013

En film om sagen!

Vi er ikke de eneste, der interesserer os for mulighederne og nødvendigheden der ligger i dyrkningen af 'fortidens frø'. Her er en lille teaser for filmen 'Seeds of time', der fortæller om sagen, som vi arbejder med!

http://seedsoftimemovie.com/trailer.php

fredag den 1. november 2013

Majroer til Dogmefolket

I løbet af de sidste par dage har vi sendt majroerne, der er dyrket i projektet omkring fortidens frø ud til et par hundrede af vores dogmekasse-kunder (en grøntkasse, kun med danske grøntsager). Kunderne får mulighed for at smage på 4 af de mange majroer, der har været med i de sidste 3 års afprøvning. Og den første reaktion er allerede indkommet.







Vi modtog følgende reaktion fra en af kunderne:

En sjov fredagsopgave at få – tak!
Vores samlede vurdering følger i skematisk form:


Majroe sort:


Wok-stegt (opskrift nedenfor)

Early Purple Top Globe Rosita

Frisk med en behagelig ikke-dominerende radisesmag;

Velegnet rå

Lækker J

Petrowsky Vangede

Meget mild, lidt kålrabiagtig smag; velegnet rå

Ligeså lækker J

Bortfelder

Skarp smag a la peberrod
Ikke velegnet rå

Stadig lidt skarp, men sikkert rigtig god til kraftigt kød og vildt

Snebold

Mild og frisk; meget behagelig

Velegnet tå

Fik mere smag råstegt; stadig behagelig og rar


Vi fik den ekstra pose majroer i dag (1/11 2013) og besluttede at evaluere dem straks. De blev wok-stegt og serveret til georgisk Khinkali.

Wokstegte majroer:
1 finthakket løg
4 stk. majroer – de fire sorter i hhv. stave, tern, skiver, både (så vi også kunne kende dem stegt)
2 spsk. olie
1 spsk. merian
1 spsk. rosmarin
1 cm frisk ingefær
salt, peber, citron
1½ dl kokosmælk

Olien opvarmes og løg, rosmarin, merian og ingefær tilsættes til løg er klare. Majroerne tilsættes og svitses. Når de begynder at tage lidt farve tilsættes kokosmælk og majroerne koges til kokosmælken nærmest er kogt ind. Der smages til med salt og peber.


Vores samlede konklusion: tre af de fire sorter er rigtig velegnede rå i salater; de er alle fire yderst velegnede til wokmad (hurtigt at lave) og i blanding supplerer smagen af dem hinanden:
JA TAK: Vi modtager meget gerne flere varianter af majroer i aarstids-dogme-kassen J 

Birthe og Jan


Spændende læsning! Vi siger tak til Birthe og Jan for at hoppe med på projektet og sende os den fine feedback. Det er dejligt hele tiden at blive klogere på de mange sorter vi afprøver. 

Venlig hilsen
Svend Davorkosen

torsdag den 31. oktober 2013

Majroer

Majroer er lidt som et "mellembarn" - større end radiser, mindre end kinaradiser og måske knap så rå som ræddikerne og kålroen, men dog i samme familie.

Vi har i projektet om fortidens frø dyrket og smagstestet fire sorter af majroer. For godt 2 måneder siden såede Nynne de 4 sorter i en plantekasse fyldt med dejlig hjemmelavet kompost. Efter fremspiring har kassen stået på Krogerups gårdsplads og blevet fulgt af gæsterne på både høstmarkedet, æblets dag og senest til Halloween samt de mange mennesker der kommer forbi i løbet af ugen for at handle i gårdbutikken eller på anden måde har deres gang på gården.







Trine Elgaard Olsen, der til daglig er kok i Haver til Maver, og jeg har smagt på majroerne.

1: Vertus Marteau Lemato: Lidt kinaradise-agtig - sprød og saftig.
2: Early Purpile Top Globe Rosita: Mild som frisk radise, god på f.eks. en rugbrødsmad.
3: Petrowsky Vangede: Daikon lignende smag, flot med lilla skræl.
4: Snebold: En snert af blomkål, sødme og ikke skarp.

