Viser opslag med etiketten Løg/porrer. Vis alle opslag
Viser opslag med etiketten Løg/porrer. Vis alle opslag

mandag den 24. november 2014

Fortidens frø - sæsonen 2014 på Krogerup

Der har været dyrket gamle sorter hos Aarstiderne på Krogerup Avlsgård. Der er blevet holdt øje med hvordan de vokser og gror, og der er blevet smagt af både fagfolk og kunder I butikken. Der er bestemt stor forskel imellem smage i forskellige sorter af den samme art.



På Aarstidernes to gårde dyrker vi i samarbejde med forskere og museer et udvalg af gamle sorter for at bevare og afprøve deres dyrkningsevne og madkvaliteter, med særligt blik for de økologiske vilkår. Fælles for de sorter vi forsøger at dyrke er at de tidligere er blevet dyrket forskellige steder i Danmark fra 1940´erne og fremefter. Derved forsøger vi gennem projektet at bevare vores genetiske arvemasse og få øje på grøntsagernes forfædre - vi søger fortidens frø for at få øje på fremtidens mad.







fredag den 7. november 2014

Markbesøg

Forleden havde grøntsagsmarken på Krogerup fint besøg af eksperterne fra Agro Tech. To af mødrene til vore gamle grøntsags sorter var på markvandring sammen med Aarstidernes landmænd. Vi gik igennem de mange projekt-afgrøder og sammen med mere eksakt viden om de forskellige sorter og dyrkningen af dem, kom en del gamle anekdoter for dagen,  som her forsøges gengives i kort form. 

Gitte Kjeldsen Bjørn og Anne Darre-Østergaard begge fra Agro Tech, ved Århus kom på markbesøg. Fra  Aarstiderne var vi Landmand Jens Peter Kold, Hortonom  Line Jensen og Driftsleder Henrik Helweg-Larsen

På Aarstidernes to gårde dyrker vi de gamle sorter i samarbejde med forskere og museer for at bevare og afprøve deres dyrkningsevne og madkvaliteter, med særligt blik for de økologiske vilkår. Fælles for de sorter vi forsøger at dyrke er at de tidligere er blevet dyrket forskellige steder i Danmark fra 1940´erne og fremefter. Derved forsøger vi gennem projektet at bevare vores genetiske arvemasse og få øje på grøntsagernes forfædre - vi søger fortidens frø for at få øje på fremtidens mad.

I forgrunden de officielle skilt der fortæller om projektet. Bag ved ses en del af 
Krogerups marker, der lægger jordtil en hel del af de gamle cultivarer. 

Spidskål De to sorter (i gamle dage sorter) vi havde denne sommer  ’Jersey Weakfield Jeka’ og ’Charlston Weakfield  Mitol 430’ er for længst vurderet og høstet og spist. Men vi dyrker to efterårs typer på gården: Filderkraut, med et meget stort hoved, og den lidt mere almindelige Erstling. Begge kommer fra det tyske biodynamiske frøfirma Bingenheimer Saagute. Filderkraut er med i projekt ”Fremtidens økologiske sorter af hovedkål.”
Broccoli Høstet i sommer.  Da Broccoli stort set kun findes i F1 hybrid har der kun været en enkelt sort til afprøvning. Krogerup har dyrket en OP (Open Pollinated/Åben bestøvning og altså ikke F1 hybrid) broccoli i år, med ikke alt for godt succes. Om det skyldes sorten eller for lavt kvælstofniveau er lidt usikkert.

Porre. På Krogerup har 6 cultivar i 2014. Samt to sort til salg fra Bingenheimer Saagut: ‘Haldor’til efterårs brug og ‘Blaugrünrer Winter/Avano’.

Gitte Kjeldsen Bjørn undersøger sundheden i en
tyk 'Elefant Elisa' porre.

