Viser opslag med etiketten Spidskål. Vis alle opslag
Viser opslag med etiketten Spidskål. Vis alle opslag

tirsdag den 9. juni 2015

Urter, kompost og plancher går på biblioteket

Der er tema om økologi på biblioteket i Humlebæk i anledning af 25 års jubilæet for det røde økologimærke. I den forbindelse bidrager Aarstiderne med en kasse krydderurter til fremvisning og en serie af plancher. Plancherne fortæller bl.a. om cirkelkompost projektet der foregår på Krogerup Avlsgaard i Humlebæk.

I danmark har vi helt specifikke regler man skal overholde for at blive godkendt som økologisk landmand. Reglerne vedrører bl.a. dyrkning, ukrudtsbekæmpelse, dyrevelfærd og udelukker brug af pesticider samt kunstgødning. Aarstiderne overholder naturligvis alle disse regler, men vi er interesseret i at udvikle det økologiske landbrug yderligere.

På billedet ses Frida og Jacob igang med at sætte plancherne op.

På plancerne kan man læse om kompostprojektet "Cirkelkompost" og "fortidens frø - fremtidens mad". Cirkelkompost handler om naturpleje kombineret med produktion af kompost til økologisk produktion af fødevarer. Det er en kombination af naturforvaltning og fødevarer produktion.



onsdag den 20. maj 2015

Kål i jorden

Så er der kommet genressourcekål i jorden. Det er spidskålene "Bigal", "Winningstädter Wirius" og "Ersteling Linga". De to første har tidligere fået topkarakter i friskhed og egner sig til salater, hvorimod "Ersteling Linga" var en relativ lille kål med en del bitterstoffer, som gør den bedst egnet tilberedt.
Men i første omgang skal de i jorden. Her ses Lone, Frida, Jens-Peter, Jacob og Henrik(i traktoren) i gang med plantemaskinen.
De skarpe observatører vil påpege, at det da vist nok er salat i bakkerne, men kålen bliver plantet på samme måde. Altså, ved at små stiklinger ved hjælp af en skive bliver placeret på en lige række. Præcision er afgørende for at lette lugning af ukrudt omkring afgrøden og i forbindelse med høsten.

Det er disse små planter der over 11 - 12 uger vokser sig til fuldvoksne kål. Efter de er plantet bliver de overdækket med fiberdug. Fiberdugen luner, holder på fugt og beskytter mod haren og kålsommerfuglen.

tirsdag den 3. februar 2015

Nyt hoved her på siden

Frida skal være i praktik på Krogerup Avlsgaard fra april og sommeren over, så hende vil I høre mere til her på bloggen med nyt om spidskål/broccoli, krydderurter og timian. Frida er studerende på KU-science og læser plantevidenskab. Men nu skal vi lige have skrabet sneen af jorden, før vi kan komme rigtig i gang med sæsonen.

mandag den 24. november 2014

Fortidens frø - sæsonen 2014 på Krogerup

Der har været dyrket gamle sorter hos Aarstiderne på Krogerup Avlsgård. Der er blevet holdt øje med hvordan de vokser og gror, og der er blevet smagt af både fagfolk og kunder I butikken. Der er bestemt stor forskel imellem smage i forskellige sorter af den samme art.



På Aarstidernes to gårde dyrker vi i samarbejde med forskere og museer et udvalg af gamle sorter for at bevare og afprøve deres dyrkningsevne og madkvaliteter, med særligt blik for de økologiske vilkår. Fælles for de sorter vi forsøger at dyrke er at de tidligere er blevet dyrket forskellige steder i Danmark fra 1940´erne og fremefter. Derved forsøger vi gennem projektet at bevare vores genetiske arvemasse og få øje på grøntsagernes forfædre - vi søger fortidens frø for at få øje på fremtidens mad.







fredag den 7. november 2014

Markbesøg

Forleden havde grøntsagsmarken på Krogerup fint besøg af eksperterne fra Agro Tech. To af mødrene til vore gamle grøntsags sorter var på markvandring sammen med Aarstidernes landmænd. Vi gik igennem de mange projekt-afgrøder og sammen med mere eksakt viden om de forskellige sorter og dyrkningen af dem, kom en del gamle anekdoter for dagen,  som her forsøges gengives i kort form. 

