Viser opslag med etiketten Smagning. Vis alle opslag
Viser opslag med etiketten Smagning. Vis alle opslag

tirsdag den 7. juli 2015

Timian

Timian, er ikke bare timian. Der findes dusinvis varianter af timian. Forskellige farver, former, størrelser, blomster i pink, lilla og lyserød, og forskellig vokse måde (nogle er meget krybende, mens andre vokser sig til store bløde puder, andre vokser opret og bliver nemt 30 cm høje.

Timian er vi fortrolige med, men dog forsigtige med at bruge. Urten optræder traditionelt i mange af de gammeldags retter, frikadeller, sammenkogte retter og gule ærter.

Man kan dog få en helt anden frisk smag, når man bruger den som grønt drys, end når den har kogt i flere timer. Den er rigtig god at bruge med bælgfrugter, hummus, kikærter, salater og sammen med fisk, især røget fisk.
De friske blade af timian kan drysses over dine måltider. Hele den lidt træede stængel kan også koges med i varme retter og siden fiskes op. Vær opmærksom på, at smagen bliver stærkere ved opvarmning. Den kraftigt smagende krydderurt går godt i spænd med andre Middelhavsurter som f.eks. rosmarin og laurbær, basilikum og oregano. Timian smager også godt sammen med enebær til vildt.
Den er et must i en suppekvist, pepper pølser op og kæler for kødretter som fjerkræ og lam. Timian kan også bruges i marinader og som smagsgiver i krydderolier.

Man kan nemt tørre timian, og den mister heller ikke så meget smag, som de fleste krydderurter gør, når de bliver tørret. Men timian kan stå hele vinteren udenfor og kan også nemt stå indenfor i en potte hvis det ikke er for varmt.

I de forædlede sorter er smagen skarpere.  Mens de vilde sorter er meget milde med en bredere sammensat smag ( med flere smagsnuancer ) 

De forædlede sorter passer bedst til de " tunge "retter, hvor der er smag i retten, feks. røgede produkter og supper. Mens de vilde sorter bedst bruges til milde retter,eller i rå tilstand.


Opbevaring
Afskåret timian opbevares i plastpose i køleskabet og har mest smag og aroma de første par dage. Har du mange timiankviste, så hæng dem til tørre og opbevar dem derefter mørkt og tørt. Så kan du altid drysse timian i vinterens gryderetter og supper.

Timian er sund fordi, den er fuld af betændelseshæmmende stoffer, som lindrer infektioner i luftvejene.

Samtidig forsyner timian kroppen med masser af C – vitamin, jern og kalcium, som alle styreker immunforsvaret, knogler og holder dig frisk. Selv små mængder af timian bidrager markant til din sundhed, især hvis den er frisk.

Langt tilbage i tiden har mennesker brugt timian som lægeplante, hvor den siges at kunne kurere hoste, og styre folks livsmod.

Opskrifter fra Aarstidernes hjemmeside er:





Det er utroligt let at have med timian at gøre. Vil man selv formere, kan alle arter frøformeres – i væksthus i marts, på friland i maj. Især havetimian frøformeres så let, at den breder sig som et selvvalgt »ukrudt« i haven. Alle de krybende arter og sorter lader sig let formere ved deling, og det kan stort set lade sig gøre året rundt, men efterår og forår går det lettest. De kan alle stiklingeformeres. Det kan gøres om foråret. Har man drivhus, kan man næsten gøre det, når det passer én.

Voksesteder for timian er heller ikke et problem. Timian vokser i næsten al slags jord, men for alle timian gælder, at jorden skal være veldrænet. Hvis de står og sopper i vand, er det den sikre død.

Vil man holde sine timian som tætte dværgbuske og sikre, at de ikke bliver ranglede og bare forneden, skal de beskæres.

Efter at de er afblomstret, klippes de ned, ikke i bund, men ned i det grønne. De vil så bryde og blive flotte og tætte. Det kan gøres i begyndelsen af efteråret, eller om foråret.