  • ‘Københavns Torve Imperial’
  • ‘Siegfried Frost’, 
  • ‘Elefant Elisa’
  • ‘Bulgarsk Kæmpe’
  • ‘Sct. Jørgen’
  • ‘Guardian’

Gitte fortæller at ’Københavns Torv’ findes i flere varianter, bla. den vi har, der hedder ‘Københavns Torv  Imperial’. Det samme gælder for ’Sigfrid’ eller ’Sigfrid Frost’, alle typer af vinter cultivare. ’Elefant Elisa’ har en karakteristisk elefantfods lignende stok , heraf navnet. Mange af disse porre er ikke egnet til hurtig klargøring og er derfor valgt fra i den moderne porre avl- I tidligere tider har de været gode salgsvarer pga. holdbarhed, størrelse og sygdomsresistens. Disse svampesygdomme har muteret og noget af fordums resistens er brudt. På andre planter ser vi at netop den gamle beskyttelse virker. Vi ser en del svampeangreb, rust, på porrerne her i slutningen af oktober.



Her ses det hvor tyk "løg foden" af porre
cultivaren 'Elefant Elisa'
bliver, den er meget svær at klargøre til salg.
’Bulgarsk kæmpe’, der kan give et hvidt skaft på over en meter er en gammel industrisort. ”Veddet” er dog relativt sejt og skal koge længe, og netop derfor er den ikke er så attraktiv i konsum. Desuden er holdbarheden ikke god ind i efteråret. Generelt kan man se at vinterporre er mere mørke til  blågrønne end efterårssorterne.  



Løg som vi kender  dem i dag er udviklet fra Zitauerløg over Stuttgarder ( typisk Stuttgarder riesen) til Reinsburger typerne. F1 hybriderne havde deres indtog i starten af 80’erne og er i dag fremherskende. Krogerup har i år haft en cultivar fra hver af de tre tidligste typer












Rødløget ”Baron Red” er blevet afprøvet i en enkelt variant på Krogerup. Den er fortsat hovedsort inden for rødløg, selv om den er en OP sort i modsætning til de fleste andre løg typer.



Løgskimmel har desværre ramt ret alvorligt i år på alle vores løg og gør et stort indhug på lageret. Det ser ikke ud til at der den store forskel på løgtypernes modstandskraft. Det handler tilsyneladende mere om dyrkningsteknik i forbindelse med nedtørring og høst.

   
Peberrod . Gitte Kjeldsen Bjørn fortæller at inden for færdigrevet peberrod findes der to producenter der benytte to forskellige metoder. ”Carlsens Peberrod” som ikke bleger eller tilsætter aroma, og er derfor at foretrække. Der er i dag en  stor import af peberrod fra Kina til Danmark.

I Årslevs hovedsamling findes der op mod 47 kloner, mens der i kopisamlingen her på Krogerup er udvalgt 11, der skiller sig ud fra hinanden. Selve samlingen blev etableret i årene 1957-64, og igen i 2003.

Klonnavne der starter med ”Sp.”. kommer fra Spangsbjerg, der var en forsøgsstation ved Esbjerg. Forædleren hed Axel Tuesen. Hans kone der var laborant samme sted, havde et stort ord at skulle ha sagt. De har sammen udviklet  bla. asparges, jordbær, purløg og rabarber. I Krogerups klonsamling  har vi ’Sp 25/7’0 ,’ Sp 34/70’ og Sp ’55/70’. Alle topscorere i vores interne test. Vi ser en meget tydelig forskellige i bladvækst og de angribes også yderst forskelligt af rust og insekter.

Dyrkning af peberrod er ret besværlig. Da det er stamroden man høster, må lægge-roden gerne være 30 cm lang (det er den der vokser sig tyk og bliver til selve afgrøden). Man kan evt. fjerne lidt af de trævlerødder der skydes fra ”toppen” for at få en tykkere stamrod. Ved høst, kan man skære nyt lægge materiale af stamroden, til året efter. Tror det vil være fint med billeder der viser processen tydeligt.


Jordskokker. Krogerups kopisamlingen indeholder 19 klon typer. Der igen blev flyttet dette forår, for at sikre at der ikke sker sammenblanding, dels for at holde materialet rent for ukrudt og ikke mindst knoldbærersvamp, der er den altødelæggende patogen (plantesygdom) i jordskokke-kulturen.

