Sigfried Frost i Sol

Frostklar fredag morgen. Solen anes svagt bag en morgentågedis. Den kravler langsomt op gennem disen, fuldkommen rund og svagt lysende i begyndelsen, ender i et flammende hav af vintersol. Sådan en dag må det alligevel være noget specielt at stå ude på marken med et sparsomt lag sne på og være en gammel prøvet sort, der er vækket til live igen. Og så ovenikøbet hedde Sigfried Frost!

Gamle sorter på smagsløgene!

Ole har brugt sorterne Loti og Guardian til en velsmagende gratineret porreanretning. I går blev de prøvet af på de 55 kunder, der var til Landkøkken. Og der var stor begejstring. Enkelte mente endda, at de kunne smage forskel på de to porresorter. Rødkålssalaten vakte også stor begejstring. Mange kendte slet ikke den måde at bruge rødkål på.

Løgene viser sig frem

Løgene klar til at blive beset og befølt. Når de færdige løg ligger fremme tørret og afskallet, kan man rigtig se nuancerne i størrelse, form og farve.

Landkøkken i aften

I aften får vi gæster. Der er Landkøkken på Barritskov. Chris er gået i forsøget for at finde gamle sorter, der kan ses og smages. Idag bliver det noget med rødkål, løg og porrer. Rødkål og porrer er robuste grønsager. De står stadig i marken. Løgene ligger til tørring i laden.

LandbrugsrådgivningSyd

Så kom der lige 100 rådgivere fra Landbrugsrådgivning Syd forbi. De fik set på varerne. Det er jo fagfolk, så det blev hurtigt lidt nørdet med bladstilling, rodlængder og meget andet.

Kålbladegnaskeri!

Når vi har gæster i kålmarken kommer det obligatoriske spørgsmål altid: Hvordan kan I undgå at få ædt jeres kålhoveder? I min have går det altid galt!

Synderen er næsten altid kålsommerfuglens larve. Både larverne fra den store og den lille kålsommerfugl. Når de svæsver så fint rundt i haven, benytter de lige lejligheden til at lægge æg på dine kål. Af æggene kommer der sultne larver, der elsker at gnaske i kålblade.

Vi lægger insektnet på allerede lige efter plantning

Af og på med nettet, hver gang vi skal arbejde i kålen

I maj og juni er der ret få kålsommerfugle. Fra omkring Sct. Hans går det rigtig løs. Den effektive bekæmpelse hedder fiberdug eller insektnet til at dække kålen over med. Så skal man løfte nettet af og på, når man skal arbejde i kålen, men så får hovederne lov til at udvikle sig i fred og blive store og flotte. Ja, hvis der ikke lige kommer en sygdom, svamp eller et dyr forbi og ødelægger det alligevel, Men sådan er livet ude i den vilde grønsagsverden! Her i vores rødkålsparceller, synes vi det er gået ret godt i år - trods alle farerne!

Majroer på Æblets Dag

Æblets Dag på Dansk Landbrugsmuseum stod helt overvejende i æblets tegn. Der var dog en klar undtagelse. Institut for Fødevarer havde ryddet marken for Majroesorter og kørt den lange vej til Djursland, så gæsterne kunne skylle alskens æblesmage ned med en bid majroe. Og tænkt jer bare. Lans Henrik havde virkelig travlt. Der blev smagt og kommenteret i ét væk. Majroer kender folk ikke rigtig så de bliver meget overraskede over styrken i smagen og de mange forskellige varianter, der er!

Fortids Retter

Løgsuppe på fad, Rødløgsbudding, Farserede Løg, Fyldte Løg og Linsefars stod på menuen tirsdag formiddag i Det Historiske Køkken på Dansk Landbrugsmuseum. Masser af frivillige ihærdige kogende, stegende og bagende kvinder var mødt frem for at teste historiske opskrifter på løgretter. Der blev kokkereret, tolket gotiske bogstaver og smagt i lange baner. Jeg lærte, at et 12-øres franskbrød i linsefarsopskriften fra 1914 betegnede størrelsen på brødet (tror ikke, det fåes endnu). Linsefarsen var iøvrigt helt sublim!!! Kronen på værket var, at vi om eftermiddagen måtte slide os igennem endnu en smagning af 6 forskellige typer æbledessert. Jeg valgte at tage noget let til aftensmad den dag.

Hvordan smager gamle radissesorter?

 

 

Så er der gjort klar til at vi det vil sige hele flokken på Krogerup, skal smage på de gamle sorter af radisser.