På Timiankig!

mandag den 15. juni 2015

Smag med nye øjne



Her i juni fik vi fint besøg af professionel smager Lisbeth Ankersen fra InnovaConsult. Vi benyttede lejligheden til at lære nye måder at smage på. Lisbeths metode er at træne evnen til at sætte ord på de smage, man mærker og få adskilt duft, smag og konsistens. Egentlig en simpel metode. Resultatet var at vi fik langt flere udtryk i brug for at beskrive den samlede smagsoplevelse.
Vi udsatte os selv, Agrotech og Lisbeth for et udvalg af krydderurterne i deres allermest smagfulde og saftige periode her efter en kold og sen forsommer. Resultatet kan ses her i skemaet.

Smagstest af persille, purløg og kørvel

Purløg tilhører løgfamilien og kørvel og persille tilhører skærmplanterne. De to grupper af planter producere ikke aromastoffer på samme måde som urterne fra læbeblomstfamilien som f. eks timian, lavendel, mynte o.s.v. Purløg, kørvel og persille anvendes normalt i salater, dressinger, saucer eller som drys over smørrebrød eller alverdens retter. For disse urter er struktur, det visuelle udtryk og frisk smag vigtige paramtre. Vi bedømmer på en skala fra 1 - 3. 

Purløg:

Balke: Duft 1, smag 2, struktur 2, visuel 2
Denne vilde sort smagte af klassisk purløg, med en rå løgsmag og så havde den en lille snert af iceberg salat.


Agersø: Duft 1, smag 2, struktur 2, visuel 2
Denne vilde sort havde en snert af sødme, som når man bager løg, samt toner af peber og karse.




Aarslev nr. 5Duft 1, smag 2(3), struktur 2, visuel 2
Denne forædlede purløg var meget mild og sød i sin smag. Den kunne næsten anvendes som "snackpurløg", men har ikke den skarpe løgsmag som man forbinder med purløg. I forhold til sødmen giver vi den 3 i smag.




Aarslev nr. 6Duft 1, smag 2, struktur 2, visuel 2
Denne forædlede sort havde i højere grad den klassiske purløgs skarphed og bitterhed.



Samlet adskilte purløgene sig ikke særligt meget, som ses tydeligt i de ens karakterer. Dog var det interessant, så meget sødme som Aarslev nr. 5 havde. Det åbner op for andre anvendelses muligheder for den sort. Måske snack-purløg ligesom man spiser snack-peberfrugt?

Kørvel

Kruset CurlaDuft 2, smag 3, struktur 2, visuel 3
Desværre havde vi ikke andre kørvelsorter at sammenligne med, da planternes vækst havde været for ringe. Så i dette tilfælde måtte kokkene trække på deres tidligere erfaring med kørvel.

Denne kørvel var særdeles kraftig smagende og duftende. Den havde den klassike lakrids og anis, samt flotte blade og et strejf af citrus.


Persille:



DelikatDuft 1, smag 2-3, struktur 2, visuel 1
Sorten havde strejf af skorzonerrod og fennikel. Den havde en "delikat" smag, som måske har givet den navnet?

OptimaDuft 1, smag 2, struktur 2, visuel 1
Sorten havde svag smag af karse, lidt sødme og citronskal.

BravourDuft 1, smag 2, struktur 2, visuel 1
Lidt sød og kålagtig.

CurlinaDuft 1, smag 1, struktur 2, visuel 1
Havde snert af lakrids, græs og enebær.

ParusDuft 1, smag 2, struktur 2, visuel 1
Havde blød karsesmag, hængende kraftig eftersmag og en snert af strandkål.

