Fortidens frø - sæsonen 2014 på Krogerup

Der har været dyrket gamle sorter hos Aarstiderne på Krogerup Avlsgård. Der er blevet holdt øje med hvordan de vokser og gror, og der er blevet smagt af både fagfolk og kunder I butikken. Der er bestemt stor forskel imellem smage i forskellige sorter af den samme art.

På Aarstidernes to gårde dyrker vi i samarbejde med forskere og museer et udvalg af gamle sorter for at bevare og afprøve deres dyrkningsevne og madkvaliteter, med særligt blik for de økologiske vilkår. Fælles for de sorter vi forsøger at dyrke er at de tidligere er blevet dyrket forskellige steder i Danmark fra 1940´erne og fremefter. Derved forsøger vi gennem projektet at bevare vores genetiske arvemasse og få øje på grøntsagernes forfædre - vi søger fortidens frø for at få øje på fremtidens mad.

Bevarelse af biodiversitet - Frøbanker

Biodiversitet er et ord or et begreb som bliver vigtigere i takt med snakken om klimaforandring. Men hvorfor er det vigtigt og hvad gør vi for at bevare arterne?

På Aarstidernes to gårde dyrker vi i samarbejde med forskere og museer et udvalg af gamle sorter for at bevare og afprøve deres dyrkningsevne og madkvaliteter, med særligt blik for de økologiske vilkår. Fælles for de sorter vi forsøger at dyrke er at de tidligere er blevet dyrket forskellige steder i Danmark fra 1940´erne og fremefter. Derved forsøger vi gennem projektet at bevare vores genetiske arvemasse og få øje på grøntsagernes forfædre - vi søger fortidens frø for at få øje på fremtidens mad.

Hvorfor har vi brug for biodiversitet?

Biodiversitet er essentielt for den globale fødevaresikkerhed. En øget diversitet af gener imellem arter repræsenteret i både racer af husdyr og sorter af planter, reducerer risici for sygdomme og øger potentialet for at tilpasse os til klimaforandringer. Mere end 70.000 plantearter bruges i både traditionel og moderne medicin og det menes at flere planter har potentiale i fremtidens medicin. I alt er værdien af det globale økosystem vurderet til en værdi af 95- 390 billioner kroner.

Allerede først i det tyvende århundrede blev Nordiske eksperter klar over tabet af genetisk diversitet, men betydningen af racer og sorter blev først tydelig da nogle sorter allerede var forsvundet fra markerne. Den samme tendens ses i flere lande som det også ses i figuren nedenfor. I løbet af bare 80 år er diversiteten af dyrkede grønsager faldet drastisk.

Biodiversiteten er faldet drastisk over de sidste 80 år. Dette er fra en Amerikansk undersøgelse men billedet er generelt.

Frøbanker

Ifølge FAO’s handlingsprogram for genetiske planteressourcer og FN’s konvention om biologisk mangfoldighed har medlemslandene forpligtet sig til at beskytte alle genetiske ressourcer, både de vilde og de dyrkede, dyreracer og dyrkede plantesorter, samt at benytte dem bæredygtigt.

Det nordiske genressource center Nordisk Genbank (NordGen) blev oprettet i 1979 i Sydsverige. Centerets formål er at bevare dyreracer og plantesorter tilpasset de nordiske lande for derved at sikre den genetiske diversitet. På den måde forsøger man at sikre fremtidens behov indenfor fødevareindustri, opdræt og forskning. Samlingen indeholder forskellige racevarianter, ældre lokale racer og sorter samt deres vilde slægtninge. Lokale plantesorter bevares bedst ved at dyrke dem i landbrug eller haver i den region eller så tæt på, hvor de oprindeligt kom fra. De kan også dyrkes i laboratorier i reagensglas med kunstige substrater.

Svalbard Global Seed Vault

En global frøbank, der tjener som reservelager for frøbanker verden over, blev etableret i et fjeld på Svalbard i 2008. Svalbards genbank bliver sommetider kaldt Noahs Ark, og indeholder blandt andet frø fra alle vigtige afgrøder. Her bliver frøene bevaret under kontrollerede forhold, der fordrer langsom vækst, eller dybfrosset i flydende kvælstof. Udbredelsen af økologiske landbrug har forbedret mulighederne for at bevare forskellige dyrkede plantesorter. Lokale varianter passer bedre til økologisk landbrug end almindeligt landbrug, da de er mindre afhængige af gødning end de moderne varianter.

