mandag den 25. november 2013

JORDSKOKKER

Vinteren står for døren og gartnerier og køkkenhaver er ved at være tømt. Men en afgrøde har vi dårligt taget hul på endnu, de kære jordskokker. Her på Krogerup har vi vores helt egen klon: "Krogerup klonen". Den har været her så længe vi kan huske og ingen ved, hvor den kommer fra, så den har fået sit navn efter gården - altså Krogerup klonen. Men sidste år var den ikke alene længere, den fik selskab af 18 andre kloner fra genressourcesamlingen på Aarslev.

Vi er nu officielt kopisamlings-sted for bl.a. jordskokker og peberrødder. Det har givet en stor variation i form og størrelse, anvendelses tidspunkt og også udseende såvel under som over jorden. Som tidligere beskrevet er nogle af de tidlige sorter smukt blomstrende, mens andre kvalificerer sig ved stort udbytte, lang holdbarhed, glatte former eller smukke røde nuancer. Knoldenes holdbarhed er et vigtigt parameter; er der nogle der lettere får sygdomme og hvem bliver spist af mus og mosegrise gennem vinteren?

Som vært for kopisamlingen er den vigtigste opgave at bevare de 19 klon-typer og holde dem adskilt fra hinanden. Det gør vi ved at dyrke den med en vis afstand og stor omhyggelighed, så de ikke spreder sig ind til hinanden i bedene og ved at være omhyggelig med omgangen med knoldene under høst og opbevaring. Skiltning er et helt kapitel for sig, når man har med markafgrøder at gøre. De blæser væk, bliver våde, kommer i karambolage med maskinerne eller er lidt for interessante for nysgerrige forbipasserende.

En ny "trussel" er blæst, storm eller orkan. Nogle af de nye sorter er så stive i stænglerene, at de vipper om i stormen som skovens store træer og tager knoldene med op af jorden. Der er dog kun få ting en jordskokkeknold ikke kan overleve, men en af dem er udtørring og bar frost. Kommer de op i luften, er de dødsmærkede, så i dag den 25/11 har vi slået toppen af jordskokkerne og kørt dem til kompost, så de ikke kan vælte. Nu er de fine knolde gået i hi, men kan høstes hele vinteren, så længe jorden ikke er frossen. Ønsker man iøvrigt adgang til dem under perioder med barfrost, kan en dyne af halm hjælpe - det medfører dog en forøget risiko for besøg af gnavere... Og hvem kan fortænke dem i at lave vinterkvarter i sådan et dejligt forrådskammer?

Vores 19 kloner skal også dyrkes her næste år, og 4 typer bliver udvalgt til opformering, så de en skønne dag kan ende i Aarstidernes kasser. Alle typer bliver bevaret for eftertiden, så længe der er interesse og økonomi til det.


Et par billeder fra i sommers - mens toppene stadig stod flot


Mvh Henrik

onsdag den 20. november 2013

Høstklare rødkål

Vi er nu nået hen til medio november og vi har haft den første nattefrost. Lidt nattefrost kan dog ikke slå rødkålen ud - de står stærkere og flottere end nogensinde. De har klaret sig fint i marken under insektnettet og ukrudtet har ikke været et nævneværdigt problem.

2013 har været et godt dyrknings år. Vi har haft en forholdsvis lun og meget solrig sommer. det er noget rødkålene synes om og når vi så samtidig har sørger for at give vand i tilpasse mængder, så kvittere rødkålene med at give nogle meget flotte hoveder. Nogle vil nok bemærke de ret uensartede rødkål på billedet, som ikke ser ud som de store ensartede flader vi kender fra den industrielle produktion. Det skyldes at ingen af sorterne er hybrider - som nutidens kål er - og derfor er ensartetheden ikke høj.

Som nævnt i et tidligere blog-indlæg, har rødkålene meget smukke/historiske navne.  Efter dyrknings-sæsonen skal rødkålene testes både med hensyn til sundhed/udseende og smag. Dertil er vi ikke nået endnu, men vi kender resultatet fra sidste år. I 2012 blev det sorten "Holdbar Amager Toftø" som løb med prisen som, den der havde den bedste smag og også havde det flotteste kålhoved.

tirsdag den 12. november 2013

Rødkål

Rødkål


I projekt 'Fortidens frø - fremtidens mad' har vi haft en hel del kåltyper til afprøvning. Spidskål og broccoli startede vi med i sommers. Radisser og majroer blev sået sent og er netop blevet høstet og smagt på. Og nu er det for alvor tid til at kigge på rødkålen. Rødkålen er nok en af de smukkeste grøntsager, vi kan dyrke i vores klima. Farvespillet på de dyb-violette voksbelagte blade og selve hovedet er meget betagende - særligt når man kommer i marken om morgenen og solen spiller i duggen.