Det gjorde sig gældende for alle persille, at de høj grad smagte af kruspersille. Med timian testen var der sorter der ikke mindede om timian, men her var man på intet tidspunkt i tvivl. Med hensyn til struktur og det visuelle skilte de sig meget lidt ud fra hinanden. Derfor blev smagen det afgørende parameter, som samlet set betyder at sorten "Delikat" er testvinder.


onsdag den 10. juni 2015

Smagstest af timian

Timian tilhører læbeblomstfamilien, som er kendetegnet ved produktion af aromastoffer og en krydret smag. For nogle af sorterne kan man kun anvende blomst, blad og/eller stængel. For andre sorter kan hele planten bruges. Dernæst er der stor formvariation og flere forskellige farver. I vurderingen vælger vi derfor at kigge på følgende parametre: Duft, smag, struktur og visuelt udtryk, som vi vil bedømme på en skala fra 1 - 3:
Her smagsdommerne i aktion.



Tommerup: Duft: 2-3, smag 3, struktur 3, Visuelt 3
Dette var samlet set den sort, som vi forbandt mest med timian, som vi kender det. God aromatisk duft og stærk krydret smag, som var stærkere end de andre sorter. Tommerup vokser i højden hvor de tre andre er krybende planter. Det betyder at stilken er hård, men bladene lader sig stadig let rive af.



Sønder Vissing: Duft: 2, smag 2, struktur 3, Visuelt 3
Smagen var ikke klassisk timian, men havde toner af lakrids, enebær, græs og snert af persille. Stængelen er relativt blød og hele planten kan hakkes og anvendes.



Vrads: Duft: 1, smag 1, struktur 3, Visuelt 3
Smagte heller ikke af timian, men en speciel smag der kunne mindre om strandkål, karse og persille. En ret speciel timian i forhold til smag, men meget flot struktur og visuelt udtryk. Den egner sig godt som pynt med flotte blade, stængler og fine små lilla blomster.




Gødvad: Duft: 2, smag 1-2, struktur 2, Visuelt 2
Havde heller ikke smag af klassisk timian, men toner af peber, karse og lakrids. Denne sort havde en del mere stængel og mindre blad, end Vrads og Sønder Vissing.



Samlet er Tommerup testvinder, pga. af god krydret duft og smag, og fordi den smager som vi har vænnet os til. Bladene kan let rives af og den kan både bruges som pynt eller som smagsgiver på brød og i forskellige retter.

De tre andre timianer er af de krybende slags, de mere vilde udgaver hvor stængelen er blødere. Her kan hele planten anvendes, men til gengæld er smag og duft langt bredere og sammensat  og ikke nær så kraftig som Tommerup.

torsdag den 2. april 2015

Kørvel smagning

Svend, Ole og Mie i Aarstidernes køkken på Barritskov

På Barritskov har vi smagt på kørvel fra vores projekt "Bæredygtig Udnyttelse af Gamle Frøformerede Danske Krydderurter". Svend og Chris, som står for projektet, har bedt kokkene Ole og Mie om at smage med. De to sorter der blev smagt på var: Kruset Curla og Almindelig Reno. I efteråret blev begge sorter taget op af forsøgsmarken og derefter flyttet ind i drivhuset for at overvintre.  Det gjort vi for at sikre os, at vi havde planter nok til at høste frø fra. Krydderurter dyrket i drivhus har ofte mindre smag, end krydderurter dyrket under åben himmel.      
Det viste sig, at der stort set ikke var nogen forskel i smagen på de to kørvelsorter, udover at "Kruset Curla" var en anelse mere kraftfuld. Vi smager også på det 2015-hold, som bliver plantet udenfor i løbet af maj måned.  Jeg forventer en kraftigere smag af begge sorter, når de få lov at være udenfor.   

fredag den 19. december 2014

Årets sidste smagning


Lige op til jul skyllede vi munden godt og smagte på de rå løg, vi nu har dyrket i 3 år. De gamle løgsorter har overraskende stærke smage, selv her ind under julen, så vi måtte tage mange dybe vejrtrækninger. Resultatet af 2 gartnere og 2 kokkes vurderinger kom således ud!
  
