Urter, kompost og plancher går på biblioteket

Der er tema om økologi på biblioteket i Humlebæk i anledning af 25 års jubilæet for det røde økologimærke. I den forbindelse bidrager Aarstiderne med en kasse krydderurter til fremvisning og en serie af plancher. Plancherne fortæller bl.a. om cirkelkompost projektet der foregår på Krogerup Avlsgaard i Humlebæk.

I danmark har vi helt specifikke regler man skal overholde for at blive godkendt som økologisk landmand. Reglerne vedrører bl.a. dyrkning, ukrudtsbekæmpelse, dyrevelfærd og udelukker brug af pesticider samt kunstgødning. Aarstiderne overholder naturligvis alle disse regler, men vi er interesseret i at udvikle det økologiske landbrug yderligere.

På billedet ses Frida og Jacob igang med at sætte plancherne op.

På plancerne kan man læse om kompostprojektet "Cirkelkompost" og "fortidens frø - fremtidens mad". Cirkelkompost handler om naturpleje kombineret med produktion af kompost til økologisk produktion af fødevarer. Det er en kombination af naturforvaltning og fødevarer produktion.

Kål i jorden

Så er der kommet genressourcekål i jorden. Det er spidskålene "Bigal", "Winningstädter Wirius" og "Ersteling Linga". De to første har tidligere fået topkarakter i friskhed og egner sig til salater, hvorimod "Ersteling Linga" var en relativ lille kål med en del bitterstoffer, som gør den bedst egnet tilberedt.
Men i første omgang skal de i jorden. Her ses Lone, Frida, Jens-Peter, Jacob og Henrik(i traktoren) i gang med plantemaskinen.
De skarpe observatører vil påpege, at det da vist nok er salat i bakkerne, men kålen bliver plantet på samme måde. Altså, ved at små stiklinger ved hjælp af en skive bliver placeret på en lige række. Præcision er afgørende for at lette lugning af ukrudt omkring afgrøden og i forbindelse med høsten.

Det er disse små planter der over 11 - 12 uger vokser sig til fuldvoksne kål. Efter de er plantet bliver de overdækket med fiberdug. Fiberdugen luner, holder på fugt og beskytter mod haren og kålsommerfuglen.

Nyt hoved her på siden

Frida skal være i praktik på Krogerup Avlsgaard fra april og sommeren over, så hende vil I høre mere til her på bloggen med nyt om spidskål/broccoli, krydderurter og timian. Frida er studerende på KU-science og læser plantevidenskab. Men nu skal vi lige have skrabet sneen af jorden, før vi kan komme rigtig i gang med sæsonen.

Fortidens frø - sæsonen 2014 på Krogerup

Der har været dyrket gamle sorter hos Aarstiderne på Krogerup Avlsgård. Der er blevet holdt øje med hvordan de vokser og gror, og der er blevet smagt af både fagfolk og kunder I butikken. Der er bestemt stor forskel imellem smage i forskellige sorter af den samme art.

På Aarstidernes to gårde dyrker vi i samarbejde med forskere og museer et udvalg af gamle sorter for at bevare og afprøve deres dyrkningsevne og madkvaliteter, med særligt blik for de økologiske vilkår. Fælles for de sorter vi forsøger at dyrke er at de tidligere er blevet dyrket forskellige steder i Danmark fra 1940´erne og fremefter. Derved forsøger vi gennem projektet at bevare vores genetiske arvemasse og få øje på grøntsagernes forfædre - vi søger fortidens frø for at få øje på fremtidens mad.

Broccoli på markerne i Barritskov.

Mad er medicin Et gammelt ordsprog  »lade mad være vores medicin og medicin være vores mad«.

Broccoli er sprængfyldt med vitaminer og mineraler, blandt andet C-vitamin, K-vitamin, A-vitamin, B-vitamin, E-vitamin, folinsyre, jern, calcium, fosfor og magnesium. Broccoli har størst potentiale, når det gælder forebyggelse af kræft, da broccoli indeholder mange af de kræftforebyggende plantestoffer, som kål iøvrigt generelt har mange af.

