Urter, kompost og plancher går på biblioteket

Der er tema om økologi på biblioteket i Humlebæk i anledning af 25 års jubilæet for det røde økologimærke. I den forbindelse bidrager Aarstiderne med en kasse krydderurter til fremvisning og en serie af plancher. Plancherne fortæller bl.a. om cirkelkompost projektet der foregår på Krogerup Avlsgaard i Humlebæk.

I danmark har vi helt specifikke regler man skal overholde for at blive godkendt som økologisk landmand. Reglerne vedrører bl.a. dyrkning, ukrudtsbekæmpelse, dyrevelfærd og udelukker brug af pesticider samt kunstgødning. Aarstiderne overholder naturligvis alle disse regler, men vi er interesseret i at udvikle det økologiske landbrug yderligere.

På billedet ses Frida og Jacob igang med at sætte plancherne op.

På plancerne kan man læse om kompostprojektet "Cirkelkompost" og "fortidens frø - fremtidens mad". Cirkelkompost handler om naturpleje kombineret med produktion af kompost til økologisk produktion af fødevarer. Det er en kombination af naturforvaltning og fødevarer produktion.

Krydderurtejagt på Landbrugsmessen

Bettina har overblikket

I søndags var vi på Landbrugsmessen ved Gl. Estrup.  Bettina fra Dansk Landbrugsmuseum havde skabt  krydderurtejagten og Franc og mig fra Aarstiderne kom med planter fra projektet "Bæredygtig udnyttelse af gamle frøformerede danske krydderurter" samt timianprojektet.  Det blev en god dag med mange deltagere. 



Anne fra Agrotech sørger for at folk kun dufter og ikke kigger i "Duftkassen"

 Deltagerne måtte kigge, røre eller dufte sig frem til, hvad de forskellige krydderurter hedder. For hver af de 7 opgaver fik de 3 valgmuligheder.

Kan du se at det er kørvel?  Mange mente, at det var koriander.

Opgave nr. 3 og 5 som var kørvel og kommen var meget svært for de fleste deltagere.



Med blindbrillerne på trækker Oline en vinder hver time. 

For at komme med i lodtrækningen om at vinde en Frugtkasse fra Aarstiderne skal man havde svaret rigtig på alle de 7 opgaver.

Her er de rigtige svar!

Bevaring og udforskning af gamle nordiske sorter

Så er vi nået et godt stykke ind i 2014 og her kommer en lille opsummering af vores projekt Fortidens Frø.

Fortidens frø er et projekt om udforskning, genopdagelse, afprøvning og dyrkning af tidligere benyttede grøntsagssorter.

På Aarstidernes gårde forsøger vi at dyrke de gamle sorter i samarbejde med Aarhus universitet, Dansk landbrugsmuseum og Agrotech for at bevare og afprøve sorternes dyrkningsevne, med særligt blik for den økologiske dyrkning. Vi afprøver sorter af broccoli, spidskål, hvidkål, jordskokker, peberrod, løg og porrer samt diverse krydderurter.

Fælles for de sorter vi dyrker er, at de tidligere er blevet dyrket forskellige steder i Danmark fra 1940´erne og fremefter. Mange af de krydderurter og grøntsagssorter, der tidligere blev dyrket er i dag gået ud af produktion og der dyrkes langt færre sorter end tidligere. Mangfoldigheden  inden for arterne er dermed svundet. En større biodiversitet inden for arterne er af stor betydning, da det blandt andet er med til at øge chancen for, at nogle af sorterne er modstandsdygtige overfor sygdomme. En større genetisk diversitet vil også give en større forskellighed i smag, næringsindhold og andre kvalitetsparametre, der kan være vigtig for fremtidens avl.

Sådan forsøger vi gennem projektet at bevare vores genetiske arvemasse og få øje på grøntsagernes og krydderurternes forfædre - vi søger fortidens frø for at få øje på fremtidens mad.

Marken på Aarstidernes gård i Barritskov; Persille, purløg, kommen og oregano (under nettet) fra sidste års såning.

Kraftfulde timian

Timian er en af de ældste krydderurter vi kender til. På græsk hedder det Thymus som betyder kraft, -et navn der fortæller meget om plantens anseelse gennem historien. Særligt i middelalderen så menneskene denne krydderurt som særdeles kraftfuld og man mente dengang at pest kunne undgås ved at bære timian på kroppen.  Igennem tiderne har timian været brugt mod alskens dårligdomme; diarré, hoste og tømmermænd, bare for at nævne nogle få.