Gitte Kjeldsen Bjørn og Anne Darre-Østergaard begge fra Agro Tech, ved Århus kom på markbesøg. Fra  Aarstiderne var vi Landmand Jens Peter Kold, Hortonom  Line Jensen og Driftsleder Henrik Helweg-Larsen

På Aarstidernes to gårde dyrker vi de gamle sorter i samarbejde med forskere og museer for at bevare og afprøve deres dyrkningsevne og madkvaliteter, med særligt blik for de økologiske vilkår. Fælles for de sorter vi forsøger at dyrke er at de tidligere er blevet dyrket forskellige steder i Danmark fra 1940´erne og fremefter. Derved forsøger vi gennem projektet at bevare vores genetiske arvemasse og få øje på grøntsagernes forfædre - vi søger fortidens frø for at få øje på fremtidens mad.

I forgrunden de officielle skilt der fortæller om projektet. Bag ved ses en del af 
Krogerups marker, der lægger jordtil en hel del af de gamle cultivarer. 

Spidskål De to sorter (i gamle dage sorter) vi havde denne sommer  ’Jersey Weakfield Jeka’ og ’Charlston Weakfield  Mitol 430’ er for længst vurderet og høstet og spist. Men vi dyrker to efterårs typer på gården: Filderkraut, med et meget stort hoved, og den lidt mere almindelige Erstling. Begge kommer fra det tyske biodynamiske frøfirma Bingenheimer Saagute. Filderkraut er med i projekt ”Fremtidens økologiske sorter af hovedkål.”
Broccoli Høstet i sommer.  Da Broccoli stort set kun findes i F1 hybrid har der kun været en enkelt sort til afprøvning. Krogerup har dyrket en OP (Open Pollinated/Åben bestøvning og altså ikke F1 hybrid) broccoli i år, med ikke alt for godt succes. Om det skyldes sorten eller for lavt kvælstofniveau er lidt usikkert.

Porre. På Krogerup har 6 cultivar i 2014. Samt to sort til salg fra Bingenheimer Saagut: ‘Haldor’til efterårs brug og ‘Blaugrünrer Winter/Avano’.

Gitte Kjeldsen Bjørn undersøger sundheden i en
tyk 'Elefant Elisa' porre.

  • ‘Københavns Torve Imperial’
  • ‘Siegfried Frost’, 
  • ‘Elefant Elisa’
  • ‘Bulgarsk Kæmpe’
  • ‘Sct. Jørgen’
  • ‘Guardian’

Gitte fortæller at ’Københavns Torv’ findes i flere varianter, bla. den vi har, der hedder ‘Københavns Torv  Imperial’. Det samme gælder for ’Sigfrid’ eller ’Sigfrid Frost’, alle typer af vinter cultivare. ’Elefant Elisa’ har en karakteristisk elefantfods lignende stok , heraf navnet. Mange af disse porre er ikke egnet til hurtig klargøring og er derfor valgt fra i den moderne porre avl- I tidligere tider har de været gode salgsvarer pga. holdbarhed, størrelse og sygdomsresistens. Disse svampesygdomme har muteret og noget af fordums resistens er brudt. På andre planter ser vi at netop den gamle beskyttelse virker. Vi ser en del svampeangreb, rust, på porrerne her i slutningen af oktober.



