Landbrug der efterligner naturen

I økologisk landbrug bruges husdyrgødning istedet for kunstgødning, man anvender ikke pesticider. Kløver og græs spiller en vigtig rolle som del af sædskiftet, bla. for at holde markerne frugtbare. Men der findes også former for landbrug, der endnu mere ambitiøse. Man søger at gøre landbruget så naturligt som muligt. Permakulturbevægelse tager f.eks. skridtet videre og laver såkaldte skovhaver, hvor træer, buske, flerårige stauder, urter, grøntsager og husdyr er integreret i et samlet system. Tanken er at efterligne et naturligt økosystem som f. eks en skov, for i skoven er det fyldt med liv uden brug af traktor, gødning og lugning. Udfordringen ligger i at designe en skovhave hvor produktion af fødevarer på større skala kan realiseres. Det er interessant koncept, som kan inspirere med sin alternative og naturlige tilgang.

På Krogerup Avlsgaard er vi interesseret i at prøve nogle permakulturprincipper og bl.a. heraf opstod projektet om "fladekompost".

Forskellige plantematerialer bliver fordelt omkring planterne som bunddække. Bunddækket skal efterligne det bunddække man ser i en skov. I naturen finder man generelt kun større arealer bar jord i en ørken. Derfor må et bunddække være en naturlig ting og vi antager, at det derfor er godt for jorden, planterne og dyreliv. Rent intuitivt giver det god mening, at flere dyr trives i en jord dækket med plantemateriale, end en bar udtørret og kompakt jord.

I forbindelse med bevaringen af plantermateriale fra Gensamlinge og projekt fortiden frø-fremtidens mad, har vi valgt at bruge netop disse metoder med jorddække for at lærer hvad der virker bedst også på den lange bane. På billedes ser fler af de 11 typer peberrod og 19 typer jordskokker der er eller skal dækkes med forskellige typer plantemateriale. Begge typer kloner skal stå på gården i mindst 5 år, så renholdelse og plantesundhed er vigtige parameter.

Alternative dyrkningsmetoder - fladekompost

Peberrod og jordskokker indgår som en del projektet om fortidens frø, men de indgår også i en serie af eksperimenter med såkaldt fladekompost. Fladekomposten består i at man fordeler plantemateriale ud over den bare jord rundt om planterne. I forsøget vil vi teste om det et dække af plantemateriale kan holde ukrudt nede og dermed reducere arbejdet med at luge. Dernæst formoder vi at dækket beskytter jorden mod vind og sol. Det er med til at holde på fugten og mindske erosion. Tilsammen burde det skabe en mere frugtbar jord med højere biodiversitet af regnorme og andet liv. Fladekomposten er samtidig en madpakke af næringsstoffer som, i takt med at det nedbrydes, frigiver næringsstoffer til afgrøderne.

Der er mange fordele ved at have et bunddække, men spørgsmålet er om det kan betale sig tidsmæssigt, økonomisk og evt. smagsmæssigt i forhold til at luge på traditionel vis. Derfor laver vi  en række forsøgsparceller. Vi tester forskellige plantematerialer som f.eks. halm, tang og tagrør, og sammenligne med parceller uden et dække. På billedet ses peberrod med at bunddække af tagrør.

"Fifty shades of timian"

De fire forskellige timian sorter har fået fodfæste i kasserne på gårdspladsen i Krogerup. Men hvordan de indretter sig er vidt forskelligt.

"Gødvad" er en krybende timian. Den spreder sig ud over jorden og er kun godt vel 3-4 cm høj.

"Søndervissing" er midt imellem. Den er mere buskagtig med en blanding mellem at krybe lidt og gro i højden. Den er desuden lidt langsom om at komme igang.

"Tommerup" er opretstående og vokser lodret/skråt. Den er 20 cm høj.

Sorterne smager ikke blot forskelligt, men vokser også på hver sin måde. Variationerne kan være udtryk for de enkelte sorter tilpasning til bestemte vækstforhold, områder, m.m.
Gad vide om smagen kan have noget med formen at gøre?

Vi har plantet timian i ren kompost og sat dem i kapilær kasser på solrige steder. Det kolde forår har tilsyneladende ikke generet de flerårige planter nævneværdigt.

Kål i jorden

Så er der kommet genressourcekål i jorden. Det er spidskålene "Bigal", "Winningstädter Wirius" og "Ersteling Linga". De to første har tidligere fået topkarakter i friskhed og egner sig til salater, hvorimod "Ersteling Linga" var en relativ lille kål med en del bitterstoffer, som gør den bedst egnet tilberedt.
Men i første omgang skal de i jorden. Her ses Lone, Frida, Jens-Peter, Jacob og Henrik(i traktoren) i gang med plantemaskinen.
De skarpe observatører vil påpege, at det da vist nok er salat i bakkerne, men kålen bliver plantet på samme måde. Altså, ved at små stiklinger ved hjælp af en skive bliver placeret på en lige række. Præcision er afgørende for at lette lugning af ukrudt omkring afgrøden og i forbindelse med høsten.

Det er disse små planter der over 11 - 12 uger vokser sig til fuldvoksne kål. Efter de er plantet bliver de overdækket med fiberdug. Fiberdugen luner, holder på fugt og beskytter mod haren og kålsommerfuglen.

Purløg i kassen og i blomst

For to uger siden fik de heldige modtagere af dogmekassen 2 forskellige slags purløg med i kassen, en vild og en forædlet sort.
Det har givet modtagerne en god mulighed for at lære forskellige purløg-sorter at kende og at opleve forskellen i smag og anvendelighed i køkkenet.

I samme forbindelse blev der høstet fra alle sorterne på Barritskov, og det afhøstede vejet for at måle udbyttet fra hver sort.







Man ser tydeligt forskellen i volumen på de vilde og de forædlede sorter, herunder er det foroven 8 bundter af Agersø og nedenunder 8 bundter af den vilde Svaneke.

Alle sorterne har overvintret og er lige nu i fuld gang med at blomstre ude på marken i Barritskov. 

Krydderurter på gårdspladsen i Krogerup

Så er der kommet krydderurter på gårdspladsen i Krogerup. Vores handymand Neil har kreeret nogle mega udgaver af de trækasser, som grønt og frugt bliver leveret i. I hver trækasse er der krydderurter, som er en del af projektet om "fortidens frø -  fremtidens mad". Der er fire kasser med forskellige sorter af timian, en med oregano og en med purløg.

Der kan bl.a. ses sorten "Tommerup" som var en af vinderne af timian smagstest i efteråret 2014, men andre sorter som "Søndervissing", "Vrads" og "Gødvad" er også med.


Timian "Tommerup" på billedet nedenfor tv. og "Søndervissing" th.

Ny praktikant hos Aarstiderne

Hej alle, på billedet ser i mig(Jacob), i gang med at luge peberrod. Jeg er ny praktikant hos Aarstiderne på Krogerup Avlsgaard i Humlebæk.  Jeg har en bachelor i biologi og studerer nu en agronomkandidat på Københavns Universitet. Jeg skal hen over de næste par måneder arbejde med projekterne "Fortidens frø - fremtidens mad" og "Fladekompost". Jeg interesserer mig for alt der har med bæredygtigt landbrug at gøre, som bl.a. "permakultur", "holistic management" og desuden for at tilberede og spise det vi producerer. Med mine forskellige interesser for både dyrkning og madlavning, ser jeg frem til at bidrage til projekterne. På bloggen kan I løbende følge med i projekterne.