NYTÅR

Vi sender hermed en hjertelig og genetisk hilsen med alle gode ønsker for det nye år fra de gamle frø og sorter! Her midt i juleferien er de fleste af os gået i frø, om man så må sige! Vi ligger i frysere i Alnarp i Sverige, i permafrost på Svalbard eller i små poser på tørre og lune hylder ude på gårdene (løg, porrer, broccoli, spidskål, kommen, purløg og persille). Nogle få af os ligger i hvilestilling som knold i jorden og venter på vinteroptagning (jordskok og peberrod). Atter andre er flerårige og står i marken og lader som om, vi ikke fryser. Vi sætter nemlig først frø i år 2, så vi må bevare jordkontakten vinteren igennem for at sikre næste års afkom (oregano og kørvel). Fælles for os alle er, at vi ligger her for at samle kræfter, så vi i 2014-sæsonen virkelig kan få vist jer, hvad vi kan! Bare fordi vi er gamle frø, kan vi stadig bruges, mener vi jo selv! Så bare kom an, vi ses næste år! Så læg vejen forbi på Barritskov, Krogerup Avlsgaard, Årslev Forsøgscenter eller Dansk Landbrugsmuseum og hils på - nyd vinteren så længe!

Fra alle frøene, de overvintrende og knoldene.
(På billedet kan du tage afsked med rødkålen, der sammen med majroer og radisser slutter deres deltagelse i Fortidens Frø efter 3 gode år!)

Høstklare rødkål

Vi er nu nået hen til medio november og vi har haft den første nattefrost. Lidt nattefrost kan dog ikke slå rødkålen ud - de står stærkere og flottere end nogensinde. De har klaret sig fint i marken under insektnettet og ukrudtet har ikke været et nævneværdigt problem.

2013 har været et godt dyrknings år. Vi har haft en forholdsvis lun og meget solrig sommer. det er noget rødkålene synes om og når vi så samtidig har sørger for at give vand i tilpasse mængder, så kvittere rødkålene med at give nogle meget flotte hoveder. Nogle vil nok bemærke de ret uensartede rødkål på billedet, som ikke ser ud som de store ensartede flader vi kender fra den industrielle produktion. Det skyldes at ingen af sorterne er hybrider - som nutidens kål er - og derfor er ensartetheden ikke høj.

Som nævnt i et tidligere blog-indlæg, har rødkålene meget smukke/historiske navne.  Efter dyrknings-sæsonen skal rødkålene testes både med hensyn til sundhed/udseende og smag. Dertil er vi ikke nået endnu, men vi kender resultatet fra sidste år. I 2012 blev det sorten "Holdbar Amager Toftø" som løb med prisen som, den der havde den bedste smag og også havde det flotteste kålhoved.

Rødkål

Rødkål

I projekt 'Fortidens frø - fremtidens mad' har vi haft en hel del kåltyper til afprøvning. Spidskål og broccoli startede vi med i sommers. Radisser og majroer blev sået sent og er netop blevet høstet og smagt på. Og nu er det for alvor tid til at kigge på rødkålen. Rødkålen er nok en af de smukkeste grøntsager, vi kan dyrke i vores klima. Farvespillet på de dyb-violette voksbelagte blade og selve hovedet er meget betagende - særligt når man kommer i marken om morgenen og solen spiller i duggen.

Skærer man sådan et hoved over, afsløres et virvar af røde og hvide bånd, der ikke ses magen til hos nogen anden grøntsag. Skåret i fine stimler og tilsat lidt appelsin og valnødder har man en helt fantastisk salat af sundeste slags. Den holder 100% både til hverdag og på selveste juleaften.

Faktisk har vi kunne høste rødkål af disse sorter i flere måneder. Allerede i midten af august var de første hoveder store, og smagen er fortrinlig. I modsætning til grønkål er rødkål ikke bitter i sin ungdomstid. Det gør dem desværre lidt svære at dyrke, da kålsommerfugle jo også foretrække de mindre bitre godbidder.

I afprøvningen var der ikke meget forskel på sorterne. Vi holdt bedet dækket med insektnet fra udplantning og frem til høst. Det er ikke så kønt, men giver fantastiske kålhoveder.

Noget af det den moderne avl af rødkål har fokuseret på, er at opnå ensartethed i høsttidspunktet samt små hoveder - transport er dyrt. Vi har ikke længere tradition for at lave kæmpe portioner syltet rødkål. Det lader vi en fabrik på Samsø om, så behovet er skiftet. De gamle sorter fungerer rigtig fint rent dyrkningsmæssigt, og smagen er i top. Men de har som sagt en tendens til at blive meget store. Dette kan man naturligvis kompensere for ved at plante tættere.

