Årets sidste smagning

Lige op til jul skyllede vi munden godt og smagte på de rå løg, vi nu har dyrket i 3 år. De gamle løgsorter har overraskende stærke smage, selv her ind under julen, så vi måtte tage mange dybe vejrtrækninger. Resultatet af 2 gartnere og 2 kokkes vurderinger kom således ud!

  

Hav en god og løgerlig jul!

Løg på jorden

Så er alle løgene i årets forsøg frilagt. I denne fase viser de enkelte sorter deres evne til at blive tørret ovenpå jorden. Her er det kritiske punkt oftest at få en tørret punktet mellem selve løget og toppen. Hvis de forbliver våde her, vil de meget hurtigt rådne på lager. Men rigtig mange af de gamle sorter har vist sig at holde sig rigtig godt på lager. I år er det tredie og sidste år forsøget med løg løber af stabelen. Det startede med fantastiske forhold i den varme og tørre august, men den sidste periode har der været mange og kraftige byger.

Løgskimmel

 Løgskimmel.

Når løgene står allerflottest i begyndelsen af juli med stor grøn, frodig top, og man glæder sig over, at løgene vokser dag for dag, så opdager man pludselig en dag, at toppen ser underlig ud, lidt grålig.

Det første tegn på løgskimmel, er en fin gråviolet belægning på de ældste blade. Belægningen bliver hurtigt mørkere. Bladene begynder at visne. Til sidst står kun de yngste blade tilbage.

 Løgskimmel regnes for den mest, ødelæggende sygdom i spiseløg.

 Svampeangrebet breder sig fra toppen og ned i løget.

  Den angriber først og fremmest zittauerløg, rødløg, skalotteløg, forårsløg og pibeløg. Purløg og porre angribes kun sjældent.

På det nederste billed er det Zittauer Beno, der som den eneste ikke er ramt endnu.



Nyt på vej fra Drivhuset

Hej jeg hedder Mie,jeg er ansat som kok på Aarstiderne.  Jeg er i marken to dage om ugen, hvor jeg vil holde jer underrettet om, hvad der sker i drivhuset, og på marken.
I dag har vi sat tørrede løg til spiring, så de her på andet året kan danne blomst.

Timian " Tommerup " som jeg står med, er kommet i potter, og er allerede klar til at komme i marken. De andre sorter står stadigvæk i priklebakkerne og er længere tid undervejs. Man kan se, at det er nøjsomme planter.

Løg plantning for fuld drøn

Man skal holde tungen lige i munden, når der er mange sorter, der hele tiden skal skiftes imellem.

Det er sidste år i løgprojektet, så vi har sorteret de mindst interessante fra og vil koncentrere os om at teste, hvorvidt løgene har de samme dyrkningsegenskaber her for 3. år i træk.

Smagen af bagte løg

Smagsprøvning af de bagte løg i Landkøkkenet med klare forskelle sorterne imellem - UHHHHHHMMMMMM

Løg om vinteren

Lagertest viser at de gamle løgsorter klarer sig rigtig fint her om vinteren. En ikke uvæsentlig årsag kan være, at de er håndoptagende, så de ikke har fået stød af maskinbehandling. Her i vinterperioden bruger vi lagerløgene til at vise frem til vores gæster. De sidste par uger har det været de lokale Lions-klubber og personaleforeningen fra CASA. Rå løg er jo ikke noget man lige sætter tænderne i, men man kan sagtens få sig en oplevelse af forskelligheden.

Løg til dogmefolket

Efter at have dyrket målt, registreret, høstet og vejet og lagret og registreret igen, havde vi en del løg stående på lager. Vi pakkede dem i poser og lagde et lille infobrev ved. Så kom de med i kasserne hos 400 Dogmekassekunder (vores helt danske grønsagskasse), Så løgene kunne blive testet ude i køkkenerne. Der var 4 sorter, 3 gule og et rødløg. Sorterne var:

Zittauer Luna: Gul og bredt ægformet. Det er en sen sort med et middel udbytte og kvalitet.

Stuttgarter Riesen Plano: Gul og flad. Det er en tidlig sort. Udbyttet er lille, men den har en god kvalitet.

Brunswiger Rodo: Rød og flad. Det er en meget tidlig sort. Udbyttet er lille, og den kan ikke lagres så længe som de gule løg.