Friske radisser høstet 6 uger efter såning

Radisserne er linet up til at smage på. Hele personalet fik en stemmeseddel og så en tur igennem de 5 forskellige gamle sorter. Der blev tænkt og tygget og tænkt. Og som altid er der ikke noget entydig enighed. Fordi vores smag er forskellige. Vi har forskellige evner og forskellige præferancer. Når det så er sagt er der meget der tyder på, at folk som flest bedst kan li' en mild radisse, mens et mindretal gerne vil ha' den ægte vare, d.v.s. den radisse der har krudt og kraft og smager igennem.

Med andre ord må dette vel være en bekræftelse på at dette dømmeri, som har tilbøjelighed til at der skal være en vinder, skal erstattes af en fremhævelse af egenskaber.
Og ingen tvivl om at en radisse ikke skal være en radisse. Når den skal på en sommersalat med rygeosten skal den 'smage igennem'. og skal den i salatskålen skal den spille med i det grønnes fine nuancer og være mild - eksempelvis.
Her er bedømmelsen, som viser at Halvlag Hvidspidset Vidan og Halvlang Skarlagen Hvidspidset faldt i flests smag.

Halvlang hvidspidset Vidan	5	2
Halvlang skarlagen hvidspidset 393	8	3
Københavns Torve 9, Toftø	2	8
Saxo Korto	1	8
Runo	4	4

ENGLEDANS

På en helt almindelig septemberdag i Årslev til Åbent Hus blev jeg bjergtaget! Jeg var fuldkommen solgt! Blandt mængder af ældre sorter af rødkål, med gentagelser, miljøvenligt dyrket, i solskin, midt i den faglige snak, struttende hoveder og kålbladsvitalitet.......PLudselig så jeg bare ENGLEDANS overalt. Når først bevidstheden ser engle og ikke rødkål, kan man ikke løsrive sig. Må bare følge med. Kan ikke andet! Kan du også se det! Jeg bilder mig ind, de også sang, men det kan du sikkert ikke høre, her på billedet!

Det Historiske Køkken på Høstmarked

Det Historiske Køkken fra Dansk Landbrugsmuseum stillede til vores Høstmarked med en flok på 10 arbejdsduelige kvinder, der med kyndige miner straks gik i gang med at studere de historiske opskrifter for at få dem oversat til lavpraktisk hverdagsmadlavning anno dagens Danmark. Dagen stod på løgsupper og løgtærter. Især det gule løg Zittauer Zirius fik roser for sin gode smag. Høstmarkedets 3000 besøgende fik sig en smagsprøve og en snak om maden i gamle dage.

Så er der Høstmarked i Barrit



Porrerne beskues. Der er både sommer- og vintersorter



Løgene er taget op og lagt til vejring.

Hver den 1. saøndag i september åbner vi dørene til Aarstidernes Høstmarked, hvor vi fejrer, at høsten er i hus. Når man er grønsagsavler bliver man jo næsten aldrig færdig med at høste, men september holdes de fleste høstfester, fordi kornet er kommet i hus. Anne Østergaard fra Agro-Tech, der laver masser af vores registreringer i løg og porrer viste dagen igennem folk rundt i marken. Porrer sår stadig stolt og sommerfrisk, mens løgene er lagt til halstørring på jorden. Der var flere hundrede med på turene, der blev lidt klogere på løg, porrer og arvesynden!

Rødkålsforskel

Svært at være ukrudt

Sikke nogen blade

Når vi arbejder med gamle sorter, så ser vi først og fremmest på, om de overhovedet kan dyrkes. Kan frøene spire? Bliver de straks væltet omkuld af svampesygdomme, kulde, næringsmangler eller andet. Okay, hvis de så overhovedet overlever starten, er de velegnede til dyrkning. Kan di dække jorden, så de ikke bliver overmandet af ukrudt, kan de optage næringsstoffer i hele vækstsæsonen. Hvor tidlige er de? Kan de tåle efterårsvejr og frost? Kan de holde sig på lager? En ret vigtig faktor, når de skal dyrkes miljøvnlig og økologisk, er om de kan dække jorden, så ukrudtet ikke tager over. Når først rødkålshovederne er vokset til, klarer de sig som oftest godt, men indtil de er store, er der store forskelle. Generelt er de tidligste sorter svagere i væksten, mens de sildige sorter er kraftigere.