At samle frø ind fra gamle og nye sorter er et stort arbejde. Dog kan det vises sig at være arbejdet værd hvis vi i fremtiden finder svar på behandling af sygdomme og underernæring samt kan fremelske nye sorter til fremtidens landbrug hvor der skal tages hensyn til ressourcer og klimaforandringer.

Lær mere om biodiversitet

http://norden.diva-portal.org/smash/get/diva2:700903/FULLTEXT01.pdf

https://www.iucn.org/iyb/about/biodiversity/

Persillesmagning ved gårdbutikken på Krogerup Avlsgård

I projektet Fortidens frø – Fremtidens mad har Aarstiderne dyrket 8 gamle sorter af Persille - ‘Bravour’, ‘Crupa’, ‘Curlina’, ‘Darki’, ‘Delikati’, ‘Ekstra Moskruset Senator’, ‘Optima’ og ‘Parus’. Fredag d. 8. november stod Hortonom Line Jensen klar ved Gårdbutikken og inviterede kunder til at smage de forskellige sorter af persille og lade sig overraske over at persille ikke bare er persille.

På Aarstidernes to gårde dyrker vi de gamle sorter i samarbejde med forskere og museer for at bevare og afprøve deres dyrkningsevne og mad kvaliteter, med særligt blik for de økologiske vilkår. Fælles for de sorter vi forsøger at dyrke er at de tidligere er blevet dyrket forskellige steder i Danmark fra 1940´erne og fremefter. Derved forsøger vi gennem projektet at bevare vores genetiske arvemasse og få øje på grøntsagernes forfædre - vi søger fortidens frø for at få øje på fremtidens mad.

Når først de forskellige persille sorter bliver vist frem var spørgsmålet ofte ”Kan de virkelig smage så forskelligt?” hvortil det måtte svares ”Prøv, du vil blive overrasket”. Der blev smagt igennem og i ansigtet kom der overraskede ansigtsudtryk og udsagn som ”Det havde jeg alligevel ikke regnet med.” De beskrev deres overraskelse i at nogen kunne være klart sødere end andre og nogle var mere parfumeret. Den almindelige persille som bliver dyrket på Krogerup Avlsgård – sorten ‘Mooskrause 2’, var taget med for at kunderne kunne få en fornemmelse for hvor anderledes de gamle sorter egentlig er.

Kunderne er generelt meget glade for ‘Curlina’ og spørger til hvordan de kan komme til at købe den. “Det kan I desværre ikke endnu, men måske kan fortidens persille snart blive noget af det vi tager med os I fremtidens mad” må svaret være. Kunderne beskriver smagen af ‘Curlina’ som selleri, estragon, oregano og endda nødde- og flødeagtig.

Nogle kunder hældte mere til ’Parus’. De kunne godt lide den kraftige smag. Andre synes at den lidt kørvel-agtige smag i ’Crupa’ var rigtig god. ’Bravour’ blev beskrevet som krydret og med smag af anis. Nogen kaldte den krads eller spids. ’Darki’ blev af nogen beskrevet som løgagtig og ikke så bitter.

De fleste var enige om at ’Ekstra Moskruset Senator’ var kedelig.

Til smagningen skal det dog siges at der skal tages højde for sæsonen. Nogle varianter kan være bedre om sommeren og andre om vinteren. I en ”korrekt” smagning ville man for at vurdere forskellige sorter smage flere gange over sæsonen for at få belyst om der er tider på året hvor de er mere optimale.

Generelt var kunderne meget interesseret i projektet og synes det er spændende at se så mange varianter af noget de ikke i deres dagligdag tænker på kan smage anderledes.

Kraftfulde timian

Timian er en af de ældste krydderurter vi kender til. På græsk hedder det Thymus som betyder kraft, -et navn der fortæller meget om plantens anseelse gennem historien. Særligt i middelalderen så menneskene denne krydderurt som særdeles kraftfuld og man mente dengang at pest kunne undgås ved at bære timian på kroppen.  Igennem tiderne har timian været brugt mod alskens dårligdomme; diarré, hoste og tømmermænd, bare for at nævne nogle få.

For at genfinde og fastholde en del af fortidens genetiske rigdom, deltager Aarstiderne i et projektet "Gamle danske frøformerede lokale sorter af timian" i samarbejde med Dansk Landbrugsmuseum og AgroTech. Vi har nu modtaget frø fra 12 sorter af vild dansk timian fra den Nordiske genbank og de skal snart sås her på Aarstidernes gård i Barritskov. Timiansortene skal følges under hele væksten, hvor planternes konkurrenceevne over for ukrudt, sygdomsmodtagelighed, overvintringsevne og udbytte skal registreres.  Da frømængden er lille, skal timiansorterne desuden opformeres, så der for eftertiden kan gemmes flere timianfrø i genbanken hos Nordgen.