Vi har afprøvet 3 varianter af sorten Holdbar Amager, en gammel dansk klassiker (Holdbar Amager, Holdbar Amager Tofteø og Holdbar vinter Rovi) samt sorten Kissendrup Tagenshus.

Mvh Henrik, Krogerup Avlsgaard.

FOOD FESTIVAL

 

 

Denne forrygende festival, de har fået etableret i Århus, hvor alle i miles omkreds, der interesserer sig for madkultur, hvor råvarerne kommer fra, for den lille ekstra detalje, for forskellen, der giver jordforbindelsen og dyrkningen af de skønne produkter mening. Og endnu et år, hvor vejrguderne tilsmilede arrangementet. Her fik vi luftet de nyopgravede eksemplarer af Rødkål, Majroer, Radise, Løg, Porrer og krydderurter, snakket og diskuteret om vores kulturarv og, at den også sidder i generne! Århus - Vi kommer igen næste år!!

Kinesere, men ikke kinakål

Så var der lige besøg fra Kina. En delegation fra et økologisk firma Beijing organic and Beyond, der dyrker økologiske grønsager, kommer dem i kasser og bringer dem hjem til folk. Sjov Ide! Til stede i 6 af de største kinesiske byer. Jeg kendte Beijing og Shanghai. Noget af et kommende økologisk marked at have for sig! De var meget optaget af genressourceprojektet. Her ser de på rødkål. - Ikke kinakål!

Rødkål efter hakning

Rødkålene har haft en god vækst, siden plantning i maj. De er vokset godt til, men det er der også andre som har bemærket - nemlig sommerfuglene.

Her i Danmark har vi 2 hvide sommerfugle, som endda er navngivet efter deres yndlingsføde. Det drejer sig om Lille Kålsommerfugl og Stor Kålsommerfugl. Når sommerfuglene har fået disse navne, er det en ret klar indikation på, at de har været kendt i lang tid, for deres forkærlighed for kål. Sommerfugle er dejlige, men sommerfugle-larver på køkkenhavens kål er ikke dejlig. Ud over at det er ulækkert med larver i kålen, så kan de faktisk være så mange at de æder så meget af kålens blade, at de stopper væksten og vi får ingen kål.

Derfor er vi nødt til at dække kålene med insektnet, for at vi kan få udbytte af anstrengelserne. Nu er vi så nået til det punkt, hvor kålene skal hakkes, for at fjerne ukrudt. Derfor er vi nødt til at fjerne insektnettet, for at kunne komme til med hakkejernet. Så snart vi er færdige med at hakke, skal insektnette på igen. Lader man nettet stå åben for længe, skal sommerfuglene nok finde kålene, lægge deres æg og så hjælper det ikke at vi dækker bagefter.

Rødkål plantning

Mange af os kender den følelse det giver, at gå i havecentret og købe frø til køkkenhaven. Man ser på billedet på posen og begynder allerede, at glæde sig til at kunne høste grøntsagerne - selve frøene fylder ikke så meget. Forestil dig så, at du står med en pose frø - unikke frø - som der kun findes ganske få af. Når så frøene tilmed er af en ældre linjer af danske rødkål, som kan spores tilbage til dem, som vores slægtninge har dyrket før os - så bliver begejstringen over frøene pludselig mere nærværende.

Denne følelse stod vi med den 26. marts i år. Mens der stadig lå sne udenfor, gik vi i gang med at så frøene i en opvarmede plasttunnel. Frøene blev sået i et beskyttet miljø, da det jo var vigtig at spiringen blev så optimal som mulig - vi kunne jo ikke bare købe flere frø i havecentret. Man kan sige at vi kun havde "et skud i bøssen". Frøene blev sået enkeltvis i små jordpotter - 4 x 4 cm - hvorefter de skulle vokse sig store nok til at kunne plantes ud på friland.

9. maj 2013 - Det var blevet rigtig forår, solen stod høj på himlen og Chris, Franc og Jørgen er klar - solbriller og korte ærmer - og så var det tilmed Kristi himmelfartsdag. Tid til at plante rødkål. Både under såning, men også her under plantningen, er det vigtig at holde de forskellige sorter 100% adskilt, eller giver projektet ingen mening. Derfor foregår plantning i et nøje planlagt system, så man ved hvor de enkelt sorter står, med en klar adskilles af sorterne. Alt bliver tastet i computeren, plantningen foregår i helt lige rækker, tilmed er der streger på "plante-lægten" så afstanden også er ensartet.

