NYTÅR

Vi sender hermed en hjertelig og genetisk hilsen med alle gode ønsker for det nye år fra de gamle frø og sorter! Her midt i juleferien er de fleste af os gået i frø, om man så må sige! Vi ligger i frysere i Alnarp i Sverige, i permafrost på Svalbard eller i små poser på tørre og lune hylder ude på gårdene (løg, porrer, broccoli, spidskål, kommen, purløg og persille). Nogle få af os ligger i hvilestilling som knold i jorden og venter på vinteroptagning (jordskok og peberrod). Atter andre er flerårige og står i marken og lader som om, vi ikke fryser. Vi sætter nemlig først frø i år 2, så vi må bevare jordkontakten vinteren igennem for at sikre næste års afkom (oregano og kørvel). Fælles for os alle er, at vi ligger her for at samle kræfter, så vi i 2014-sæsonen virkelig kan få vist jer, hvad vi kan! Bare fordi vi er gamle frø, kan vi stadig bruges, mener vi jo selv! Så bare kom an, vi ses næste år! Så læg vejen forbi på Barritskov, Krogerup Avlsgaard, Årslev Forsøgscenter eller Dansk Landbrugsmuseum og hils på - nyd vinteren så længe!

Fra alle frøene, de overvintrende og knoldene.
(På billedet kan du tage afsked med rødkålen, der sammen med majroer og radisser slutter deres deltagelse i Fortidens Frø efter 3 gode år!)

Radiser

Som alle andre sorter vi afprøver i projektet om fortidens frø, så er radiser selvfølgelig ikke bare radiser.  Vi kender de runde og de lange. Vi elsker dem i forsommeren, når de som noget af det første bliver klar til høst ca tre uger efter såning. I "Fortidens frø – fremtidens mad"-projektet har vi haft nogle gode gamle klassikere til afprøvning. De spirer alle fint, vokser sig hurtigt til små røde kugler og efter et par uger passer de perfekt til en ostemad! -Eller hvor du nu foretrækker dine radiser. En hvid lang variant der måske kommer lidt tæt på fætter-ræddike, er også med i afprøvningen, ”Istap” er dens sigende navn. Ved prøveoptagningen fik den mange positive kommentarer og den er da også meget fin og skiller sig særligt ud ved at være snehvid. Sorten ”Runo”, der er kuglerund, bliver ikke så stor, hvor den er tæt sået, hvilket er en fordel, hvis man ikke får den høstet i tide. Ellers har den nemlig en tendens til at flække efter tre uger.

Smagen i sorterne var ikke udpræget forskellige. Vi har i år dyrket dem i et højbed fuld af skøn kompostjord og passet dem med vand, så de ikke blev for stærke i smagen. Alle 5 typer smager skønt; ikke for stærke og de var alle lækre sprøde. En af sorterne, ”Københavns Torv”, en aflang type med hvid spids, havde signifikant flere jordloppebid i bladene end de andre sorter. Det må skyldes, at den er lækrest, eller sagt med andre ord, mindre skarp i bladsmagen. Kålplanterne (de korsblomstrede), som radiserne er i familie med, har fra naturens hånd en stærk smag, hvor sennep er meget karakteristisk, og netop har til formål at beskytte mod insektbid. Men i fremavlen mod mere spisevenlige kulturplanter har vi langsomt men sikkert fjernet disse stoffer og dermed gjort planterne mere sårbare. I økologisk sammenhæng bliver det til en udfordring, når vi har valgt at undlade sprøjtegifte. Derfor kan disse ældre sorter, der muligvis er mere kraftige i smagen end de moderne radiser, også stå sig bedre mod jordlopper, sommerfugle larver mv. 

Mvh

Henrik Helweg-Larsen

Krogerup Avlsgård

FOOD FESTIVAL

 

 

Denne forrygende festival, de har fået etableret i Århus, hvor alle i miles omkreds, der interesserer sig for madkultur, hvor råvarerne kommer fra, for den lille ekstra detalje, for forskellen, der giver jordforbindelsen og dyrkningen af de skønne produkter mening. Og endnu et år, hvor vejrguderne tilsmilede arrangementet. Her fik vi luftet de nyopgravede eksemplarer af Rødkål, Majroer, Radise, Løg, Porrer og krydderurter, snakket og diskuteret om vores kulturarv og, at den også sidder i generne! Århus - Vi kommer igen næste år!!

Rundt om radiserne på Høstmarkedet

Det væltede ind med mennesker, 3000 lagde vejen forbi Høstmarkedet på Barritskov. Lars Henrik fra Aarhus Universitet tegnede og fortalte og viste rundt med fokus på radisser. 

