mandag den 18. marts 2013

Så kom løgene op

Løgsorten Brunswiger Rodo  Allium cepa L. 17-03-13
 
Alle løgsorter blev sået i drivhuset på Barritskov den 09-03 13.  Kun otte dag senere ser det sådan ud!   Meget tilfreds er jeg.  Jeg prøvede at opnå fem løgplanter per 4cm. jordpotte men fordi hver sort har forskelige spireprocenter var jeg nødt til at regulere antallet  af frø per jordpotte. Batchen af Brunswiger Rodo frø som vi fik fra NordGen - Nordisk Genressourcecenter havde en spireprocent af 86, så såede jeg 7 frø i hver jordpotte.  Spireprocenterne for de andre sorter som sagt var ret forskellige men for langt de fleste lå de pænt højt.  Rijnsburger Rima på 33% betød, at jeg såede omkring 19 frø per jordpotte!  For sorten Owa var der ingen oplysning om spireprocenten, men vi dyrkede den i 2012 og den spirede meget dårlig. Så i år såede jeg omkring tyve frø per jordpotte. Vi må vente og se hvordan det går.

Spireprocenterne for alle løg sorter som opgivet af NordGen:
BRUNSWIGER RODO 86%
ZITTAUER BENO 92%
STUTTGARTER RIESEN DISKOS 78%
RIJNSBURGER ROAR 82%
ZITTAUER LUNA 94%
STUTTGARTER RIESEN PLANO 96%
RIJNSBURGER IDOL 94%
RIJNSBURGER RIMA 33%
RONDEX 84%
BRUNSWIGER WIMO 94%
RIJNSBURGER VIGO 76%
RIJNSBURGER ROBOT 98%
OWA
 


Brunswiger Rodo  i marken den  22-08-12

fredag den 8. marts 2013

Sæsonen er startet

I har ikke rigtig kunnet se det her på bloggen, men vi har faktisk allerde været igang et stykke tid. vi har planlagt, vi har fejet, vi har bestilt frø, vi har holdt møder, vi har modtaget og sorteret frø, vi har klargjort borde i drivhuset, vi har fundet kasser frem, vi har forberedt jorden, vi har fået solen til at skinne OG nu er vi ved at så.
 Til venstre kan du se porrerne, der allerede er sået i kasserne. De bliver snarest overdækket, så vi kan holde dem frostfrie i de kommende ugers kuldegrader. Udenfor er der en isnende kold østenvind, men inde i drivhuset er der lunt og rart. Chris har smidt både trøje og jakke. Han er ved at så løgene. Det er små frø, så det kræver en sikker hånd at få dem fordelt i de små jordpotter. De kommende uger kommer alle de andre afgørder til, så vi til sommer kan få en endnu mere frodig mangfoldighed af gamle frøsorter. Håber I kommer og ser dem!

søndag den 3. marts 2013

Frugt- og Bærudvalget

I weekenden var der Generalforsamling hos økologerne. En årlig samling, hvor vi får pudset politikken og organisationen af og gjort klar til nye stormskridt fremad for økologien!
Lørdag var der møde i Frugt- og Bærudvalget. Søreme om de ikke snakkede en masse om problemerne med vores genressourcer. Især i  grønsagsavlen udgør de dyrkede sorter et stadig mere spinkelt udvalg af vores engang så mangfoldige genetiske variation. Dejligt at høre, at det giver mening at afprøve gamle sorter!!!!!!! Så vi er nu endnu mere klar til endnu en vækstsæson!