De 12 timiansorter der skal dyrkes, er fundet rundt omkring i Danmark lige fra Gammelgab ved Nørre Nebel til Bornholm og desuden er en enkelt sort fundet helt oppe på det sydvestlige Island.

Navnene på sorterne og stedet hvor de er fundet kan ses nedenfor:

GAMMELGAB PL2003 fundet vild/semi-vild ved Gammelgab ved Nørre Nebel

HENNE PL2003 fundet vild/semi-vild ved Henne Strand

STORA DIMON SS1001 fundet vild/semi-vild i tørt og bjergrigt habitat på det sydvestlige Island

SØDER VISSING PL2003 fundet semi-vild i Søder Vissing ved Silkeborg

HOLBÆK MUSEUM GB2002 fra det lokalhistoriske museum i Holbæk

TOMMERUP GB2002 stammer fra Havdrup ved Roskilde, men vokser nu i en have i Tommerup på Fyn

GØDVAD PL2003 fundet vild/semi-vild i Gødvad nær Gudenåen

VRADS 16 PL2003 fundet semi-vild i Vrads syd for Silkeborg

VRADS 17 PL2003 fundet semi-vild på en sti nær den gamle banegård i Vrads syd for Silkeborg 

VRADS 18 PL2003 fundet semi-vild på en sti nær den gamle banegård i Vrads syd for Silkeborg

NØRRE NEBEL PL2003 fundet vild/semi-vild i Nymindegab

YPNASTAD SS0401 fundet vild/semi-vild ved en stensætning ved den historiske gruppe af bautasten Hellig-kvinde på Bornholm

Vi glæder os til at få sået de forskellige sorter og se hvordan de udvikler sig.

NORDGEN

NordGen - the Nordic Genetic Resource Center - er en nordisk organisation dedikeret til at konservere genetiske ressourcer. I dag har de omkring 750.000 frø af forskellige arter, som er lagret i en arktisk frøbank.
De fleste af disse frø stammer fra gamle sorter, fra tidligere tiders dyrkning - som ikke længere bruges i dagens landbrug -, frugtavl og gartneri. Men de repræsenterer et stort potentiale, rigt på genetiske ressourcer, farver, smage, former, vækstmåder og så meget mere!

For at genfinde og fastholde en del af fortidens genetiske rigdom deltager Aarstiderne i flere projekter med afprøvning af dyrknings- og smagskvaliteter blandt nogle af arterne.

Nordgen har en database, som indeholder alle de informationer, de har på de forskellige sorter samt de egenskaber, der registreres i afprøvninger. I vedlagte oversigt findes basisdata for de sorter, der er afprøvet i 2013 hos Aarstiderne på Barritskov og Krogerup Avlsgaard:
Nordgen - Sortsoversigt

Pebberrods-smagning

Vi var spændte på dagen, hvor de 11 peberrodskloner i vores kopisamling skulle testsmages. Vejret klarede op over middag og efteråret viste sig fra sin smukkeste side. Mellem rabarber, solsikker, rød- og grøn krølsalat og striber af blodkløver har peberrødderne groet sig store og stærke i Krogerups muldrige jord. Allan vores køkkenchef, Magnus den muntre kok og undertegnede havde gravet en rod af hver klon op og stod klar da testgruppen ankom. Som et lille afbræk på en lang mødedag, fik ledergruppen fra Børneengen i Kokkedal, Fredensborg Kommune, lov at ligge smagsløg til.

Ordet ”klon” betyder deling - det er de samme gener, der går igen generation efter generation, i modsætning til en bestøvet formering, hvor hvert frø får sit eget unikke genom. Kartofler, rabarber  og jordbær er alle eksempler på klonformerede afgrøder. Jordskokker og peberrødder som indgår i genressourceprojektet på Krogerup, er ligeledes kloner.

De 11 kloner af peberrod blev renset, skrællet og revet før de blev budt rundt blandt deltagerne. Med en vis respekt tog vi alle den første lille spids og lod den karakteristiske stærke smag brede sig fra tungespidsen og ind i munden. Mange sjove ansigter og en del udråb måtte der til før vi fik sat ord på. Nogle kloner skiller sig ud i rodtykkelse, bladomfang og mængde brugbart materiale. Men særligt smagen varierer forbløffende meget inden for spektret ”stærk peberrodssmag”.

Peberrod er en gudeskøn ”krydderurt” med stolte traditioner i det danske køkken. Dens Asiatiske fætter Wasabi er måske bedre kendt i nogle kredse. Men deltagerne fik efter et par smagsprøver stor lyst til mad med peberrod.