Her ses det hvor tyk "løg foden" af porre
cultivaren 'Elefant Elisa'
bliver, den er meget svær at klargøre til salg.
’Bulgarsk kæmpe’, der kan give et hvidt skaft på over en meter er en gammel industrisort. ”Veddet” er dog relativt sejt og skal koge længe, og netop derfor er den ikke er så attraktiv i konsum. Desuden er holdbarheden ikke god ind i efteråret. Generelt kan man se at vinterporre er mere mørke til  blågrønne end efterårssorterne.  



Løg som vi kender  dem i dag er udviklet fra Zitauerløg over Stuttgarder ( typisk Stuttgarder riesen) til Reinsburger typerne. F1 hybriderne havde deres indtog i starten af 80’erne og er i dag fremherskende. Krogerup har i år haft en cultivar fra hver af de tre tidligste typer












Rødløget ”Baron Red” er blevet afprøvet i en enkelt variant på Krogerup. Den er fortsat hovedsort inden for rødløg, selv om den er en OP sort i modsætning til de fleste andre løg typer.



Løgskimmel har desværre ramt ret alvorligt i år på alle vores løg og gør et stort indhug på lageret. Det ser ikke ud til at der den store forskel på løgtypernes modstandskraft. Det handler tilsyneladende mere om dyrkningsteknik i forbindelse med nedtørring og høst.

   
Peberrod . Gitte Kjeldsen Bjørn fortæller at inden for færdigrevet peberrod findes der to producenter der benytte to forskellige metoder. ”Carlsens Peberrod” som ikke bleger eller tilsætter aroma, og er derfor at foretrække. Der er i dag en  stor import af peberrod fra Kina til Danmark.

I Årslevs hovedsamling findes der op mod 47 kloner, mens der i kopisamlingen her på Krogerup er udvalgt 11, der skiller sig ud fra hinanden. Selve samlingen blev etableret i årene 1957-64, og igen i 2003.

Klonnavne der starter med ”Sp.”. kommer fra Spangsbjerg, der var en forsøgsstation ved Esbjerg. Forædleren hed Axel Tuesen. Hans kone der var laborant samme sted, havde et stort ord at skulle ha sagt. De har sammen udviklet  bla. asparges, jordbær, purløg og rabarber. I Krogerups klonsamling  har vi ’Sp 25/7’0 ,’ Sp 34/70’ og Sp ’55/70’. Alle topscorere i vores interne test. Vi ser en meget tydelig forskellige i bladvækst og de angribes også yderst forskelligt af rust og insekter.

Dyrkning af peberrod er ret besværlig. Da det er stamroden man høster, må lægge-roden gerne være 30 cm lang (det er den der vokser sig tyk og bliver til selve afgrøden). Man kan evt. fjerne lidt af de trævlerødder der skydes fra ”toppen” for at få en tykkere stamrod. Ved høst, kan man skære nyt lægge materiale af stamroden, til året efter. Tror det vil være fint med billeder der viser processen tydeligt.


Jordskokker. Krogerups kopisamlingen indeholder 19 klon typer. Der igen blev flyttet dette forår, for at sikre at der ikke sker sammenblanding, dels for at holde materialet rent for ukrudt og ikke mindst knoldbærersvamp, der er den altødelæggende patogen (plantesygdom) i jordskokke-kulturen.

Sortering af jordskokke samlingen inde lægning,
for at undgå knoldbærersvamp.
Agronom Sally Nordlund Andersen,
Jens Peter Kold og Pontus på arbejde.
Optagning med frilægger og hånd, sikre at der ikke sker
sammenblanding af de mange cultivarer.
Her er det Aarstidernes Landmang Jens Peter Kold i
 forgrunden og Pontus der der i sving.























