tirsdag den 7. juli 2015

Timian

Timian, er ikke bare timian. Der findes dusinvis varianter af timian. Forskellige farver, former, størrelser, blomster i pink, lilla og lyserød, og forskellig vokse måde (nogle er meget krybende, mens andre vokser sig til store bløde puder, andre vokser opret og bliver nemt 30 cm høje.

Timian er vi fortrolige med, men dog forsigtige med at bruge. Urten optræder traditionelt i mange af de gammeldags retter, frikadeller, sammenkogte retter og gule ærter.

Man kan dog få en helt anden frisk smag, når man bruger den som grønt drys, end når den har kogt i flere timer. Den er rigtig god at bruge med bælgfrugter, hummus, kikærter, salater og sammen med fisk, især røget fisk.
De friske blade af timian kan drysses over dine måltider. Hele den lidt træede stængel kan også koges med i varme retter og siden fiskes op. Vær opmærksom på, at smagen bliver stærkere ved opvarmning. Den kraftigt smagende krydderurt går godt i spænd med andre Middelhavsurter som f.eks. rosmarin og laurbær, basilikum og oregano. Timian smager også godt sammen med enebær til vildt.
Den er et must i en suppekvist, pepper pølser op og kæler for kødretter som fjerkræ og lam. Timian kan også bruges i marinader og som smagsgiver i krydderolier.

Man kan nemt tørre timian, og den mister heller ikke så meget smag, som de fleste krydderurter gør, når de bliver tørret. Men timian kan stå hele vinteren udenfor og kan også nemt stå indenfor i en potte hvis det ikke er for varmt.

I de forædlede sorter er smagen skarpere.  Mens de vilde sorter er meget milde med en bredere sammensat smag ( med flere smagsnuancer ) 

De forædlede sorter passer bedst til de " tunge "retter, hvor der er smag i retten, feks. røgede produkter og supper. Mens de vilde sorter bedst bruges til milde retter,eller i rå tilstand.


Opbevaring
Afskåret timian opbevares i plastpose i køleskabet og har mest smag og aroma de første par dage. Har du mange timiankviste, så hæng dem til tørre og opbevar dem derefter mørkt og tørt. Så kan du altid drysse timian i vinterens gryderetter og supper.

Timian er sund fordi, den er fuld af betændelseshæmmende stoffer, som lindrer infektioner i luftvejene.

Samtidig forsyner timian kroppen med masser af C – vitamin, jern og kalcium, som alle styreker immunforsvaret, knogler og holder dig frisk. Selv små mængder af timian bidrager markant til din sundhed, især hvis den er frisk.

Langt tilbage i tiden har mennesker brugt timian som lægeplante, hvor den siges at kunne kurere hoste, og styre folks livsmod.

Opskrifter fra Aarstidernes hjemmeside er:





Det er utroligt let at have med timian at gøre. Vil man selv formere, kan alle arter frøformeres – i væksthus i marts, på friland i maj. Især havetimian frøformeres så let, at den breder sig som et selvvalgt »ukrudt« i haven. Alle de krybende arter og sorter lader sig let formere ved deling, og det kan stort set lade sig gøre året rundt, men efterår og forår går det lettest. De kan alle stiklingeformeres. Det kan gøres om foråret. Har man drivhus, kan man næsten gøre det, når det passer én.

Voksesteder for timian er heller ikke et problem. Timian vokser i næsten al slags jord, men for alle timian gælder, at jorden skal være veldrænet. Hvis de står og sopper i vand, er det den sikre død.

Vil man holde sine timian som tætte dværgbuske og sikre, at de ikke bliver ranglede og bare forneden, skal de beskæres.

Efter at de er afblomstret, klippes de ned, ikke i bund, men ned i det grønne. De vil så bryde og blive flotte og tætte. Det kan gøres i begyndelsen af efteråret, eller om foråret.

På Timiankig!

mandag den 15. juni 2015

Smag med nye øjne



Her i juni fik vi fint besøg af professionel smager Lisbeth Ankersen fra InnovaConsult. Vi benyttede lejligheden til at lære nye måder at smage på. Lisbeths metode er at træne evnen til at sætte ord på de smage, man mærker og få adskilt duft, smag og konsistens. Egentlig en simpel metode. Resultatet var at vi fik langt flere udtryk i brug for at beskrive den samlede smagsoplevelse.
Vi udsatte os selv, Agrotech og Lisbeth for et udvalg af krydderurterne i deres allermest smagfulde og saftige periode her efter en kold og sen forsommer. Resultatet kan ses her i skemaet.