Det er svært at udpege en favorit, da de alle hver især har deres særlige tvist. I forhold til udseende er Petrowsky Vangede meget flot med det lilla skær. Alle fire typer vokser godt og det sene så-tidspunkt har hjulpet til at undgå skadedyr.


På nettet faldt jeg over nedenstående artikel af Annette Nyvang, bragt i Politiken tilbage i 2008. Den giver en fin kort beskrivelse, som jeg tillader mig at bringe her:


Majroen
Af Annette Nyvang

Der er flere bud på, hvem der først begyndte at spise majroer. Nogle mener, at kinesere i det nordlige Kina spiste roerne 5.000 f.Kr., andre at antikkens grækere nød dem, og atter andre mener, at det var nordeuropæere, der først tyggede på majroerne.

Der er en vis sandsynlighed for, at det er os nordeuropæere, der var først med på kærren. For det karakteristiske ved majroen er, at den trives bedst i køligt og fugtigt vejr. Og det gør den i sjælden grad nem at dyrke. - Ikke bare herhjemme, men også i det nordlige Sverige og Norge samt i Grønland, hvor majroer er en almindelig grøntsag, og hvor de på grund af klimaet kan udvikle sig til at være næsten frugtsøde.

Der er en nøje sammenhæng mellem varme/vand og majroens bitterhed og tekstur. For megen varme og for lidt vand giver en bitter og træet roe, der er så godt som uspiselig. Derfor sås det første hold majroer typisk sidst i marts, så snart jorden er til at arbejde med. Og fordi roerne gror hurtigt – næsten som radiser, som de i øvrigt deler træk med – kan de første majroer nydes allerede 45 dage senere, i maj, hvilket gør dem til årets første afgrøde.

Forårets majroer er bedst, når de ikke er meget større end en femkrone. De behøver ikke at blive skrællet, men skal bare skrubbes, og de smager fantastisk af sprød radise, der møder mild pære. Majroerne kan rives til råkost og blandes med lidt limesaft og muskat, timian, fennikelfrø eller persille. De kan også sauteres, koges, grilles, friteres, ovnbages. I det hele taget kan en majroe klare næsten alt det, man i køkkenet kan finde på at udsætte en gulerod eller kartoffel for.

Efteråret byder på anden ombæring af majroerne. De sås typisk i slutningen af juli, hvor de vandes godt, hvis det er meget varmt. De bliver lidt større end forårets kuld, har en kraftigere skal, der skal skrælles som en kartoffel, og de er gode i for eksempel supper eller bagt i ovnen – i kogende vand er de møre efter 6-10 minutter og i ovnen efter 35-45 minutter.

Majroer indeholder meget vand og skal spises hurtigt efter anskaffelsen, ellers mister de sprødhed. De kan holde sig maksimalt en uge i køleskabet. 

Fakta: Majroen nedstammer fra den vilde agerkål og findes i mange farver: med hvid, gul, rød eller lyserød skræl og med hvidt eller gult kød. Den mest almindelige er hvid med en rødlig top.
Den er mere populær i Tyskland og Frankrig, end den er herhjemme. Franskmændene koger den bl.a. med lammekød i forårsretten 'navarin' – majroen, der hedder navet på fransk, har givet retten navn.


Mvh. Henrik Helweg-Larsen

torsdag den 17. oktober 2013

Pebberrods-smagning


Vi var spændte på dagen, hvor de 11 peberrodskloner i vores kopisamling skulle testsmages. Vejret klarede op over middag og efteråret viste sig fra sin smukkeste side. Mellem rabarber, solsikker, rød- og grøn krølsalat og striber af blodkløver har peberrødderne groet sig store og stærke i Krogerups muldrige jord. Allan vores køkkenchef, Magnus den muntre kok og undertegnede havde gravet en rod af hver klon op og stod klar da testgruppen ankom. Som et lille afbræk på en lang mødedag, fik ledergruppen fra Børneengen i Kokkedal, Fredensborg Kommune, lov at ligge smagsløg til.

