Naturens tidskapsel - F1-hybrider vs. Frøfaste/sortsfaste frø

For at fremtidens landbrug kan trives forædler vi planter så de passer til de krav der efterspørges – tørke tolerance, nærringsværdi, udbytte etc. Når vi køber frø til produktion har der i mange år været selekteret (udvalgt og tilbagekrydset) særlige egenskaber som vi gerne vil have I vores produkter. Dog, er måden hvorpå frøene er fremkommet ikke altid den samme. Særligt i produktion bruges frø som producerer F1-hybrider fremfor frøfaste sorter (på engelsk Open Pollinated eller Heirloom). Helt kort betyder det at frøene fra F1-hybriderne ikke er stabile og derfor ikke kan bruges videre i produktion, hvilket man kan med de frøfaste. 

På Aarstidernes to gårde dyrker vi i samarbejde med forskere og museer et udvalg af gamle sorter for at bevare og afprøve deres dyrkningsevne og madkvaliteter, med særligt blik for de økologiske vilkår. Fælles for de sorter vi forsøger at dyrke er at de tidligere er blevet dyrket forskellige steder i Danmark fra 1940´erne og fremefter. Derved forsøger vi gennem projektet at bevare vores genetiske arvemasse og få øje på grøntsagernes forfædre - vi søger fortidens frø for at få øje på fremtidens mad.

Men hvad er forskellen egentligt og hvordan kommer man frem til de frø som man køber I butikkerne?

F1-hybrid

Hvad er en hybrid?

Hybrider opstår, når 2 rene (homozygote) linier bliver krydset med hinanden. Derved bliver krydsningspunktet – benævnt F1. I den næste generation (F2) sker en spaltning hvor man vil se at planterne ikke bliver ens men derimod danner alle mulige former hvilket betyder, at erhvervsgartneren ikke kan anvende frøene som såsæd. Det vil sige: sorten er ikke bestandig = frøfast/sortsfast.


Generationer over tid fra rene forældre linjer, over F1 og til F2. Billedet er modificeret af  http://b4fa.org/wp-content/uploads/2012/12/What-are-intraspecific-or-F1-hybrids2.png

Hvordan laver man en hybrid?

Først skal man fremstille rene sortslinier. 
Da de fleste planterkulturer bestøves af fremmede planter, og derfor har blandede arveanlæg (AB i stedet for AA), må der først ved hjælp af indavl fremstilles rene sortslinier. Det betyder at:

•   Planterne må tvinges til selvbestøvning (f.eks. ved knopbestøvning).

•   Det tager lang tid hvor forædleren tilbage krydser til den forældre der har de ønskede egenskaber (6-12 år for at opnå tilstrækkelig renhed).

•   Der kan indtræde indavlsdepression.

Dette imødegår man ved at man lægger støvknap eller kun pollen på et vækstmedie der med nøjagtige doser af gødning og plantehormoner og under definerede vækstbetingelser kan det lykkes at regenerere en plante, der bliver homozygot (dvs. med ens arveanlæg AA). Denne plante har kun et enkelt sæt kromosomer, som derefter kunstigt bliver fordoblet ved at tilsætte plantegift (colchizin).

På den måde kan man med et enkelt indgreb fremstille en homozygote plante af en heterozygote.

Blomster og frødannelse kan på den måde blive erstattet af vegetative processer.
De indavlslinier, der derved bliver skabt, er ofte så svage (f.eks. porre), at de også kun kan opretholdes vegetativt ved eks. plantedannelse ud fra cellevæv fra moderplanten.

Når man har de rene linjer er man klar til krydsning.  For at forhindre, at linjerne også krydser med sig selv (inden for bestanden), må linjen hele tiden være steril. Der findes derfor pollensterile planter (det forekommer naturligt som en defekt) som bruges til formålet. Dog, blandt dem finder der afvigere – op til 10%. Det nager frøfirmaerne fordi afvigere afslører de rene linjer, og derved kan ”hugges” til avlsmateriale af andre frøfirmaer (hvad der er tilladt iflg. forædlerlovgivningen). F1-hybriderne virker jo ellers i nogen grad som en indirekte patent på en sort da man skal have de rene forældre linjer for at producerer frø til F1-hybrid sorterne.

