Timian

Timian, er ikke bare timian. Der findes dusinvis varianter af timian. Forskellige farver, former, størrelser, blomster i pink, lilla og lyserød, og forskellig vokse måde (nogle er meget krybende, mens andre vokser sig til store bløde puder, andre vokser opret og bliver nemt 30 cm høje.

Timian er vi fortrolige med, men dog forsigtige med at bruge. Urten optræder traditionelt i mange af de gammeldags retter, frikadeller, sammenkogte retter og gule ærter.

Man kan dog få en helt anden frisk smag, når man bruger den som grønt drys, end når den har kogt i flere timer. Den er rigtig god at bruge med bælgfrugter, hummus, kikærter, salater og sammen med fisk, især røget fisk.
De friske blade af timian kan drysses over dine måltider. Hele den lidt træede stængel kan også koges med i varme retter og siden fiskes op. Vær opmærksom på, at smagen bliver stærkere ved opvarmning. Den kraftigt smagende krydderurt går godt i spænd med andre Middelhavsurter som f.eks. rosmarin og laurbær, basilikum og oregano. Timian smager også godt sammen med enebær til vildt.
Den er et must i en suppekvist, pepper pølser op og kæler for kødretter som fjerkræ og lam. Timian kan også bruges i marinader og som smagsgiver i krydderolier.

Man kan nemt tørre timian, og den mister heller ikke så meget smag, som de fleste krydderurter gør, når de bliver tørret. Men timian kan stå hele vinteren udenfor og kan også nemt stå indenfor i en potte hvis det ikke er for varmt.

I de forædlede sorter er smagen skarpere.  Mens de vilde sorter er meget milde med en bredere sammensat smag ( med flere smagsnuancer ) 

De forædlede sorter passer bedst til de " tunge "retter, hvor der er smag i retten, feks. røgede produkter og supper. Mens de vilde sorter bedst bruges til milde retter,eller i rå tilstand.

Opbevaring
Afskåret timian opbevares i plastpose i køleskabet og har mest smag og aroma de første par dage. Har du mange timiankviste, så hæng dem til tørre og opbevar dem derefter mørkt og tørt. Så kan du altid drysse timian i vinterens gryderetter og supper.

Timian er sund fordi, den er fuld af betændelseshæmmende stoffer, som lindrer infektioner i luftvejene.

Samtidig forsyner timian kroppen med masser af C – vitamin, jern og kalcium, som alle styreker immunforsvaret, knogler og holder dig frisk. Selv små mængder af timian bidrager markant til din sundhed, især hvis den er frisk.

Langt tilbage i tiden har mennesker brugt timian som lægeplante, hvor den siges at kunne kurere hoste, og styre folks livsmod.

Opskrifter fra Aarstidernes hjemmeside er:

http://www.aarstiderne.com/Opskrifter/Opskrift/braiseret-multe-med-timian-og-nye-kartofler1

http://www.aarstiderne.com/Opskrifter/Opskrift/loeg-og-hoensesuppe-af-loegvarianter-med-jordskok-og-timian1

http://www.aarstiderne.com/Opskrifter/Opskrift/rosti-med-timian1

Det er utroligt let at have med timian at gøre. Vil man selv formere, kan alle arter frøformeres – i væksthus i marts, på friland i maj. Især havetimian frøformeres så let, at den breder sig som et selvvalgt »ukrudt« i haven. Alle de krybende arter og sorter lader sig let formere ved deling, og det kan stort set lade sig gøre året rundt, men efterår og forår går det lettest. De kan alle stiklingeformeres. Det kan gøres om foråret. Har man drivhus, kan man næsten gøre det, når det passer én.

Voksesteder for timian er heller ikke et problem. Timian vokser i næsten al slags jord, men for alle timian gælder, at jorden skal være veldrænet. Hvis de står og sopper i vand, er det den sikre død.

