Markbesøg

Forleden havde grøntsagsmarken på Krogerup fint besøg af eksperterne fra Agro Tech. To af mødrene til vore gamle grøntsags sorter var på markvandring sammen med Aarstidernes landmænd. Vi gik igennem de mange projekt-afgrøder og sammen med mere eksakt viden om de forskellige sorter og dyrkningen af dem, kom en del gamle anekdoter for dagen,  som her forsøges gengives i kort form. 

Gitte Kjeldsen Bjørn og Anne Darre-Østergaard begge fra Agro Tech, ved Århus kom på markbesøg. Fra  Aarstiderne var vi Landmand Jens Peter Kold, Hortonom  Line Jensen og Driftsleder Henrik Helweg-Larsen

På Aarstidernes to gårde dyrker vi de gamle sorter i samarbejde med forskere og museer for at bevare og afprøve deres dyrkningsevne og madkvaliteter, med særligt blik for de økologiske vilkår. Fælles for de sorter vi forsøger at dyrke er at de tidligere er blevet dyrket forskellige steder i Danmark fra 1940´erne og fremefter. Derved forsøger vi gennem projektet at bevare vores genetiske arvemasse og få øje på grøntsagernes forfædre - vi søger fortidens frø for at få øje på fremtidens mad.

I forgrunden de officielle skilt der fortæller om projektet. Bag ved ses en del af 

Krogerups marker, der lægger jordtil en hel del af de gamle cultivarer. 

. 

Spidskål De to sorter (i gamle dage sorter) vi havde denne sommer  ’Jersey Weakfield Jeka’ og ’Charlston Weakfield  Mitol 430’ er for længst vurderet og høstet og spist. Men vi dyrker to efterårs typer på gården: Filderkraut, med et meget stort hoved, og den lidt mere almindelige Erstling. Begge kommer fra det tyske biodynamiske frøfirma Bingenheimer Saagute. Filderkraut er med i projekt ”Fremtidens økologiske sorter af hovedkål.”
Broccoli Høstet i sommer.  Da Broccoli stort set kun findes i F1 hybrid har der kun været en enkelt sort til afprøvning. Krogerup har dyrket en OP (Open Pollinated/Åben bestøvning og altså ikke F1 hybrid) broccoli i år, med ikke alt for godt succes. Om det skyldes sorten eller for lavt kvælstofniveau er lidt usikkert.

Porre. På Krogerup har 6 cultivar i 2014. Samt to sort til salg fra Bingenheimer Saagut: ‘Haldor’til efterårs brug og ‘Blaugrünrer Winter/Avano’.

Gitte Kjeldsen Bjørn undersøger sundheden i en
tyk 'Elefant Elisa' porre.

• ‘Københavns Torve Imperial’
• ‘Siegfried Frost’, 
• ‘Elefant Elisa’
• ‘Bulgarsk Kæmpe’
• ‘Sct. Jørgen’
• ‘Guardian’

Gitte fortæller at ’Københavns Torv’ findes i flere varianter, bla. den vi har, der hedder ‘Københavns Torv  Imperial’. Det samme gælder for ’Sigfrid’ eller ’Sigfrid Frost’, alle typer af vinter cultivare. ’Elefant Elisa’ har en karakteristisk elefantfods lignende stok , heraf navnet. Mange af disse porre er ikke egnet til hurtig klargøring og er derfor valgt fra i den moderne porre avl- I tidligere tider har de været gode salgsvarer pga. holdbarhed, størrelse og sygdomsresistens. Disse svampesygdomme har muteret og noget af fordums resistens er brudt. På andre planter ser vi at netop den gamle beskyttelse virker. Vi ser en del svampeangreb, rust, på porrerne her i slutningen af oktober.

Her ses det hvor tyk "løg foden" af porre
cultivaren 'Elefant Elisa'
bliver, den er meget svær at klargøre til salg.

’Bulgarsk kæmpe’, der kan give et hvidt skaft på over en meter er en gammel industrisort. ”Veddet” er dog relativt sejt og skal koge længe, og netop derfor er den ikke er så attraktiv i konsum. Desuden er holdbarheden ikke god ind i efteråret. Generelt kan man se at vinterporre er mere mørke til  blågrønne end efterårssorterne.  



Løg som vi kender  dem i dag er udviklet fra Zitauerløg over Stuttgarder ( typisk Stuttgarder riesen) til Reinsburger typerne. F1 hybriderne havde deres indtog i starten af 80’erne og er i dag fremherskende. Krogerup har i år haft en cultivar fra hver af de tre tidligste typer












Rødløget ”Baron Red” er blevet afprøvet i en enkelt variant på Krogerup. Den er fortsat hovedsort inden for rødløg, selv om den er en OP sort i modsætning til de fleste andre løg typer.

