lørdag den 10. november 2012

Gamle sorter på smagsløgene!


Ole har brugt sorterne Loti og Guardian til en velsmagende gratineret porreanretning. I går blev de prøvet af på de 55 kunder, der var til Landkøkken. Og der var stor begejstring. Enkelte mente endda, at de kunne smage forskel på de to porresorter. Rødkålssalaten vakte også stor begejstring. Mange kendte slet ikke den måde at bruge rødkål på.

fredag den 9. november 2012

Løgene viser sig frem

Løgene klar til at blive beset og befølt. Når de færdige løg ligger fremme tørret og afskallet, kan man rigtig se nuancerne i størrelse, form og farve.

Landkøkken i aften

I aften får vi gæster. Der er Landkøkken på Barritskov. Chris er gået i forsøget for at finde gamle sorter, der kan ses og smages. Idag bliver det noget med rødkål, løg og porrer. Rødkål og porrer er robuste grønsager. De står stadig i marken. Løgene ligger til tørring i laden.