Vil man holde sine timian som tætte dværgbuske og sikre, at de ikke bliver ranglede og bare forneden, skal de beskæres.

Efter at de er afblomstret, klippes de ned, ikke i bund, men ned i det grønne. De vil så bryde og blive flotte og tætte. Det kan gøres i begyndelsen af efteråret, eller om foråret.

På Timiankig!

Urter, kompost og plancher går på biblioteket

Der er tema om økologi på biblioteket i Humlebæk i anledning af 25 års jubilæet for det røde økologimærke. I den forbindelse bidrager Aarstiderne med en kasse krydderurter til fremvisning og en serie af plancher. Plancherne fortæller bl.a. om cirkelkompost projektet der foregår på Krogerup Avlsgaard i Humlebæk.

I danmark har vi helt specifikke regler man skal overholde for at blive godkendt som økologisk landmand. Reglerne vedrører bl.a. dyrkning, ukrudtsbekæmpelse, dyrevelfærd og udelukker brug af pesticider samt kunstgødning. Aarstiderne overholder naturligvis alle disse regler, men vi er interesseret i at udvikle det økologiske landbrug yderligere.

På billedet ses Frida og Jacob igang med at sætte plancherne op.

På plancerne kan man læse om kompostprojektet "Cirkelkompost" og "fortidens frø - fremtidens mad". Cirkelkompost handler om naturpleje kombineret med produktion af kompost til økologisk produktion af fødevarer. Det er en kombination af naturforvaltning og fødevarer produktion.

Krydderurtejagt på Landbrugsmessen

Bettina har overblikket

I søndags var vi på Landbrugsmessen ved Gl. Estrup.  Bettina fra Dansk Landbrugsmuseum havde skabt  krydderurtejagten og Franc og mig fra Aarstiderne kom med planter fra projektet "Bæredygtig udnyttelse af gamle frøformerede danske krydderurter" samt timianprojektet.  Det blev en god dag med mange deltagere. 



Anne fra Agrotech sørger for at folk kun dufter og ikke kigger i "Duftkassen"

 Deltagerne måtte kigge, røre eller dufte sig frem til, hvad de forskellige krydderurter hedder. For hver af de 7 opgaver fik de 3 valgmuligheder.

Kan du se at det er kørvel?  Mange mente, at det var koriander.

Opgave nr. 3 og 5 som var kørvel og kommen var meget svært for de fleste deltagere.



Med blindbrillerne på trækker Oline en vinder hver time. 

For at komme med i lodtrækningen om at vinde en Frugtkasse fra Aarstiderne skal man havde svaret rigtig på alle de 7 opgaver.

Her er de rigtige svar!

Peberrodsmagning i marken

De 11 kloner af Peberrod har i år vokset rigtig godt. Det var med stor spænding at vi en dag i midten af oktober lavede første opgravning og prøvesmagte de stærke rødder.

På Aarstidernes to gårde dyrker vi de gamle sorter i samarbejde med forskere og museer for at bevare og afprøve deres dyrkningsevne og madkvaliteter, med særligt blik for de økologiske vilkår. Fælles for de sorter, vi dyrker, er, at de tidligere er blevet dyrket forskellige steder i Danmark fra 1940´erne og fremefter. Derved bevarer vi gennem projektet vores genetiske arvemasse og holder øje med grøntsagernes forfædre - vi søger fortidens frø for at få øje på fremtidens mad.

Wow en oplevelse. Vilde smage, stjerne stærk, mildt, rullen ind over tungen. Nogle med en svag smag til at starte med, og så skal jeg eller love for, at der sker noget. Man bliver blæst tilbage, sveden springer, det river i næsen og hviner langt op i panden, det prikker og bobler. Ja faktisk blev vi helt euforiske af hjertebanken og brølen. 11 gange gik vi dette vilde smags scenarie igennem og fandt vores favoritter. 

   

Vask, skrælning, rivning, saftpresning og endelig smag bliver vurderet på samtlige 11 kloner.   

• Alle sorter er generelt lette at rive. Kun Linalyst skiller sig ud.

• Sindal, sp25/70, sp 34/70, sp 55/70 og Borre Lyngvej scorer højest på rengøringsvenlighed

• Den bedste aroma blev fundet i sp34/70, og Borre Lyngvej, sammen med sp55/70

• Den stærkeste smag blev fundet i sp25/70 og Ørum Kærvej

• Gåbensvej udmærker sig ved at være den saftigste

• Det grønneste løv d. 28 oktober blev observeret hos Yogoslavien og sp34/70

Juicetest. Vi klemmer al saft ud af en skefuld  revet peberrod. 

Smagning på Barritskov.

Smagsdag på Barritskov

I  Projektet med de gamle krydderurtesorter er vi nu nået til år 2, og det er blevet tid til at smage på sagerne. Svend, Chris, Franc, Mie, Lene og Anne (2 sidstnævnte fra AgroTech) samledes derfor i Aarstidernes køkken og smagte på 5 sorter af kommen, 3 sorter af oregano – tørret på forskellige måder og høstet på forskellige tidspunkter, 11 sorter af persille og 8 sorter af purløg. Pyha! Der skulle vand til.

Men hvordan ”gør” man så lige der her med at smage. Vi smager forskellige ting forskelligt. Det som en synes er bittert, synes en anden måske ikke smager af noget. Vi brugte derfor en sensorisk metode, hvor man intuitivt sætter en streg på en linje ud for en given parameter eksempelvis ”bitter”, ”parfumeret” eller ”duft”. Når man er 6 mennesker, der skal smage på i alt 33 prøver bliver der produceret en forfærdelig masse papir, som udmundede sig i nogle rigtig fine edderkoppespind og ”bi-plots”. Her er vist resultaterne fra oregano.

Nå, og hvad betyder det så? Ser man på edderkoppeplottet skal de læses således: de streger der er yderst i spindet er de prøver der scorede højst på den givne parameter, fx duft. Det vil sige, at det er den prøve, vi synes duftede mest. Det andet koordinatsystem (bi-plots) viser hvilke prøver (blå skrift), der har mest til fælles med en given parameter (rød skrift).

Eksempel: ”Brundby frisk” (sorten Brundby i frisk tilstand) ligger tæt på ”Duft”. Det vil sige, at den prøve er den, vi synes, duftede mest (havde den højeste score). Mens ”Bitter” er den parameter, der ligger længst væk fra ”Brundby frisk”. Det vil sige, at vi synes ”Brundby frisk” var den mindst bitre af de oreganosorter, vi smagte.

Ja, det kan man få meget sjov ud af. Opgaven er nu at udvælge de bedste sorter. Her skal vi både se på udbytte, om de forskellige sorter får sygdomme og smagen. Det kan jo godt være der er en sort der har et rigtigt højt udbytte, men ikke smager godt, er den ikke længere interessant for os.  

Vil du vide mere, så kontakt enten Gitte Kjeldsen Bjørn på gkb@agrotech.dk eller Anne Darre-Østergaard på aos@agrotech.dk

Smagning af blomkål og spidskål.

 Den 31 august, blev der holdt Høstmarked på Barritskov. I teltet var der forklaringer og smagsprøver og fortællinger fra marken. I løbet af dagen, var der rundvisninger med en tur i marken.

         Man kunne smage, og se den store forskel på de forskellige sorter af blomkål og spisdkål. Her er det Gitte fra AgroTech, der forklarer.

Opformering af kål - hvordan fungerer det?

Hos Aarstiderne på Barritskov bliver der i samarbejde med Agrotech arbejdet med opformering af kål, hvor vi arbejder med hvidkål og spidskål. I dag kom vi til det punkt i opformeringsprocessen, der hedder høst af spidskål - nærmere bestemt sorten Winningstädter Wirius. Samme metode kan bruges til alle hovedkål. 

Her på Barritskov synes vi selv, at hele denne opformingsproces og metoderne , vi benytter, er vældig interessante. Derfor giver vi her et kort overblik over, hvordan opformeringsprocessen forløber.  

 

Rækker af spidskål, sort: Winningstädter wirius

For de fleste kåltypers vedkommende tager det 2 sæsoner at producere frø. Opformeringen af frø fra kålplanter er derfor en omfattende proces.

Punkt 1 - Såning: frøene sås ud i potter i væksthuset i maj måned

Punkt 2 - Udplantning: de små kålplanter plantes ud på friland i juni måned 

Punkt 3 - Dyrkning: kålene udvikler sig i marken på friland, fra de udplantes, til de høstes

Punkt 4 - Høst og selektion: tidspunkt for høst afhænger af vejr og vind i dyrkningspsæsonen. Med det vejr, vi har haft i år, med masser af sol, høster vi tidligere end normalt. Kålhovederne ses igennem for skader, misdannelser og modenhed.

Når kålhovederne høstes, sker det ved, at de skæres fra, så rodstokken står tilbage. Det gøres, så rodstokkene kan danne sideskud.

Punkt 5 - Tage stiklinger: sideskud på rodstokkene høstes inden den første nattefrost, og senest d. 10 oktober. 

Kålhovedet er fjernet fra rodstokken

 Punkt 6 - Rodning af stikling: Stiklingerne rodes i 10 cm potter, dækkes med et plastdække og opbevares i et væksthus.

Punkt 7 - Vernalisering: stiklinger skal udsættes for kulde, før går i blomst, derfor gennemgår de rodede stiklinger en vernalisering (kuldebehandling) på 12 uger. Det foregår i et klimakammer med lys og 5 graders varme. Jo længere vernaliseringsperioden er, desto hurtigere vil planten blomstre, når den udsættes for højere temperaturer, og den vil også få et større antal blomster.

Punkt 8 - Udplantning i væksthus: planterne udplantes i 10 L potter.

Punkt 9 - Bestøvning: planterne isoleres fra hinanden for at undgå krydsbestøvning med andre sorter. Bestøvningen foretages kun på planter med blomst, og kan udføres med forskellige typer af insekter. I vores tilfælde bruges humlebier.

Rodstokken står tilbage i marken, klar til at danne sideskud.

Punkt 10 - Frømodning: her skal man være opmærksom. Frøene ændrer farve gennem hele modningen. Den brune farve bliver mørkere, og de bliver også tørre. Under modning danner frøene en"madpakke", frøhviden, som består af en blanding af kulhydrater, proteiner og fedt. "Madpakken" skal bruges til frøets spiring. 

Punkt 11 - Frøhøst: for at få et godt høst resultat, må man høste på det rette modningsstadie. Ikke for tidligt, ikke for sent. Venter man for længe med at høster risikerer man at frøene spredes, er man derimod for hurtig til at høste risikerer man, at frøene ikke er færdigudviklede. De høstparate frø skal have en brun farve og være let tørre.

Flotte spidskål, frisk fra marken

 Gennem en sådan opformering, dannes der ud fra blot en kålplante grundlag for udvikling af mange, mange, mange flere kålplanter.

Bevaring og udforskning af gamle nordiske sorter

Så er vi nået et godt stykke ind i 2014 og her kommer en lille opsummering af vores projekt Fortidens Frø.

Fortidens frø er et projekt om udforskning, genopdagelse, afprøvning og dyrkning af tidligere benyttede grøntsagssorter.

På Aarstidernes gårde forsøger vi at dyrke de gamle sorter i samarbejde med Aarhus universitet, Dansk landbrugsmuseum og Agrotech for at bevare og afprøve sorternes dyrkningsevne, med særligt blik for den økologiske dyrkning. Vi afprøver sorter af broccoli, spidskål, hvidkål, jordskokker, peberrod, løg og porrer samt diverse krydderurter.

Fælles for de sorter vi dyrker er, at de tidligere er blevet dyrket forskellige steder i Danmark fra 1940´erne og fremefter. Mange af de krydderurter og grøntsagssorter, der tidligere blev dyrket er i dag gået ud af produktion og der dyrkes langt færre sorter end tidligere. Mangfoldigheden  inden for arterne er dermed svundet. En større biodiversitet inden for arterne er af stor betydning, da det blandt andet er med til at øge chancen for, at nogle af sorterne er modstandsdygtige overfor sygdomme. En større genetisk diversitet vil også give en større forskellighed i smag, næringsindhold og andre kvalitetsparametre, der kan være vigtig for fremtidens avl.

Sådan forsøger vi gennem projektet at bevare vores genetiske arvemasse og få øje på grøntsagernes og krydderurternes forfædre - vi søger fortidens frø for at få øje på fremtidens mad.

Marken på Aarstidernes gård i Barritskov; Persille, purløg, kommen og oregano (under nettet) fra sidste års såning.

Kraftfulde timian

Timian er en af de ældste krydderurter vi kender til. På græsk hedder det Thymus som betyder kraft, -et navn der fortæller meget om plantens anseelse gennem historien. Særligt i middelalderen så menneskene denne krydderurt som særdeles kraftfuld og man mente dengang at pest kunne undgås ved at bære timian på kroppen.  Igennem tiderne har timian været brugt mod alskens dårligdomme; diarré, hoste og tømmermænd, bare for at nævne nogle få.

For at genfinde og fastholde en del af fortidens genetiske rigdom, deltager Aarstiderne i et projektet "Gamle danske frøformerede lokale sorter af timian" i samarbejde med Dansk Landbrugsmuseum og AgroTech. Vi har nu modtaget frø fra 12 sorter af vild dansk timian fra den Nordiske genbank og de skal snart sås her på Aarstidernes gård i Barritskov. Timiansortene skal følges under hele væksten, hvor planternes konkurrenceevne over for ukrudt, sygdomsmodtagelighed, overvintringsevne og udbytte skal registreres.  Da frømængden er lille, skal timiansorterne desuden opformeres, så der for eftertiden kan gemmes flere timianfrø i genbanken hos Nordgen.

De 12 timiansorter der skal dyrkes, er fundet rundt omkring i Danmark lige fra Gammelgab ved Nørre Nebel til Bornholm og desuden er en enkelt sort fundet helt oppe på det sydvestlige Island.

Navnene på sorterne og stedet hvor de er fundet kan ses nedenfor:

GAMMELGAB PL2003 fundet vild/semi-vild ved Gammelgab ved Nørre Nebel

HENNE PL2003 fundet vild/semi-vild ved Henne Strand

STORA DIMON SS1001 fundet vild/semi-vild i tørt og bjergrigt habitat på det sydvestlige Island

SØDER VISSING PL2003 fundet semi-vild i Søder Vissing ved Silkeborg

HOLBÆK MUSEUM GB2002 fra det lokalhistoriske museum i Holbæk

TOMMERUP GB2002 stammer fra Havdrup ved Roskilde, men vokser nu i en have i Tommerup på Fyn

GØDVAD PL2003 fundet vild/semi-vild i Gødvad nær Gudenåen

VRADS 16 PL2003 fundet semi-vild i Vrads syd for Silkeborg

VRADS 17 PL2003 fundet semi-vild på en sti nær den gamle banegård i Vrads syd for Silkeborg 

VRADS 18 PL2003 fundet semi-vild på en sti nær den gamle banegård i Vrads syd for Silkeborg

NØRRE NEBEL PL2003 fundet vild/semi-vild i Nymindegab

YPNASTAD SS0401 fundet vild/semi-vild ved en stensætning ved den historiske gruppe af bautasten Hellig-kvinde på Bornholm

Vi glæder os til at få sået de forskellige sorter og se hvordan de udvikler sig.

Registrering af persillen

Franc knokler løs

I går blev alle persille-parcellerne bedømt. Alle 11 sorter skulle bedømmes efter deres oprethed, hvor ens planterne var i størrelsen og hvor meget afvigelse der var i bladenes vækst. Fra hvert parcel blev 8 gennemsnitlige planter i en række høstet, hvorefter bladene blev talt og vejet og bedømt på deres grønne farve. Franc var ene mand til at udføre alle registreringerne og det endte med at blive en laaaang dag for ham, hvor han fik et meget nært kendskab til persillen.

Sorten Parana var den mørkeste af sorterne. Det var også den sort der skilte sig mest ud i starten med meget krusede og indadvendte blade. Darki var, som navnet indikerer, også meget mørk.

Det var interessant at se hvor stor forskel der var blandt de forskellige sorter, hvor nogle var meget oprette, mens andre såsom Delikat og Driva havde mere hængende stængler.

Nu er det spændende at se hvordan de sensoriske kvaliteter bliver bedømt.

Løgopformering

I projektet med de gamle sorter af løg skal vi, udover at smage på dem, også sørge for at lave frø på de 3 bedste gamle danske løgsorter. Så der bliver frø af dem til os alle, så vi kan komme til at dyrke dem igen hjemme i køkkenhaverne eller til større produktion.

Løg er normalt en to-årig plante dvs. den danner selve løget det første år, og blomster, stængel og frø det andet år. I 2012 dyrkede vi mange af de gamle løgsorter i marken på Barritskov. De tre bedste sorter (Brunswiger Wimo, Zitauer Beno og Discus) blev kørt til Høje Taastrup, hvor opformeringen af løgene bliver udført af AgroTech. Her er løgene plantet i store spande i et væksthus og dækket med insektnet. Under nettet er der sat spyfluer ud, som skal stå for bestøvningen. Vi bruger spyfluer til bestøvningen, fordi de er lette at arbejde med. Desuden stikker spyfluer ikke, så det er mindre smertefuldt at arbejde i de aflukkede net.

Det er vigtigt, at de 3 sorter bliver holdt adskilt, så der ikke bliver overført pollen fra en sort til en anden. Hvis det sker, siger man at sorten er ”forurenet” dvs. at de frø, der kommer ud af det, ikke vil ligne det løg, hvorfra frøet er taget, og vi har dermed fået lavet en ”forkert” sort.

Hvis du selv vil prøve at lave frø fra løg, skal du bare tage et løg fra grønsagsskuffen og plante det. Du kan eventuelt tage et, der allerede er begyndt at spire. Det skal være ca. halvt dækket af jord, husk at bruge en stor potte, for løgplanten bliver ret stor.

Møder skal der til

For at beholde overblikket og for at se, hvad hinanden laver har parterne i Løg/porreprojektet og Krydderurteprojektet sat sig stævne hos Aarstiderne for at se fremad. Vi skal på aarstidernes Høstmarked 1. september og Foodfestival i Aarhus og Æbledag i Gl. Estrup til oktober, så vi skal nok blive set rundt omkring med de mange gode sorter. Det er Gitte Bjørn fra Agrotech og Bettina Buhl fra Dansk landbrugsmuseum, der så flittigt studerer persillen, der stadig er slatten efter udplantning. Og persillesorterne ser allerede nu væsentlig forskellige ud.

Persille - den første krydderurt i marken!

I går blev den første af kydderurterne i årets nye projekt plantet. Der er 11 forskellige sorter. Det er alle sorter, der tidligere har været dyrket, men er udgået af dyrkningen. de er så blevet gemt i NordGens genbank for eftertiden. Sorterne er følgende med årstal for, hvornår der ikke længere blev indbetalt forædlerafgift for dem, dvs. de blev ikke længere solgt.
Parus - 1977
Bravour - 1962
Crupa - 1971
Darki - 1971
Delikat - 1973
Driva - 1971
Ekstra moskruset Regina - 1962
Ekstra Moskruset Senator - 1962
Optima - 1972
Curlina - 1981
Parana - 1994
Vi kender endnu ikke sorterne så godt, men kan umiddelbart se, at der er en grund til, at 2 sorter hedder moskruset, da de har en kruset form, der giver dem et mosset udseende. desuden har Parana en mørkere kulør og blade, der vender indad helt anderledes end de andre sorter. det bliver spændende at se og smage nærmere på dem. Purløg, Kørvel, Oregano og kommen står klar til at komme i marken snarest.

Inspektion fra projektpartnerne fra Dansk Landbrugsmuseum og Agrotech. Persillen ser lidt slatten ud de første dage efter plantning, men den skal nok rette sig i løbet af den næste uge!

Udplantning af persille

I dag er persillen blevet udplantet under blå himmel og solskinsstråler. Efter forkultivering i drivhus og efterfølgende afhærdning var de nu klar til at komme i jorden her i Barritskov. Persillen blev udplantet af Franc, Chris og Chris' datter Rosalee i 4 rækker med en rækkeafstand på 25 cm. Som det ses på billederne var planterne nået at blive en anelse for lange under afhærdningen, men vi er sikre på at nye robuste blade hurtigt vil vokse frem så snart de er kommet i jorden.
Nu bliver det spændende at følge de forskellige sorters vækst hen over sommeren.



Rosalee nyder det dejlige sommervejr



Franc hygger sig i marken

Lange udplantningsplanter der er klar til at komme i jorden

Historien om Løgene

Så kom bogen Dansk Madhistorie - Fra fortid til nutid. vores partnere i genressourceprojekterne Gitte Kjeldsen Bjørn, Agrotech og Betinna Buhl, Dansk Landbrugsmuseum¨skriver spændende og levende om dyrkningen af løgene, løgets historie og ikke mindst løgets historie i det danske køkken.
Løg har været en del danskernes spisevaner siden oldtiden, længe som indsamlede vilde urter og senere som dyrket. Kogebøgerne har gennem tiden benyttet løg i alskens retter. Her er vist et par opskrifter fra bogen. Det historiske køkken på Dansk Landbrugsmuseum har støvet opskrifterne frem fra fortiden og afprøvet dem. Men det er med krøllede bogstaver og gammeldags udtryk. F.eks skal man i "Løgsuppe på fad" fra Kogebog for smaa husholdninger fra 1844 benytte et 12-øres franskbrød. På den tid opgav man brødets størrelse efter dets pris. Det var en tid, hvor prisudviklingen gik langsommere. I den endelige opskrift bliver det oversat til et sødmælksfranskbrød. Sjovt!! Og prøv lige linsefarsen. Den er yderst delikat, selvom opskriften er fra 1914.
Bogen kan købes hos www.dansklandbrugsmuseum.dk

Så er der Høstmarked i Barrit



Porrerne beskues. Der er både sommer- og vintersorter



Løgene er taget op og lagt til vejring.

Hver den 1. saøndag i september åbner vi dørene til Aarstidernes Høstmarked, hvor vi fejrer, at høsten er i hus. Når man er grønsagsavler bliver man jo næsten aldrig færdig med at høste, men september holdes de fleste høstfester, fordi kornet er kommet i hus. Anne Østergaard fra Agro-Tech, der laver masser af vores registreringer i løg og porrer viste dagen igennem folk rundt i marken. Porrer sår stadig stolt og sommerfrisk, mens løgene er lagt til halstørring på jorden. Der var flere hundrede med på turene, der blev lidt klogere på løg, porrer og arvesynden!