Der findes også en sterilitet (kaldet Cytoplasmatisk hanligt sterilitet), hvor arveegenskaberne ligger i cytoplama og derfor ikke kan indkrydses, men kun overfører fra moderplanten. Man har imidlertid kun fundet denne form for sterilitet hos nogle arter. Derfor overfører man også til tider denne information protoplastfusion. Det sker ved at cellevæggene bliver opløst ved hjælp af enzymer. Den derved opståede protoplasma bliver anbragt i et elektrisk felt. Et strømstød fører først til en celle- og derefter en kernesammensmeltning mellem f.eks. kål- og ræddikeceller.
 Planter, der fremstilles på denne måde, er 100 % sterile. Der opstår ingen defekter, og der opstår ingen frødannelse.


Frøfaste/sortsfaste afgrøder

Hvad er en frøfast sort?

En frøformeret sort er frøfast, når den producerer frø, der giver planter med samme egenskaber som forældreplanterne. På engelsk kaldes dette Open Pollinated eller heirloom (arvestykke). Mange frøfaste sorter af grønsager har beholdt deres egenskaber igennem ”open pollinated” (naturlig bestøvning), hvor frugt såsom æbler er blevet formeret ved podning og stiklinger. Typisk er det cultivare som er gået i arv i flere generationer og der er ofte også tale om lokale sorter. Sorterne har over tid tilpasset sig de klima- og jordforhold de opholder sig i. Deres genetik gør dem ofte modstandsdygtige overfor lokale skadedyr, sygdomme og vejrforhold.

Frøfaste sorter. Over tid har vi valgt de afgrøder ud som laver de største/sødeste/tidligste/etc afgrøder. 

Lovgivning om frø

I nogle dele af verden, særligt under EU, er det forbudt at sælge frø som ikke er godkendt til salg. I Danmark har vi ”Den officielle sortsliste” som NaturErhvervsstyrelsen administrerer med afprøvning, optagelse og godkendelse til salg af frø til produktion. For at bevare de mange gamle sorter er der både mere private og offentlige frøbanker – e.g i Storbritannien Heritage Seed Library og for hele verden The Svalbard Global Seed Vault. Dog kan frøbanker alene ikke være en forsikring imod et katastrofalt stort tab af biodiversitet. Der har været lovforslag om at gøre frøsamling i sig selv ulovligt.

Det er dyrt at registrere og holde en sort på national listen. Hvis der ikke er en frøavler eller en sælger som tjener nok på en sort og derfor ikke bliver holdt på listen, vil den ikke blive være en del af forædlingen for kommerciel frøavl. I de seneste år har der i Storbritannien været debat om at give tilladelser opsætning af mindre krævende tests for frøfaste sorter på en national B-liste. Samtidig betyder FAO’s handlingsprogram for genetiske planteressourcer og FN’s konvention om

biologisk mangfoldighed at medlemslandene er forpligtet til at beskytte alle genetiske

ressourcer, både de vilde og de dyrkede, deriblandt diversiteten af dyreracer og

dyrkede plantesorter, samt at benytte dem bæredygtigt.

Der er mange steder man kan købe frø som privatperson på nettet: http://njhealthfederation.org/2013/12/26/heirloom-seed-companies-database/

  

Find frø på nettet

Gå på opdagelse I frø: http://findinspiration.dk/have/oekologiske-froe-paa-nettet

Liste over forhandlere: http://www.off-grid.info/food-independence/heirloom-seed-suppliers.html 

Frøsamlerne: www.froesamlerne.dk

Læs mere:

http://www.biodynamisk.dk/materiale/F1-hybrider.html

Nye kunder smager på "gamle" grøntsager

Aarstiderne inviterede 50 nye kunder til Landkøkken på Krogerup Avlsgård en aften i oktober. Grøntsagerne var fra Krogerups marker og det gennemgående tema var naturligvis årstidens grøntsager, med særlig fokus på peberrod, jordskokker og porre. 


