Fortidens frø - sæsonen 2014 på Krogerup

Der har været dyrket gamle sorter hos Aarstiderne på Krogerup Avlsgård. Der er blevet holdt øje med hvordan de vokser og gror, og der er blevet smagt af både fagfolk og kunder I butikken. Der er bestemt stor forskel imellem smage i forskellige sorter af den samme art.

På Aarstidernes to gårde dyrker vi i samarbejde med forskere og museer et udvalg af gamle sorter for at bevare og afprøve deres dyrkningsevne og madkvaliteter, med særligt blik for de økologiske vilkår. Fælles for de sorter vi forsøger at dyrke er at de tidligere er blevet dyrket forskellige steder i Danmark fra 1940´erne og fremefter. Derved forsøger vi gennem projektet at bevare vores genetiske arvemasse og få øje på grøntsagernes forfædre - vi søger fortidens frø for at få øje på fremtidens mad.

Nye kunder smager på "gamle" grøntsager

Aarstiderne inviterede 50 nye kunder til Landkøkken på Krogerup Avlsgård en aften i oktober. Grøntsagerne var fra Krogerups marker og det gennemgående tema var naturligvis årstidens grøntsager, med særlig fokus på peberrod, jordskokker og porre. 


På Aarstidernes to gårde dyrker vi de gamle sorter i samarbejde med forskere og museer for at bevare og afprøve deres dyrkningsevne og madkvaliteter, med særligt blik for de økologiske vilkår. Fælles for de sorter vi forsøger at dyrke er, at de tidligere er blevet dyrket forskellige steder i Danmark fra 1940´erne og fremefter. Derved forsøger vi gennem projektet at bevare vores genetiske arvemasse og få øje på grøntsagernes forfædre - vi søger fortidens frø for at få øje på fremtidens mad.

Jordskokker og peberrod var opstillet så forskelle i både udeseende og smag kunne vurderes

Godt 50 nye aarstidskunder var inviteret til gratis aftensmad af højeste kvalitet. Råvarerne var primært høstet samme dag fra gårdens grøntsags mark. Inden spisning var der en udstilling af afgrøder fra Fortidens frø - fremtidens mad samt smagsprøver på jordskokker og peberrod. Til stor morskab og undren for gæsterne, gik de til "biddet" og fik sig en oplevelse de ikke lige havde ventet. De gigantiske porre stod i glasvaser og viste en variation der virkede ganske overraskende på de fleste. En næsten 4 meter høj jordskokkeplante med knolde - 'Krogerup' klonen, måtte udstilles på skrå, mens 'Dwarf' og en af de blomstrende kloner 'Nora' kunne fremvises i opretstående tilstand. Alle med masser af flotte knolde i den fugtige muld.

Middagen, der hovedsageligt bestod af vegetabilske retter, blev præsenteret af Aarstidernes kokke hvor smagen fra fortidens grøntsager blev fremhævet. Under middagen var vi to værter fra Aarstiderne, der spiste med gæsterne og fik lejlighed til at tale på tomandshånd, mens maden gik rundt. I pausen efter hovedretten tog undertegnede ordet og havde et indlæg om vigtigheden af genbevaring, tabet af biodiversitet og mulighederne for i fremtiden at finde egenskaber i organismer vi ikke har i kommerciel brug længere. Endvidere det store tab af biodiversitet, der sker på verdensplan, ved den voksende befolkning og vores glubende appetit på ressourcer.

Til de der ikke havde turdet eller nået at smage peberrod inden middagen var der en lejlighed mere, og stort set alle kom forbi og fik oplevelsen af de meget stærke smage, der trods alt varierer rigtig meget. Nogle er meget skarpe fra starten, mens andre kommer snigende. Der kan gå op til 10-20 sekunder fra, man lægger det revne peberrod på tungen til den fulde styrke indfinder sig, med riven i næsen, løbende øjne og en herlig eftersmag, der sætter appetitten i gang.

Anderledes er det med de sarte smage fra jordskokkerne, hvor det er de fine nuancer der adskiller den ene klon fra den anden. Her er det ofte formen og dermed hvor lette de er at rengøre, der afgør, hvilke typer der vælges. Det skal hertil siges, at inden for jordskokker er de rå rodknolde smukt farvede i røde, lilla og lysbrune nuancer.

