mandag den 30. april 2012
fredag den 27. april 2012
Kassevis af jordskokker
Jordskokker til demo. Knoldene ligger ovenpå jorden og venter på at blive 'begravet' |
Det er forår og jordskokkeknoldene skal i jorden. Vi har lagt nogle få knolde af hver sort i de store kasser, så vi kan flytte rundt på dem og bruge dem hen over sæsonen som dejlig udstilling. Og så er der navne på og til foråret 2013 bliver de anvendt som nyt læggemateriale.
onsdag den 25. april 2012
Rødkål Småplanter
Det er utroligt hvilken forskel lidt mere lys og varm kan gør for rødkålens liv. Jeg glæder mig hver gang, jeg ser ind i drivhuset og ser rødkålen. Under væksten har jeg givet dem lidt tangekstrakt i vandet. Vi arbejder med ret små mængder af frø, 100 stk. for hver sort og for Kissendrup Tagenshus har vi kun fået 50 stk. Holdbar Vinter Rodan er spiret mindre godt end de andre og dens tilvækst halter også bag efter. Jeg glemte at tage et foto af Kissendrup Tagenshus.
onsdag den 18. april 2012
Knolden lægges
Jordskokken på vej i jorden. Det ser underligt ud, for mærkeligt nok er noget af det vanskeligste at fotografere, ja det er faktisk jord! |
lørdag den 14. april 2012
Løg til afhærdning
Tid til afhærdning! Vi har besluttet os for, at det nu er blevet tid til, at planterne skal forberedes til udplantning. Man siger ”at de skal afhærdes”. Det betyder kort sagt, at de i deres nuværende bakker bliver flyttet udenfor, så de kan vænne sig til vind og vejr, inden de bliver plantet ud på marken.
Det er vigtigt at lave denne mellemstation inden planterne bliver plantet ud i jord. For i drivhuset er planterne beskyttede for vinden, solen og kulden. På den måde bliver de forkælede i et varmt og fugtigt miljø. Det kan fx skabe gode betingeler for svampesygdomme.
Når løgplanterne vokser op indenfor, bliver deres blade bløde, fordi vinden ikke er til stede. De små puds mangler ganske enkelt ryggrad!

Så der er mange gode grunde til at sende løgplanterne ud i det barske danske forårsvejr til afhærdning. Og det gør vi så- ud med dem, til afhærdning inden de bliver plantet ud i forsøgsparcellerne i marken.
På fotoet til højre kan du se løgplanterne, som lige er sat udenfor.
Løgplanterne er ikke flyttet langt væk- faktisk har vi sat dem lige ude foran drivhuset. De er sat et sted hvor løgplanterne får læ fra 3 sider. Alligevel er det tydeligt at se på fotoet nedenfor, at bladene ligger ned, efter det første vindpust er suset igennem bladene...
Det er vigtigt at lave denne mellemstation inden planterne bliver plantet ud i jord. For i drivhuset er planterne beskyttede for vinden, solen og kulden. På den måde bliver de forkælede i et varmt og fugtigt miljø. Det kan fx skabe gode betingeler for svampesygdomme.
Når løgplanterne vokser op indenfor, bliver deres blade bløde, fordi vinden ikke er til stede. De små puds mangler ganske enkelt ryggrad!

Så der er mange gode grunde til at sende løgplanterne ud i det barske danske forårsvejr til afhærdning. Og det gør vi så- ud med dem, til afhærdning inden de bliver plantet ud i forsøgsparcellerne i marken.
På fotoet til højre kan du se løgplanterne, som lige er sat udenfor.
Løgplanterne er ikke flyttet langt væk- faktisk har vi sat dem lige ude foran drivhuset. De er sat et sted hvor løgplanterne får læ fra 3 sider. Alligevel er det tydeligt at se på fotoet nedenfor, at bladene ligger ned, efter det første vindpust er suset igennem bladene...

fredag den 13. april 2012
Løgsmåplanter i drivhuset
Så sker der virkelig noget!
Sikke en masse klorofyl der pludselig er kommet i vores drivhus på Barritskov, på bare 1 mdr. og 4 dage… det er da imponerende!
Smuk udsigt ud over alle vores teenage- løgplanter:
Når vi bevæger os ned på det mere detaljerede plan, er det tydeligt, at nogle sorter ser rigtig godt ud mens er faldet knap så godt ud. Det kommer ikke som nogen overraskelse, da vi jo kendte spiringsprocenten inden vi såede. På de to fotos nedenfor, kan du tydeligt se forskellen mellem en vellykket og en mislykket "løgkultur".
Sorten Rijnsburger Rima havde en spiringsprocent på kun 32, hvilket er meget lavt. Det forklarer, hvorfor her er så få løg spiret frem.
Ingen af sorter vise tegn på sygdom. Frem til nu, har løgene ikke været udenfor en dør! Men snart skal de ud og møde den virkelige verden- en verden med masser af lys, luft, jord osv. Måske i morgen….
Drivhuset er opvarmet endnu og blæseren tændt.
Sikke en masse klorofyl der pludselig er kommet i vores drivhus på Barritskov, på bare 1 mdr. og 4 dage… det er da imponerende!
Smuk udsigt ud over alle vores teenage- løgplanter:
Når vi bevæger os ned på det mere detaljerede plan, er det tydeligt, at nogle sorter ser rigtig godt ud mens er faldet knap så godt ud. Det kommer ikke som nogen overraskelse, da vi jo kendte spiringsprocenten inden vi såede. På de to fotos nedenfor, kan du tydeligt se forskellen mellem en vellykket og en mislykket "løgkultur".
Sorten Rijnsburger Rima havde en spiringsprocent på kun 32, hvilket er meget lavt. Det forklarer, hvorfor her er så få løg spiret frem.
Ingen af sorter vise tegn på sygdom. Frem til nu, har løgene ikke været udenfor en dør! Men snart skal de ud og møde den virkelige verden- en verden med masser af lys, luft, jord osv. Måske i morgen….
Drivhuset er opvarmet endnu og blæseren tændt.
Sæsonstart for rødkål
Drivhus i drivhuset |
Amager 304 |
Amager Caro |
Abonner på:
Opslag (Atom)