Smagstest af persille, purløg og kørvel

Purløg tilhører løgfamilien og kørvel og persille tilhører skærmplanterne. De to grupper af planter producere ikke aromastoffer på samme måde som urterne fra læbeblomstfamilien som f. eks timian, lavendel, mynte o.s.v. Purløg, kørvel og persille anvendes normalt i salater, dressinger, saucer eller som drys over smørrebrød eller alverdens retter. For disse urter er struktur, det visuelle udtryk og frisk smag vigtige paramtre. Vi bedømmer på en skala fra 1 - 3. 

Purløg:

Balke: Duft 1, smag 2, struktur 2, visuel 2
Denne vilde sort smagte af klassisk purløg, med en rå løgsmag og så havde den en lille snert af iceberg salat.


Agersø: Duft 1, smag 2, struktur 2, visuel 2
Denne vilde sort havde en snert af sødme, som når man bager løg, samt toner af peber og karse.




Aarslev nr. 5Duft 1, smag 2(3), struktur 2, visuel 2
Denne forædlede purløg var meget mild og sød i sin smag. Den kunne næsten anvendes som "snackpurløg", men har ikke den skarpe løgsmag som man forbinder med purløg. I forhold til sødmen giver vi den 3 i smag.




Aarslev nr. 6Duft 1, smag 2, struktur 2, visuel 2
Denne forædlede sort havde i højere grad den klassiske purløgs skarphed og bitterhed.



Samlet adskilte purløgene sig ikke særligt meget, som ses tydeligt i de ens karakterer. Dog var det interessant, så meget sødme som Aarslev nr. 5 havde. Det åbner op for andre anvendelses muligheder for den sort. Måske snack-purløg ligesom man spiser snack-peberfrugt?

Kørvel

Kruset CurlaDuft 2, smag 3, struktur 2, visuel 3
Desværre havde vi ikke andre kørvelsorter at sammenligne med, da planternes vækst havde været for ringe. Så i dette tilfælde måtte kokkene trække på deres tidligere erfaring med kørvel.

Denne kørvel var særdeles kraftig smagende og duftende. Den havde den klassike lakrids og anis, samt flotte blade og et strejf af citrus.


Persille:



DelikatDuft 1, smag 2-3, struktur 2, visuel 1
Sorten havde strejf af skorzonerrod og fennikel. Den havde en "delikat" smag, som måske har givet den navnet?

OptimaDuft 1, smag 2, struktur 2, visuel 1
Sorten havde svag smag af karse, lidt sødme og citronskal.

BravourDuft 1, smag 2, struktur 2, visuel 1
Lidt sød og kålagtig.

CurlinaDuft 1, smag 1, struktur 2, visuel 1
Havde snert af lakrids, græs og enebær.

ParusDuft 1, smag 2, struktur 2, visuel 1
Havde blød karsesmag, hængende kraftig eftersmag og en snert af strandkål.

Det gjorde sig gældende for alle persille, at de høj grad smagte af kruspersille. Med timian testen var der sorter der ikke mindede om timian, men her var man på intet tidspunkt i tvivl. Med hensyn til struktur og det visuelle skilte de sig meget lidt ud fra hinanden. Derfor blev smagen det afgørende parameter, som samlet set betyder at sorten "Delikat" er testvinder.


lørdag den 13. juni 2015

Græs i maden.

Ad, der er græs i maden, sagde min dreng til aftensmaden...
Hvis man snakker dansk mad, så er purløg en ting som man ikke kan komme udenom. Vi bruger den som en mild form for løg  ( røget sild, rygeost, sommersalat, kartoffelmadder, tomatmadder, labskovs, cremede grøntsags supper, æggekage )




I de 3 sæsoner vi nu har haft purløg, har vi haft de forædlede lidt kraftigere produktionssorter, hvor der er forædlet frem mod højt udbytte, oprette stængler og den slags, som betyder noget for gartnerens økonomi. Det er sorterne Agersø, Årslev nr. 4, 5 og 6 ...... De vildt indsamlede sorter kommer fra Bornholm, og har derfor navne efter, hvor de er fundet. Det er Svaneke, Balke og Nexø. De er lavere, mere græsagtige og mindre oprette.