Ordet ”klon” betyder deling - det er de samme gener, der går igen generation efter generation, i modsætning til en bestøvet formering, hvor hvert frø får sit eget unikke genom. Kartofler, rabarber  og jordbær er alle eksempler på klonformerede afgrøder. Jordskokker og peberrødder som indgår i genressourceprojektet på Krogerup, er ligeledes kloner.
De 11 kloner af peberrod blev renset, skrællet og revet før de blev budt rundt blandt deltagerne. Med en vis respekt tog vi alle den første lille spids og lod den karakteristiske stærke smag brede sig fra tungespidsen og ind i munden. Mange sjove ansigter og en del udråb måtte der til før vi fik sat ord på. Nogle kloner skiller sig ud i rodtykkelse, bladomfang og mængde brugbart materiale. Men særligt smagen varierer forbløffende meget inden for spektret ”stærk peberrodssmag”.

Peberrod er en gudeskøn ”krydderurt” med stolte traditioner i det danske køkken. Dens Asiatiske fætter Wasabi er måske bedre kendt i nogle kredse. Men deltagerne fik efter et par smagsprøver stor lyst til mad med peberrod.

Det er ikke let at pointgive noget så subjektivt som smag, men her er de noter der kom ud af denne lille prøvesmagning:

1. Nr. 9, Sindal: Cremet, lidt kinaradisse-agtig, blød og lækker konsistens, ikke lang eftersmag.
2. Nr. 14, Yugoslavien: Ikke så stærk, lidt mere vandet konsistens.
3. Nr. 15, ”Klon nr 15”: God, en del sødme, aromatisk men stærk. Score meget højt i samlet vurdering.
4. Nr. 18, ”Klon nr 13”: Bang! Overraskende og intens styrke.
5. Nr. 22, Sp25/70: Fløde-agtig i konsistensen. En god smag af peberrod.
6. Nr. 24, Sp 34/70: Stærk, uden eftersmag.
7. Nr. 27, Sp 55/70: Ok, ikke noget specielt.
8. Nr. 32, Gåbensvej: Smagen kommer sent men er meget skarp, river i næsen og giver næsten tårer.
9. Nr. 43, Linalyst 27: Mild men aromatisk, bevarer sin smag længe.
10. Nr. 52, Ørum Kærvej: Flot og spændende smag. Super men uden meget struktur i kødet.
11. Nr. 54, Borre Lyngvej: Stærk, næsten som Habanero Chili. Go!

Nr. 3 - ("klon nr. 15") og 9 (Linalyst 27) fik rundt regnet flest gode ord med på vejen. Nr. 1 (Sindal) var klart den flotteste rod set med gartnerens øjne. Flere af de andre sorter er meget tynde i rødderne og vil få svært ved at opnå salgskvalitet. Det skal i den forbindelse siges, at vi ikke har dyrket efter at opnå salgbare rødder i 2013. Vi dyrker nu videre på alle 11 kloner og ser om smagen ændre sig ind i efteråret. Holdbarhed og resistens mod sygdomme er også vigtige parametre at holde øje med. Hvis alt går vel op-formerer vi formodentlig de mest spændende kloner i Aarstiderne-regi, så fortidens ”frø” kan blive fremtidens mad hjemme i køkkenerne. Glæd jer!






Ps. Idag den 15/10-13 præsenterede og tallerken-serverede vores kok Magnus marineret sild for hele forsamlingen her på Krogerup med peberrod nr. 9 og jordskokke kompot af klon nr. 19. Smagen var dejlig!