Hav en god og løgerlig jul!

mandag den 24. november 2014

Fortidens frø - sæsonen 2014 på Krogerup

Der har været dyrket gamle sorter hos Aarstiderne på Krogerup Avlsgård. Der er blevet holdt øje med hvordan de vokser og gror, og der er blevet smagt af både fagfolk og kunder I butikken. Der er bestemt stor forskel imellem smage i forskellige sorter af den samme art.



På Aarstidernes to gårde dyrker vi i samarbejde med forskere og museer et udvalg af gamle sorter for at bevare og afprøve deres dyrkningsevne og madkvaliteter, med særligt blik for de økologiske vilkår. Fælles for de sorter vi forsøger at dyrke er at de tidligere er blevet dyrket forskellige steder i Danmark fra 1940´erne og fremefter. Derved forsøger vi gennem projektet at bevare vores genetiske arvemasse og få øje på grøntsagernes forfædre - vi søger fortidens frø for at få øje på fremtidens mad.







Jordskokker - Smagning i Gårdbutikken på Krogerup Avlsgård

Vi har valgt 6 af de 19 sorter ud til smagning i gårdbutikken. De udvalgte sorter hedder 'Krogerup', 'Rema', 'E. C. Søndersø', 'Maria' 'Dwarf' og 'K24'. De blev gravet op dagen før og der blev smagt og fortalt af stifter Søren Ejlersen og driftsleder Henrik Helweg-Larsen.

På Aarstidernes to gårde dyrker vi i samarbejde med forskere og museer et udvalg af gamle sorter for at bevare og afprøve deres dyrkningsevne og madkvaliteter, med særligt blik for de økologiske vilkår. Fælles for de sorter, vi dyrker er, at de tidligere er blevet dyrket i Danmark fra 1940´erne og fremefter. Derved forsøger vi gennem projektet at bevare vores genetiske arvemasse og få øje på grøntsagernes forfædre - vi søger fortidens frø for at få øje på fremtidens mad.

Kunderne fik mulighed for at smage de 6 udvalgte sorter og der blev sammen med Hortonom Line Jensen, talt om forskelle i smag og udbytte og om sundhedsmæssige forhold. Bla. om hvordan sukker bliver lagret i jordskokkerne som stoffet inulin fremfor stivelse (som i f.eks. kartofler). Inulin nedbrydes ikke af den menneskelige organismes fordøjelsesenzymer, men kan nedbrydes af den mikrobiologiske flora i colon. Derfor betegnes inulin som et præbiotisk stof og anses for at være sundhedsfremmende komponenter i kosten. Desuden betyder det, at det er et ideelt sødestof til folk med f.eks. diabetes. Ydermere, har jordskokker et højt indhold af C- og K-vitamin.


6 ud af de i alt 19 sorter som har været dyrker på Krogerup Avlsgård i år. Variationen er stor i både udseende og smag.


Diversiteten var tydelig både i smag og udseende. Sorten 'Maria’ er mild og nøddeagtig og gør sig godt i en frisk salat, hvor sorter som ‘Dwarf’ gør sig godt bagt. Aarstiderne vil I fremtiden opformere 4 af de gamle sorter, nemlig ‘Krogerup’, ‘Maria’, ‘Rema’ og ‘E. C. Søndersø’.


Dagen før fremvisningen var Hortonom Line Jensen og Driftsleder Henrik Helweg-Larsen i marken for at grave de 6 udvalgte sorter op. Som det tydeligt ses på billedet neden for, er udbyttet til tider helt overvældende. Det er imponerende hvordan én enkelt jordskok kan give så meget tilbage. En rigtig klimaafgrøde. Så længe knoldende bliver i jorden, kan de sagtens overvintre. Frost er noget nær det eneste, der kan tage livet af en jordskokkeknold.

Udbyttet fra 'Rema' er imponerende. Én knold er blevet til så mange.

Knoldene blev taget med ind og sammen med Søren Ejlersen fik vi en snak om de gode egenskaber ved jordskokker: http://www.madbio.com/19-sorter-jordskokker

Endnu engang bliver man imponeret over egenskaber og diversitet hos planter. Og for at citere Søren Ejlersen "Planter er magiske!"