På Aarstidernes to gårde dyrker vi de gamle sorter i samarbejde med forskere og museer for at bevare og afprøve deres dyrkningsevne og madkvaliteter, med særligt blik for de økologiske vilkår. Fælles for de sorter vi forsøger at dyrke er, at de tidligere er blevet dyrket forskellige steder i Danmark fra 1940´erne og fremefter. Derved forsøger vi gennem projektet at bevare vores genetiske arvemasse og få øje på grøntsagernes forfædre - vi søger fortidens frø for at få øje på fremtidens mad.

Jordskokker og peberrod var opstillet så forskelle i både udeseende og smag kunne vurderes

Godt 50 nye aarstidskunder var inviteret til gratis aftensmad af højeste kvalitet. Råvarerne var primært høstet samme dag fra gårdens grøntsags mark. Inden spisning var der en udstilling af afgrøder fra Fortidens frø - fremtidens mad samt smagsprøver på jordskokker og peberrod. Til stor morskab og undren for gæsterne, gik de til "biddet" og fik sig en oplevelse de ikke lige havde ventet. De gigantiske porre stod i glasvaser og viste en variation der virkede ganske overraskende på de fleste. En næsten 4 meter høj jordskokkeplante med knolde - 'Krogerup' klonen, måtte udstilles på skrå, mens 'Dwarf' og en af de blomstrende kloner 'Nora' kunne fremvises i opretstående tilstand. Alle med masser af flotte knolde i den fugtige muld.

Middagen, der hovedsageligt bestod af vegetabilske retter, blev præsenteret af Aarstidernes kokke hvor smagen fra fortidens grøntsager blev fremhævet. Under middagen var vi to værter fra Aarstiderne, der spiste med gæsterne og fik lejlighed til at tale på tomandshånd, mens maden gik rundt. I pausen efter hovedretten tog undertegnede ordet og havde et indlæg om vigtigheden af genbevaring, tabet af biodiversitet og mulighederne for i fremtiden at finde egenskaber i organismer vi ikke har i kommerciel brug længere. Endvidere det store tab af biodiversitet, der sker på verdensplan, ved den voksende befolkning og vores glubende appetit på ressourcer.

Til de der ikke havde turdet eller nået at smage peberrod inden middagen var der en lejlighed mere, og stort set alle kom forbi og fik oplevelsen af de meget stærke smage, der trods alt varierer rigtig meget. Nogle er meget skarpe fra starten, mens andre kommer snigende. Der kan gå op til 10-20 sekunder fra, man lægger det revne peberrod på tungen til den fulde styrke indfinder sig, med riven i næsen, løbende øjne og en herlig eftersmag, der sætter appetitten i gang.

Anderledes er det med de sarte smage fra jordskokkerne, hvor det er de fine nuancer der adskiller den ene klon fra den anden. Her er det ofte formen og dermed hvor lette de er at rengøre, der afgør, hvilke typer der vælges. Det skal hertil siges, at inden for jordskokker er de rå rodknolde smukt farvede i røde, lilla og lysbrune nuancer.

Markbesøg

Forleden havde grøntsagsmarken på Krogerup fint besøg af eksperterne fra Agro Tech. To af mødrene til vore gamle grøntsags sorter var på markvandring sammen med Aarstidernes landmænd. Vi gik igennem de mange projekt-afgrøder og sammen med mere eksakt viden om de forskellige sorter og dyrkningen af dem, kom en del gamle anekdoter for dagen,  som her forsøges gengives i kort form. 