Mvh Henrik Helweg-Larsen

Krogerup Avlsgaard,
Humlebæk

onsdag den 16. oktober 2013

Jordskokker på programmet

Merete ved det flittigt benyttede scorebordt 

Under Æbletsdag d. 13/10 havde vi et parallelt tema, der handlede om genressourcer med særligt fokus på jordskokkerne. De 18 sorter fra kopisamlingen + klon nr. 19; Krogerup klonen, var udstillet. Der var smagsprøver og kåring af den mest skrællevenlige og den mest velsmagende jordskok. Hver deltager på markedet kunne sætte en streg ud for den de bedst kunne lide, og kl. 16 kunne vi på Facebook annoncere dagens vinder. Merete Brødsgaar Henriksen fra Århus Universitet, Årslev viser her scorebordet frem kl. 15.40, hvor der tegner sig en klar tendens. Klon nr. 9 ligger lige i hælene på den lokale favorit. Og kl. 16 stod det klart, at Krogerup-klonen havde fået flest stemmer.

Vi havde i dagens anledning gravet to sunde toppe op af hver klon, så man også kunne danne sig et indtryk af deres individuelle ydeevne. Klonen E:C:Søndersø var helt klart den mest yderige ved denne prøveoptagning d. 13/10-13. Det skal siges, at smagen hos de sene sorter måske er knap så færdigudviklet, som hos de tidlige sorter. Det samme gør sig gældende i forhold til knoldenes form og størrelse; de sene sorter er ikke færdig udviklet her midt i oktober. Nr. 9 og nr. 19 havde et pænt udbytte og var begge meget sunde.

På dagen var der også afsat tid til to markvandringer. Kl. 11 var der knap 30 interesserede der fulgte med rundt for at høre om genressourser, økologi og kompost. Det virker til at komme bag på de fleste, at der findes så mange sorter/kloner samt at de har så vigtig en betydning for vores fødevaremæssige fremtid. Eftermiddagens rundvisning bød på mere indgående kendskab til indholdsstoffer i blandt andet peberrod og jordskokker. Nedenfor ses lidt billeder fra dagen af de mange sorter.





Mvh Henrik Helweg-Larsen, Krogerup Avlsgaard.


onsdag den 9. oktober 2013

Æbledag på Krogerup

Netop nu her i starten af oktober bugner det af alt det, der har benyttet eftersommeren til at udvikle sig både under jorden og over jorden.

I vores sortiment af gamle sorter har vi både jordskokker og peberrod. Begge arter har en meget lang vækstsæson, og er først rigtigt ved at være klar nu. Ja det er endda kun nogen af jordskokkerne der er færdige. Det er de, som i sommer stod med de mest fantastisk gule solsikkeagtige blomster. De mest almindelige jordskokker blomstrer aldrig, fordi de er så sene, så de ikke i vores klima når så langt i deres udvikling. Til gengæld kan de producere masser af ’skokker’.

Og kom og se dem nu, de står ret op og ned og er måske over 4 meter høje. En helt utrolig vækst, som ikke overgås af andre kulturplanter under vores himmelstrøg end hampeplanten.

På søndag den 14. oktober afholder vi en æbledag, hvor det naturligvis er æblerne, der er i fokus.

Vi har et væld af sorter, som både afspejler den moderne økologiske frugtavl og sorter, som fortæller om vores rige historie med æbler. Og selvom alle disse sorter ikke er en del af vores projekter med ’Fortidens Frø’, så er de i lige så høj grad med til at fortælle om vores utroligt vigtige, levende kulturarv.

Og hvad er mere naturligt end at vi kombinerer skokker og rødder og andet godt fra ’genbanken’ med æblerne.

Vores kreative kokke vil trylle med muligheder for at opleve forskelligheden og rigdommen i de dejlige vækster. Og æblerne er utrolige i kombination med såvel peberrod som jordskok. Kom og smag og nyd og most og hyg og fornem jordens og arvens tilbud til os moderne mennesker.

Vi er blevet fortrolige med alverdens køkkener og krydderier, men vi har stadig til gode for alvor at få lukket op for vores egen kulturelle baghave. Kom på søndag.