I de forædlede sorter er smagen skarpere, meget løg, hvidløg, og karse træder igennem.  Mens de vilde sorter er meget milde med en bredere sammensat smag ( med flere smagsnuancer ) 
De forædlede sorter passer bedst til de " tunge "retter, hvor der er smag i retten, feks. røgede produkter, rygeost og labskovs. Mens de vilde sorter bedst bruges til milde retter, smørrebrød.
Purløg anvendes kun i rå tilstand, da den mister alt sin smag ved varmebehandling.

Purløg kan fryses, men mister igen sin smag, og sprødheden.
Hvis vi laver kryddersalt, olie eller eddike med purløgen, mister den smagen.
Purløgen snittes fint, for at man bedst kan smage den.
Ting som vi selv kan lave med purløg:

Purløgs smør ( Pisk smørret til det bliver luftigt, kom fint hakket purløg i )

Purløgs pesto. ( Olie, salt, og citron blendes sammen med purløg )

Purløg er rig på A og C vitaminer, kalium, fosfor, magnesium.
Makrel med tomat, og purløg.
Stenbiderrogn på ristet brød, med purløg.
Æggekage med purløg
Dampet spidskål med purløg.
Der er også lavet en madbio på gammeldags kartoffelsalat med purløg.

onsdag den 10. juni 2015

Smagstest af timian

Timian tilhører læbeblomstfamilien, som er kendetegnet ved produktion af aromastoffer og en krydret smag. For nogle af sorterne kan man kun anvende blomst, blad og/eller stængel. For andre sorter kan hele planten bruges. Dernæst er der stor formvariation og flere forskellige farver. I vurderingen vælger vi derfor at kigge på følgende parametre: Duft, smag, struktur og visuelt udtryk, som vi vil bedømme på en skala fra 1 - 3:
Her smagsdommerne i aktion.



Tommerup: Duft: 2-3, smag 3, struktur 3, Visuelt 3
Dette var samlet set den sort, som vi forbandt mest med timian, som vi kender det. God aromatisk duft og stærk krydret smag, som var stærkere end de andre sorter. Tommerup vokser i højden hvor de tre andre er krybende planter. Det betyder at stilken er hård, men bladene lader sig stadig let rive af.



Sønder Vissing: Duft: 2, smag 2, struktur 3, Visuelt 3
Smagen var ikke klassisk timian, men havde toner af lakrids, enebær, græs og snert af persille. Stængelen er relativt blød og hele planten kan hakkes og anvendes.



Vrads: Duft: 1, smag 1, struktur 3, Visuelt 3
Smagte heller ikke af timian, men en speciel smag der kunne mindre om strandkål, karse og persille. En ret speciel timian i forhold til smag, men meget flot struktur og visuelt udtryk. Den egner sig godt som pynt med flotte blade, stængler og fine små lilla blomster.




Gødvad: Duft: 2, smag 1-2, struktur 2, Visuelt 2
Havde heller ikke smag af klassisk timian, men toner af peber, karse og lakrids. Denne sort havde en del mere stængel og mindre blad, end Vrads og Sønder Vissing.



Samlet er Tommerup testvinder, pga. af god krydret duft og smag, og fordi den smager som vi har vænnet os til. Bladene kan let rives af og den kan både bruges som pynt eller som smagsgiver på brød og i forskellige retter.

De tre andre timianer er af de krybende slags, de mere vilde udgaver hvor stængelen er blødere. Her kan hele planten anvendes, men til gengæld er smag og duft langt bredere og sammensat  og ikke nær så kraftig som Tommerup.

tirsdag den 9. juni 2015

Urter, kompost og plancher går på biblioteket

Der er tema om økologi på biblioteket i Humlebæk i anledning af 25 års jubilæet for det røde økologimærke. I den forbindelse bidrager Aarstiderne med en kasse krydderurter til fremvisning og en serie af plancher. Plancherne fortæller bl.a. om cirkelkompost projektet der foregår på Krogerup Avlsgaard i Humlebæk.

I danmark har vi helt specifikke regler man skal overholde for at blive godkendt som økologisk landmand. Reglerne vedrører bl.a. dyrkning, ukrudtsbekæmpelse, dyrevelfærd og udelukker brug af pesticider samt kunstgødning. Aarstiderne overholder naturligvis alle disse regler, men vi er interesseret i at udvikle det økologiske landbrug yderligere.