Gitte Kjeldsen Bjørn og Anne Darre-Østergaard begge fra Agro Tech, ved Århus kom på markbesøg. Fra  Aarstiderne var vi Landmand Jens Peter Kold, Hortonom  Line Jensen og Driftsleder Henrik Helweg-Larsen

På Aarstidernes to gårde dyrker vi de gamle sorter i samarbejde med forskere og museer for at bevare og afprøve deres dyrkningsevne og madkvaliteter, med særligt blik for de økologiske vilkår. Fælles for de sorter vi forsøger at dyrke er at de tidligere er blevet dyrket forskellige steder i Danmark fra 1940´erne og fremefter. Derved forsøger vi gennem projektet at bevare vores genetiske arvemasse og få øje på grøntsagernes forfædre - vi søger fortidens frø for at få øje på fremtidens mad.

I forgrunden de officielle skilt der fortæller om projektet. Bag ved ses en del af 

Krogerups marker, der lægger jordtil en hel del af de gamle cultivarer. 

. 

Spidskål De to sorter (i gamle dage sorter) vi havde denne sommer  ’Jersey Weakfield Jeka’ og ’Charlston Weakfield  Mitol 430’ er for længst vurderet og høstet og spist. Men vi dyrker to efterårs typer på gården: Filderkraut, med et meget stort hoved, og den lidt mere almindelige Erstling. Begge kommer fra det tyske biodynamiske frøfirma Bingenheimer Saagute. Filderkraut er med i projekt ”Fremtidens økologiske sorter af hovedkål.”
Broccoli Høstet i sommer.  Da Broccoli stort set kun findes i F1 hybrid har der kun været en enkelt sort til afprøvning. Krogerup har dyrket en OP (Open Pollinated/Åben bestøvning og altså ikke F1 hybrid) broccoli i år, med ikke alt for godt succes. Om det skyldes sorten eller for lavt kvælstofniveau er lidt usikkert.

Porre. På Krogerup har 6 cultivar i 2014. Samt to sort til salg fra Bingenheimer Saagut: ‘Haldor’til efterårs brug og ‘Blaugrünrer Winter/Avano’.

Gitte Kjeldsen Bjørn undersøger sundheden i en
tyk 'Elefant Elisa' porre.

• ‘Københavns Torve Imperial’
• ‘Siegfried Frost’, 
• ‘Elefant Elisa’
• ‘Bulgarsk Kæmpe’
• ‘Sct. Jørgen’
• ‘Guardian’

Gitte fortæller at ’Københavns Torv’ findes i flere varianter, bla. den vi har, der hedder ‘Københavns Torv  Imperial’. Det samme gælder for ’Sigfrid’ eller ’Sigfrid Frost’, alle typer af vinter cultivare. ’Elefant Elisa’ har en karakteristisk elefantfods lignende stok , heraf navnet. Mange af disse porre er ikke egnet til hurtig klargøring og er derfor valgt fra i den moderne porre avl- I tidligere tider har de været gode salgsvarer pga. holdbarhed, størrelse og sygdomsresistens. Disse svampesygdomme har muteret og noget af fordums resistens er brudt. På andre planter ser vi at netop den gamle beskyttelse virker. Vi ser en del svampeangreb, rust, på porrerne her i slutningen af oktober.

Her ses det hvor tyk "løg foden" af porre
cultivaren 'Elefant Elisa'
bliver, den er meget svær at klargøre til salg.

’Bulgarsk kæmpe’, der kan give et hvidt skaft på over en meter er en gammel industrisort. ”Veddet” er dog relativt sejt og skal koge længe, og netop derfor er den ikke er så attraktiv i konsum. Desuden er holdbarheden ikke god ind i efteråret. Generelt kan man se at vinterporre er mere mørke til  blågrønne end efterårssorterne.  



Løg som vi kender  dem i dag er udviklet fra Zitauerløg over Stuttgarder ( typisk Stuttgarder riesen) til Reinsburger typerne. F1 hybriderne havde deres indtog i starten af 80’erne og er i dag fremherskende. Krogerup har i år haft en cultivar fra hver af de tre tidligste typer












Rødløget ”Baron Red” er blevet afprøvet i en enkelt variant på Krogerup. Den er fortsat hovedsort inden for rødløg, selv om den er en OP sort i modsætning til de fleste andre løg typer.