Markbesøg

Forleden havde grøntsagsmarken på Krogerup fint besøg af eksperterne fra Agro Tech. To af mødrene til vore gamle grøntsags sorter var på markvandring sammen med Aarstidernes landmænd. Vi gik igennem de mange projekt-afgrøder og sammen med mere eksakt viden om de forskellige sorter og dyrkningen af dem, kom en del gamle anekdoter for dagen,  som her forsøges gengives i kort form. 

Gitte Kjeldsen Bjørn og Anne Darre-Østergaard begge fra Agro Tech, ved Århus kom på markbesøg. Fra  Aarstiderne var vi Landmand Jens Peter Kold, Hortonom  Line Jensen og Driftsleder Henrik Helweg-Larsen

På Aarstidernes to gårde dyrker vi de gamle sorter i samarbejde med forskere og museer for at bevare og afprøve deres dyrkningsevne og madkvaliteter, med særligt blik for de økologiske vilkår. Fælles for de sorter vi forsøger at dyrke er at de tidligere er blevet dyrket forskellige steder i Danmark fra 1940´erne og fremefter. Derved forsøger vi gennem projektet at bevare vores genetiske arvemasse og få øje på grøntsagernes forfædre - vi søger fortidens frø for at få øje på fremtidens mad.

I forgrunden de officielle skilt der fortæller om projektet. Bag ved ses en del af 

Krogerups marker, der lægger jordtil en hel del af de gamle cultivarer. 

. 

Spidskål De to sorter (i gamle dage sorter) vi havde denne sommer  ’Jersey Weakfield Jeka’ og ’Charlston Weakfield  Mitol 430’ er for længst vurderet og høstet og spist. Men vi dyrker to efterårs typer på gården: Filderkraut, med et meget stort hoved, og den lidt mere almindelige Erstling. Begge kommer fra det tyske biodynamiske frøfirma Bingenheimer Saagute. Filderkraut er med i projekt ”Fremtidens økologiske sorter af hovedkål.”
Broccoli Høstet i sommer.  Da Broccoli stort set kun findes i F1 hybrid har der kun været en enkelt sort til afprøvning. Krogerup har dyrket en OP (Open Pollinated/Åben bestøvning og altså ikke F1 hybrid) broccoli i år, med ikke alt for godt succes. Om det skyldes sorten eller for lavt kvælstofniveau er lidt usikkert.

Porre. På Krogerup har 6 cultivar i 2014. Samt to sort til salg fra Bingenheimer Saagut: ‘Haldor’til efterårs brug og ‘Blaugrünrer Winter/Avano’.

Gitte Kjeldsen Bjørn undersøger sundheden i en
tyk 'Elefant Elisa' porre.

• ‘Københavns Torve Imperial’
• ‘Siegfried Frost’, 
• ‘Elefant Elisa’
• ‘Bulgarsk Kæmpe’
• ‘Sct. Jørgen’
• ‘Guardian’

Gitte fortæller at ’Københavns Torv’ findes i flere varianter, bla. den vi har, der hedder ‘Københavns Torv  Imperial’. Det samme gælder for ’Sigfrid’ eller ’Sigfrid Frost’, alle typer af vinter cultivare. ’Elefant Elisa’ har en karakteristisk elefantfods lignende stok , heraf navnet. Mange af disse porre er ikke egnet til hurtig klargøring og er derfor valgt fra i den moderne porre avl- I tidligere tider har de været gode salgsvarer pga. holdbarhed, størrelse og sygdomsresistens. Disse svampesygdomme har muteret og noget af fordums resistens er brudt. På andre planter ser vi at netop den gamle beskyttelse virker. Vi ser en del svampeangreb, rust, på porrerne her i slutningen af oktober.

Her ses det hvor tyk "løg foden" af porre
cultivaren 'Elefant Elisa'
bliver, den er meget svær at klargøre til salg.

