torsdag den 12. juli 2012

Jordskokkerne



Jordskokkerne er ved at tage form. De er ved at vokse godt til. Her i 2. halvår vil de virkelig vise, hvad de duer og vil blive endnu højere. Selvom det jo er roden, vi egentlig bruger til noget!

Selvbetjening

Selvbetjening i forsøgsmarken på Krogerup Avlsgaard! Landmanden er taget nogle uger på ferie, men inden ferien fik han lavet nogle oplysende plancher, så du selv kan orientere dig om Jordskokker og Peberrod og arbejdet med at vedligeholde vores genetiske arv.

Peberroden

Peberroden er ikke helt så kraftig som jordskok, men bladene er også begyndt at fylde noget. De kan dog stadig ikke dække for ukrudtet, så vi skal vist i gang med at luge igen!

Lokkemad: Grønt er godt for øjet

Jordskokker er da en utrolig plante. På Krogerup har vi et område hvor de står år efter år. Planterne bliver lige flotte, men skal der produceres knolde, er det bedst at lægge stykket om. Billedet skjuler, at vi tramper et gangsystem som en labyrint, så alle de mange børn, der kommer til Haver til Maver eller er gæster, kan få sig en på opleveren. Så kan forældrende passende gå tur lige bagved og se alle de fantastiske gamle sorter i vores genresseourceprojekt.

mandag den 2. juli 2012

26 sorter


Porrerne er plantet for godt 2 uger siden. De er stadig ved at komme sig. Det tager tid for en lille porreplante at vokse ny rødder og få etableret sig i jorden, så den kan begynde at vokse og blive stor og flot. Så lidt ynkelige ser de stadig ud, men bare vent til vi kommer tilbage om nogle uger, så er der fuld fart på dem igen. Der er plantet 26 sorter af porrer, så det fylder rigtig mange meter!

Rugbrødskraft


Rugbrødskraft – At dyrke små stykker med historiske løgsorter er ikke sotrdrift. Hver parcel har 3 rækker, der hver er 2,5 m lange. Så kommer der et skilt og ennyt stykke med en ny løgsort. Så vi har valgt den halvmekaniserede udgave  uden traktor. I stedet har vi spændt Chris for en let og håndterbar håndholdt radrenser, der klarer al ukrudtet mellem rækkerne. Se lige hans flotte sommermuskler!

En kraftig løgplante

I dag er Chris i marken for at checke for løgskimmel. Vejret har været varmt og fugtigt med tordenbyger de sidste dage. Det er fuldkommen perfekte forhold for udvikling af svampe. Men heldigvis er løgskimmelen ikke kommet endnu. På billedet ser vi Sorten Rondex, som har haft en lav fremspiring, men til gengæld har vist sig at være en af de kraftige af løgplanterne.