Det er åbenlyst for en hver at der skal være styr på processerne når der arbejdes med et gen-ressource projekt. Men når man så hører navnene på de forskellige sorte, forstår man det endnu bedre - Holdbar Amager, Kissendrup Tagenshus, Holdbar Vinter Rovi & Holdbar Amager Toftø - de fortjener simpelthen respekt !

Red cabbage emerging

On the 26th of March, we have sown seeds of red cabbage (rødkål, Brassica oleracea var. capitata f. rubra DC), from the following varieties :

Seedlings of red cabbage, Holdbar amager Toftø

• Holdbar amager
• Kissendrup tagenshus
• Holdbar vinter rovi
• Holdbar amager Toftø

Today, they already look really nice !

The common thing between skateboarding and growing old kinds of vegetables is the infinite range of possibilites in the way things happen.

None of these old seeds are hybrid, and we can see that each small plant is particular, growing at a different speed and in a different direction. These seedlings offer us a great diversity, one of mother nature's most precious gifts to the world !

The germination rate of these four varieties appears to be close to 100%.

Rødkål fra amagerika

Kålen er en del af vores solide gamle madkultur. Rødkålen har vel hæderspladsen over dem alle, fordi den er  det centrale tilbehør til julemiddagen. Hvornår spiser vi ellers rødkål? Ja om vinteren til gris, og er man ovre i den grønne afdeling vegetar verdenen, så er rødkål meget brugt som rå, fint snittet og blandet med andet dejligt grønt. Det var måske på sin plads at henvise til en dejlig opskrift på at lave den bedste rødkål.

Og historisk har der været noget at vælge imellem med det sortsmateriale, som engang fandtes. Det er jo berømt at der kom hollændere til Danmark i 1600-tallet især til Amager, hvor de opbyggede en gevaldig grønsagsproduktion baseret på københavnernes latrin. Og med dem kom også frø i alle afskygninger. Så der er rigtigt mange grønsager, især kål, der hedder noget med 'Amager'.

I samlingen på Krogerup havde vi i sommeren 2012AMAGER CARO, AMAGER 304, HOLDBAR VINTER RODAN, KISSENDRUP TAGENSHUS , HOLDBAR AMAGER TOFTØ

Her er et billede af nogle kålhovederne høstet 1. september.

Kålbladegnaskeri!

Når vi har gæster i kålmarken kommer det obligatoriske spørgsmål altid: Hvordan kan I undgå at få ædt jeres kålhoveder? I min have går det altid galt!

Synderen er næsten altid kålsommerfuglens larve. Både larverne fra den store og den lille kålsommerfugl. Når de svæsver så fint rundt i haven, benytter de lige lejligheden til at lægge æg på dine kål. Af æggene kommer der sultne larver, der elsker at gnaske i kålblade.

Vi lægger insektnet på allerede lige efter plantning

Af og på med nettet, hver gang vi skal arbejde i kålen

I maj og juni er der ret få kålsommerfugle. Fra omkring Sct. Hans går det rigtig løs. Den effektive bekæmpelse hedder fiberdug eller insektnet til at dække kålen over med. Så skal man løfte nettet af og på, når man skal arbejde i kålen, men så får hovederne lov til at udvikle sig i fred og blive store og flotte. Ja, hvis der ikke lige kommer en sygdom, svamp eller et dyr forbi og ødelægger det alligevel, Men sådan er livet ude i den vilde grønsagsverden! Her i vores rødkålsparceller, synes vi det er gået ret godt i år - trods alle farerne!

ENGLEDANS

På en helt almindelig septemberdag i Årslev til Åbent Hus blev jeg bjergtaget! Jeg var fuldkommen solgt! Blandt mængder af ældre sorter af rødkål, med gentagelser, miljøvenligt dyrket, i solskin, midt i den faglige snak, struttende hoveder og kålbladsvitalitet.......PLudselig så jeg bare ENGLEDANS overalt. Når først bevidstheden ser engle og ikke rødkål, kan man ikke løsrive sig. Må bare følge med. Kan ikke andet! Kan du også se det! Jeg bilder mig ind, de også sang, men det kan du sikkert ikke høre, her på billedet!

Rødkålsforskel

Svært at være ukrudt

Sikke nogen blade

Når vi arbejder med gamle sorter, så ser vi først og fremmest på, om de overhovedet kan dyrkes. Kan frøene spire? Bliver de straks væltet omkuld af svampesygdomme, kulde, næringsmangler eller andet. Okay, hvis de så overhovedet overlever starten, er de velegnede til dyrkning. Kan di dække jorden, så de ikke bliver overmandet af ukrudt, kan de optage næringsstoffer i hele vækstsæsonen. Hvor tidlige er de? Kan de tåle efterårsvejr og frost? Kan de holde sig på lager? En ret vigtig faktor, når de skal dyrkes miljøvnlig og økologisk, er om de kan dække jorden, så ukrudtet ikke tager over. Når først rødkålshovederne er vokset til, klarer de sig som oftest godt, men indtil de er store, er der store forskelle. Generelt er de tidligste sorter svagere i væksten, mens de sildige sorter er kraftigere.