Rijnsburger Idol: Gul og rund. Det er en sen sort med et højt udbytte og flot kvalitet.
  Vi har fået mange fine reaktioner fra løgspiserne. Tak for dem!

LØG

Vi elsker løg - løg indgår i stort set ethvert varmt måltid kloden rundt og i rigtig mange af de kolde retter. En meget vigtig grøntsag. Kartofler, gulerødder og løg: Ja, så har man til basis kosten. Sund, nærende, smags givende og ligefrem sundhedsfremmende, hvad mere kan man ønske sig?
I Fortidens frø har vi testet et par af de ældre typer af denne skønne og super sunde afgrøde. I test og dyrknins-sammenhæng er der nogle parameter der er særligt vigtige at undersøge:

- Smag
- Holdbarhed
-  Dyrknings sikkerhed
- Udbytte
- Stokløbningstendens
- Modtagelighed for svampe
- Størrelse

I projektet har vi dyrket tre gamle sorter, her på Krogerup Avlsgårds økologiske jorde.

• Zitauer Beno, 
• Stutgarter Riessen Disco, 
• Stutgarter Riessen Plano

Nedenfor kan du se vurderingerne:

Smag: Aarstidernes kokke har i blindtest vurderet de tre løgsorter:

Zitauer Beno: Er et relativt sødt løg men en svar skarphed.

Zittauer Beno

Stutgarter Riessen Disco: Er meget skarp og ikke så velegnet til servering i rå tilstand, mens det er fremragende til stegning etc.

Stutgarter Riesen - Disco

Stutgarter Riessen Plano: Plano er mildere end Disco og med en sødere smag, men fortsat skarp.

Stutgarter Riesen - Plano

Holdbarhed: Her medio januar holder alle tre typer sig virkelig fint. De blev fritlagt ved 20% nedknækning at toppen og vejrede på marken til de var relativt tørre. Herefter er de opbevaret på et lade loft med god udluftning. Kun nogle få løg fra hver kasse er mugnet/tørret ind.

Dyrkningssikkerhed: De gamle sorter skilte sig ikke ud fra kontrolsorten af nyere oprindelse, mht. dyrkningssikkerhed. Et punkt hvor moder-sorter ofte er svage er på rodudvikling, da de er optimeret for max udbytte i et kemi og kunstgødet miljø. Her vil de ældre sorter ofte være at foretrække da kvælstof niveauet på en økologisk mark typisk ligger lavere og planterne derfor har brug for at afsøge et større område af jorden for at blive forsynet. Dette er ikke blevet undersøgt i 2013, men udbyttet kan give et fingerpeg.

Udbytte: De 2 Stutgarder Rissen sorter blev flotte og gav en pænt udbytte.

Udbyttet af Zitauer løgene var meget lavt, hvilken kan skyldes flere faktorer..

Stokløbning: Vi har ikke set nævneværdig tendens til stokløbning hos de tre sorter i år. Løg løber i stok, hvis det er for koldt mens de er små løg, også i perioden som stikløg er de temperatur følsomme. I dette dyrknings forløb blev frøene sået i drivhus i foråret og siden plantet ud, hvilken har giver fine resultater i sæsonen 2013.

Svampemodstandsdygtighed: Er en af de vigtige parametre, særligt ved sortsvalg til økologisk dyrkning hvor fungicider ikke benyttes. En af svampesygdommene overføres med stikløgene, som i traditionel dyrkning podes med gift inden lægning. Luftbårne svampe der angriber stængler/blade er en anden udfordring og endelig er der risiko for, at selve løget inficeres fra den angrebne top. Her er evnen til modstandsdygtighed meget vigtig. Under nedvisning er evnen til at tørre ind i stænglen, så evt. svampe ikke kan vokse ned i selve løget essentielt.
Ingen af de tre sorter virkede til at være hæmmet af rod angreb. Måske fordi de er blevet sået i potter.
Ingen af typerne var nævneværdigt angrebet på stængler i vækstsæsonen. Stutgarter Riessens evner til at tørre i bunden af stænglen, så under 1% af løgene er inficeret, målt medio Januar ved gennemskæring.

Størrelse: Særlig de to Stutgarder Riessen typer har gode egenskaber på de ovennævnte områder og har givet et fint resultat både i størrelse og udseende, mængde og holdbarhed.