Løgskimmel har desværre ramt ret alvorligt i år på alle vores løg og gør et stort indhug på lageret. Det ser ikke ud til at der den store forskel på løgtypernes modstandskraft. Det handler tilsyneladende mere om dyrkningsteknik i forbindelse med nedtørring og høst.

   

Peberrod . Gitte Kjeldsen Bjørn fortæller at inden for færdigrevet peberrod findes der to producenter der benytte to forskellige metoder. ”Carlsens Peberrod” som ikke bleger eller tilsætter aroma, og er derfor at foretrække. Der er i dag en  stor import af peberrod fra Kina til Danmark.

I Årslevs hovedsamling findes der op mod 47 kloner, mens der i kopisamlingen her på Krogerup er udvalgt 11, der skiller sig ud fra hinanden. Selve samlingen blev etableret i årene 1957-64, og igen i 2003.

Klonnavne der starter med ”Sp.”. kommer fra Spangsbjerg, der var en forsøgsstation ved Esbjerg. Forædleren hed Axel Tuesen. Hans kone der var laborant samme sted, havde et stort ord at skulle ha sagt. De har sammen udviklet  bla. asparges, jordbær, purløg og rabarber. I Krogerups klonsamling  har vi ’Sp 25/7’0 ,’ Sp 34/70’ og Sp ’55/70’. Alle topscorere i vores interne test. Vi ser en meget tydelig forskellige i bladvækst og de angribes også yderst forskelligt af rust og insekter.

Dyrkning af peberrod er ret besværlig. Da det er stamroden man høster, må lægge-roden gerne være 30 cm lang (det er den der vokser sig tyk og bliver til selve afgrøden). Man kan evt. fjerne lidt af de trævlerødder der skydes fra ”toppen” for at få en tykkere stamrod. Ved høst, kan man skære nyt lægge materiale af stamroden, til året efter. Tror det vil være fint med billeder der viser processen tydeligt.

Jordskokker. Krogerups kopisamlingen indeholder 19 klon typer. Der igen blev flyttet dette forår, for at sikre at der ikke sker sammenblanding, dels for at holde materialet rent for ukrudt og ikke mindst knoldbærersvamp, der er den altødelæggende patogen (plantesygdom) i jordskokke-kulturen.

Sortering af jordskokke samlingen inde lægning,
for at undgå knoldbærersvamp.
Agronom Sally Nordlund Andersen,
Jens Peter Kold og Pontus på arbejde.

Optagning med frilægger og hånd, sikre at der ikke sker
sammenblanding af de mange cultivarer.
Her er det Aarstidernes Landmang Jens Peter Kold i
 forgrunden og Pontus der der i sving.

Kloner der ikke havde et cultivarnavn ved oprettelsen af samlingen blev navngivet ved modtagelsen. Indsamlingen foregik i 1995-2006. ’E.C. Søndersø’ kommer fra Erik Christensen på Nordfyn. Han har selekteret i sit materiale så det giver et godt udbytte af en ensartet kvalitet. Oprindelsen af klonen ’Krogerup’ fortaber sig, men blev indkøbt til Krogerup tilbage i begyndelsen af nullerne og opformeret og selekteret på siden. ’C9’ er hoved-sort hos Jannie Andersen og Peter Sørensen på Skoulund, Louns halvøen i Himmerland, de har selekteret i 8 år). Ved selektion over flere år kan man vælge den afgrøde ud som har de egenskaber man søger. Ved hele tiden at vælge (selektere) efter de samme egenskaber får man langsomt skabt en sort med de egenskaber som man ønsker. Med jordskokker vil man som eksempel selekterer efter afgrøder som er lette at skrælle. Når man hele tiden vælger/selekterer de knolde ud som er lette at skrælle og bruger dem videre i sin forædling vil man over tid få jordskokker med en helt glat overflade som man har det hos kartofler.
Ved optagning/flytning anbefaler Gitte Bjørn at man vasker, tørre og sorter knolden for at slippe af med sklerotier af knoldbærersvamp. Knoldbærersvamp kan være alt ødelæggende for en jordskokke kultur da svampen kan overleve i jorden og derved kan smitte næste generation.