Frø fra fortiden - mad til fremtiden

Hver gang vi parrer os, blander vi gener. Vel at mærke, når der kommer afkom ud af det. Sådan er det også med planterne. Jeg er ikke helt sikker på, om de også har et sexliv knyttet hertil, men en eller anden slags drifter er der i hvert fald tale om. Hele deres liv er nøje gearet mod ét mål, nemlig at forplante sig.

Denne genetiske blandingsmetode har bønder, gartnere og koner siden oldtiden udnyttet ved at udvælge frø af de bedste, mest robuste og velsmagende planter. På denne måder er der skabt det rige genetiske arvemateriale, som vi kalder kulturplanterne. Heriblandt findes stort set alle de afgrøder, der brødføder os.
Kulturplanterne er ofte noget anderledes end deres vilde slægtning. De er udvalgt efter deres evne til at have store eller velsmagende frugter med en bestemt smuk farve. Tænk for eksempel på de farvede gulerødder, vi jævnligt kommer i kassen.

Moderne planteforædling har de sidste 100 år oprettet en række genveje udenom den naturlige mangfoldige måde at forplante sig på, så gener nu plukkes ud og duplikeres lige som, man vil have det. En stor del af arbejdet foregår i laboratorier. Her dannes kloner og hybrider, der er helt renset for seksualitet. De formerer sig ikke og stopper dermed udviklingen med at blande generne. Eller i moderne biologsprog: Vi får mindre biodiversitet. For at bevare biodiversiteten i vores kulturplanter søger Genbanken NordGen at indsamle og bevare gamle tidligere brugte sorter af kulturplanterne for at bevare den diversitet, der gennem årtusinder er skabt.

På Aarstidernes gårde dyrker vi i år gamle sorter i samarbejde med forskere og museer, for at bevare og afprøve de gamle sorter, specielt med henblik på at se deres dyrkningsevner i økologisk dyrkning. Vi afprøver sorter af Rødkål, majroer, radiser, jordskokker, peberrod, løg og porrer. Samlet set næsten hundrede forskellige sorter. Alle sammen er sorter, der tidligere er blevet dyrket forskellige steder i Danmark fra 1940´erne og fremefter.

De næste måneder står de allerflottest og kan ses på 2 af vores Høstmarkeder samt hos vores samarbejdspartner, Institut for Havebrug.

Datoerne er

Høstmarked på Krogerup Avlsgaard, 1. og 2. september kl. 10 – 16.
• Jordskok og Peberrod (2012 – 2014)
• Rødkål, majroer og radisser (2012 – 2013)
• Løg og Porrer (2013 – 2014)

Høstmarked på Barritskov, 2. september kl. 10 – 15.
• Rødkål, majroer og radisser (2012 – 2013)
• Løg og Porrer (2012 – 2014)

Åbent-Hus,4. september kl. 13. Forskningscenter Årslev, Kristinebjergvej 10, 5792 Årslev
• Rødkål, majroer og radisser
• Jordskok og peberrod

Husk notesblokken: Måske finder du lige den sort, du ønsker til din have!

Rødkål Småplanter

Det er utroligt hvilken forskel lidt mere lys og varm kan gør for rødkålens liv.  Jeg glæder mig hver gang, jeg ser ind i drivhuset og ser rødkålen.  Under væksten har jeg givet dem lidt tangekstrakt i vandet.  Vi arbejder med ret små mængder af frø, 100 stk. for hver sort og for Kissendrup Tagenshus har vi kun fået 50 stk.  Holdbar Vinter Rodan er spiret mindre godt end de andre og dens tilvækst halter  også  bag efter.  Jeg glemte at tage et foto af Kissendrup Tagenshus.

Sæsonstart for rødkål

Drivhus i drivhuset

Amager 304

Så er sæsonen for rødkål begyndt.  Sorterne som vi afprøver i 2012 hedder Amager Caro, Amager 304, Holdbar Vinter Rodan, Kissendrup Tagenshus og Holdbar Amager Toftø.  De er sået i den samme type jordpotte som Aarstiderne anvender i vores grønsagsproduktion på Billeslund. Kålene var sået den 22. marts. I drivhuset ved en temperatur på cirka 21 grader. For at reducere varmetabet under spiring har jeg bygget et lille drivhus inde i drivhuset. So far so good!

Amager Caro