Vi fortæller og viser frem og du kan bare nyde det hele fra kl 10-16 på Krogerup Avlsgård i Humlebæk. Program på gården.

Per Kølster



tirsdag den 8. oktober 2013

Æbledag på Gl. Estrup


 
Den 6. oktober holdt Landbrugsmuseum Gl. Estrup en meget vellykket Æbledag.  Aarstidernes, Agroteks og Det Historiske Køkkens boder stod lige indenfor indgangen af det flotte store nye drivhus.  På den måde fik de mange gæster en rigtig stærk oplevelse af vores samarbejde omkring gamle danske grøntsags- og krydderurtesorter. 

På en side af gangen hos Det Historiske Køkken kunne gæsterne smag på to udgaver af den samme porresuppeopskrift, hvor den eneste forskel var porresorten.  En var tilberedt på sorten Guardian, den anden på KBH. Torve Imperial.  Alle jeg talte med kunne smage forskellen og havde en mening om hvilken smagte bedst.  Imponerende. Der blev øset op konstant gennem hele dagen.

På den anden side af gangen stod Agrotek og Aarstidernes boder fyldt med råvarer og information omkring dyrkningen og registrering af disse forskellige afgrøder og diverse sorter vi havde dyrket igennem sæsonen.  Min erfaring fra Food Festival i Aarhus er, at det ikke altid er nemt at fange publikums opmærksomhed, når man fortæller om gamle grøntsagssorter. Derfor havde jeg taget porresorten Bulgarsk Kæmpe med som blikfang.  Og det virkede.  Dagens kommentar var ”der er en porre der vil noget”! Publikum var ret velinformeret omkring havebrug, og det gjorde det nemmere at nørde løs på majroernes form og farver, eller om hvad avlerne ser som fordelagtigt i en porresort kontra hvad en kok foretrækker. 


Ud over oplysning omkring Agroteks forsøgsarbejde havde Anne en persillesmagsbedømmelse med.  Aarstidernes kok på Barritskov, Ole, havde lavet to identiske portioner persillepesto, en med sorten Driva og den anden med sorten Curlina.  Publikum smagte til og gav deres bedømmelse med livlig begejstring.  Anne måtte løbe stærkt for at hold biksen i gang og notere folkets favoritter.
Anne sluttede dagen med et interview med TV 2-Østjylland.    
Sikke en Æbledag!
 

tirsdag den 1. oktober 2013

Radiser


Som alle andre sorter vi afprøver i projektet om fortidens frø, så er radiser selvfølgelig ikke bare radiser.  Vi kender de runde og de lange. Vi elsker dem i forsommeren, når de som noget af det første bliver klar til høst ca tre uger efter såning. I "Fortidens frø – fremtidens mad"-projektet har vi haft nogle gode gamle klassikere til afprøvning. De spirer alle fint, vokser sig hurtigt til små røde kugler og efter et par uger passer de perfekt til en ostemad! -Eller hvor du nu foretrækker dine radiser. En hvid lang variant der måske kommer lidt tæt på fætter-ræddike, er også med i afprøvningen, ”Istap” er dens sigende navn. Ved prøveoptagningen fik den mange positive kommentarer og den er da også meget fin og skiller sig særligt ud ved at være snehvid. Sorten ”Runo”, der er kuglerund, bliver ikke så stor, hvor den er tæt sået, hvilket er en fordel, hvis man ikke får den høstet i tide. Ellers har den nemlig en tendens til at flække efter tre uger.