Sortering af jordskokke samlingen inde lægning,
for at undgå knoldbærersvamp.
Agronom Sally Nordlund Andersen,
Jens Peter Kold og Pontus på arbejde.
Optagning med frilægger og hånd, sikre at der ikke sker
sammenblanding af de mange cultivarer.
Her er det Aarstidernes Landmang Jens Peter Kold i
 forgrunden og Pontus der der i sving.























Kloner der ikke havde et cultivarnavn ved oprettelsen af samlingen blev navngivet ved modtagelsen. Indsamlingen foregik i 1995-2006. ’E.C. Søndersø’ kommer fra Erik Christensen på Nordfyn. Han har selekteret i sit materiale så det giver et godt udbytte af en ensartet kvalitet. Oprindelsen af klonen ’Krogerup’ fortaber sig, men blev indkøbt til Krogerup tilbage i begyndelsen af nullerne og opformeret og selekteret på siden. ’C9’ er hoved-sort hos Jannie Andersen og Peter Sørensen på Skoulund, Louns halvøen i Himmerland, de har selekteret i 8 år). Ved selektion over flere år kan man vælge den afgrøde ud som har de egenskaber man søger. Ved hele tiden at vælge (selektere) efter de samme egenskaber får man langsomt skabt en sort med de egenskaber som man ønsker. Med jordskokker vil man som eksempel selekterer efter afgrøder som er lette at skrælle. Når man hele tiden vælger/selekterer de knolde ud som er lette at skrælle og bruger dem videre i sin forædling vil man over tid få jordskokker med en helt glat overflade som man har det hos kartofler.
Ved optagning/flytning anbefaler Gitte Bjørn at man vasker, tørre og sorter knolden for at slippe af med sklerotier af knoldbærersvamp. Knoldbærersvamp kan være alt ødelæggende for en jordskokke kultur da svampen kan overleve i jorden og derved kan smitte næste generation.

Flere kloner blomstrer i august /september. Særligt i år har mange af de sene kloner blomstret på grund af det udsædvanlige milde efterårsvejr. Billede

Krydderurter  Kørvel, persille og oregano. Denne dag blev krydderurterne ikke gennemgået.

Dagen og markvandringen med Gitte Bjørn og Anne Darre-Østergaard bød på en god gennemgang af de gamle sorter og spændende historier om grønsagsavl i Danmark.

torsdag den 6. november 2014

Porresmagning på Krogerup Avlsgård

I projektet Fortidens frø – Fremtidens mad har Aarstiderne dyrket 5 gamle sorter af porre - ‘Københavns Torve Imperial’, ‘Siegfried Frost’, ‘Elefant Elisa’, ‘Bulgarsk Kæmpe’, ‘Sct. Jørgen’ og ‘Guardian’ - Nu smager vi på dem!


På Aarstidernes to gårde dyrker vi de gamle sorter i samarbejde med forskere og museer for at bevare og afprøve deres dyrkningsevne og madkvaliteter, med særligt blik for de økologiske vilkår. Fælles for de sorter vi forsøger at dyrke er at de tidligere er blevet dyrket forskellige steder i Danmark fra 1940´erne og fremefter. Derved forsøger vi gennem projektet at bevare vores genetiske arvemasse og få øje på grøntsagernes forfædre - vi søger fortidens frø for at få øje på fremtidens mad.

Kokkene Allan Haunstrup og Magnus Sonne, Driftsleder Henrik Helweg-Larsen og Hortonom Line Jensen var i køkkenet på Krogerup Avlsgård smagte vi på de gamle sorter af porre. Der blev vurderet på smagen (sødme) afhængigt af om den spises rå eller blancheret, styrke og aroma og der bliver diskuteret hvilke retter de forskellige porre ville egne sig i.

