torsdag den 16. august 2012

Rødkålsforskel

Svært at være ukrudt

Sikke nogen blade
Når vi arbejder med gamle sorter, så ser vi først og fremmest på, om de overhovedet kan dyrkes. Kan frøene spire? Bliver de straks væltet omkuld af svampesygdomme, kulde, næringsmangler eller andet. Okay, hvis de så overhovedet overlever starten, er de velegnede til dyrkning. Kan di dække jorden, så de ikke bliver overmandet af ukrudt, kan de optage næringsstoffer i hele vækstsæsonen. Hvor tidlige er de? Kan de tåle efterårsvejr og frost? Kan de holde sig på lager? En ret vigtig faktor, når de skal dyrkes miljøvnlig og økologisk, er om de kan dække jorden, så ukrudtet ikke tager over. Når først rødkålshovederne er vokset til, klarer de sig som oftest godt, men indtil de er store, er der store forskelle. Generelt er de tidligste sorter svagere i væksten, mens de sildige sorter er kraftigere.

tirsdag den 14. august 2012

Frø fra fortiden - mad til fremtiden


Hver gang vi parrer os, blander vi gener. Vel at mærke, når der kommer afkom ud af det. Sådan er det også med planterne. Jeg er ikke helt sikker på, om de også har et sexliv knyttet hertil, men en eller anden slags drifter er der i hvert fald tale om. Hele deres liv er nøje gearet mod ét mål, nemlig at forplante sig.

Denne genetiske blandingsmetode har bønder, gartnere og koner siden oldtiden udnyttet ved at udvælge frø af de bedste, mest robuste og velsmagende planter. På denne måder er der skabt det rige genetiske arvemateriale, som vi kalder kulturplanterne. Heriblandt findes stort set alle de afgrøder, der brødføder os.
Kulturplanterne er ofte noget anderledes end deres vilde slægtning. De er udvalgt efter deres evne til at have store eller velsmagende frugter med en bestemt smuk farve. Tænk for eksempel på de farvede gulerødder, vi jævnligt kommer i kassen.

Moderne planteforædling har de sidste 100 år oprettet en række genveje udenom den naturlige mangfoldige måde at forplante sig på, så gener nu plukkes ud og duplikeres lige som, man vil have det. En stor del af arbejdet foregår i laboratorier. Her dannes kloner og hybrider, der er helt renset for seksualitet. De formerer sig ikke og stopper dermed udviklingen med at blande generne. Eller i moderne biologsprog: Vi får mindre biodiversitet. For at bevare biodiversiteten i vores kulturplanter søger Genbanken NordGen at indsamle og bevare gamle tidligere brugte sorter af kulturplanterne for at bevare den diversitet, der gennem årtusinder er skabt.

På Aarstidernes gårde dyrker vi i år gamle sorter i samarbejde med forskere og museer, for at bevare og afprøve de gamle sorter, specielt med henblik på at se deres dyrkningsevner i økologisk dyrkning. Vi afprøver sorter af Rødkål, majroer, radiser, jordskokker, peberrod, løg og porrer. Samlet set næsten hundrede forskellige sorter. Alle sammen er sorter, der tidligere er blevet dyrket forskellige steder i Danmark fra 1940´erne og fremefter.

De næste måneder står de allerflottest og kan ses på 2 af vores Høstmarkeder samt hos vores samarbejdspartner, Institut for Havebrug.

Datoerne er

Høstmarked på Krogerup Avlsgaard, 1. og 2. september kl. 10 – 16.
Jordskok og Peberrod (2012 – 2014)
Rødkål, majroer og radisser (2012 – 2013)
Løg og Porrer (2013 – 2014)

Høstmarked på Barritskov, 2. september kl. 10 – 15.
Rødkål, majroer og radisser (2012 – 2013)
Løg og Porrer (2012 – 2014)

Åbent-Hus,4. september kl. 13. Forskningscenter Årslev, Kristinebjergvej 10, 5792 Årslev
Rødkål, majroer og radisser
Jordskok og peberrod

Husk notesblokken: Måske finder du lige den sort, du ønsker til din have!