I projektet Fortidens frø – Fremtidens mad har Aarstiderne dyrket 8 gamle sorter af Persille - ‘Bravour’, ‘Crupa’, ‘Curlina’, ‘Darki’, ‘Delikati’, ‘Ekstra Moskruset Senator’, ‘Optima’ og ‘Parus’.
På Aarstidernes to gårde
dyrker vi de gamle sorter i samarbejde med forskere og museer for at bevare og
afprøve deres dyrkningsevne og madkvaliteter, med særligt blik for de
økologiske vilkår. Fælles for de sorter vi forsøger at dyrke er, at de tidligere
er blevet dyrket i Danmark fra 1940´erne og fremefter.
Derved forsøger vi gennem projektet at bevare vores genetiske arvemasse og få
øje på grøntsagernes forfædre - vi søger fortidens frø for at få øje på
fremtidens mad.
Kokkene
Allan Haunstrup og Magnus Sonne, Driftsleder
Henrik Helweg-Larsen og Hortonom Line
Jensen smager sig igennem
rækken af persiller. Som reference for smagen af persille, har vi også inddraget
kokkenes vanlige persille som bliver dyrket på Krogerup Avlsgård – sorten ‘Mooskrause 2’. Der blev
vurderet på smag, styrke og aroma, og der bliver diskuteret hvilke retter de forskellige
persille-sorter ville egne sig til.
Den absolutte favorit er sorten ’ Curlina’. Den
beskrives som parfumeret, blomsteragtig og med en svag smag af peberrod. ”Denne
persille vil kunne bruges til alt” siger kokkene, og begynder at beskrive
hvordan den kunne være god med bønner, nødder og feta eller i en helt klassisk
persillesovs.
En anden favorit er ’Parus’. Smagen er god og mild og
henleder tankerne på asien med noter af koriander og citrongræs. Kokkene
overraskes af at referencen ’Mooskrause 2’ er både sød og frisk sammenlignet
med de gamle sorter.
Smagen af sorterne ‘Bravour’, ‘Crupa’, ‘Darki’,
‘Delikat’, og ‘Ekstra Moskruset
Senator’ beskrives med ord som: bitter, ingefær, maling og acetone og med en
aroma der var lukket. Med andre ord så udviklede smagen sig ikke.
Der er noget tilfredsstillende i at fremvise gamle sorter, som kan begejstre dygtige kokke. At genfinde gamle sorter som kan bruges i nutidens produktion er jo blot én af de mange grunde til at bevarelse af vores ressourcer er så vigtig.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar