Prikling af Timian

 Timian er meget lille og spirer uens, så vi har bredsået dem først og prikler dem nu ud i hver sin potte. En lille sårbar plante, der først rigtig viser sin styrke, når den kommer ud i naturen og står igennem i al slags vejr. Spændt på at følge Timiansorterne i vores nye projekt!
På dagen har vi besøg af Gitte og Lene fra Agrotech, der registrerer løs samt Mie, vores nye kok, der skal lave smagstest af de gamle frø i løbet af sommeren.

Kommen - Come on

Kommen er en af de krydderurter, der indgår i projektet Fortidens Frø. Juli sidste år blev der udplantet 5 semivilde sorter på Aarstidernes gård Barritskov;

• Kami
• Eyrarbakki church LD0101
• Eyrarbakki Shore MN0202
• Vísi-Gísli SS0601
• Videy MG090907

Eyrarbakki shore i blomst

Alle sorterne stammer fra Island og frøene er nu opbevaret i den nordiske genbank.

Kommen er en toårig plante, der tilhører skærmblomstfamilien, samme familie som persille, dild, gulerod og kørvel. Planten kan blive mellem 50 og 80 cm høj og har blade, der ligner gulerodsblade. Roden kan koges og spises som grøntsag på samme måde som persillerod, en anvendelse der ikke er udbredt i Danmark. I dansk madlavning er det derimod frøene, der har interesse og som vi især kender fra ost, bagværk og snaps.

Hvert andet år blomstrer planten, hvorefter den sætter frugter, som indeholder de eftertragtede frø.

Her på Barritskov har 3 af kommensorterne allerede fået fine cremefarvede blomster, nemlig Eyrarbakki church LD0101, Eyrarbakki Shore MN0202 og Videy MG090907. Det er tidligt, da blomstringen oftest først starter i maj måned. Ud over forskel i blomstring, kan vi også se en meget stor forskel på størrelsen af de forskellige sorter. Kami er overlegent den største, mens Vísi-Gísli SS0601 står mere beskedent i marken. Der er stadig flere måneder før frøene kan høstes, så der kan stadig ske meget. –Det bliver spændende at følge.

Kami, der allerede står stor og kraftig i marken

Kami

Timian - drøner op af spirebakkerne i drivhuset - dog med beherskede spireprocenter for nogle af de gamle sorter - Spændt på at følge dem i år!

Genvækst i purløgene

Ude i forsøgsmarken på Barritskov står en række purløgsorter og lyser grønt i det tidlige forår.

Det fantastiske ved denne række purløg er, at det ikke er første gang, de viser sig for os.

Purløgene blev sået sidste forår, voksede op til grønne flotte planter og blev høstet, testet og brugt bl.a. landkøkkenet. Nu er genvæksten vokset frem igen efter vinteren. Nu kan vi måle på, hvilke sorter giver den bedste genvækst. For 2 uger siden var Chris i marken for at måle genvæksten.

Purløgenes højde, farve og andre observationer er blevet noteret til et datasæt omkring de forskellige sorters evne til genvækst. Alle data bliver gemt i NordGens Databank.

Bevaring og udforskning af gamle nordiske sorter

Så er vi nået et godt stykke ind i 2014 og her kommer en lille opsummering af vores projekt Fortidens Frø.

Fortidens frø er et projekt om udforskning, genopdagelse, afprøvning og dyrkning af tidligere benyttede grøntsagssorter.

På Aarstidernes gårde forsøger vi at dyrke de gamle sorter i samarbejde med Aarhus universitet, Dansk landbrugsmuseum og Agrotech for at bevare og afprøve sorternes dyrkningsevne, med særligt blik for den økologiske dyrkning. Vi afprøver sorter af broccoli, spidskål, hvidkål, jordskokker, peberrod, løg og porrer samt diverse krydderurter.

Fælles for de sorter vi dyrker er, at de tidligere er blevet dyrket forskellige steder i Danmark fra 1940´erne og fremefter. Mange af de krydderurter og grøntsagssorter, der tidligere blev dyrket er i dag gået ud af produktion og der dyrkes langt færre sorter end tidligere. Mangfoldigheden  inden for arterne er dermed svundet. En større biodiversitet inden for arterne er af stor betydning, da det blandt andet er med til at øge chancen for, at nogle af sorterne er modstandsdygtige overfor sygdomme. En større genetisk diversitet vil også give en større forskellighed i smag, næringsindhold og andre kvalitetsparametre, der kan være vigtig for fremtidens avl.

Sådan forsøger vi gennem projektet at bevare vores genetiske arvemasse og få øje på grøntsagernes og krydderurternes forfædre - vi søger fortidens frø for at få øje på fremtidens mad.

Marken på Aarstidernes gård i Barritskov; Persille, purløg, kommen og oregano (under nettet) fra sidste års såning.

Smagen af bagte løg

Smagsprøvning af de bagte løg i Landkøkkenet med klare forskelle sorterne imellem - UHHHHHHMMMMMM

Jordskokker i April

 Optagning med frilægger og håndkraft.Sortering inden lægning.

Det er blevet tid til at flytte samlingen af de 19 kloner. Efteråret gav en meget stor vækst på næsten alle klonerne. Dog havde Nr 15 Dworf (Dværg) fået meget konkurrence af kvik. Men der var et pænt udbytte alligevel.

I forbindelse med optagningen foretog vi en smags test af de 4 sorter vi i forvejen havde udpeget til op-formering i Aarstiderne regi. Dværg er en bordeaux-rød type der er lav i vækst mens knolden kan være af samme størrelse som de andre kloner. Dwarf smager ganske udmærket.

De andre tre typer, Nr 19 Krogerup Klone, Nr 1 Rema og Nr 18 E.C. Søndersø var alle begyndt at spire og dermed var de blevet lidt træede, mindre søde og sprøde. Holdbarheden er i øvrigt god og de er alle sunde og giver gode udbytter.

Vi har lagt et større areal med de 4 udvalgte typer, så der er noget at teste og høste af, uden at det går ud over selve samlingen.

Mvh Henrik Helweg-Larsen

Lægning, semi maskinelt.

Kørvel og gulerods-larven.

 Den 14/4, blev kørvelen sået i drivhuset, og sat i marken 7/5. 

Kruset Curla og Alm. Reno.

 Alt så fint ud, men så fik vi desværre besøg af den kære gulerodslarve. Kørvelen fik første hjælp, men den blev desværre ikke til noget.

Bladene er blevet gule, som er tegn på angreb af gulerodslarven. 

Den 23 Juli, prøver vi igen. Kørvelen har stået i drivhuset, og er nu klar til at komme i marken. Vi håber på ingen gulerodslarver, og at den bliver til noget, så vi kan få den prøvesmagt.