Årets sidste smagning

Lige op til jul skyllede vi munden godt og smagte på de rå løg, vi nu har dyrket i 3 år. De gamle løgsorter har overraskende stærke smage, selv her ind under julen, så vi måtte tage mange dybe vejrtrækninger. Resultatet af 2 gartnere og 2 kokkes vurderinger kom således ud!

  

Hav en god og løgerlig jul!

Fortidens frø - sæsonen 2014 på Krogerup

Der har været dyrket gamle sorter hos Aarstiderne på Krogerup Avlsgård. Der er blevet holdt øje med hvordan de vokser og gror, og der er blevet smagt af både fagfolk og kunder I butikken. Der er bestemt stor forskel imellem smage i forskellige sorter af den samme art.

På Aarstidernes to gårde dyrker vi i samarbejde med forskere og museer et udvalg af gamle sorter for at bevare og afprøve deres dyrkningsevne og madkvaliteter, med særligt blik for de økologiske vilkår. Fælles for de sorter vi forsøger at dyrke er at de tidligere er blevet dyrket forskellige steder i Danmark fra 1940´erne og fremefter. Derved forsøger vi gennem projektet at bevare vores genetiske arvemasse og få øje på grøntsagernes forfædre - vi søger fortidens frø for at få øje på fremtidens mad.

Bevarelse af biodiversitet - Frøbanker

Biodiversitet er et ord or et begreb som bliver vigtigere i takt med snakken om klimaforandring. Men hvorfor er det vigtigt og hvad gør vi for at bevare arterne?

På Aarstidernes to gårde dyrker vi i samarbejde med forskere og museer et udvalg af gamle sorter for at bevare og afprøve deres dyrkningsevne og madkvaliteter, med særligt blik for de økologiske vilkår. Fælles for de sorter vi forsøger at dyrke er at de tidligere er blevet dyrket forskellige steder i Danmark fra 1940´erne og fremefter. Derved forsøger vi gennem projektet at bevare vores genetiske arvemasse og få øje på grøntsagernes forfædre - vi søger fortidens frø for at få øje på fremtidens mad.

Hvorfor har vi brug for biodiversitet?

Biodiversitet er essentielt for den globale fødevaresikkerhed. En øget diversitet af gener imellem arter repræsenteret i både racer af husdyr og sorter af planter, reducerer risici for sygdomme og øger potentialet for at tilpasse os til klimaforandringer. Mere end 70.000 plantearter bruges i både traditionel og moderne medicin og det menes at flere planter har potentiale i fremtidens medicin. I alt er værdien af det globale økosystem vurderet til en værdi af 95- 390 billioner kroner.

Allerede først i det tyvende århundrede blev Nordiske eksperter klar over tabet af genetisk diversitet, men betydningen af racer og sorter blev først tydelig da nogle sorter allerede var forsvundet fra markerne. Den samme tendens ses i flere lande som det også ses i figuren nedenfor. I løbet af bare 80 år er diversiteten af dyrkede grønsager faldet drastisk.

Biodiversiteten er faldet drastisk over de sidste 80 år. Dette er fra en Amerikansk undersøgelse men billedet er generelt.

Frøbanker

Ifølge FAO’s handlingsprogram for genetiske planteressourcer og FN’s konvention om biologisk mangfoldighed har medlemslandene forpligtet sig til at beskytte alle genetiske ressourcer, både de vilde og de dyrkede, dyreracer og dyrkede plantesorter, samt at benytte dem bæredygtigt.

Det nordiske genressource center Nordisk Genbank (NordGen) blev oprettet i 1979 i Sydsverige. Centerets formål er at bevare dyreracer og plantesorter tilpasset de nordiske lande for derved at sikre den genetiske diversitet. På den måde forsøger man at sikre fremtidens behov indenfor fødevareindustri, opdræt og forskning. Samlingen indeholder forskellige racevarianter, ældre lokale racer og sorter samt deres vilde slægtninge. Lokale plantesorter bevares bedst ved at dyrke dem i landbrug eller haver i den region eller så tæt på, hvor de oprindeligt kom fra. De kan også dyrkes i laboratorier i reagensglas med kunstige substrater.