Frø fra fortiden - mad til fremtiden

Hver gang vi parrer os, blander vi gener. Vel at mærke, når der kommer afkom ud af det. Sådan er det også med planterne. Jeg er ikke helt sikker på, om de også har et sexliv knyttet hertil, men en eller anden slags drifter er der i hvert fald tale om. Hele deres liv er nøje gearet mod ét mål, nemlig at forplante sig.

Denne genetiske blandingsmetode har bønder, gartnere og koner siden oldtiden udnyttet ved at udvælge frø af de bedste, mest robuste og velsmagende planter. På denne måder er der skabt det rige genetiske arvemateriale, som vi kalder kulturplanterne. Heriblandt findes stort set alle de afgrøder, der brødføder os.
Kulturplanterne er ofte noget anderledes end deres vilde slægtning. De er udvalgt efter deres evne til at have store eller velsmagende frugter med en bestemt smuk farve. Tænk for eksempel på de farvede gulerødder, vi jævnligt kommer i kassen.

Moderne planteforædling har de sidste 100 år oprettet en række genveje udenom den naturlige mangfoldige måde at forplante sig på, så gener nu plukkes ud og duplikeres lige som, man vil have det. En stor del af arbejdet foregår i laboratorier. Her dannes kloner og hybrider, der er helt renset for seksualitet. De formerer sig ikke og stopper dermed udviklingen med at blande generne. Eller i moderne biologsprog: Vi får mindre biodiversitet. For at bevare biodiversiteten i vores kulturplanter søger Genbanken NordGen at indsamle og bevare gamle tidligere brugte sorter af kulturplanterne for at bevare den diversitet, der gennem årtusinder er skabt.

På Aarstidernes gårde dyrker vi i år gamle sorter i samarbejde med forskere og museer, for at bevare og afprøve de gamle sorter, specielt med henblik på at se deres dyrkningsevner i økologisk dyrkning. Vi afprøver sorter af Rødkål, majroer, radiser, jordskokker, peberrod, løg og porrer. Samlet set næsten hundrede forskellige sorter. Alle sammen er sorter, der tidligere er blevet dyrket forskellige steder i Danmark fra 1940´erne og fremefter.

De næste måneder står de allerflottest og kan ses på 2 af vores Høstmarkeder samt hos vores samarbejdspartner, Institut for Havebrug.

Datoerne er

Høstmarked på Krogerup Avlsgaard, 1. og 2. september kl. 10 – 16.
• Jordskok og Peberrod (2012 – 2014)
• Rødkål, majroer og radisser (2012 – 2013)
• Løg og Porrer (2013 – 2014)

Høstmarked på Barritskov, 2. september kl. 10 – 15.
• Rødkål, majroer og radisser (2012 – 2013)
• Løg og Porrer (2012 – 2014)

Åbent-Hus,4. september kl. 13. Forskningscenter Årslev, Kristinebjergvej 10, 5792 Årslev
• Rødkål, majroer og radisser
• Jordskok og peberrod

Husk notesblokken: Måske finder du lige den sort, du ønsker til din have!

Jordskokkerne

Jordskokkerne er ved at tage form. De er ved at vokse godt til. Her i 2. halvår vil de virkelig vise, hvad de duer og vil blive endnu højere. Selvom det jo er roden, vi egentlig bruger til noget!

Selvbetjening

Selvbetjening i forsøgsmarken på Krogerup Avlsgaard! Landmanden er taget nogle uger på ferie, men inden ferien fik han lavet nogle oplysende plancher, så du selv kan orientere dig om Jordskokker og Peberrod og arbejdet med at vedligeholde vores genetiske arv.

Peberroden

Peberroden er ikke helt så kraftig som jordskok, men bladene er også begyndt at fylde noget. De kan dog stadig ikke dække for ukrudtet, så vi skal vist i gang med at luge igen!

Lokkemad: Grønt er godt for øjet

Jordskokker er da en utrolig plante. På Krogerup har vi et område hvor de står år efter år. Planterne bliver lige flotte, men skal der produceres knolde, er det bedst at lægge stykket om. Billedet skjuler, at vi tramper et gangsystem som en labyrint, så alle de mange børn, der kommer til Haver til Maver eller er gæster, kan få sig en på opleveren. Så kan forældrende passende gå tur lige bagved og se alle de fantastiske gamle sorter i vores genresseourceprojekt.