’Bulgarsk kæmpe’, der kan give et hvidt skaft på over en meter er en gammel industrisort. ”Veddet” er dog relativt sejt og skal koge længe, og netop derfor er den ikke er så attraktiv i konsum. Desuden er holdbarheden ikke god ind i efteråret. Generelt kan man se at vinterporre er mere mørke til  blågrønne end efterårssorterne.  



Løg som vi kender  dem i dag er udviklet fra Zitauerløg over Stuttgarder ( typisk Stuttgarder riesen) til Reinsburger typerne. F1 hybriderne havde deres indtog i starten af 80’erne og er i dag fremherskende. Krogerup har i år haft en cultivar fra hver af de tre tidligste typer












Rødløget ”Baron Red” er blevet afprøvet i en enkelt variant på Krogerup. Den er fortsat hovedsort inden for rødløg, selv om den er en OP sort i modsætning til de fleste andre løg typer.

Løgskimmel har desværre ramt ret alvorligt i år på alle vores løg og gør et stort indhug på lageret. Det ser ikke ud til at der den store forskel på løgtypernes modstandskraft. Det handler tilsyneladende mere om dyrkningsteknik i forbindelse med nedtørring og høst.

   

Peberrod . Gitte Kjeldsen Bjørn fortæller at inden for færdigrevet peberrod findes der to producenter der benytte to forskellige metoder. ”Carlsens Peberrod” som ikke bleger eller tilsætter aroma, og er derfor at foretrække. Der er i dag en  stor import af peberrod fra Kina til Danmark.

I Årslevs hovedsamling findes der op mod 47 kloner, mens der i kopisamlingen her på Krogerup er udvalgt 11, der skiller sig ud fra hinanden. Selve samlingen blev etableret i årene 1957-64, og igen i 2003.

Klonnavne der starter med ”Sp.”. kommer fra Spangsbjerg, der var en forsøgsstation ved Esbjerg. Forædleren hed Axel Tuesen. Hans kone der var laborant samme sted, havde et stort ord at skulle ha sagt. De har sammen udviklet  bla. asparges, jordbær, purløg og rabarber. I Krogerups klonsamling  har vi ’Sp 25/7’0 ,’ Sp 34/70’ og Sp ’55/70’. Alle topscorere i vores interne test. Vi ser en meget tydelig forskellige i bladvækst og de angribes også yderst forskelligt af rust og insekter.

Dyrkning af peberrod er ret besværlig. Da det er stamroden man høster, må lægge-roden gerne være 30 cm lang (det er den der vokser sig tyk og bliver til selve afgrøden). Man kan evt. fjerne lidt af de trævlerødder der skydes fra ”toppen” for at få en tykkere stamrod. Ved høst, kan man skære nyt lægge materiale af stamroden, til året efter. Tror det vil være fint med billeder der viser processen tydeligt.

Jordskokker. Krogerups kopisamlingen indeholder 19 klon typer. Der igen blev flyttet dette forår, for at sikre at der ikke sker sammenblanding, dels for at holde materialet rent for ukrudt og ikke mindst knoldbærersvamp, der er den altødelæggende patogen (plantesygdom) i jordskokke-kulturen.

Sortering af jordskokke samlingen inde lægning,
for at undgå knoldbærersvamp.
Agronom Sally Nordlund Andersen,
Jens Peter Kold og Pontus på arbejde.

Optagning med frilægger og hånd, sikre at der ikke sker
sammenblanding af de mange cultivarer.
Her er det Aarstidernes Landmang Jens Peter Kold i
 forgrunden og Pontus der der i sving.

