tirsdag den 19. februar 2013

Peberrod - rødder

Peberroden er en genstridig sag, den er plantens overlevelsesorgan, og har man den i haven er den ikke villig til at gi' slip på sit sted. År efter år kommer den og de rødder der ligger og hygger sig genstridigt nede i jorden kan sagtens spises men de og nogle skravl.
Skal man ha' store tykke rødder, som man kender dem til den revne peberrod, så skal de ud af jordenm forgreningerne og små siderødder skal stryges af, og så skal den rensede rod ind i jorden igen så den kan vokse videre og blive tyk og fed i stedet for at producere forgreninger.
Traditionelt har peberroden derfor været dyrket på lette muldede jorder som de kendes fra gammel mosejord eller inddæmmet og afdrænet søbund. Her i Nordsjælland var der en større peberrodsavl på det område der hedder Søborg Sø.
Når det snart bliver forår skal vi grave vores samling af peberrod-kloner op og flytte dem til et andet sted. Og så bliver det spændende at se om de opfører sig forskelligt nede i jorden. Jeg tror det ikke, men hvem ved. Forskelle har det med først at blive tydelige når der er noget at sammenligne imellem. Og her har vi en enestående mulighed.

Ingen kommentarer:

Send en kommentar