Flere kloner blomstrer i august /september. Særligt i år har mange af de sene kloner blomstret på grund af det udsædvanlige milde efterårsvejr. Billede

Krydderurter  Kørvel, persille og oregano. Denne dag blev krydderurterne ikke gennemgået.

Dagen og markvandringen med Gitte Bjørn og Anne Darre-Østergaard bød på en god gennemgang af de gamle sorter og spændende historier om grønsagsavl i Danmark.

Jordskokkesmagning på Krogerup Avlsgård

Så blev der noget at smage på. Vi har 19 forskellige Jordskokker. Vi har prøvesmagt første gang i oktober da efterårs-typerne var ved at være modne. Aarstidernes kokke hjalp med saglig vurdering. Der er stor forskel på hvad en gartner og en kok anser for en god jordskok, kunne vi konstatere.

På Aarstidernes to gårde dyrker vi de gamle sorter i samarbejde med forskere og museer for at bevare og afprøve deres dyrkningsevne og madkvaliteter, med særligt blik for de økologiske vilkår. Fælles for de sorter, vi forsøger at dyrke er, at de tidligere er blevet dyrket forskellige steder i Danmark fra 1940´erne og fremefter. Derved forsøger vi gennem projektet at bevare vores genetiske arvemasse og få øje på grøntsagernes forfædre - vi søger fortidens frø for at få øje på fremtidens mad.

• Rema, Reka, Refla, K24, og Flam er alle meget glatte i overfladen - næsten som en kartoffel. Urodny er meget(!) knoldet.

• Rema, Reka, Refla, K24, og Flam er grundet deres glatte overflade også meget lette at skrælde. 

• Den bedste smag blev fundet i Krogerup. Derefter Refla, Flam, Maria, Bianca og E.C. Søn. 

• Nytten af knoldene skal dog vurderes i forhold til skrældevenlighed afhængigt af modtageren.

• Alle cultivarer har en god konsistens som har scoret over middel. Kun Reka og E.C. Søn har konsistenser scoret ved middel. Ingen cultivarer scorede under middel.

• Alle vinter cultivarene har stadig grønt løv d. 28 oktober.

• Der blev observeret 20% Knoldbægersvamp på K24, Karina, Bianca og Draga. 

• Der blev observeret 15% Knoldbægersvamp på D19

• Der blev observeret 10% Knoldbægersvamp på Nora

• Der blev observeret 5% Knoldbægersvamp på Vanlig, Bistro, Colombia, Urodny og Krogerup

• Der blev ikke observeret Knoldbæresvamp i de resterende sorter/kloner

Billedet er lidt "mudret" så tidligt på sæsonen. Jordskokker er jo en vinter spise og mange af cultivarene/klonerne er ikke modne endnu. Knoldene vil udvikle smag, når der kommer frost og al næringen fra de grønne blade og stængler bliver indlejret i knoldene. Vi laver yderligere en smagning når jordskokkernes top er visnet ned.

Peberrodsmagning i marken

De 11 kloner af Peberrod har i år vokset rigtig godt. Det var med stor spænding at vi en dag i midten af oktober lavede første opgravning og prøvesmagte de stærke rødder.

På Aarstidernes to gårde dyrker vi de gamle sorter i samarbejde med forskere og museer for at bevare og afprøve deres dyrkningsevne og madkvaliteter, med særligt blik for de økologiske vilkår. Fælles for de sorter, vi dyrker, er, at de tidligere er blevet dyrket forskellige steder i Danmark fra 1940´erne og fremefter. Derved bevarer vi gennem projektet vores genetiske arvemasse og holder øje med grøntsagernes forfædre - vi søger fortidens frø for at få øje på fremtidens mad.

