Kort om mig selv, så bor jeg i Vejle og tager hver morgen toget mod Aarhus, hvor jeg læser på første år min bachelor i Agrobiologi. Det er et studie, jeg har valgt, på grund af min interesse for fødevarer og landbruget, særligt for planteproduktion. Men også på grund af min lyst til at lære om måder at dyrke/drive økologisk og bæredygtigt landbrug.
Jeg er nu begyndt som praktikant hos Aarstiderne, og kommer derigennem også tættere på planterne. Apropos planter, så er min absolutte yndlings grøntsag i øjeblikket knoldselleri, den er rigtig god i ovnen med lidt god olivenolie, salt og timian. I hører nok mere fra mig i løbet af sæsonen omkring de her gamle frø, jeg skal følge med i og skrive om!
Venlig hilsen
Line
Ingen kommentarer:
Send en kommentar