For at genfinde og fastholde en del af fortidens genetiske rigdom, deltager Aarstiderne i et projektet "Gamle danske frøformerede lokale sorter af timian" i samarbejde med Dansk Landbrugsmuseum og AgroTech. Vi har nu modtaget frø fra 12 sorter af vild dansk timian fra den Nordiske genbank og de skal snart sås her på Aarstidernes gård i Barritskov. Timiansortene skal følges under hele væksten, hvor planternes konkurrenceevne over for ukrudt, sygdomsmodtagelighed, overvintringsevne og udbytte skal registreres.  Da frømængden er lille, skal timiansorterne desuden opformeres, så der for eftertiden kan gemmes flere timianfrø i genbanken hos Nordgen.

De 12 timiansorter der skal dyrkes, er fundet rundt omkring i Danmark lige fra Gammelgab ved Nørre Nebel til Bornholm og desuden er en enkelt sort fundet helt oppe på det sydvestlige Island.

Navnene på sorterne og stedet hvor de er fundet kan ses nedenfor:

GAMMELGAB PL2003 fundet vild/semi-vild ved Gammelgab ved Nørre Nebel

HENNE PL2003 fundet vild/semi-vild ved Henne Strand

STORA DIMON SS1001 fundet vild/semi-vild i tørt og bjergrigt habitat på det sydvestlige Island

SØDER VISSING PL2003 fundet semi-vild i Søder Vissing ved Silkeborg

HOLBÆK MUSEUM GB2002 fra det lokalhistoriske museum i Holbæk

TOMMERUP GB2002 stammer fra Havdrup ved Roskilde, men vokser nu i en have i Tommerup på Fyn

GØDVAD PL2003 fundet vild/semi-vild i Gødvad nær Gudenåen

VRADS 16 PL2003 fundet semi-vild i Vrads syd for Silkeborg

VRADS 17 PL2003 fundet semi-vild på en sti nær den gamle banegård i Vrads syd for Silkeborg 

VRADS 18 PL2003 fundet semi-vild på en sti nær den gamle banegård i Vrads syd for Silkeborg

NØRRE NEBEL PL2003 fundet vild/semi-vild i Nymindegab

YPNASTAD SS0401 fundet vild/semi-vild ved en stensætning ved den historiske gruppe af bautasten Hellig-kvinde på Bornholm

Vi glæder os til at få sået de forskellige sorter og se hvordan de udvikler sig.

NYTÅR

Vi sender hermed en hjertelig og genetisk hilsen med alle gode ønsker for det nye år fra de gamle frø og sorter! Her midt i juleferien er de fleste af os gået i frø, om man så må sige! Vi ligger i frysere i Alnarp i Sverige, i permafrost på Svalbard eller i små poser på tørre og lune hylder ude på gårdene (løg, porrer, broccoli, spidskål, kommen, purløg og persille). Nogle få af os ligger i hvilestilling som knold i jorden og venter på vinteroptagning (jordskok og peberrod). Atter andre er flerårige og står i marken og lader som om, vi ikke fryser. Vi sætter nemlig først frø i år 2, så vi må bevare jordkontakten vinteren igennem for at sikre næste års afkom (oregano og kørvel). Fælles for os alle er, at vi ligger her for at samle kræfter, så vi i 2014-sæsonen virkelig kan få vist jer, hvad vi kan! Bare fordi vi er gamle frø, kan vi stadig bruges, mener vi jo selv! Så bare kom an, vi ses næste år! Så læg vejen forbi på Barritskov, Krogerup Avlsgaard, Årslev Forsøgscenter eller Dansk Landbrugsmuseum og hils på - nyd vinteren så længe!

Fra alle frøene, de overvintrende og knoldene.
(På billedet kan du tage afsked med rødkålen, der sammen med majroer og radisser slutter deres deltagelse i Fortidens Frø efter 3 gode år!)

Æbledag på Gl. Estrup

 

Den 6. oktober holdt Landbrugsmuseum Gl. Estrup en meget vellykket Æbledag.  Aarstidernes, Agroteks og Det Historiske Køkkens boder stod lige indenfor indgangen af det flotte store nye drivhus.  På den måde fik de mange gæster en rigtig stærk oplevelse af vores samarbejde omkring gamle danske grøntsags- og krydderurtesorter. 

På en side af gangen hos Det Historiske Køkken kunne gæsterne smag på to udgaver af den samme porresuppeopskrift, hvor den eneste forskel var porresorten.  En var tilberedt på sorten Guardian, den anden på KBH. Torve Imperial.  Alle jeg talte med kunne smage forskellen og havde en mening om hvilken smagte bedst.  Imponerende. Der blev øset op konstant gennem hele dagen.