Svalbard Global Seed Vault

En global frøbank, der tjener som reservelager for frøbanker verden over, blev etableret i et fjeld på Svalbard i 2008. Svalbards genbank bliver sommetider kaldt Noahs Ark, og indeholder blandt andet frø fra alle vigtige afgrøder. Her bliver frøene bevaret under kontrollerede forhold, der fordrer langsom vækst, eller dybfrosset i flydende kvælstof. Udbredelsen af økologiske landbrug har forbedret mulighederne for at bevare forskellige dyrkede plantesorter. Lokale varianter passer bedre til økologisk landbrug end almindeligt landbrug, da de er mindre afhængige af gødning end de moderne varianter.

At samle frø ind fra gamle og nye sorter er et stort arbejde. Dog kan det vises sig at være arbejdet værd hvis vi i fremtiden finder svar på behandling af sygdomme og underernæring samt kan fremelske nye sorter til fremtidens landbrug hvor der skal tages hensyn til ressourcer og klimaforandringer.

Lær mere om biodiversitet

http://norden.diva-portal.org/smash/get/diva2:700903/FULLTEXT01.pdf

https://www.iucn.org/iyb/about/biodiversity/

Jordskokker - Smagning i Gårdbutikken på Krogerup Avlsgård

Vi har valgt 6 af de 19 sorter ud til smagning i gårdbutikken. De udvalgte sorter hedder 'Krogerup', 'Rema', 'E. C. Søndersø', 'Maria' 'Dwarf' og 'K24'. De blev gravet op dagen før og der blev smagt og fortalt af stifter Søren Ejlersen og driftsleder Henrik Helweg-Larsen.

På Aarstidernes to gårde dyrker vi i samarbejde med forskere og museer et udvalg af gamle sorter for at bevare og afprøve deres dyrkningsevne og madkvaliteter, med særligt blik for de økologiske vilkår. Fælles for de sorter, vi dyrker er, at de tidligere er blevet dyrket i Danmark fra 1940´erne og fremefter. Derved forsøger vi gennem projektet at bevare vores genetiske arvemasse og få øje på grøntsagernes forfædre - vi søger fortidens frø for at få øje på fremtidens mad.

Kunderne fik mulighed for at smage de 6 udvalgte sorter og der blev sammen med Hortonom Line Jensen, talt om forskelle i smag og udbytte og om sundhedsmæssige forhold. Bla. om hvordan sukker bliver lagret i jordskokkerne som stoffet inulin fremfor stivelse (som i f.eks. kartofler). Inulin nedbrydes ikke af den menneskelige organismes fordøjelsesenzymer, men kan nedbrydes af den mikrobiologiske flora i colon. Derfor betegnes inulin som et præbiotisk stof og anses for at være sundhedsfremmende komponenter i kosten. Desuden betyder det, at det er et ideelt sødestof til folk med f.eks. diabetes. Ydermere, har jordskokker et højt indhold af C- og K-vitamin.

6 ud af de i alt 19 sorter som har været dyrker på Krogerup Avlsgård i år. Variationen er stor i både udseende og smag.

Diversiteten var tydelig både i smag og udseende. Sorten 'Maria’ er mild og nøddeagtig og gør sig godt i en frisk salat, hvor sorter som ‘Dwarf’ gør sig godt bagt. Aarstiderne vil I fremtiden opformere 4 af de gamle sorter, nemlig ‘Krogerup’, ‘Maria’, ‘Rema’ og ‘E. C. Søndersø’.

Dagen før fremvisningen var Hortonom Line Jensen og Driftsleder Henrik Helweg-Larsen i marken for at grave de 6 udvalgte sorter op. Som det tydeligt ses på billedet neden for, er udbyttet til tider helt overvældende. Det er imponerende hvordan én enkelt jordskok kan give så meget tilbage. En rigtig klimaafgrøde. Så længe knoldende bliver i jorden, kan de sagtens overvintre. Frost er noget nær det eneste, der kan tage livet af en jordskokkeknold.

Udbyttet fra 'Rema' er imponerende. Én knold er blevet til så mange.

Knoldene blev taget med ind og sammen med Søren Ejlersen fik vi en snak om de gode egenskaber ved jordskokker: http://www.madbio.com/19-sorter-jordskokker

Endnu engang bliver man imponeret over egenskaber og diversitet hos planter. Og for at citere Søren Ejlersen "Planter er magiske!"