Cultivaren 'Københavns Torve Imperial' som den står på marken på Krogerup Avlsgård. Denne cultivar var klart kokkenes favorit ved smagningen.
Sorten ’Københavns Torve Imperial’ var en klar favorit hos kokkene der taler om en særlig sødme i den rå smagning. De nævner noter som blomster og honning som leder dem på tanker af asiatiske salater. Blancheret klarer sorten sig også godt men det er kokkenes klare anbefaling at spise denne porre rå!

En anden favorit er sorten ’Elefant Elisa’. I den rå smagning opleves den ikke som at have særligt meget smag/sødme. De taler om aromaer af ærter og forårsgræs. Efter blanchering oplever kokkene en markant ændring og beskriver det som en ”elegant sødme”. Særligt balancen imellem smag/sødme og styrken denne cultivar god. Der beskrives levende hvordan denne porre ville egne sig godt til en klar suppe med hønsekød hvor perler af fedt flyder på toppen og hvor smagen af denne porre ville tilbringe en smag og sødme som udvikler sig i munden. 



Sorten ’Guardian’ blev også scoret højt. I den rå smagning beskriver de sødmen som ”en flot sødme” og da den blancheres oplever de den som sødere. De beskriver styrken som værende mild som rødløg. Her foretrak de igen den så med tanker på salater – særligt tomatsalat.

De andre sorter blev ikke bedømt særligt højt. Enten fordi smag/sødme var for svag eller at styrken af løg trådte for skarpt igennem. Der skal dog her tages forbehold for at disse sorter muligvis smager godt på en anden årstid.

Smagene kvantificeres på en skala fra 1-5:


At passe på resourcerne giver om muligt endnu mere mening når man genfinder gamle sorter som er spændende for kokkene at få ind i køkkenerne!



fredag den 3. oktober 2014

Porre


Porre


Syv porre typer har vi afprøvet her i 2014. Bla. gamle kendinge som Københavns Torv og Sigfrid frost, Bulgarsk kæmpe og mindre kendte Sct. Jørgen.



Bulgarsk kæmpe bliver nemt en meter høj, med et gigantisk langt skaft. Denne efterårs porre imponere i vækst, men egner sig ikke til moderne kasser. Den er simpelthen for lang! Desuden er den ret følsom for svampesygdomme, så man skal bruge en del tid på klargøring.




Sigfrid frost, en vinterporre der har en god holdbarhed på marken, men kan blive stærkt angrebet af svamp i efteråret.


Disse åbne typer vokser fantastisk, men bladformen gø at jord og sand let finder ind i bunden af bladskederne, hvilket gør dem mindre egnet til maskinhøst. Hvem kender ikke til den irriterende knasende lyd når porrerne har været for svære at rengøre.


Sct Jørgen, et tyk porre.




Kbh Torv.


Elefant Ellise




Krontrol gruppen, biodynamiske Haldor, fra Bingenheimer Saagut.

Løg

Løg til afprøvning.


I år hat Krogerup Avlsgård i Humlebæk haft 4 gamle løg sorter til afprøvning, her af en rødløg. Til at vurder løgenes egenskaber bruger vi samme dyrkningsmetoder som vi benytter til dyrkningen af de mere moderne sorter. Plantning af de små løg i foråret hvor materialer kommer som frø, ellers sætte de som stikløg. Herefter følger en del renholdelse med brænding, radrensning og manuel lugning og brug af hakkejern. Løgstykket blev gøde med kompost inden etablering, og med tørret økologisk hønsemøg midt i deres vækst. Vi har måttet vande i denne tørre tid for at sikre en stabil vækst.



nr 111 Brunswige, færdig vejret på marken.


Udbyttet er pænt, men størrelsen meget svingende i rødløg. 

Høsten foregår i flere etaper. Løgen fritlægges når toppen begynder at falde. Herefter ligger de og vejre  til toppen er tørret ind og de kommer indedørs med masser af luft, til de er helt knastørre. Her vil det vise sig om de gamle sorter har holdbarhed vinteren over. 



På lager.


Flot og pænt ensartet.