Kloner der ikke havde et cultivarnavn ved oprettelsen af samlingen blev navngivet ved modtagelsen. Indsamlingen foregik i 1995-2006. ’E.C. Søndersø’ kommer fra Erik Christensen på Nordfyn. Han har selekteret i sit materiale så det giver et godt udbytte af en ensartet kvalitet. Oprindelsen af klonen ’Krogerup’ fortaber sig, men blev indkøbt til Krogerup tilbage i begyndelsen af nullerne og opformeret og selekteret på siden. ’C9’ er hoved-sort hos Jannie Andersen og Peter Sørensen på Skoulund, Louns halvøen i Himmerland, de har selekteret i 8 år). Ved selektion over flere år kan man vælge den afgrøde ud som har de egenskaber man søger. Ved hele tiden at vælge (selektere) efter de samme egenskaber får man langsomt skabt en sort med de egenskaber som man ønsker. Med jordskokker vil man som eksempel selekterer efter afgrøder som er lette at skrælle. Når man hele tiden vælger/selekterer de knolde ud som er lette at skrælle og bruger dem videre i sin forædling vil man over tid få jordskokker med en helt glat overflade som man har det hos kartofler.
Ved optagning/flytning anbefaler Gitte Bjørn at man vasker, tørre og sorter knolden for at slippe af med sklerotier af knoldbærersvamp. Knoldbærersvamp kan være alt ødelæggende for en jordskokke kultur da svampen kan overleve i jorden og derved kan smitte næste generation.

Flere kloner blomstrer i august /september. Særligt i år har mange af de sene kloner blomstret på grund af det udsædvanlige milde efterårsvejr. Billede

Krydderurter  Kørvel, persille og oregano. Denne dag blev krydderurterne ikke gennemgået.

Dagen og markvandringen med Gitte Bjørn og Anne Darre-Østergaard bød på en god gennemgang af de gamle sorter og spændende historier om grønsagsavl i Danmark.

torsdag den 11. september 2014

Smagning af blomkål og spidskål.


 Den 31 august, blev der holdt Høstmarked på Barritskov. I teltet var der forklaringer og smagsprøver og fortællinger fra marken. I løbet af dagen, var der rundvisninger med en tur i marken.


         Man kunne smage, og se den store forskel på de forskellige sorter af blomkål og spisdkål. Her er det Gitte fra AgroTech, der forklarer.


mandag den 18. august 2014

Opformering af kål - hvordan fungerer det?


Hos Aarstiderne på Barritskov bliver der i samarbejde med Agrotech arbejdet med opformering af kål, hvor vi arbejder med hvidkål og spidskål. I dag kom vi til det punkt i opformeringsprocessen, der hedder høst af spidskål - nærmere bestemt sorten Winningstädter Wirius. Samme metode kan bruges til alle hovedkål. 

Her på Barritskov synes vi selv, at hele denne opformingsproces og metoderne , vi benytter, er vældig interessante. Derfor giver vi her et kort overblik over, hvordan opformeringsprocessen forløber.  
 
Rækker af spidskål, sort: Winningstädter wirius
For de fleste kåltypers vedkommende tager det 2 sæsoner at producere frø. Opformeringen af frø fra kålplanter er derfor en omfattende proces.

Punkt 1 - Såning: frøene sås ud i potter i væksthuset i maj måned

Punkt 2 - Udplantning: de små kålplanter plantes ud på friland i juni måned 

Punkt 3 - Dyrkning: kålene udvikler sig i marken på friland, fra de udplantes, til de høstes

Punkt 4 - Høst og selektion: tidspunkt for høst afhænger af vejr og vind i dyrkningspsæsonen. Med det vejr, vi har haft i år, med masser af sol, høster vi tidligere end normalt. Kålhovederne ses igennem for skader, misdannelser og modenhed.
Når kålhovederne høstes, sker det ved, at de skæres fra, så rodstokken står tilbage. Det gøres, så rodstokkene kan danne sideskud.

Punkt 5 - Tage stiklinger: sideskud på rodstokkene høstes inden den første nattefrost, og senest d. 10 oktober. 

Kålhovedet er fjernet fra rodstokken
 Punkt 6 - Rodning af stikling: Stiklingerne rodes i 10 cm potter, dækkes med et plastdække og opbevares i et væksthus.

