Nye kunder smager på "gamle" grøntsager

Aarstiderne inviterede 50 nye kunder til Landkøkken på Krogerup Avlsgård en aften i oktober. Grøntsagerne var fra Krogerups marker og det gennemgående tema var naturligvis årstidens grøntsager, med særlig fokus på peberrod, jordskokker og porre. 


På Aarstidernes to gårde dyrker vi de gamle sorter i samarbejde med forskere og museer for at bevare og afprøve deres dyrkningsevne og madkvaliteter, med særligt blik for de økologiske vilkår. Fælles for de sorter vi forsøger at dyrke er, at de tidligere er blevet dyrket forskellige steder i Danmark fra 1940´erne og fremefter. Derved forsøger vi gennem projektet at bevare vores genetiske arvemasse og få øje på grøntsagernes forfædre - vi søger fortidens frø for at få øje på fremtidens mad.

Jordskokker og peberrod var opstillet så forskelle i både udeseende og smag kunne vurderes

Godt 50 nye aarstidskunder var inviteret til gratis aftensmad af højeste kvalitet. Råvarerne var primært høstet samme dag fra gårdens grøntsags mark. Inden spisning var der en udstilling af afgrøder fra Fortidens frø - fremtidens mad samt smagsprøver på jordskokker og peberrod. Til stor morskab og undren for gæsterne, gik de til "biddet" og fik sig en oplevelse de ikke lige havde ventet. De gigantiske porre stod i glasvaser og viste en variation der virkede ganske overraskende på de fleste. En næsten 4 meter høj jordskokkeplante med knolde - 'Krogerup' klonen, måtte udstilles på skrå, mens 'Dwarf' og en af de blomstrende kloner 'Nora' kunne fremvises i opretstående tilstand. Alle med masser af flotte knolde i den fugtige muld.

Middagen, der hovedsageligt bestod af vegetabilske retter, blev præsenteret af Aarstidernes kokke hvor smagen fra fortidens grøntsager blev fremhævet. Under middagen var vi to værter fra Aarstiderne, der spiste med gæsterne og fik lejlighed til at tale på tomandshånd, mens maden gik rundt. I pausen efter hovedretten tog undertegnede ordet og havde et indlæg om vigtigheden af genbevaring, tabet af biodiversitet og mulighederne for i fremtiden at finde egenskaber i organismer vi ikke har i kommerciel brug længere. Endvidere det store tab af biodiversitet, der sker på verdensplan, ved den voksende befolkning og vores glubende appetit på ressourcer.

Til de der ikke havde turdet eller nået at smage peberrod inden middagen var der en lejlighed mere, og stort set alle kom forbi og fik oplevelsen af de meget stærke smage, der trods alt varierer rigtig meget. Nogle er meget skarpe fra starten, mens andre kommer snigende. Der kan gå op til 10-20 sekunder fra, man lægger det revne peberrod på tungen til den fulde styrke indfinder sig, med riven i næsen, løbende øjne og en herlig eftersmag, der sætter appetitten i gang.

Anderledes er det med de sarte smage fra jordskokkerne, hvor det er de fine nuancer der adskiller den ene klon fra den anden. Her er det ofte formen og dermed hvor lette de er at rengøre, der afgør, hvilke typer der vælges. Det skal hertil siges, at inden for jordskokker er de rå rodknolde smukt farvede i røde, lilla og lysbrune nuancer.