26 sorter

Porrerne er plantet for godt 2 uger siden. De er stadig ved at komme sig. Det tager tid for en lille porreplante at vokse ny rødder og få etableret sig i jorden, så den kan begynde at vokse og blive stor og flot. Så lidt ynkelige ser de stadig ud, men bare vent til vi kommer tilbage om nogle uger, så er der fuld fart på dem igen. Der er plantet 26 sorter af porrer, så det fylder rigtig mange meter!

Rugbrødskraft

Rugbrødskraft – At dyrke små stykker med historiske løgsorter er ikke sotrdrift. Hver parcel har 3 rækker, der hver er 2,5 m lange. Så kommer der et skilt og ennyt stykke med en ny løgsort. Så vi har valgt den halvmekaniserede udgave  uden traktor. I stedet har vi spændt Chris for en let og håndterbar håndholdt radrenser, der klarer al ukrudtet mellem rækkerne. Se lige hans flotte sommermuskler!

En kraftig løgplante

I dag er Chris i marken for at checke for løgskimmel. Vejret har været varmt og fugtigt med tordenbyger de sidste dage. Det er fuldkommen perfekte forhold for udvikling af svampe. Men heldigvis er løgskimmelen ikke kommet endnu. På billedet ser vi Sorten Rondex, som har haft en lav fremspiring, men til gengæld har vist sig at være en af de kraftige af løgplanterne.

Marken i forsommerdragt

Marken med peberrod, jordskokker, rødkål, radiser og majroer er anlagt med cirkelformed røkker af bede og med kasser. skilte fortæller hvad det er for sorter. den hvide dug skærmer kålen for de allestednærværende kålsommerfugle.

Det er juni. Planterne er godt i vækst, alt er som det skal være. Og det er svært at forestille sig, at jordskokkerne ender med at blive mere end 2 m høje. Underligt at en plante kan lave tykke rødder nede i jorden og være uanseelig over (peberrod), mens en anden kan det samme og alligevel har brug for at danne en kæmpesæssig bladmasse over jorden (jordskok). Naturen er forunderlig. Og hvad mere er, så viser de mange sorter også, at de både kan være meget ens og forskellige alligevel. Og omvendt. Det får vi at se senere, når de 'vokser sig til'.

Afrika i marken

25 repræsentanter for 9 afrikanske landes landbrugsorganisationer kom i marken på deres besøg hos Aarstiderne. Der var flere i jakkesæt, men også praktikere imellem. Den ene var faktisk så praktisk at han straks gik i gang med at luge, da han kunne se, at der stadig var ukrudt tilbage. Kan man kalde det for omvendt Ulandsbistand? Snakken om genressourcer er meget genkendelig for afrikanerne, der ofte oplever, at de sorter og arter de har dyrket i generationer pludselig forsvinder fra markedet og erstattes af sorter tilpasset helt andre regioner. Så det fik vi os en god snak om. Dog mest på Swahili!

DANIDA-kursus

Hvert år afholdes en række landbrugskurser af DANIDA, hvor folk især fra Afrika + nogle fra Asien lærer nyt om landbrug i landbrugslandet Danmark. Det er ved at være en tradition at de kommer forbi Aarstiderne og hører lidt om kasserne. I år kom de også ud i løgmarken. Den her problemstilling med genressourcer bliver de meget optagede af. Det har de også nært inde på livet med de voldsomme forandringer, der sker i deres hjemlande.

Løgplantning

Nu er det blevet maj og løgplanterne er efter afhærdning klar til at blive plantet. På Barritskov har vi en god og frugtbar lerjord. Parcellerne fik i efteråret det der svarer til 30 tons/ha økologiske dybstrøelse fra en studebedrift.

Sorter Vertus Verton, Runsburger Rima og Lida spirede så dårligt, at de ikke kan blive plantet ud i forsøgs- parcellerne. Vi er således nede på 14 sorter. Vi planter 2 gentagelser for alle sorter undtagen OWA og TROKO, hvor der kun er planter nok til en gentagelse.

Chris får hjælp fra Frank til at plante løgene ud. Det foregår med håndkraft- så det er rart at være to. De to løgplantemænd har valgt en smuk dag, men fortæller at den føles laaaang med numsen op og hoved ned.

Prøv lige at se- snor lige rækker...




Vi er heldige, for plantningstidspunktet er helt perfekt: Jordens overflade er lidt tør, men kun et par cm længere nede, er jorden fugtig.

Uuuupps! Her sidst på dagen begynder løgplanterne at hænge lidt med mulen, så nu er det tid til at give dem en god tur med vandingsanlægget. Og ifølge vejrguderne skulle vi få regn i morgen tidlig. Det ville da være fantastisk! Men for en sikkerheds skyld, sørger Chris og Frank at slutte dagen af med en regndans..