Punkt 7 - Vernalisering: stiklinger skal udsættes for kulde, før går i blomst, derfor gennemgår de rodede stiklinger en vernalisering (kuldebehandling) på 12 uger. Det foregår i et klimakammer med lys og 5 graders varme. Jo længere vernaliseringsperioden er, desto hurtigere vil planten blomstre, når den udsættes for højere temperaturer, og den vil også få et større antal blomster.

Punkt 8 - Udplantning i væksthus: planterne udplantes i 10 L potter.

Punkt 9 - Bestøvning: planterne isoleres fra hinanden for at undgå krydsbestøvning med andre sorter. Bestøvningen foretages kun på planter med blomst, og kan udføres med forskellige typer af insekter. I vores tilfælde bruges humlebier.

Rodstokken står tilbage i marken, klar til at danne sideskud.
Punkt 10 - Frømodning: her skal man være opmærksom. Frøene ændrer farve gennem hele modningen. Den brune farve bliver mørkere, og de bliver også tørre. Under modning danner frøene en"madpakke", frøhviden, som består af en blanding af kulhydrater, proteiner og fedt. "Madpakken" skal bruges til frøets spiring. 

Punkt 11 - Frøhøst: for at få et godt høst resultat, må man høste på det rette modningsstadie. Ikke for tidligt, ikke for sent. Venter man for længe med at høster risikerer man at frøene spredes, er man derimod for hurtig til at høste risikerer man, at frøene ikke er færdigudviklede. De høstparate frø skal have en brun farve og være let tørre.

Flotte spidskål, frisk fra marken
 Gennem en sådan opformering, dannes der ud fra blot en kålplante grundlag for udvikling af mange, mange, mange flere kålplanter.

fredag den 18. juli 2014

Spidskål høstet og testet

                                Så har vi endelig fået høstet lidt af de fantastiske spidskål.

Spidskålen er mild,og kaldes ofte for begynderkålen. Den indeholder da heller ikke helt så mange næringsstoffer, som resten af kålfamilien. Men spidskålen er selvfølgelig, stadigvæk meget sund, og bare 100 g spidskål, så har man dækket hele sit daglige behov for c-vitaminer.



Spidskålen " Bigal " er stor og flot, men dog med meget luft , når den bliver skåret over. Men den er frisk i smagen, sprød og fast. Den er meget mild, og helt klar god til at spise rå.




Spidskålen " Wakker " har en helt anden form i forhold til " Bigal"
" Bigal " er meget rund, og hvor " Wakker " er mere spids.

Det er den eneste af spidskålene, der har været dyr i, men ellers var den meget fast, næsten ingen luft. Smagen var helt fantastisk, mild, sommer, frisk, og meget sprød.




Spidskålen "Jersey Wakefield Jeka"
minder meget om " Wakker " Både i udseende og smag.



























 Spidskålen " Charleston Wakefield Mitol " er ikke særlig pæn eller fast. Den er stor og flot, men når de yderste blade er kommet af, er der meget luft og den virkede meget blød. Smagen var lidt bitter, ikke særlig sprød, eller frisk.


Den sidste spidskål på marken, er " Winningstadter Wirius ", som på ingen måde, har vokset sig så stor, som de andre. Den er meget lille, på ingen måde frisk. I smagen, er den meget bitter. En kål som ikke egner sig til salater, men skal tilberedes.







fredag den 20. juni 2014

Plantning af Spidskål og Broccoli



Så er tiden kommet til at de mange småplanter af spidskål og broccoli vi såede tidligere på foråret skal plantes ud i marken.

 


Spidskål og broccoli er nogle af de grønsager de fleste af os har smagt og hørt om. I projektet Fortidens Frø, som udføres på Barritskov, arbejdes der ikke blot med én sort, her afprøves en række forskellige gamle sorter af grønsagerne.