Det er ikke let at pointgive noget så subjektivt som smag, men her er de noter der kom ud af denne lille prøvesmagning:

1. Nr. 9, Sindal: Cremet, lidt kinaradisse-agtig, blød og lækker konsistens, ikke lang eftersmag.
2. Nr. 14, Yugoslavien: Ikke så stærk, lidt mere vandet konsistens.
3. Nr. 15, ”Klon nr 15”: God, en del sødme, aromatisk men stærk. Score meget højt i samlet vurdering.
4. Nr. 18, ”Klon nr 13”: Bang! Overraskende og intens styrke.
5. Nr. 22, Sp25/70: Fløde-agtig i konsistensen. En god smag af peberrod.
6. Nr. 24, Sp 34/70: Stærk, uden eftersmag.
7. Nr. 27, Sp 55/70: Ok, ikke noget specielt.
8. Nr. 32, Gåbensvej: Smagen kommer sent men er meget skarp, river i næsen og giver næsten tårer.
9. Nr. 43, Linalyst 27: Mild men aromatisk, bevarer sin smag længe.
10. Nr. 52, Ørum Kærvej: Flot og spændende smag. Super men uden meget struktur i kødet.
11. Nr. 54, Borre Lyngvej: Stærk, næsten som Habanero Chili. Go!

Nr. 3 - ("klon nr. 15") og 9 (Linalyst 27) fik rundt regnet flest gode ord med på vejen. Nr. 1 (Sindal) var klart den flotteste rod set med gartnerens øjne. Flere af de andre sorter er meget tynde i rødderne og vil få svært ved at opnå salgskvalitet. Det skal i den forbindelse siges, at vi ikke har dyrket efter at opnå salgbare rødder i 2013. Vi dyrker nu videre på alle 11 kloner og ser om smagen ændre sig ind i efteråret. Holdbarhed og resistens mod sygdomme er også vigtige parametre at holde øje med. Hvis alt går vel op-formerer vi formodentlig de mest spændende kloner i Aarstiderne-regi, så fortidens ”frø” kan blive fremtidens mad hjemme i køkkenerne. Glæd jer!

Ps. Idag den 15/10-13 præsenterede og tallerken-serverede vores kok Magnus marineret sild for hele forsamlingen her på Krogerup med peberrod nr. 9 og jordskokke kompot af klon nr. 19. Smagen var dejlig!

Mvh Henrik Helweg-Larsen

Krogerup Avlsgaard,

Humlebæk

Jordskokker på programmet

Merete ved det flittigt benyttede scorebordt 

Under Æbletsdag d. 13/10 havde vi et parallelt tema, der handlede om genressourcer med særligt fokus på jordskokkerne. De 18 sorter fra kopisamlingen + klon nr. 19; Krogerup klonen, var udstillet. Der var smagsprøver og kåring af den mest skrællevenlige og den mest velsmagende jordskok. Hver deltager på markedet kunne sætte en streg ud for den de bedst kunne lide, og kl. 16 kunne vi på Facebook annoncere dagens vinder. Merete Brødsgaar Henriksen fra Århus Universitet, Årslev viser her scorebordet frem kl. 15.40, hvor der tegner sig en klar tendens. Klon nr. 9 ligger lige i hælene på den lokale favorit. Og kl. 16 stod det klart, at Krogerup-klonen havde fået flest stemmer.

Vi havde i dagens anledning gravet to sunde toppe op af hver klon, så man også kunne danne sig et indtryk af deres individuelle ydeevne. Klonen E:C:Søndersø var helt klart den mest yderige ved denne prøveoptagning d. 13/10-13. Det skal siges, at smagen hos de sene sorter måske er knap så færdigudviklet, som hos de tidlige sorter. Det samme gør sig gældende i forhold til knoldenes form og størrelse; de sene sorter er ikke færdig udviklet her midt i oktober. Nr. 9 og nr. 19 havde et pænt udbytte og var begge meget sunde.

På dagen var der også afsat tid til to markvandringer. Kl. 11 var der knap 30 interesserede der fulgte med rundt for at høre om genressourser, økologi og kompost. Det virker til at komme bag på de fleste, at der findes så mange sorter/kloner samt at de har så vigtig en betydning for vores fødevaremæssige fremtid. Eftermiddagens rundvisning bød på mere indgående kendskab til indholdsstoffer i blandt andet peberrod og jordskokker. Nedenfor ses lidt billeder fra dagen af de mange sorter.

Mvh Henrik Helweg-Larsen, Krogerup Avlsgaard.