Persillesmagning ved gårdbutikken på Krogerup Avlsgård

I projektet Fortidens frø – Fremtidens mad har Aarstiderne dyrket 8 gamle sorter af Persille - ‘Bravour’, ‘Crupa’, ‘Curlina’, ‘Darki’, ‘Delikati’, ‘Ekstra Moskruset Senator’, ‘Optima’ og ‘Parus’. Fredag d. 8. november stod Hortonom Line Jensen klar ved Gårdbutikken og inviterede kunder til at smage de forskellige sorter af persille og lade sig overraske over at persille ikke bare er persille.

På Aarstidernes to gårde dyrker vi de gamle sorter i samarbejde med forskere og museer for at bevare og afprøve deres dyrkningsevne og mad kvaliteter, med særligt blik for de økologiske vilkår. Fælles for de sorter vi forsøger at dyrke er at de tidligere er blevet dyrket forskellige steder i Danmark fra 1940´erne og fremefter. Derved forsøger vi gennem projektet at bevare vores genetiske arvemasse og få øje på grøntsagernes forfædre - vi søger fortidens frø for at få øje på fremtidens mad.

Når først de forskellige persille sorter bliver vist frem var spørgsmålet ofte ”Kan de virkelig smage så forskelligt?” hvortil det måtte svares ”Prøv, du vil blive overrasket”. Der blev smagt igennem og i ansigtet kom der overraskede ansigtsudtryk og udsagn som ”Det havde jeg alligevel ikke regnet med.” De beskrev deres overraskelse i at nogen kunne være klart sødere end andre og nogle var mere parfumeret. Den almindelige persille som bliver dyrket på Krogerup Avlsgård – sorten ‘Mooskrause 2’, var taget med for at kunderne kunne få en fornemmelse for hvor anderledes de gamle sorter egentlig er.

Kunderne er generelt meget glade for ‘Curlina’ og spørger til hvordan de kan komme til at købe den. “Det kan I desværre ikke endnu, men måske kan fortidens persille snart blive noget af det vi tager med os I fremtidens mad” må svaret være. Kunderne beskriver smagen af ‘Curlina’ som selleri, estragon, oregano og endda nødde- og flødeagtig.

Nogle kunder hældte mere til ’Parus’. De kunne godt lide den kraftige smag. Andre synes at den lidt kørvel-agtige smag i ’Crupa’ var rigtig god. ’Bravour’ blev beskrevet som krydret og med smag af anis. Nogen kaldte den krads eller spids. ’Darki’ blev af nogen beskrevet som løgagtig og ikke så bitter.

De fleste var enige om at ’Ekstra Moskruset Senator’ var kedelig.

Til smagningen skal det dog siges at der skal tages højde for sæsonen. Nogle varianter kan være bedre om sommeren og andre om vinteren. I en ”korrekt” smagning ville man for at vurdere forskellige sorter smage flere gange over sæsonen for at få belyst om der er tider på året hvor de er mere optimale.

Generelt var kunderne meget interesseret i projektet og synes det er spændende at se så mange varianter af noget de ikke i deres dagligdag tænker på kan smage anderledes.