Skærer man sådan et hoved over, afsløres et virvar af røde og hvide bånd, der ikke ses magen til hos nogen anden grøntsag. Skåret i fine stimler og tilsat lidt appelsin og valnødder har man en helt fantastisk salat af sundeste slags. Den holder 100% både til hverdag og på selveste juleaften.

Faktisk har vi kunne høste rødkål af disse sorter i flere måneder. Allerede i midten af august var de første hoveder store, og smagen er fortrinlig. I modsætning til grønkål er rødkål ikke bitter i sin ungdomstid. Det gør dem desværre lidt svære at dyrke, da kålsommerfugle jo også foretrække de mindre bitre godbidder.

I afprøvningen var der ikke meget forskel på sorterne. Vi holdt bedet dækket med insektnet fra udplantning og frem til høst. Det er ikke så kønt, men giver fantastiske kålhoveder.
Noget af det den moderne avl af rødkål har fokuseret på, er at opnå ensartethed i høsttidspunktet samt små hoveder - transport er dyrt. Vi har ikke længere tradition for at lave kæmpe portioner syltet rødkål. Det lader vi en fabrik på Samsø om, så behovet er skiftet. De gamle sorter fungerer rigtig fint rent dyrkningsmæssigt, og smagen er i top. Men de har som sagt en tendens til at blive meget store. Dette kan man naturligvis kompensere for ved at plante tættere.



Vi har afprøvet 3 varianter af sorten Holdbar Amager, en gammel dansk klassiker (Holdbar Amager, Holdbar Amager Tofteø og Holdbar vinter Rovi) samt sorten Kissendrup Tagenshus.

Mvh Henrik, Krogerup Avlsgaard.

søndag den 10. november 2013

En film om sagen!

Vi er ikke de eneste, der interesserer os for mulighederne og nødvendigheden der ligger i dyrkningen af 'fortidens frø'. Her er en lille teaser for filmen 'Seeds of time', der fortæller om sagen, som vi arbejder med!

http://seedsoftimemovie.com/trailer.php

fredag den 1. november 2013

Majroer til Dogmefolket

I løbet af de sidste par dage har vi sendt majroerne, der er dyrket i projektet omkring fortidens frø ud til et par hundrede af vores dogmekasse-kunder (en grøntkasse, kun med danske grøntsager). Kunderne får mulighed for at smage på 4 af de mange majroer, der har været med i de sidste 3 års afprøvning. Og den første reaktion er allerede indkommet.







Vi modtog følgende reaktion fra en af kunderne:

En sjov fredagsopgave at få – tak!
Vores samlede vurdering følger i skematisk form:


Majroe sort:


Wok-stegt (opskrift nedenfor)

Early Purple Top Globe Rosita

Frisk med en behagelig ikke-dominerende radisesmag;

Velegnet rå

Lækker J

Petrowsky Vangede

Meget mild, lidt kålrabiagtig smag; velegnet rå

Ligeså lækker J

Bortfelder

Skarp smag a la peberrod
Ikke velegnet rå

Stadig lidt skarp, men sikkert rigtig god til kraftigt kød og vildt

Snebold

Mild og frisk; meget behagelig

Velegnet tå

Fik mere smag råstegt; stadig behagelig og rar


Vi fik den ekstra pose majroer i dag (1/11 2013) og besluttede at evaluere dem straks. De blev wok-stegt og serveret til georgisk Khinkali.

Wokstegte majroer:
1 finthakket løg
4 stk. majroer – de fire sorter i hhv. stave, tern, skiver, både (så vi også kunne kende dem stegt)
2 spsk. olie
1 spsk. merian
1 spsk. rosmarin
1 cm frisk ingefær
salt, peber, citron
1½ dl kokosmælk

Olien opvarmes og løg, rosmarin, merian og ingefær tilsættes til løg er klare. Majroerne tilsættes og svitses. Når de begynder at tage lidt farve tilsættes kokosmælk og majroerne koges til kokosmælken nærmest er kogt ind. Der smages til med salt og peber.


Vores samlede konklusion: tre af de fire sorter er rigtig velegnede rå i salater; de er alle fire yderst velegnede til wokmad (hurtigt at lave) og i blanding supplerer smagen af dem hinanden:
JA TAK: Vi modtager meget gerne flere varianter af majroer i aarstids-dogme-kassen J 

Birthe og Jan


Spændende læsning! Vi siger tak til Birthe og Jan for at hoppe med på projektet og sende os den fine feedback. Det er dejligt hele tiden at blive klogere på de mange sorter vi afprøver. 

Venlig hilsen
Svend Davorkosen