På den anden side af gangen stod Agrotek og Aarstidernes boder fyldt med råvarer og information omkring dyrkningen og registrering af disse forskellige afgrøder og diverse sorter vi havde dyrket igennem sæsonen.  Min erfaring fra Food Festival i Aarhus er, at det ikke altid er nemt at fange publikums opmærksomhed, når man fortæller om gamle grøntsagssorter. Derfor havde jeg taget porresorten Bulgarsk Kæmpe med som blikfang.  Og det virkede.  Dagens kommentar var ”der er en porre der vil noget”! Publikum var ret velinformeret omkring havebrug, og det gjorde det nemmere at nørde løs på majroernes form og farver, eller om hvad avlerne ser som fordelagtigt i en porresort kontra hvad en kok foretrækker. 

Ud over oplysning omkring Agroteks forsøgsarbejde havde Anne en persillesmagsbedømmelse med.  Aarstidernes kok på Barritskov, Ole, havde lavet to identiske portioner persillepesto, en med sorten Driva og den anden med sorten Curlina.  Publikum smagte til og gav deres bedømmelse med livlig begejstring.  Anne måtte løbe stærkt for at hold biksen i gang og notere folkets favoritter.

Anne sluttede dagen med et interview med TV 2-Østjylland.    

Sikke en Æbledag!

 

Registrering af persillen

Franc knokler løs

I går blev alle persille-parcellerne bedømt. Alle 11 sorter skulle bedømmes efter deres oprethed, hvor ens planterne var i størrelsen og hvor meget afvigelse der var i bladenes vækst. Fra hvert parcel blev 8 gennemsnitlige planter i en række høstet, hvorefter bladene blev talt og vejet og bedømt på deres grønne farve. Franc var ene mand til at udføre alle registreringerne og det endte med at blive en laaaang dag for ham, hvor han fik et meget nært kendskab til persillen.

Sorten Parana var den mørkeste af sorterne. Det var også den sort der skilte sig mest ud i starten med meget krusede og indadvendte blade. Darki var, som navnet indikerer, også meget mørk.

Det var interessant at se hvor stor forskel der var blandt de forskellige sorter, hvor nogle var meget oprette, mens andre såsom Delikat og Driva havde mere hængende stængler.

Nu er det spændende at se hvordan de sensoriske kvaliteter bliver bedømt.

Møder skal der til

For at beholde overblikket og for at se, hvad hinanden laver har parterne i Løg/porreprojektet og Krydderurteprojektet sat sig stævne hos Aarstiderne for at se fremad. Vi skal på aarstidernes Høstmarked 1. september og Foodfestival i Aarhus og Æbledag i Gl. Estrup til oktober, så vi skal nok blive set rundt omkring med de mange gode sorter. Det er Gitte Bjørn fra Agrotech og Bettina Buhl fra Dansk landbrugsmuseum, der så flittigt studerer persillen, der stadig er slatten efter udplantning. Og persillesorterne ser allerede nu væsentlig forskellige ud.

Persille - den første krydderurt i marken!

I går blev den første af kydderurterne i årets nye projekt plantet. Der er 11 forskellige sorter. Det er alle sorter, der tidligere har været dyrket, men er udgået af dyrkningen. de er så blevet gemt i NordGens genbank for eftertiden. Sorterne er følgende med årstal for, hvornår der ikke længere blev indbetalt forædlerafgift for dem, dvs. de blev ikke længere solgt.
Parus - 1977
Bravour - 1962
Crupa - 1971
Darki - 1971
Delikat - 1973
Driva - 1971
Ekstra moskruset Regina - 1962
Ekstra Moskruset Senator - 1962
Optima - 1972
Curlina - 1981
Parana - 1994
Vi kender endnu ikke sorterne så godt, men kan umiddelbart se, at der er en grund til, at 2 sorter hedder moskruset, da de har en kruset form, der giver dem et mosset udseende. desuden har Parana en mørkere kulør og blade, der vender indad helt anderledes end de andre sorter. det bliver spændende at se og smage nærmere på dem. Purløg, Kørvel, Oregano og kommen står klar til at komme i marken snarest.

Inspektion fra projektpartnerne fra Dansk Landbrugsmuseum og Agrotech. Persillen ser lidt slatten ud de første dage efter plantning, men den skal nok rette sig i løbet af den næste uge!