På billedet ses Frida og Jacob igang med at sætte plancherne op.

På plancerne kan man læse om kompostprojektet "Cirkelkompost" og "fortidens frø - fremtidens mad". Cirkelkompost handler om naturpleje kombineret med produktion af kompost til økologisk produktion af fødevarer. Det er en kombination af naturforvaltning og fødevarer produktion.



onsdag den 3. juni 2015

Forædlede versus vilde purløg

Forædling af afgrøder er en fantastisk proces, som har skabt særdeles højtydende planter. Se blot på forskellen mellem den forædlede "Agersø" og den vilde "Balke".





Sorten Balke vokser vildt på Bornholm. Den er kortere, slankere og mere græsagtig, end Agersø. I forædlingsprocessen skabes der store mængder fødevarer, hvor nøgleordene er hurtig vækst, stort udbytte, lang holdbarhed og robusthed. De skrøbelige, kortlevede og mindre sorter er sorteret fra. Men hvad med smagen, burde det ikke også være en vigtig parametre? Derudover indeholder de forædlede sorter muligvis ikke de samme primære, samt sekundære næringsstoffer, mineraler og andre sundhedsfremmende stoffer. Det forholder sig nemlig sådan at vilde plante f. eks indeholder en del flere bitterstoffer, end de de forædlede som er altdominerende i supermarkederne idag. Kunne disse bitterstoffer måske være gode for menneskers helbred? 

I fortidens frø - fremtidens mad indgår der tre vilde purløg: "Balke", "Svaneke" og "Nexø". Mon der er nogen af dem der smagsmæssigt, strukturmæssigt, visuelt eller sundhedsmæssigt kunne være interessante. Desværre har vi ikke mulighed for at måle på indholdet af sundhedsfremmende stoffer, men smage - det skal vi. 


tirsdag den 2. juni 2015

Krydderurtejagt på Landbrugsmessen

Bettina har overblikket
I søndags var vi på Landbrugsmessen ved Gl. Estrup.  Bettina fra Dansk Landbrugsmuseum havde skabt  krydderurtejagten og Franc og mig fra Aarstiderne kom med planter fra projektet "Bæredygtig udnyttelse af gamle frøformerede danske krydderurter" samt timianprojektet.  Det blev en god dag med mange deltagere. 


Anne fra Agrotech sørger for at folk kun dufter og ikke kigger i "Duftkassen"









 Deltagerne måtte kigge, røre eller dufte sig frem til, hvad de forskellige krydderurter hedder. For hver af de 7 opgaver fik de 3 valgmuligheder.
Kan du se at det er kørvel?  Mange mente, at det var koriander.
Opgave nr. 3 og 5 som var kørvel og kommen var meget svært for de fleste deltagere.

Med blindbrillerne på trækker Oline en vinder hver time. 
For at komme med i lodtrækningen om at vinde en Frugtkasse fra Aarstiderne skal man havde svaret rigtig på alle de 7 opgaver.
Her er de rigtige svar!


fredag den 29. maj 2015

Landbrug der efterligner naturen

I økologisk landbrug bruges husdyrgødning istedet for kunstgødning, man anvender ikke pesticider. Kløver og græs spiller en vigtig rolle som del af sædskiftet, bla. for at holde markerne frugtbare. Men der findes også former for landbrug, der endnu mere ambitiøse. Man søger at gøre landbruget så naturligt som muligt. Permakulturbevægelse tager f.eks. skridtet videre og laver såkaldte skovhaver, hvor træer, buske, flerårige stauder, urter, grøntsager og husdyr er integreret i et samlet system. Tanken er at efterligne et naturligt økosystem som f. eks en skov, for i skoven er det fyldt med liv uden brug af traktor, gødning og lugning. Udfordringen ligger i at designe en skovhave hvor produktion af fødevarer på større skala kan realiseres. Det er interessant koncept, som kan inspirere med sin alternative og naturlige tilgang.

På Krogerup Avlsgaard er vi interesseret i at prøve nogle permakulturprincipper og bl.a. heraf opstod projektet om "fladekompost".