Vandingsanlægget kører (med regnbue i baggrunden- naturligvis!)

LøgSnak med Svend og Anne

Kassevis af jordskokker

Jordskokker til demo. Knoldene ligger ovenpå jorden og venter på at blive 'begravet'

 

Det er forår og jordskokkeknoldene skal i jorden. Vi har lagt nogle få knolde af hver sort i de store kasser, så vi kan flytte rundt på dem og bruge dem hen over sæsonen som dejlig udstilling. Og så er der navne på og til foråret 2013 bliver de anvendt som nyt læggemateriale.

Rødkål Småplanter

Det er utroligt hvilken forskel lidt mere lys og varm kan gør for rødkålens liv.  Jeg glæder mig hver gang, jeg ser ind i drivhuset og ser rødkålen.  Under væksten har jeg givet dem lidt tangekstrakt i vandet.  Vi arbejder med ret små mængder af frø, 100 stk. for hver sort og for Kissendrup Tagenshus har vi kun fået 50 stk.  Holdbar Vinter Rodan er spiret mindre godt end de andre og dens tilvækst halter  også  bag efter.  Jeg glemte at tage et foto af Kissendrup Tagenshus.

Knolden lægges

Jordskokken på vej i jorden. Det ser underligt ud, for mærkeligt nok er noget af det vanskeligste at fotografere, ja det er faktisk jord!

Når jorden begynder at blive lun og tør til at arbejde med i april, så er det tid for havefolket og bønder. Feberen stiger og nu skal der ske noget! Her er jordskokken på vej til at blive plantet sådan ca 5 cm under jordoverfladen. Det er bare at lægge den og så vente. Nåh ja, jorden er selvfølgelige gødet og pløjet før lægningen, og i takt med at det hele vokser skal der også hakkes og luges og hyppes og i værste fald vandes.

Løg til afhærdning

Tid til afhærdning! Vi har besluttet os for, at det nu er blevet tid til, at planterne skal forberedes til udplantning. Man siger ”at de skal afhærdes”. Det betyder kort sagt, at de i deres nuværende bakker bliver flyttet udenfor, så de kan vænne sig til vind og vejr, inden de bliver plantet ud på marken.
Det er vigtigt at lave denne mellemstation inden planterne bliver plantet ud i jord. For i drivhuset er planterne beskyttede for vinden, solen og kulden. På den måde bliver de forkælede i et varmt og fugtigt miljø. Det kan fx skabe gode betingeler for svampesygdomme.

Når løgplanterne vokser op indenfor, bliver deres blade bløde, fordi vinden ikke er til stede. De små puds mangler ganske enkelt ryggrad!


Så der er mange gode grunde til at sende løgplanterne ud i det barske danske forårsvejr til afhærdning. Og det gør vi så- ud med dem, til afhærdning inden de bliver plantet ud i forsøgsparcellerne i marken.

På fotoet til højre kan du se løgplanterne, som lige er sat udenfor.
Løgplanterne er ikke flyttet langt væk- faktisk har vi sat dem lige ude foran drivhuset. De er sat et sted hvor løgplanterne får læ fra 3 sider. Alligevel er det tydeligt at se på fotoet nedenfor, at bladene ligger ned, efter det første vindpust er suset igennem bladene...

Løgsmåplanter i drivhuset

Så sker der virkelig noget!

Sikke en masse klorofyl der pludselig er kommet i vores drivhus på Barritskov, på bare 1 mdr. og 4 dage… det er da imponerende!
Smuk udsigt ud over alle vores teenage- løgplanter:

Når vi bevæger os ned på det mere detaljerede plan, er det tydeligt, at nogle sorter ser rigtig godt ud mens er faldet knap så godt ud. Det kommer ikke som nogen overraskelse, da vi jo kendte spiringsprocenten inden vi såede. På de to fotos nedenfor, kan du tydeligt se forskellen mellem en vellykket og en mislykket "løgkultur".

Sorten Rijnsburger Rima havde en spiringsprocent på kun 32, hvilket er meget lavt. Det forklarer, hvorfor her er så få løg spiret frem.
Ingen af sorter vise tegn på sygdom. Frem til nu, har løgene ikke været udenfor en dør! Men snart skal de ud og møde den virkelige verden- en verden med masser af lys, luft, jord osv. Måske i morgen….
Drivhuset er opvarmet endnu og blæseren tændt.