Af broccoli bliver der plantet 2 sorter: 
Stolto og Basto

Af spidskål plantes der 5 sorter:
 Bigal, Wakker, Erstling Ernova, Jersey Wakefield, Jeka og Charleston Wakefield Mitol. Umulig lange navne de to sidste.




søndag den 8. juni 2014

Tørskoet besøg


Endelig skulle vi have Landkøkken med knap 70 besøgende. MEN det regnede bare hele eftermiddagen. Det stoppede lige, da vi skulle have rundvisning. det var jo fint! Men da vi kom marken med forsøgende med de plantegenetiske ressourcer, nænnede jeg ikke at lokke alle de pæne sko ud i mudderet, selvom en del havde gummistøvler på til lejligheden. Så det blev et kig på afstand, men vi fik dog fortalt om både spidskål, kommen, purløg og timian. En herlig aften blev det alligevel takket være Oles overdådige aftenbuffet!

tirsdag den 3. juni 2014

Forsøgsmarken bobler og spirer

 Det hele pibler frem i marken i denne helt formidabelt fremragende forsommer. De fleste sorter er startet i drivhuset som småplanter, og er nu plantet i marken.

Det har været et tørt og varmt forår og juni er startet aldeles varmt. Godt at vi i grønsagsmarken selv er herre over regnmængderne.

Broccoli og spidskål ligger under fiberdug, så de ikke bliver ædt af kålsommerfuglens larve. Et trick, som mange haveejere burde lære, så ville de undgå mange ærgelser.

Porrerne er ikke nået helt ud i marken. Det bliver først på fredag.

Kørvel er vi spændt på. Det er flotte sorter, der er med.

Og så er der alle de andre, såsom løg og oregano og meget mere.



onsdag den 25. december 2013

NYTÅR


Vi sender hermed en hjertelig og genetisk hilsen med alle gode ønsker for det nye år fra de gamle frø og sorter! Her midt i juleferien er de fleste af os gået i frø, om man så må sige! Vi ligger i frysere i Alnarp i Sverige, i permafrost på Svalbard eller i små poser på tørre og lune hylder ude på gårdene (løg, porrer, broccoli, spidskål, kommen, purløg og persille). Nogle få af os ligger i hvilestilling som knold i jorden og venter på vinteroptagning (jordskok og peberrod). Atter andre er flerårige og står i marken og lader som om, vi ikke fryser. Vi sætter nemlig først frø i år 2, så vi må bevare jordkontakten vinteren igennem for at sikre næste års afkom (oregano og kørvel). Fælles for os alle er, at vi ligger her for at samle kræfter, så vi i 2014-sæsonen virkelig kan få vist jer, hvad vi kan! Bare fordi vi er gamle frø, kan vi stadig bruges, mener vi jo selv! Så bare kom an, vi ses næste år! Så læg vejen forbi på Barritskov, Krogerup Avlsgaard, Årslev Forsøgscenter eller Dansk Landbrugsmuseum og hils på - nyd vinteren så længe!

Fra alle frøene, de overvintrende og knoldene.
(På billedet kan du tage afsked med rødkålen, der sammen med majroer og radisser slutter deres deltagelse i Fortidens Frø efter 3 gode år!)

torsdag den 5. september 2013

Åbent hus i Årslev

Åbent hus på Institut for Grønsager, hvor vi så på enormt mange spidskål. De så umiddelbart ret ens ud, men kom vi nærmere på, fik dem skåret over og smagt på dem, så er der rigtig mange forskelle!

lørdag den 13. juli 2013

Spidskål til eksamen

Så skal Spidskålparcellerne til eksamen. Lars fra Årslev er dukket op. Hen er mester i bedømmelse af Spidskål. Han har dyrket rigtig mange sorter på forsøgsstationen i Årslev. Her på Barritskov har vi kun få kun nogle få udvalgte. De bliver bedømt idag, nu hvor de er friske og høstklare. Udenpå er spidskål lidt forskellige, skærer man dem op, bliver de endnu mere forskellige. Her er et par eksempler.