Konklusion: Rent dyrkningsmæssigt virker Stutgarder Riessen typerne Palne og Disco til at fungere fint i et økologisk dyrkningssystem anno 2013. Den flade form kan måske give problemer i en mekanisk håndtering, men virker ellers meget attraktiv. Udbyttet og holdbarheden er bestemt acceptabelt for beggen typer.
På smag vinder Plano, den er lidt sød i og kan anvendes rå og tilberedt.
Hvis det er muligt at fremskaffe frø af denne type, vil vi forsøge med dyrkning af S.R. Plano til sæsonen 2014 her på Krogerup Avlsgård.

Mvh.

Henrik Helweg-Larsen, Krogerup Avlsgård i Humlebæk

NYTÅR

Vi sender hermed en hjertelig og genetisk hilsen med alle gode ønsker for det nye år fra de gamle frø og sorter! Her midt i juleferien er de fleste af os gået i frø, om man så må sige! Vi ligger i frysere i Alnarp i Sverige, i permafrost på Svalbard eller i små poser på tørre og lune hylder ude på gårdene (løg, porrer, broccoli, spidskål, kommen, purløg og persille). Nogle få af os ligger i hvilestilling som knold i jorden og venter på vinteroptagning (jordskok og peberrod). Atter andre er flerårige og står i marken og lader som om, vi ikke fryser. Vi sætter nemlig først frø i år 2, så vi må bevare jordkontakten vinteren igennem for at sikre næste års afkom (oregano og kørvel). Fælles for os alle er, at vi ligger her for at samle kræfter, så vi i 2014-sæsonen virkelig kan få vist jer, hvad vi kan! Bare fordi vi er gamle frø, kan vi stadig bruges, mener vi jo selv! Så bare kom an, vi ses næste år! Så læg vejen forbi på Barritskov, Krogerup Avlsgaard, Årslev Forsøgscenter eller Dansk Landbrugsmuseum og hils på - nyd vinteren så længe!

Fra alle frøene, de overvintrende og knoldene.
(På billedet kan du tage afsked med rødkålen, der sammen med majroer og radisser slutter deres deltagelse i Fortidens Frø efter 3 gode år!)

FOOD FESTIVAL

 

 

Denne forrygende festival, de har fået etableret i Århus, hvor alle i miles omkreds, der interesserer sig for madkultur, hvor råvarerne kommer fra, for den lille ekstra detalje, for forskellen, der giver jordforbindelsen og dyrkningen af de skønne produkter mening. Og endnu et år, hvor vejrguderne tilsmilede arrangementet. Her fik vi luftet de nyopgravede eksemplarer af Rødkål, Majroer, Radise, Løg, Porrer og krydderurter, snakket og diskuteret om vores kulturarv og, at den også sidder i generne! Århus - Vi kommer igen næste år!!

Løgopformering

I projektet med de gamle sorter af løg skal vi, udover at smage på dem, også sørge for at lave frø på de 3 bedste gamle danske løgsorter. Så der bliver frø af dem til os alle, så vi kan komme til at dyrke dem igen hjemme i køkkenhaverne eller til større produktion.

Løg er normalt en to-årig plante dvs. den danner selve løget det første år, og blomster, stængel og frø det andet år. I 2012 dyrkede vi mange af de gamle løgsorter i marken på Barritskov. De tre bedste sorter (Brunswiger Wimo, Zitauer Beno og Discus) blev kørt til Høje Taastrup, hvor opformeringen af løgene bliver udført af AgroTech. Her er løgene plantet i store spande i et væksthus og dækket med insektnet. Under nettet er der sat spyfluer ud, som skal stå for bestøvningen. Vi bruger spyfluer til bestøvningen, fordi de er lette at arbejde med. Desuden stikker spyfluer ikke, så det er mindre smertefuldt at arbejde i de aflukkede net.

Det er vigtigt, at de 3 sorter bliver holdt adskilt, så der ikke bliver overført pollen fra en sort til en anden. Hvis det sker, siger man at sorten er ”forurenet” dvs. at de frø, der kommer ud af det, ikke vil ligne det løg, hvorfra frøet er taget, og vi har dermed fået lavet en ”forkert” sort.

Hvis du selv vil prøve at lave frø fra løg, skal du bare tage et løg fra grønsagsskuffen og plante det. Du kan eventuelt tage et, der allerede er begyndt at spire. Det skal være ca. halvt dækket af jord, husk at bruge en stor potte, for løgplanten bliver ret stor.