 



Radiser Spirer

Franc var ud i parcellerne den 15.07.13 for at så radisesorterne  Danra, Halvlang Hvidspidset Vidan, Istap Syla, Københavns Torvet 9 Toftø og Runo.  Nu er de allerede spiret, skønt!  Radiser er meget hurtige til at spire og udvikle sig. De kræver heller ikke meget gødning, men må ikke tørre ud i marken.  På billederne ser  jorden ret tør ud, men detn er den ikke. Vi har en god fed lerjord her på Barritskov, og når man laver bedene rigtig med en bedformer, så få man en tør overflade med fugtig jord lige under. Lerjorden holder godt på vand og bedformningen gør, at det overskyldende vand bedre kan drænes fra.

Hvordan smager gamle radissesorter?

 

 

Så er der gjort klar til at vi det vil sige hele flokken på Krogerup, skal smage på de gamle sorter af radisser.

Friske radisser høstet 6 uger efter såning

Radisserne er linet up til at smage på. Hele personalet fik en stemmeseddel og så en tur igennem de 5 forskellige gamle sorter. Der blev tænkt og tygget og tænkt. Og som altid er der ikke noget entydig enighed. Fordi vores smag er forskellige. Vi har forskellige evner og forskellige præferancer. Når det så er sagt er der meget der tyder på, at folk som flest bedst kan li' en mild radisse, mens et mindretal gerne vil ha' den ægte vare, d.v.s. den radisse der har krudt og kraft og smager igennem.

Med andre ord må dette vel være en bekræftelse på at dette dømmeri, som har tilbøjelighed til at der skal være en vinder, skal erstattes af en fremhævelse af egenskaber.
Og ingen tvivl om at en radisse ikke skal være en radisse. Når den skal på en sommersalat med rygeosten skal den 'smage igennem'. og skal den i salatskålen skal den spille med i det grønnes fine nuancer og være mild - eksempelvis.
Her er bedømmelsen, som viser at Halvlag Hvidspidset Vidan og Halvlang Skarlagen Hvidspidset faldt i flests smag.

Halvlang hvidspidset Vidan	5	2
Halvlang skarlagen hvidspidset 393	8	3
Københavns Torve 9, Toftø	2	8
Saxo Korto	1	8
Runo	4	4

Frø fra fortiden - mad til fremtiden

Hver gang vi parrer os, blander vi gener. Vel at mærke, når der kommer afkom ud af det. Sådan er det også med planterne. Jeg er ikke helt sikker på, om de også har et sexliv knyttet hertil, men en eller anden slags drifter er der i hvert fald tale om. Hele deres liv er nøje gearet mod ét mål, nemlig at forplante sig.

Denne genetiske blandingsmetode har bønder, gartnere og koner siden oldtiden udnyttet ved at udvælge frø af de bedste, mest robuste og velsmagende planter. På denne måder er der skabt det rige genetiske arvemateriale, som vi kalder kulturplanterne. Heriblandt findes stort set alle de afgrøder, der brødføder os.
Kulturplanterne er ofte noget anderledes end deres vilde slægtning. De er udvalgt efter deres evne til at have store eller velsmagende frugter med en bestemt smuk farve. Tænk for eksempel på de farvede gulerødder, vi jævnligt kommer i kassen.

Moderne planteforædling har de sidste 100 år oprettet en række genveje udenom den naturlige mangfoldige måde at forplante sig på, så gener nu plukkes ud og duplikeres lige som, man vil have det. En stor del af arbejdet foregår i laboratorier. Her dannes kloner og hybrider, der er helt renset for seksualitet. De formerer sig ikke og stopper dermed udviklingen med at blande generne. Eller i moderne biologsprog: Vi får mindre biodiversitet. For at bevare biodiversiteten i vores kulturplanter søger Genbanken NordGen at indsamle og bevare gamle tidligere brugte sorter af kulturplanterne for at bevare den diversitet, der gennem årtusinder er skabt.

På Aarstidernes gårde dyrker vi i år gamle sorter i samarbejde med forskere og museer, for at bevare og afprøve de gamle sorter, specielt med henblik på at se deres dyrkningsevner i økologisk dyrkning. Vi afprøver sorter af Rødkål, majroer, radiser, jordskokker, peberrod, løg og porrer. Samlet set næsten hundrede forskellige sorter. Alle sammen er sorter, der tidligere er blevet dyrket forskellige steder i Danmark fra 1940´erne og fremefter.

De næste måneder står de allerflottest og kan ses på 2 af vores Høstmarkeder samt hos vores samarbejdspartner, Institut for Havebrug.

Datoerne er

Høstmarked på Krogerup Avlsgaard, 1. og 2. september kl. 10 – 16.
• Jordskok og Peberrod (2012 – 2014)
• Rødkål, majroer og radisser (2012 – 2013)
• Løg og Porrer (2013 – 2014)

Høstmarked på Barritskov, 2. september kl. 10 – 15.
• Rødkål, majroer og radisser (2012 – 2013)
• Løg og Porrer (2012 – 2014)

Åbent-Hus,4. september kl. 13. Forskningscenter Årslev, Kristinebjergvej 10, 5792 Årslev
• Rødkål, majroer og radisser
• Jordskok og peberrod

Husk notesblokken: Måske finder du lige den sort, du ønsker til din have!