Kloner der ikke havde et cultivarnavn ved oprettelsen af samlingen blev navngivet ved modtagelsen. Indsamlingen foregik i 1995-2006. ’E.C. Søndersø’ kommer fra Erik Christensen på Nordfyn. Han har selekteret i sit materiale så det giver et godt udbytte af en ensartet kvalitet. Oprindelsen af klonen ’Krogerup’ fortaber sig, men blev indkøbt til Krogerup tilbage i begyndelsen af nullerne og opformeret og selekteret på siden. ’C9’ er hoved-sort hos Jannie Andersen og Peter Sørensen på Skoulund, Louns halvøen i Himmerland, de har selekteret i 8 år). Ved selektion over flere år kan man vælge den afgrøde ud som har de egenskaber man søger. Ved hele tiden at vælge (selektere) efter de samme egenskaber får man langsomt skabt en sort med de egenskaber som man ønsker. Med jordskokker vil man som eksempel selekterer efter afgrøder som er lette at skrælle. Når man hele tiden vælger/selekterer de knolde ud som er lette at skrælle og bruger dem videre i sin forædling vil man over tid få jordskokker med en helt glat overflade som man har det hos kartofler.
Ved optagning/flytning anbefaler Gitte Bjørn at man vasker, tørre og sorter knolden for at slippe af med sklerotier af knoldbærersvamp. Knoldbærersvamp kan være alt ødelæggende for en jordskokke kultur da svampen kan overleve i jorden og derved kan smitte næste generation.

Flere kloner blomstrer i august /september. Særligt i år har mange af de sene kloner blomstret på grund af det udsædvanlige milde efterårsvejr. Billede

Krydderurter  Kørvel, persille og oregano. Denne dag blev krydderurterne ikke gennemgået.

Dagen og markvandringen med Gitte Bjørn og Anne Darre-Østergaard bød på en god gennemgang af de gamle sorter og spændende historier om grønsagsavl i Danmark.

Jordskokkesmagning på Krogerup Avlsgård

Så blev der noget at smage på. Vi har 19 forskellige Jordskokker. Vi har prøvesmagt første gang i oktober da efterårs-typerne var ved at være modne. Aarstidernes kokke hjalp med saglig vurdering. Der er stor forskel på hvad en gartner og en kok anser for en god jordskok, kunne vi konstatere.

På Aarstidernes to gårde dyrker vi de gamle sorter i samarbejde med forskere og museer for at bevare og afprøve deres dyrkningsevne og madkvaliteter, med særligt blik for de økologiske vilkår. Fælles for de sorter, vi forsøger at dyrke er, at de tidligere er blevet dyrket forskellige steder i Danmark fra 1940´erne og fremefter. Derved forsøger vi gennem projektet at bevare vores genetiske arvemasse og få øje på grøntsagernes forfædre - vi søger fortidens frø for at få øje på fremtidens mad.

• Rema, Reka, Refla, K24, og Flam er alle meget glatte i overfladen - næsten som en kartoffel. Urodny er meget(!) knoldet.

• Rema, Reka, Refla, K24, og Flam er grundet deres glatte overflade også meget lette at skrælde. 

• Den bedste smag blev fundet i Krogerup. Derefter Refla, Flam, Maria, Bianca og E.C. Søn. 

• Nytten af knoldene skal dog vurderes i forhold til skrældevenlighed afhængigt af modtageren.

• Alle cultivarer har en god konsistens som har scoret over middel. Kun Reka og E.C. Søn har konsistenser scoret ved middel. Ingen cultivarer scorede under middel.

• Alle vinter cultivarene har stadig grønt løv d. 28 oktober.

• Der blev observeret 20% Knoldbægersvamp på K24, Karina, Bianca og Draga. 

• Der blev observeret 15% Knoldbægersvamp på D19

• Der blev observeret 10% Knoldbægersvamp på Nora

• Der blev observeret 5% Knoldbægersvamp på Vanlig, Bistro, Colombia, Urodny og Krogerup

• Der blev ikke observeret Knoldbæresvamp i de resterende sorter/kloner

Billedet er lidt "mudret" så tidligt på sæsonen. Jordskokker er jo en vinter spise og mange af cultivarene/klonerne er ikke modne endnu. Knoldene vil udvikle smag, når der kommer frost og al næringen fra de grønne blade og stængler bliver indlejret i knoldene. Vi laver yderligere en smagning når jordskokkernes top er visnet ned.

Peberrodsmagning i marken

De 11 kloner af Peberrod har i år vokset rigtig godt. Det var med stor spænding at vi en dag i midten af oktober lavede første opgravning og prøvesmagte de stærke rødder.