Løg i det virkelige liv

Så er løgene på vej ud i det virkelige liv. Jørgen og Frank planter på livet løs. så skal vi snart til at se, hvilke sorter der er tidligst og mest robuste. Lige nu ser de lidt skravlede ud, men sådan er de altid ved udplantning, indtil de får godt fat med rødderne.

Løg på andet år

Løgene fra sidste år har ligget på lager og har klaret sig overraskende godt. Nu har vi plantet dem, så de kan spire og lave frø til nye genrationer!

Løgene er ved at slippe fri!

Løgene er nu sat til afhærdning. Efter en blid kuvøsetilværelse som nysåede løgplanter, er de stillet udenfor drivhuset i den lidt råkolde forårssol. De skal afhærde nogle dage, så de vænner sig til udendørstilværelsen. I næste uge begynder vi så at plante dem ud i marken.

Løgsnak

Rijnsburger Idol

I Aarstidernes nyhedsbrev for uge 14 skrev jeg et indlæg omkring mit interview med Rijnsburger Idol.

Interview med Rijnsburger Idol  

Jeg mødes med Rijnsburger Idol i Aarstidernes frokoststue på en smuk, solbeskinnet vinterdag på Barritskov.
Rijnsburger Idol er et flot, dansk spiseløg, som for en menneskealder siden oplevede udbredt popularitet hos gartnere og landmænd over det ganske land. Senere levede Rijnsburger Idol et tilbagetrukket liv, hovedsaligt hos NordGen i Alnarp i Sverige før han kom til Barritskov.

Hvad bringer dig til Barritskov?

Jeg kom her som frø med nogle tusind andre i begyndelsen af 2012 for at deltage i et projekt, der hedder “Bæredygtig udnyttelse af gamle frøformerede danske løg og porresorter”, hvor mange forskellige gamle, danske løg og porresorter dyrkes i forsøgsparceller her. Forskere fra Agrotek indsamler oplysninger om vores sundhed, udbytte og hvordan vi klarer os.  Det Danske Landbrugsmuseum, Gl. Estrup er også involveret og har endda taget os med I deres kogebog Dansk Madhistorie fra Fortid til Nutid.

Vi modtager mange besøgende i marken og ind imellem er vi med på menuen ved Aarstidernes  forskellige begivenheder her på Barritskov. Det har virkelig været en fantastisk oplevelse at se så mange gamle Allium-venner samlet på ét sted.  Umiddelbart kan du måske ikke se det, men vi er meget forskellige fra hinanden.  Sidste år var vi 14 forskellige løgsorter og 31 porresorter. I år bliver vi 13 løgsorter og 19 porresorter, så nogle af sidste års sorter kom ikke med i 2013.

Du anses for at være et gammelt dansk løg, men dit navn klinger ret fremmed. Du har også tilbragt megen tid i Sverige. Er det noget du vil fortælle om?

Gerne. Rijnsburger er et område i Holland, hvor mine forfædre stammer fra. Ingen ved nøjagtigt, hvornår vi kom til Danmark, men vi har været her i utallige generationer.  Hver generation har tilpasset sig yderligere til det danske klima og dyrkningsforholdene  her. Desværre dyrkes vi ikke så meget mere, men heldigvis er vi ikke blevet glemt. Da jeg var frø boede jeg flere år i en fryser ved minus 15 grader hos NordGen i Sverige. Jeg plejer at sige, at det var en kold og tryg periode i mit liv. NordGen eller Nordisk Genresursecenter er en fælles nordisk institution under Nordisk Ministerråd, som har ansvar for bevaring og bæredygtig udnyttelse af genetiske ressourcer af husdyr og kulturplanter indenfor land-, have- og skovbrug. 

Hvad er dine planer for fremtiden?

Personligt håber jeg at blive til noget særligt en dag – måske i en fransk løgsuppe (latter). Hvis jeg er rigtig heldig bliver jeg udvalgt til avl og får lov at lade mine gener gå videre til endnu en generation, men hey, der er hård konkurrence. Måske er nogle af mine kvaliteter igen oppe i tiden. Det kunne være fedt.