Om sommeren har man ofte fornemmelsen af, at broccoli går i blomst, bare man vender ryggen til den.  Derfor skal der høstes når de ser klar ud, og ikke dagen efter. Men det er vigtigt at få ­høstet dem, mens broccoli-hovedet er helt knyttet.

 På de to første billeder er det broccolien Basto.

Den er meget fast, og er ikke blevet så stor og har ingen sideskud. Den smager af sommer, har en frisk, sprød, lidt nøddeagtig smag, og er en meget mild broccoli. Den er lidt bitter i eftersmagen, men kan nemt spises rå.  



Broccolien Stolto, er meget anderledes end Basto. Den var hurtig gået i blomst, og voksede lidt "vildt", der er mange sidskud. Den er ikke så pæn at se på, men til gengæld er smagen helt i top.

Den er så mild, sprød, frisk og når man spiser stokken, smager sideskuddene de af ærter. En broccoli, som man kan bruge det hele af, og som er rigtig god i rå tilstand.

Broccolien Stolte, med de små gule blomster. Man kan se, at den er meget "løs" i blomsterhovedet, i forhold til Basto. Men det har på ingen måde noget med smagen at gøre.

Sideskud fra Stolto.

Store smagedag i Barrit

 Masser af persille, purløg, persille, oregano, kommen og broccoli har vi smagt os igennem, anmærket de fine nuancer, de tørre fornemmelser, de bitre oplevelser, de fascinerende parfumeringer, varierende sprødheder og smagfulde varianter. Munden og svælget tæt på medtaget af de mange fornemmelser. Nu skal resultaterne igennem computerens statistik, så vi kan se, om vi har oplevet smagene ens, meget forskelligt eller bare diffust. Jeg er meget spændt.

Plantning af Spidskål og Broccoli

Så er tiden kommet til at de mange småplanter af spidskål og broccoli vi såede tidligere på foråret skal plantes ud i marken.

 

Spidskål og broccoli er nogle af de grønsager de fleste af os har smagt og hørt om. I projektet Fortidens Frø, som udføres på Barritskov, arbejdes der ikke blot med én sort, her afprøves en række forskellige gamle sorter af grønsagerne.

Af broccoli bliver der plantet 2 sorter: 

Stolto og Basto

Af spidskål plantes der 5 sorter:

 Bigal, Wakker, Erstling Ernova, Jersey Wakefield, Jeka og Charleston Wakefield Mitol. Umulig lange navne de to sidste.

Forsøgsmarken bobler og spirer

 Det hele pibler frem i marken i denne helt formidabelt fremragende forsommer. De fleste sorter er startet i drivhuset som småplanter, og er nu plantet i marken.

Det har været et tørt og varmt forår og juni er startet aldeles varmt. Godt at vi i grønsagsmarken selv er herre over regnmængderne.

Broccoli og spidskål ligger under fiberdug, så de ikke bliver ædt af kålsommerfuglens larve. Et trick, som mange haveejere burde lære, så ville de undgå mange ærgelser.

Porrerne er ikke nået helt ud i marken. Det bliver først på fredag.

Kørvel er vi spændt på. Det er flotte sorter, der er med.

Og så er der alle de andre, såsom løg og oregano og meget mere.

Åbent hus i Årslev

Åbent hus på Institut for Grønsager, hvor vi så på enormt mange spidskål. De så umiddelbart ret ens ud, men kom vi nærmere på, fik dem skåret over og smagt på dem, så er der rigtig mange forskelle!

GISP - Vand mig!

De nyplantede småplanter i forsøget gisper efter vand med deres små rødder, der ikke er fuldt udviklet endnu. Det er d. 1. juni, temperaturen føles som 30 grader, solen bager, og vejret er tungt. Vi måtte have vandingsudstyret frem. Pyha! Længst ovre til højre står Spidskål og Broccoli, som er et nyt projekt. Spændende at se, hvordan de arter sig.