På Aarstidernes to gårde dyrker vi de gamle sorter i samarbejde med forskere og museer for at bevare og afprøve deres dyrkningsevne og madkvaliteter, med særligt blik for de økologiske vilkår. Fælles for de sorter, vi dyrker, er, at de tidligere er blevet dyrket forskellige steder i Danmark fra 1940´erne og fremefter. Derved bevarer vi gennem projektet vores genetiske arvemasse og holder øje med grøntsagernes forfædre - vi søger fortidens frø for at få øje på fremtidens mad.

Wow en oplevelse. Vilde smage, stjerne stærk, mildt, rullen ind over tungen. Nogle med en svag smag til at starte med, og så skal jeg eller love for, at der sker noget. Man bliver blæst tilbage, sveden springer, det river i næsen og hviner langt op i panden, det prikker og bobler. Ja faktisk blev vi helt euforiske af hjertebanken og brølen. 11 gange gik vi dette vilde smags scenarie igennem og fandt vores favoritter. 

   

Vask, skrælning, rivning, saftpresning og endelig smag bliver vurderet på samtlige 11 kloner.   

• Alle sorter er generelt lette at rive. Kun Linalyst skiller sig ud.

• Sindal, sp25/70, sp 34/70, sp 55/70 og Borre Lyngvej scorer højest på rengøringsvenlighed

• Den bedste aroma blev fundet i sp34/70, og Borre Lyngvej, sammen med sp55/70

• Den stærkeste smag blev fundet i sp25/70 og Ørum Kærvej

• Gåbensvej udmærker sig ved at være den saftigste

• Det grønneste løv d. 28 oktober blev observeret hos Yogoslavien og sp34/70

Juicetest. Vi klemmer al saft ud af en skefuld  revet peberrod. 

Pebberrod

Peberrod 

I kopisamlingen på Krogerup Avlsgård i Humlebæk, har vi 11 kloner af danske gamle typer peberrod. De dyrkes med henblik på bevaring af generne. Formålet er primært at sikre en bred genmasse til eftertiden. Samtidig påtager gården sig et formidlings arbejdet, hvor disse smagsfulde typer spiller en væsentlig rolle. I de kommende måneder vil vi fortage prøve smagninger, hvor forskelligheden virkelig kommer frem.

Forskellen er dog tydelig nok i vækstsæsonen, da bladmassen er meget varierende. Generelt kan man sige at peberrod vokser som ukrudt og ikke er til at slippe af med igen. Det måtte vi sande da vores løg, delvist blev plantet hvor der var peberrod sidste år. Men mens nogle har en meget kraftig vækst af blede er ander meget mere beskedne, hvilken måske kan udnyttes hvor man ekc. har begrænset plade, som i plantekasser, krukker etc.  

Enkelte kloner er meget følsomme for rust, en svampesygdom der stopper væksten i  løbet af efteråret og begrænser udbyttet en del. Dette vil vi registrere ved den første prøve optagning her i Oktober, sammen med en smags vurdering.

Jordskokker - en kæmpe plante

Jordskokker og efterår høre sammen. 

Klon samlingen på Krogerup Avlsgård, med sine 19 typer, står flot i år. Vand og sol har gjort deres, Komposteret vegatabilsk materiale er brugt som gødning og jordforbedring.

I det tidlige forår valgte vi at flytte hele samlingen og lægge de sundeste knolde. Det har betydet at skokkerne står utrolig flot. Op mod tre en hall meter høje. De blomstrendes typer tiltrak meget opmærksomhed i august - september. 

For at undgå sammenblanding, har vi valgt at have et helt tomt bed mellem hver type. Det giver gode muligheder for at gå ind mellem rækkerne. Vi har haft mange gæster på rundvisning hen over vækst sæsonen, der imponeret har stiftet bekendskab med de høje og kraftfulde planter.

Dwarf er en helt speciel jordskokke klon, der ikke har sine søstres voldsomme vækst. Her ses den i september omgivet at ca 20 cm højt grøngødning. Alligevel formår typen, der har violet-rødlige knolde at give et ganske pænt udbytte.

Enkelte planter bliver angrebet af svampesygdomme i rødder og knolde og falder omkuld. Visse klon-typer er mere modtaglige end andre.