Wow en oplevelse. Vilde smage, stjerne stærk, mildt, rullen ind over tungen. Nogle med en svag smag til at starte med, og så skal jeg eller love for, at der sker noget. Man bliver blæst tilbage, sveden springer, det river i næsen og hviner langt op i panden, det prikker og bobler. Ja faktisk blev vi helt euforiske af hjertebanken og brølen. 11 gange gik vi dette vilde smags scenarie igennem og fandt vores favoritter. 

   

Vask, skrælning, rivning, saftpresning og endelig smag bliver vurderet på samtlige 11 kloner.   

• Alle sorter er generelt lette at rive. Kun Linalyst skiller sig ud.

• Sindal, sp25/70, sp 34/70, sp 55/70 og Borre Lyngvej scorer højest på rengøringsvenlighed

• Den bedste aroma blev fundet i sp34/70, og Borre Lyngvej, sammen med sp55/70

• Den stærkeste smag blev fundet i sp25/70 og Ørum Kærvej

• Gåbensvej udmærker sig ved at være den saftigste

• Det grønneste løv d. 28 oktober blev observeret hos Yogoslavien og sp34/70

Juicetest. Vi klemmer al saft ud af en skefuld  revet peberrod. 

Persillesmagning på Krogerup Avlsgård

I projektet Fortidens frø – Fremtidens mad har Aarstiderne dyrket 8 gamle sorter af Persille - ‘Bravour’, ‘Crupa’, ‘Curlina’, ‘Darki’, ‘Delikati’, ‘Ekstra Moskruset Senator’, ‘Optima’ og ‘Parus’.

På Aarstidernes to gårde dyrker vi de gamle sorter i samarbejde med forskere og museer for at bevare og afprøve deres dyrkningsevne og madkvaliteter, med særligt blik for de økologiske vilkår. Fælles for de sorter vi forsøger at dyrke er, at de tidligere er blevet dyrket i Danmark fra 1940´erne og fremefter. Derved forsøger vi gennem projektet at bevare vores genetiske arvemasse og få øje på grøntsagernes forfædre - vi søger fortidens frø for at få øje på fremtidens mad.

Overraskende store smagsforskelle i de forskellige gamle sorter af persille. Fra venstre: ‘Bravour’, ‘Crupa’, ‘Curlina’, ‘Darki’, ‘Delikat’, ‘Ekstra Moskruset Senator’, ‘Parus’ og ‘Mooskrause 2’. sidstnævnte som reference til de gamle cultivare.

Kokkene Allan Haunstrup og Magnus Sonne, Driftsleder Henrik Helweg-Larsen og Hortonom Line Jensen smager sig igennem rækken af persiller. Som reference for smagen af persille, har vi også inddraget kokkenes vanlige persille som bliver dyrket på Krogerup Avlsgård – sorten ‘Mooskrause 2’. Der blev vurderet på smag, styrke og aroma, og der bliver diskuteret hvilke retter de forskellige persille-sorter ville egne sig til.

Den absolutte favorit er sorten ’ Curlina’. Den beskrives som parfumeret, blomsteragtig og med en svag smag af peberrod. ”Denne persille vil kunne bruges til alt” siger kokkene, og begynder at beskrive hvordan den kunne være god med bønner, nødder og feta eller i en helt klassisk persillesovs.

En anden favorit er ’Parus’. Smagen er god og mild og henleder tankerne på asien med noter af koriander og citrongræs. Kokkene overraskes af at referencen ’Mooskrause 2’ er både sød og frisk sammenlignet med de gamle sorter.

Smagen af sorterne ‘Bravour’, ‘Crupa’, ‘Darki’, ‘Delikat’,  og ‘Ekstra Moskruset Senator’ beskrives med ord som: bitter, ingefær, maling og acetone og med en aroma der var lukket. Med andre ord så udviklede smagen sig ikke.

Der er noget tilfredsstillende i at fremvise gamle sorter, som kan begejstre dygtige kokke. At genfinde gamle sorter som kan bruges i nutidens produktion er jo blot én af de mange grunde til at bevarelse af vores ressourcer er så vigtig.