Smagen i sorterne var ikke udpræget forskellige. Vi har i år dyrket dem i et højbed fuld af skøn kompostjord og passet dem med vand, så de ikke blev for stærke i smagen. Alle 5 typer smager skønt; ikke for stærke og de var alle lækre sprøde. En af sorterne, ”Københavns Torv”, en aflang type med hvid spids, havde signifikant flere jordloppebid i bladene end de andre sorter. Det må skyldes, at den er lækrest, eller sagt med andre ord, mindre skarp i bladsmagen. Kålplanterne (de korsblomstrede), som radiserne er i familie med, har fra naturens hånd en stærk smag, hvor sennep er meget karakteristisk, og netop har til formål at beskytte mod insektbid. Men i fremavlen mod mere spisevenlige kulturplanter har vi langsomt men sikkert fjernet disse stoffer og dermed gjort planterne mere sårbare. I økologisk sammenhæng bliver det til en udfordring, når vi har valgt at undlade sprøjtegifte. Derfor kan disse ældre sorter, der muligvis er mere kraftige i smagen end de moderne radiser, også stå sig bedre mod jordlopper, sommerfugle larver mv. 









Mvh
Henrik Helweg-Larsen
Krogerup Avlsgård

mandag den 30. september 2013

Majroer - et væld af variationer











 
Det er en fornøjelse med den form for variation i former, farver, smage og lugte som majroerne byder på. Udover nogle få angreb af kålfluer, ser majroerne rigtig flotte ud i år.


søndag den 29. september 2013

En lille historien om hvorfor vi dyrker fortidens frø


Det er jo meget fint, at vi render rundt og dyrker gamle sorter, og fortæller Jer om vores arbejde, men der er faktisk en dybere mening med det hele. Derfor får I her en lille historie om ’gencentre’, en lille historie som ikke har det fjerneste at gøre med indkøbscentre, men derimod handler om, hvor generne er centrerede og hvorfor de er vigtige at dyrke og bevare. Gencentre bevarer kulturplanterne i deres vilde form – den form hvor mangfoldigheden og den generiske variation af arten er størst. For at det giver mening, er det måske vigtigt at fortælle, at kulturplanter er planter, som gennem dyrkning og forædling er gjort mere egnede til menneskelige formål; det er kort sagt mark- og haveplanter. De sorter og arter vi primært kender og dyrker i dag, er altså produkter af vores kultur, som er udvalgt af mennesket, fordi de var mest velegnede til føde.

Et af de steder i verden hvor flest kulturplanter stammer fra, er det nuværende Mellemøsten. Det kan være vanskeligt at forestille sig i dag, hvor områderne er lagt øde af overgræsning, klimaforandringer, tusinder af års fejlagtig dyrkning  og senest krig. Oprindeligt groede der vilde kornarter som hvede, spelt, emmer og havre samt vilde træfrugtarter som abrikos, blommer, æbler og pærer. Den russiske botaniker og genetiker, Nikolaj Vavilov, har blandt andet vist, hvordan æblet fandtes i sin mest variable form i Kasakhstan. I dag møder vi kun de moderne æblesorter, som ligger milevidt fra æblets vilde og meget variable stamform. Det betyder, at genvariationen i dag er meget snæver og det er derfor vigtigt at gemme gamle sorter i genbankerne, hvis de ikke skal gå tabt og forsvinde.

De forskellige gensorter er vores vigtigste arvelige ressourcer til at sikre fremtidens dyrkning og dermed fremtidens føde. Man skal tænke på, at selvom det er mange år siden, at mennesket begyndte at vælge, så har naturen arbejdet med at vælge de bedst egnede siden tidernes morgen. Det er vanskeligt at fatte, men det betyder, at den arvemasse som findes i naturen, også indeholder en slags hukommelse, der sikrer, at sker der noget i omverdenen, der truer en art, så vil der være en del af individerne, der kan klarer sig alligevel. Sådan er naturen så viseligt indrettet, at den har sine forsikringer. Det har vi mennesker ikke med vores kulturplanter, medmindre vi sikrer kulturplanternes levende historie i genbanker, og sikrer de områder i verden, hvor naturen passer på originalerne.

I takt med at vi bliver flere og flere på kloden, bliver behovet for føde også større. Det handler derfor også om at stole på, at naturen med sine millioner af års arbejde er uendelig vis og det derfor er i fortidens frø, at fremtidens frø (og dermed føde) skal findes.