Løgskimmel har desværre ramt ret alvorligt i år på alle vores løg og gør et stort indhug på lageret. Det ser ikke ud til at der den store forskel på løgtypernes modstandskraft. Det handler tilsyneladende mere om dyrkningsteknik i forbindelse med nedtørring og høst.

   

Peberrod . Gitte Kjeldsen Bjørn fortæller at inden for færdigrevet peberrod findes der to producenter der benytte to forskellige metoder. ”Carlsens Peberrod” som ikke bleger eller tilsætter aroma, og er derfor at foretrække. Der er i dag en  stor import af peberrod fra Kina til Danmark.

I Årslevs hovedsamling findes der op mod 47 kloner, mens der i kopisamlingen her på Krogerup er udvalgt 11, der skiller sig ud fra hinanden. Selve samlingen blev etableret i årene 1957-64, og igen i 2003.

Klonnavne der starter med ”Sp.”. kommer fra Spangsbjerg, der var en forsøgsstation ved Esbjerg. Forædleren hed Axel Tuesen. Hans kone der var laborant samme sted, havde et stort ord at skulle ha sagt. De har sammen udviklet  bla. asparges, jordbær, purløg og rabarber. I Krogerups klonsamling  har vi ’Sp 25/7’0 ,’ Sp 34/70’ og Sp ’55/70’. Alle topscorere i vores interne test. Vi ser en meget tydelig forskellige i bladvækst og de angribes også yderst forskelligt af rust og insekter.

Dyrkning af peberrod er ret besværlig. Da det er stamroden man høster, må lægge-roden gerne være 30 cm lang (det er den der vokser sig tyk og bliver til selve afgrøden). Man kan evt. fjerne lidt af de trævlerødder der skydes fra ”toppen” for at få en tykkere stamrod. Ved høst, kan man skære nyt lægge materiale af stamroden, til året efter. Tror det vil være fint med billeder der viser processen tydeligt.

Jordskokker. Krogerups kopisamlingen indeholder 19 klon typer. Der igen blev flyttet dette forår, for at sikre at der ikke sker sammenblanding, dels for at holde materialet rent for ukrudt og ikke mindst knoldbærersvamp, der er den altødelæggende patogen (plantesygdom) i jordskokke-kulturen.

Sortering af jordskokke samlingen inde lægning,
for at undgå knoldbærersvamp.
Agronom Sally Nordlund Andersen,
Jens Peter Kold og Pontus på arbejde.

Optagning med frilægger og hånd, sikre at der ikke sker
sammenblanding af de mange cultivarer.
Her er det Aarstidernes Landmang Jens Peter Kold i
 forgrunden og Pontus der der i sving.

Kloner der ikke havde et cultivarnavn ved oprettelsen af samlingen blev navngivet ved modtagelsen. Indsamlingen foregik i 1995-2006. ’E.C. Søndersø’ kommer fra Erik Christensen på Nordfyn. Han har selekteret i sit materiale så det giver et godt udbytte af en ensartet kvalitet. Oprindelsen af klonen ’Krogerup’ fortaber sig, men blev indkøbt til Krogerup tilbage i begyndelsen af nullerne og opformeret og selekteret på siden. ’C9’ er hoved-sort hos Jannie Andersen og Peter Sørensen på Skoulund, Louns halvøen i Himmerland, de har selekteret i 8 år). Ved selektion over flere år kan man vælge den afgrøde ud som har de egenskaber man søger. Ved hele tiden at vælge (selektere) efter de samme egenskaber får man langsomt skabt en sort med de egenskaber som man ønsker. Med jordskokker vil man som eksempel selekterer efter afgrøder som er lette at skrælle. Når man hele tiden vælger/selekterer de knolde ud som er lette at skrælle og bruger dem videre i sin forædling vil man over tid få jordskokker med en helt glat overflade som man har det hos kartofler.
Ved optagning/flytning anbefaler Gitte Bjørn at man vasker, tørre og sorter knolden for at slippe af med sklerotier af knoldbærersvamp. Knoldbærersvamp kan være alt ødelæggende for en jordskokke kultur da svampen kan overleve i jorden og derved kan smitte næste generation.

Flere kloner blomstrer i august /september. Særligt i år har mange af de sene kloner blomstret på grund af det udsædvanlige milde efterårsvejr. Billede

Krydderurter  Kørvel, persille og oregano. Denne dag blev krydderurterne ikke gennemgået.

Dagen og markvandringen med Gitte Bjørn og Anne Darre-Østergaard bød på en god gennemgang af de gamle sorter og spændende historier om grønsagsavl i Danmark.