Forskellige plantematerialer bliver fordelt omkring planterne som bunddække. Bunddækket skal efterligne det bunddække man ser i en skov. I naturen finder man generelt kun større arealer bar jord i en ørken. Derfor må et bunddække være en naturlig ting og vi antager, at det derfor er godt for jorden, planterne og dyreliv. Rent intuitivt giver det god mening, at flere dyr trives i en jord dækket med plantemateriale, end en bar udtørret og kompakt jord.

I forbindelse med bevaringen af plantermateriale fra Gensamlinge og projekt fortiden frø-fremtidens mad, har vi valgt at bruge netop disse metoder med jorddække for at lærer hvad der virker bedst også på den lange bane. På billedes ser fler af de 11 typer peberrod og 19 typer jordskokker der er eller skal dækkes med forskellige typer plantemateriale. Begge typer kloner skal stå på gården i mindst 5 år, så renholdelse og plantesundhed er vigtige parameter.

Alternative dyrkningsmetoder - fladekompost

Peberrod og jordskokker indgår som en del projektet om fortidens frø, men de indgår også i en serie af eksperimenter med såkaldt fladekompost. Fladekomposten består i at man fordeler plantemateriale ud over den bare jord rundt om planterne. I forsøget vil vi teste om det et dække af plantemateriale kan holde ukrudt nede og dermed reducere arbejdet med at luge. Dernæst formoder vi at dækket beskytter jorden mod vind og sol. Det er med til at holde på fugten og mindske erosion. Tilsammen burde det skabe en mere frugtbar jord med højere biodiversitet af regnorme og andet liv. Fladekomposten er samtidig en madpakke af næringsstoffer som, i takt med at det nedbrydes, frigiver næringsstoffer til afgrøderne.

Der er mange fordele ved at have et bunddække, men spørgsmålet er om det kan betale sig tidsmæssigt, økonomisk og evt. smagsmæssigt i forhold til at luge på traditionel vis. Derfor laver vi  en række forsøgsparceller. Vi tester forskellige plantematerialer som f.eks. halm, tang og tagrør, og sammenligne med parceller uden et dække. På billedet ses peberrod med at bunddække af tagrør.


"Fifty shades of timian"

De fire forskellige timian sorter har fået fodfæste i kasserne på gårdspladsen i Krogerup. Men hvordan de indretter sig er vidt forskelligt.

"Gødvad" er en krybende timian. Den spreder sig ud over jorden og er kun godt vel 3-4 cm høj.


"Søndervissing" er midt imellem. Den er mere buskagtig med en blanding mellem at krybe lidt og gro i højden. Den er desuden lidt langsom om at komme igang.

"Tommerup" er opretstående og vokser lodret/skråt. Den er 20 cm høj.



Sorterne smager ikke blot forskelligt, men vokser også på hver sin måde. Variationerne kan være udtryk for de enkelte sorter tilpasning til bestemte vækstforhold, områder, m.m.
Gad vide om smagen kan have noget med formen at gøre?

Vi har plantet timian i ren kompost og sat dem i kapilær kasser på solrige steder. Det kolde forår har tilsyneladende ikke generet de flerårige planter nævneværdigt.

onsdag den 20. maj 2015

Kål i jorden

Så er der kommet genressourcekål i jorden. Det er spidskålene "Bigal", "Winningstädter Wirius" og "Ersteling Linga". De to første har tidligere fået topkarakter i friskhed og egner sig til salater, hvorimod "Ersteling Linga" var en relativ lille kål med en del bitterstoffer, som gør den bedst egnet tilberedt.
Men i første omgang skal de i jorden. Her ses Lone, Frida, Jens-Peter, Jacob og Henrik(i traktoren) i gang med plantemaskinen.
De skarpe observatører vil påpege, at det da vist nok er salat i bakkerne, men kålen bliver plantet på samme måde. Altså, ved at små stiklinger ved hjælp af en skive bliver placeret på en lige række. Præcision er afgørende for at lette lugning af ukrudt omkring afgrøden og i forbindelse med høsten.

Det er disse små planter der over 11 - 12 uger vokser sig til fuldvoksne kål. Efter de er plantet bliver de overdækket med fiberdug. Fiberdugen luner, holder på fugt og beskytter mod haren og kålsommerfuglen.

tirsdag den 19. maj 2015

Purløg i kassen og i blomst



For to uger siden fik de heldige modtagere af dogmekassen 2 forskellige slags purløg med i kassen, en vild og en forædlet sort.
Det har givet modtagerne en god mulighed for at lære forskellige purløg-sorter at kende og at opleve forskellen i smag og anvendelighed i køkkenet.

I samme forbindelse blev der høstet fra alle sorterne på Barritskov, og det afhøstede vejet for at måle udbyttet fra hver sort.







Man ser tydeligt forskellen i volumen på de vilde og de forædlede sorter, herunder er det foroven 8 bundter af Agersø og nedenunder 8 bundter af den vilde Svaneke.



Alle sorterne har overvintret og er lige nu i fuld gang med at blomstre ude på marken i Barritskov. 



onsdag den 13. maj 2015

Krydderurter på gårdspladsen i Krogerup

Så er der kommet krydderurter på gårdspladsen i Krogerup. Vores handymand Neil har kreeret nogle mega udgaver af de trækasser, som grønt og frugt bliver leveret i. I hver trækasse er der krydderurter, som er en del af projektet om "fortidens frø -  fremtidens mad". Der er fire kasser med forskellige sorter af timian, en med oregano og en med purløg.

Der kan bl.a. ses sorten "Tommerup" som var en af vinderne af timian smagstest i efteråret 2014, men andre sorter som "Søndervissing", "Vrads" og "Gødvad" er også med.


Timian "Tommerup" på billedet nedenfor tv. og "Søndervissing" th.

tirsdag den 5. maj 2015

Ny praktikant hos Aarstiderne

Hej alle, på billedet ser i mig(Jacob), i gang med at luge peberrod. Jeg er ny praktikant hos Aarstiderne på Krogerup Avlsgaard i Humlebæk.  Jeg har en bachelor i biologi og studerer nu en agronomkandidat på Københavns Universitet. Jeg skal hen over de næste par måneder arbejde med projekterne "Fortidens frø - fremtidens mad" og "Fladekompost". Jeg interesserer mig for alt der har med bæredygtigt landbrug at gøre, som bl.a. "permakultur", "holistic management" og desuden for at tilberede og spise det vi producerer. Med mine forskellige interesser for både dyrkning og madlavning, ser jeg frem til at bidrage til projekterne. På bloggen kan I løbende følge med i projekterne.

tirsdag den 14. april 2015

Persillen spirer - nu er det forår



På Barritskov er vi i fuld gang med at så persille til vores krydderurte projekt, "Bæredygtig Udnyttelse af Gamle Frøformerede Danske Krydderurter". Frø fra 11 forskellige persillesorter blev sået i jordpotter for 3 uger siden. Nu har vi været ude at se til dem for at få en opfattelse af, om de forskellige sorters spiringsevne passer til vores udregninger. Når persillen bliver sået, er det ikke tilfældigt hvor mange frø vi lægger i hver jordpotte for at opnå 3 planter pr. potte, som er vores mål. Det udregnes nemlig ud fra spiringsprocenten hos hver sort. For at give et eksempel: sorten Driva har en spiringsprocent på 100. Derfor lægger vi 3 frø i jordpotten, da vi forventer de alle vil spire. Sorten Ekstra Moskruset Regina derimod har en spiringsprocent på 36, og vi skal derfor helt op på 8 frø pr. jordpotte, for at opnå vores mål om 3 planter pr. potte.

torsdag den 2. april 2015

Kørvel smagning

Svend, Ole og Mie i Aarstidernes køkken på Barritskov

På Barritskov har vi smagt på kørvel fra vores projekt "Bæredygtig Udnyttelse af Gamle Frøformerede Danske Krydderurter". Svend og Chris, som står for projektet, har bedt kokkene Ole og Mie om at smage med. De to sorter der blev smagt på var: Kruset Curla og Almindelig Reno. I efteråret blev begge sorter taget op af forsøgsmarken og derefter flyttet ind i drivhuset for at overvintre.  Det gjort vi for at sikre os, at vi havde planter nok til at høste frø fra. Krydderurter dyrket i drivhus har ofte mindre smag, end krydderurter dyrket under åben himmel.      
Det viste sig, at der stort set ikke var nogen forskel i smagen på de to kørvelsorter, udover at "Kruset Curla" var en anelse mere kraftfuld. Vi smager også på det 2015-hold, som bliver plantet udenfor i løbet af maj måned.  Jeg forventer en kraftigere smag af begge sorter, når de få lov at være udenfor.