tirsdag den 19. februar 2013

jordskokker i fuldt flor

Jordskokker findes i en blomstrende form, selvom de mest udbredte ikke blomstrer.
Grunden til at de kan blomstre er at de er meget tidligere.
Det betyder også at deres knolde er klar allerede i september,
mens de traditionelle først tages op til november og hen over vinteren.
Forgrunden er morgenfruer, som ligesom jordskokken, solsikken, mælkebøtten
og masser af andre blomster tilhører den familie der hedder kurvblomster.

Blomsterne tager sig fint ud i haven, og minder om en klassisk gammel staude,
Skålplante (Silphium perfoliatum), som også er enormt høj og nærmest voldsom.
En staude som nærmest er gået af mode.
Og så er det jo at der gi'r mening at den også kan spises - altså jordskokken.

Dens slægtskab med solsikken fornægter sig ikke. Men solsikken er enårig og frøsået.

Her et par billeder som viser jordskokkerne i marken i 2012,
hvor de blomstrende typer tydeligt stikker af og stjæler billedet.



og her gemmer de sig så, knoldene virker helt beskedne under den enorme plante

Peberrod - rødder

Peberroden er en genstridig sag, den er plantens overlevelsesorgan, og har man den i haven er den ikke villig til at gi' slip på sit sted. År efter år kommer den og de rødder der ligger og hygger sig genstridigt nede i jorden kan sagtens spises men de og nogle skravl.
Skal man ha' store tykke rødder, som man kender dem til den revne peberrod, så skal de ud af jordenm forgreningerne og små siderødder skal stryges af, og så skal den rensede rod ind i jorden igen så den kan vokse videre og blive tyk og fed i stedet for at producere forgreninger.
Traditionelt har peberroden derfor været dyrket på lette muldede jorder som de kendes fra gammel mosejord eller inddæmmet og afdrænet søbund. Her i Nordsjælland var der en større peberrodsavl på det område der hedder Søborg Sø.
Når det snart bliver forår skal vi grave vores samling af peberrod-kloner op og flytte dem til et andet sted. Og så bliver det spændende at se om de opfører sig forskelligt nede i jorden. Jeg tror det ikke, men hvem ved. Forskelle har det med først at blive tydelige når der er noget at sammenligne imellem. Og her har vi en enestående mulighed.

mandag den 18. februar 2013

Jordskokker - dværgen



Jordskokker. Den forreste er dværgsorten, og bagerst en normal høj type.
Ser man nærmere på dem er deres løv meget forskelligt.
Dværgen har smalle, let kurvede og skinnende blade og stænglerne har meget korte led. og alt i alt bliver den ikke mere end max 1 m høj.
Den sædvanlige jordskok har bredere, matte blade og dens vækst er kolossal. Den bliver nemt op til 3 m høj.

Og sammenligner man knoldene er der den meget væsentlige forskel, at dværgtypen er aflang, mens de fleste tradtionelle typer er runde og knudrede.

Hvad er så gevinsten ved dværgtypen? Det er egentlig ikke så indlysende udover, at vi elsker det anderledes, nye og mærkelige eller bare forskelligheden. Rent gastronomisk er den er dværgtypen spændende med en fin intens smag, men der er også store forskelligeheder mellem de sædvanlige typer. Ligesom for farvens vedkommende. Her er dværgen rød, den normale lys, men der findes også røde 'normale'.


fredag den 8. februar 2013

peberrødder


Peberroden er en meget flot plante, når den hen på sommeren står med sine store blade. Har man en gang plantet den, er den ikke til at komme af med. Så har man den i haven er det som regel i en krog, hvor den lever sit stille liv år efter år. Den skal jo ikke plantes om. Den laver masser af rødder som man kan grave op og alligevel kommer den igen.
Men men men. Kunsten er jo at få den til at danne sådan en rigtig flot stor pælerod, som er nem at vaske og rive til madlavningen. For at få sådan en bliver det straks lidt mere kompliceret, og jeg har faktisk aldrig mødt en haveejer der gør det. De lever med små rødder. Hvorfor? Jo, for at få store rødder skal de 'stikkes' dvs de skal ud af jorden, afpudses for siderødder og i igen skråtstillet i en hyppet kam, og så gro videre. Ikke helt enkelt at forklare og at gøre. Find en god havebog eller havenyt.dk og læs løs.

torsdag den 7. februar 2013

Rødkål fra amagerika


Kålen er en del af vores solide gamle madkultur. Rødkålen har vel hæderspladsen over dem alle, fordi den er  det centrale tilbehør til julemiddagen. Hvornår spiser vi ellers rødkål? Ja om vinteren til gris, og er man ovre i den grønne afdeling vegetar verdenen, så er rødkål meget brugt som rå, fint snittet og blandet med andet dejligt grønt. Det var måske på sin plads at henvise til en dejlig opskrift på at lave den bedste rødkål.


Og historisk har der været noget at vælge imellem med det sortsmateriale, som engang fandtes. Det er jo berømt at der kom hollændere til Danmark i 1600-tallet især til Amager, hvor de opbyggede en gevaldig grønsagsproduktion baseret på københavnernes latrin. Og med dem kom også frø i alle afskygninger. Så der er rigtigt mange grønsager, især kål, der hedder noget med 'Amager'.

I samlingen på Krogerup havde vi i sommeren 2012AMAGER CARO, AMAGER 304, HOLDBAR VINTER RODAN, KISSENDRUP TAGENSHUS , HOLDBAR AMAGER TOFTØ


Her er et billede af nogle kålhovederne høstet 1. september.