Chris Russell

Så kom løgene op

Løgsorten Brunswiger Rodo  Allium cepa L. 17-03-13
 

Alle løgsorter blev sået i drivhuset på Barritskov den 09-03 13.  Kun otte dag senere ser det sådan ud!   Meget tilfreds er jeg.  Jeg prøvede at opnå fem løgplanter per 4cm. jordpotte men fordi hver sort har forskelige spireprocenter var jeg nødt til at regulere antallet  af frø per jordpotte. Batchen af Brunswiger Rodo frø som vi fik fra NordGen - Nordisk Genressourcecenter havde en spireprocent af 86, så såede jeg 7 frø i hver jordpotte.  Spireprocenterne for de andre sorter som sagt var ret forskellige men for langt de fleste lå de pænt højt.  Rijnsburger Rima på 33% betød, at jeg såede omkring 19 frø per jordpotte!  For sorten Owa var der ingen oplysning om spireprocenten, men vi dyrkede den i 2012 og den spirede meget dårlig. Så i år såede jeg omkring tyve frø per jordpotte. Vi må vente og se hvordan det går.

Spireprocenterne for alle løg sorter som opgivet af NordGen:
BRUNSWIGER RODO 86%
ZITTAUER BENO 92%
STUTTGARTER RIESEN DISKOS 78%
RIJNSBURGER ROAR 82%
ZITTAUER LUNA 94%
STUTTGARTER RIESEN PLANO 96%
RIJNSBURGER IDOL 94%
RIJNSBURGER RIMA 33%
RONDEX 84%
BRUNSWIGER WIMO 94%
RIJNSBURGER VIGO 76%
RIJNSBURGER ROBOT 98%
OWA
 



Brunswiger Rodo  i marken den  22-08-12

Sæsonen er startet

I har ikke rigtig kunnet se det her på bloggen, men vi har faktisk allerde været igang et stykke tid. vi har planlagt, vi har fejet, vi har bestilt frø, vi har holdt møder, vi har modtaget og sorteret frø, vi har klargjort borde i drivhuset, vi har fundet kasser frem, vi har forberedt jorden, vi har fået solen til at skinne OG nu er vi ved at så.

 Til venstre kan du se porrerne, der allerede er sået i kasserne. De bliver snarest overdækket, så vi kan holde dem frostfrie i de kommende ugers kuldegrader. Udenfor er der en isnende kold østenvind, men inde i drivhuset er der lunt og rart. Chris har smidt både trøje og jakke. Han er ved at så løgene. Det er små frø, så det kræver en sikker hånd at få dem fordelt i de små jordpotter. De kommende uger kommer alle de andre afgørder til, så vi til sommer kan få en endnu mere frodig mangfoldighed af gamle frøsorter. Håber I kommer og ser dem!

Historien om Løgene

Så kom bogen Dansk Madhistorie - Fra fortid til nutid. vores partnere i genressourceprojekterne Gitte Kjeldsen Bjørn, Agrotech og Betinna Buhl, Dansk Landbrugsmuseum¨skriver spændende og levende om dyrkningen af løgene, løgets historie og ikke mindst løgets historie i det danske køkken.
Løg har været en del danskernes spisevaner siden oldtiden, længe som indsamlede vilde urter og senere som dyrket. Kogebøgerne har gennem tiden benyttet løg i alskens retter. Her er vist et par opskrifter fra bogen. Det historiske køkken på Dansk Landbrugsmuseum har støvet opskrifterne frem fra fortiden og afprøvet dem. Men det er med krøllede bogstaver og gammeldags udtryk. F.eks skal man i "Løgsuppe på fad" fra Kogebog for smaa husholdninger fra 1844 benytte et 12-øres franskbrød. På den tid opgav man brødets størrelse efter dets pris. Det var en tid, hvor prisudviklingen gik langsommere. I den endelige opskrift bliver det oversat til et sødmælksfranskbrød. Sjovt!! Og prøv lige linsefarsen. Den er yderst delikat, selvom opskriften er fra 1914.
Bogen kan købes hos www.dansklandbrugsmuseum.dk

Gamle sorter på smagsløgene!

Ole har brugt sorterne Loti og Guardian til en velsmagende gratineret porreanretning. I går blev de prøvet af på de 55 kunder, der var til Landkøkken. Og der var stor begejstring. Enkelte mente endda, at de kunne smage forskel på de to porresorter. Rødkålssalaten vakte også stor begejstring. Mange kendte slet ikke den måde at bruge rødkål på.