Udplantning af persille

I dag er persillen blevet udplantet under blå himmel og solskinsstråler. Efter forkultivering i drivhus og efterfølgende afhærdning var de nu klar til at komme i jorden her i Barritskov. Persillen blev udplantet af Franc, Chris og Chris' datter Rosalee i 4 rækker med en rækkeafstand på 25 cm. Som det ses på billederne var planterne nået at blive en anelse for lange under afhærdningen, men vi er sikre på at nye robuste blade hurtigt vil vokse frem så snart de er kommet i jorden.
Nu bliver det spændende at følge de forskellige sorters vækst hen over sommeren.



Rosalee nyder det dejlige sommervejr



Franc hygger sig i marken

Lange udplantningsplanter der er klar til at komme i jorden

Porrens Dag

Det Historiske Køkken gør det igen. I tirsdags gik det løs, nu med porrer på Dansk Landbrugsmuseum. En lang sæsons arbejde i forsøgsmarken skulle krones! I mange graders kulde havde de stået længe, men vi fik dem smagsprøver op først i januar, inden vinteren rigtig satte i. Så Chris og jeg mødte frem med 11 forskellige af porresorterne. Over 20 ivrige damer og en mand gik på med krum hals for at få det bedste frem i de gamle opskrifter. Porren bruges først rigtig i kogebøgerne fra omkring 1900-tallet, selvom den har været brugt siden Middelalderen. På billederne kan I se holdet få sig en velfortjent porrefrokost og se de yderst velsmagende retter.

Historien om Løgene

Så kom bogen Dansk Madhistorie - Fra fortid til nutid. vores partnere i genressourceprojekterne Gitte Kjeldsen Bjørn, Agrotech og Betinna Buhl, Dansk Landbrugsmuseum¨skriver spændende og levende om dyrkningen af løgene, løgets historie og ikke mindst løgets historie i det danske køkken.
Løg har været en del danskernes spisevaner siden oldtiden, længe som indsamlede vilde urter og senere som dyrket. Kogebøgerne har gennem tiden benyttet løg i alskens retter. Her er vist et par opskrifter fra bogen. Det historiske køkken på Dansk Landbrugsmuseum har støvet opskrifterne frem fra fortiden og afprøvet dem. Men det er med krøllede bogstaver og gammeldags udtryk. F.eks skal man i "Løgsuppe på fad" fra Kogebog for smaa husholdninger fra 1844 benytte et 12-øres franskbrød. På den tid opgav man brødets størrelse efter dets pris. Det var en tid, hvor prisudviklingen gik langsommere. I den endelige opskrift bliver det oversat til et sødmælksfranskbrød. Sjovt!! Og prøv lige linsefarsen. Den er yderst delikat, selvom opskriften er fra 1914.
Bogen kan købes hos www.dansklandbrugsmuseum.dk

Majroer på Æblets Dag

Æblets Dag på Dansk Landbrugsmuseum stod helt overvejende i æblets tegn. Der var dog en klar undtagelse. Institut for Fødevarer havde ryddet marken for Majroesorter og kørt den lange vej til Djursland, så gæsterne kunne skylle alskens æblesmage ned med en bid majroe. Og tænkt jer bare. Lans Henrik havde virkelig travlt. Der blev smagt og kommenteret i ét væk. Majroer kender folk ikke rigtig så de bliver meget overraskede over styrken i smagen og de mange forskellige varianter, der er!

Fortids Retter

Løgsuppe på fad, Rødløgsbudding, Farserede Løg, Fyldte Løg og Linsefars stod på menuen tirsdag formiddag i Det Historiske Køkken på Dansk Landbrugsmuseum. Masser af frivillige ihærdige kogende, stegende og bagende kvinder var mødt frem for at teste historiske opskrifter på løgretter. Der blev kokkereret, tolket gotiske bogstaver og smagt i lange baner. Jeg lærte, at et 12-øres franskbrød i linsefarsopskriften fra 1914 betegnede størrelsen på brødet (tror ikke, det fåes endnu). Linsefarsen var iøvrigt helt sublim!!! Kronen på værket var, at vi om eftermiddagen måtte slide os igennem endnu en smagning af 6 forskellige typer æbledessert. Jeg valgte at tage noget let til aftensmad den dag.

Det Historiske Køkken på Høstmarked

Det Historiske Køkken fra Dansk Landbrugsmuseum stillede til vores Høstmarked med en flok på 10 arbejdsduelige kvinder, der med kyndige miner straks gik i gang med at studere de historiske opskrifter for at få dem oversat til lavpraktisk hverdagsmadlavning anno dagens Danmark. Dagen stod på løgsupper og løgtærter. Især det gule løg Zittauer Zirius fik roser for sin gode smag. Høstmarkedets 3000 besøgende fik sig en smagsprøve og en snak om maden i gamle dage.