Viser opslag med etiketten Opskrifter. Vis alle opslag
Viser opslag med etiketten Opskrifter. Vis alle opslag

lørdag den 13. juni 2015

Græs i maden.

Ad, der er græs i maden, sagde min dreng til aftensmaden...
Hvis man snakker dansk mad, så er purløg en ting som man ikke kan komme udenom. Vi bruger den som en mild form for løg  ( røget sild, rygeost, sommersalat, kartoffelmadder, tomatmadder, labskovs, cremede grøntsags supper, æggekage )




I de 3 sæsoner vi nu har haft purløg, har vi haft de forædlede lidt kraftigere produktionssorter, hvor der er forædlet frem mod højt udbytte, oprette stængler og den slags, som betyder noget for gartnerens økonomi. Det er sorterne Agersø, Årslev nr. 4, 5 og 6 ...... De vildt indsamlede sorter kommer fra Bornholm, og har derfor navne efter, hvor de er fundet. Det er Svaneke, Balke og Nexø. De er lavere, mere græsagtige og mindre oprette.

I de forædlede sorter er smagen skarpere, meget løg, hvidløg, og karse træder igennem.  Mens de vilde sorter er meget milde med en bredere sammensat smag ( med flere smagsnuancer ) 
De forædlede sorter passer bedst til de " tunge "retter, hvor der er smag i retten, feks. røgede produkter, rygeost og labskovs. Mens de vilde sorter bedst bruges til milde retter, smørrebrød.
Purløg anvendes kun i rå tilstand, da den mister alt sin smag ved varmebehandling.

Purløg kan fryses, men mister igen sin smag, og sprødheden.
Hvis vi laver kryddersalt, olie eller eddike med purløgen, mister den smagen.
Purløgen snittes fint, for at man bedst kan smage den.
Ting som vi selv kan lave med purløg:

Purløgs smør ( Pisk smørret til det bliver luftigt, kom fint hakket purløg i )

Purløgs pesto. ( Olie, salt, og citron blendes sammen med purløg )

Purløg er rig på A og C vitaminer, kalium, fosfor, magnesium.
Makrel med tomat, og purløg.
Stenbiderrogn på ristet brød, med purløg.
Æggekage med purløg
Dampet spidskål med purløg.
Der er også lavet en madbio på gammeldags kartoffelsalat med purløg.

fredag den 1. november 2013

Majroer til Dogmefolket

I løbet af de sidste par dage har vi sendt majroerne, der er dyrket i projektet omkring fortidens frø ud til et par hundrede af vores dogmekasse-kunder (en grøntkasse, kun med danske grøntsager). Kunderne får mulighed for at smage på 4 af de mange majroer, der har været med i de sidste 3 års afprøvning. Og den første reaktion er allerede indkommet.







Vi modtog følgende reaktion fra en af kunderne:

En sjov fredagsopgave at få – tak!
Vores samlede vurdering følger i skematisk form:


Majroe sort:


Wok-stegt (opskrift nedenfor)

Early Purple Top Globe Rosita

Frisk med en behagelig ikke-dominerende radisesmag;

Velegnet rå

Lækker J

Petrowsky Vangede

Meget mild, lidt kålrabiagtig smag; velegnet rå

Ligeså lækker J

Bortfelder

Skarp smag a la peberrod
Ikke velegnet rå

Stadig lidt skarp, men sikkert rigtig god til kraftigt kød og vildt

Snebold

Mild og frisk; meget behagelig

Velegnet tå

Fik mere smag råstegt; stadig behagelig og rar


Vi fik den ekstra pose majroer i dag (1/11 2013) og besluttede at evaluere dem straks. De blev wok-stegt og serveret til georgisk Khinkali.

Wokstegte majroer:
1 finthakket løg
4 stk. majroer – de fire sorter i hhv. stave, tern, skiver, både (så vi også kunne kende dem stegt)
2 spsk. olie
1 spsk. merian
1 spsk. rosmarin
1 cm frisk ingefær
salt, peber, citron
1½ dl kokosmælk

Olien opvarmes og løg, rosmarin, merian og ingefær tilsættes til løg er klare. Majroerne tilsættes og svitses. Når de begynder at tage lidt farve tilsættes kokosmælk og majroerne koges til kokosmælken nærmest er kogt ind. Der smages til med salt og peber.


Vores samlede konklusion: tre af de fire sorter er rigtig velegnede rå i salater; de er alle fire yderst velegnede til wokmad (hurtigt at lave) og i blanding supplerer smagen af dem hinanden:
JA TAK: Vi modtager meget gerne flere varianter af majroer i aarstids-dogme-kassen J 

Birthe og Jan


Spændende læsning! Vi siger tak til Birthe og Jan for at hoppe med på projektet og sende os den fine feedback. Det er dejligt hele tiden at blive klogere på de mange sorter vi afprøver. 

Venlig hilsen
Svend Davorkosen

lørdag den 17. august 2013

Kørvel

En kørvel, der strutter i marken. Spændende om vi kan få kørvel ind  i de opskrifterne så den igen kan komme på de danske spiseborde.

onsdag den 16. januar 2013

Historien om Løgene

Så kom bogen Dansk Madhistorie - Fra fortid til nutid. vores partnere i genressourceprojekterne Gitte Kjeldsen Bjørn, Agrotech og Betinna Buhl, Dansk Landbrugsmuseum¨skriver spændende og levende om dyrkningen af løgene, løgets historie og ikke mindst løgets historie i det danske køkken.
Løg har været en del danskernes spisevaner siden oldtiden, længe som indsamlede vilde urter og senere som dyrket. Kogebøgerne har gennem tiden benyttet løg i alskens retter. Her er vist et par opskrifter fra bogen. Det historiske køkken på Dansk Landbrugsmuseum har støvet opskrifterne frem fra fortiden og afprøvet dem. Men det er med krøllede bogstaver og gammeldags udtryk. F.eks skal man i "Løgsuppe på fad" fra Kogebog for smaa husholdninger fra 1844 benytte et 12-øres franskbrød. På den tid opgav man brødets størrelse efter dets pris. Det var en tid, hvor prisudviklingen gik langsommere. I den endelige opskrift bliver det oversat til et sødmælksfranskbrød. Sjovt!! Og prøv lige linsefarsen. Den er yderst delikat, selvom opskriften er fra 1914.
Bogen kan købes hos www.dansklandbrugsmuseum.dk



torsdag den 20. september 2012

Fortids Retter



Løgsuppe på fad, Rødløgsbudding, Farserede Løg, Fyldte Løg og Linsefars stod på menuen tirsdag formiddag i Det Historiske Køkken på Dansk Landbrugsmuseum. Masser af frivillige ihærdige kogende, stegende og bagende kvinder var mødt frem for at teste historiske opskrifter på løgretter. Der blev kokkereret, tolket gotiske bogstaver og smagt i lange baner. Jeg lærte, at et 12-øres franskbrød i linsefarsopskriften fra 1914 betegnede størrelsen på brødet (tror ikke, det fåes endnu). Linsefarsen var iøvrigt helt sublim!!! Kronen på værket var, at vi om eftermiddagen måtte slide os igennem endnu en smagning af 6 forskellige typer æbledessert. Jeg valgte at tage noget let til aftensmad den dag.