tirsdag den 30. juli 2013

Purløg i blomst

Så gik den første purløg i blomst. Ikke nødvendigvis en god karakter for en produktionspurløg, men ikke desto mindre flot!

søndag den 28. juli 2013

Radiser Spirer


Franc var ud i parcellerne den 15.07.13 for at så radisesorterne  Danra, Halvlang Hvidspidset Vidan, Istap Syla, Københavns Torvet 9 Toftø og Runo.  Nu er de allerede spiret, skønt!  Radiser er meget hurtige til at spire og udvikle sig. De kræver heller ikke meget gødning, men må ikke tørre ud i marken.  På billederne ser  jorden ret tør ud, men detn er den ikke. Vi har en god fed lerjord her på Barritskov, og når man laver bedene rigtig med en bedformer, så få man en tør overflade med fugtig jord lige under. Lerjorden holder godt på vand og bedformningen gør, at det overskyldende vand bedre kan drænes fra.





fredag den 26. juli 2013

Registrering af persillen


Franc knokler løs
I går blev alle persille-parcellerne bedømt. Alle 11 sorter skulle bedømmes efter deres oprethed, hvor ens planterne var i størrelsen og hvor meget afvigelse der var i bladenes vækst. Fra hvert parcel blev 8 gennemsnitlige planter i en række høstet, hvorefter bladene blev talt og vejet og bedømt på deres grønne farve. Franc var ene mand til at udføre alle registreringerne og det endte med at blive en laaaang dag for ham, hvor han fik et meget nært kendskab til persillen.
Sorten Parana var den mørkeste af sorterne. Det var også den sort der skilte sig mest ud i starten med meget krusede og indadvendte blade. Darki var, som navnet indikerer, også meget mørk.
Det var interessant at se hvor stor forskel der var blandt de forskellige sorter, hvor nogle var meget oprette, mens andre såsom Delikat og Driva havde mere hængende stængler.
Nu er det spændende at se hvordan de sensoriske kvaliteter bliver bedømt.


torsdag den 18. juli 2013

Kørvel til udplanting

Årets sidste krydderurt er klar til såning. Det er kørvel. En noget glemt dansk krydderurt. Lad os se, om vi kan få den frem i lyset igen og ind på middagsbordene.

lørdag den 13. juli 2013

Spidskål til eksamen

Så skal Spidskålparcellerne til eksamen. Lars fra Årslev er dukket op. Hen er mester i bedømmelse af Spidskål. Han har dyrket rigtig mange sorter på forsøgsstationen i Årslev. Her på Barritskov har vi kun få kun nogle få udvalgte. De bliver bedømt idag, nu hvor de er friske og høstklare. Udenpå er spidskål lidt forskellige, skærer man dem op, bliver de endnu mere forskellige. Her er et par eksempler.


onsdag den 10. juli 2013

Oregano til opformering

Nu er vi kommet til noget meget spændende! Og svært! Vi skal til at opformere. Vi har fået 2 af oreganosorterne fra NordGen, som de har for lidt frø af. De lyder de skønne navne

Svaneke SS0508 og
Agri BL0710231206

Det er sorter, der er indsamlet i naturen eller stammer fra et materiale, der er indsamlet. Den ene måske i Svaneke. De er plantet ud i marken. De er stadig meget små. De skal snart have et bur over sig, hvori, der skal være fluer. Normalt tænker vi mest på bier som bestøvere, men mange insekter kan bestøve. I vores tilfælde er det lettest at bruge fluer. Mere herom senere, når buret er bygget færdig!

Smag af spidskål


Nu er tiden kommet hvor vores første hold spidskål skal testsmages.
Vi har 5 sorter i testmarken og jeg har inviteret personalet til at smage på spidskål i deres frokostpause med det enkle spørgsmål: Hvilken spidskål kan du bedst lide rå?

Her er resultatet. 18 valgte at deltage. Charleston blev vinderen, som er meget sød og mild i smagen.
Kokken Mette

onsdag den 3. juli 2013

Purløg stritter i marken

Chris er gået helt tæt på for at studere de nye purløgssorter, vi har plantet. Her er det Agersø, der er lidt kraftigere, end de andre. Der er 8 purløgssorter. de har noget forskellig oprindelse. det bliver spændende at se, hvordan de forskelle kan ses gennem sæsonen.

ÅRSLEV NR. 4 - Forædlet sort
ÅRSLEV NR. 5 - Forædlet sort
ÅRSLEV NR. 6 - Forædlet sort
AGERSØ - Landrace
SVANEKE GP0101 - Vild eller semivild
BALKE GP0301 - Vild eller semivild
SVANEKE GP0201 - Vild eller semivild
NEKSØ GP0401 - Vild eller semivild