Urter, kompost og plancher går på biblioteket

Der er tema om økologi på biblioteket i Humlebæk i anledning af 25 års jubilæet for det røde økologimærke. I den forbindelse bidrager Aarstiderne med en kasse krydderurter til fremvisning og en serie af plancher. Plancherne fortæller bl.a. om cirkelkompost projektet der foregår på Krogerup Avlsgaard i Humlebæk.

I danmark har vi helt specifikke regler man skal overholde for at blive godkendt som økologisk landmand. Reglerne vedrører bl.a. dyrkning, ukrudtsbekæmpelse, dyrevelfærd og udelukker brug af pesticider samt kunstgødning. Aarstiderne overholder naturligvis alle disse regler, men vi er interesseret i at udvikle det økologiske landbrug yderligere.

På billedet ses Frida og Jacob igang med at sætte plancherne op.

På plancerne kan man læse om kompostprojektet "Cirkelkompost" og "fortidens frø - fremtidens mad". Cirkelkompost handler om naturpleje kombineret med produktion af kompost til økologisk produktion af fødevarer. Det er en kombination af naturforvaltning og fødevarer produktion.

Krydderurtejagt på Landbrugsmessen

Bettina har overblikket

I søndags var vi på Landbrugsmessen ved Gl. Estrup.  Bettina fra Dansk Landbrugsmuseum havde skabt  krydderurtejagten og Franc og mig fra Aarstiderne kom med planter fra projektet "Bæredygtig udnyttelse af gamle frøformerede danske krydderurter" samt timianprojektet.  Det blev en god dag med mange deltagere. 



Anne fra Agrotech sørger for at folk kun dufter og ikke kigger i "Duftkassen"

 Deltagerne måtte kigge, røre eller dufte sig frem til, hvad de forskellige krydderurter hedder. For hver af de 7 opgaver fik de 3 valgmuligheder.

Kan du se at det er kørvel?  Mange mente, at det var koriander.

Opgave nr. 3 og 5 som var kørvel og kommen var meget svært for de fleste deltagere.



Med blindbrillerne på trækker Oline en vinder hver time. 

For at komme med i lodtrækningen om at vinde en Frugtkasse fra Aarstiderne skal man havde svaret rigtig på alle de 7 opgaver.

Her er de rigtige svar!

Bevarelse af biodiversitet - Frøbanker

Biodiversitet er et ord or et begreb som bliver vigtigere i takt med snakken om klimaforandring. Men hvorfor er det vigtigt og hvad gør vi for at bevare arterne?

På Aarstidernes to gårde dyrker vi i samarbejde med forskere og museer et udvalg af gamle sorter for at bevare og afprøve deres dyrkningsevne og madkvaliteter, med særligt blik for de økologiske vilkår. Fælles for de sorter vi forsøger at dyrke er at de tidligere er blevet dyrket forskellige steder i Danmark fra 1940´erne og fremefter. Derved forsøger vi gennem projektet at bevare vores genetiske arvemasse og få øje på grøntsagernes forfædre - vi søger fortidens frø for at få øje på fremtidens mad.

Hvorfor har vi brug for biodiversitet?

Biodiversitet er essentielt for den globale fødevaresikkerhed. En øget diversitet af gener imellem arter repræsenteret i både racer af husdyr og sorter af planter, reducerer risici for sygdomme og øger potentialet for at tilpasse os til klimaforandringer. Mere end 70.000 plantearter bruges i både traditionel og moderne medicin og det menes at flere planter har potentiale i fremtidens medicin. I alt er værdien af det globale økosystem vurderet til en værdi af 95- 390 billioner kroner.

Allerede først i det tyvende århundrede blev Nordiske eksperter klar over tabet af genetisk diversitet, men betydningen af racer og sorter blev først tydelig da nogle sorter allerede var forsvundet fra markerne. Den samme tendens ses i flere lande som det også ses i figuren nedenfor. I løbet af bare 80 år er diversiteten af dyrkede grønsager faldet drastisk.

Biodiversiteten er faldet drastisk over de sidste 80 år. Dette er fra en Amerikansk undersøgelse men billedet er generelt.

Frøbanker

Ifølge FAO’s handlingsprogram for genetiske planteressourcer og FN’s konvention om biologisk mangfoldighed har medlemslandene forpligtet sig til at beskytte alle genetiske ressourcer, både de vilde og de dyrkede, dyreracer og dyrkede plantesorter, samt at benytte dem bæredygtigt.

Det nordiske genressource center Nordisk Genbank (NordGen) blev oprettet i 1979 i Sydsverige. Centerets formål er at bevare dyreracer og plantesorter tilpasset de nordiske lande for derved at sikre den genetiske diversitet. På den måde forsøger man at sikre fremtidens behov indenfor fødevareindustri, opdræt og forskning. Samlingen indeholder forskellige racevarianter, ældre lokale racer og sorter samt deres vilde slægtninge. Lokale plantesorter bevares bedst ved at dyrke dem i landbrug eller haver i den region eller så tæt på, hvor de oprindeligt kom fra. De kan også dyrkes i laboratorier i reagensglas med kunstige substrater.

Svalbard Global Seed Vault

En global frøbank, der tjener som reservelager for frøbanker verden over, blev etableret i et fjeld på Svalbard i 2008. Svalbards genbank bliver sommetider kaldt Noahs Ark, og indeholder blandt andet frø fra alle vigtige afgrøder. Her bliver frøene bevaret under kontrollerede forhold, der fordrer langsom vækst, eller dybfrosset i flydende kvælstof. Udbredelsen af økologiske landbrug har forbedret mulighederne for at bevare forskellige dyrkede plantesorter. Lokale varianter passer bedre til økologisk landbrug end almindeligt landbrug, da de er mindre afhængige af gødning end de moderne varianter.

At samle frø ind fra gamle og nye sorter er et stort arbejde. Dog kan det vises sig at være arbejdet værd hvis vi i fremtiden finder svar på behandling af sygdomme og underernæring samt kan fremelske nye sorter til fremtidens landbrug hvor der skal tages hensyn til ressourcer og klimaforandringer.

Lær mere om biodiversitet

http://norden.diva-portal.org/smash/get/diva2:700903/FULLTEXT01.pdf

https://www.iucn.org/iyb/about/biodiversity/

Jordskokker - en kæmpe plante

Jordskokker og efterår høre sammen. 

Klon samlingen på Krogerup Avlsgård, med sine 19 typer, står flot i år. Vand og sol har gjort deres, Komposteret vegatabilsk materiale er brugt som gødning og jordforbedring.

I det tidlige forår valgte vi at flytte hele samlingen og lægge de sundeste knolde. Det har betydet at skokkerne står utrolig flot. Op mod tre en hall meter høje. De blomstrendes typer tiltrak meget opmærksomhed i august - september. 

For at undgå sammenblanding, har vi valgt at have et helt tomt bed mellem hver type. Det giver gode muligheder for at gå ind mellem rækkerne. Vi har haft mange gæster på rundvisning hen over vækst sæsonen, der imponeret har stiftet bekendskab med de høje og kraftfulde planter.

Dwarf er en helt speciel jordskokke klon, der ikke har sine søstres voldsomme vækst. Her ses den i september omgivet at ca 20 cm højt grøngødning. Alligevel formår typen, der har violet-rødlige knolde at give et ganske pænt udbytte.

Enkelte planter bliver angrebet af svampesygdomme i rødder og knolde og falder omkuld. Visse klon-typer er mere modtaglige end andre.

Smagning af blomkål og spidskål.

 Den 31 august, blev der holdt Høstmarked på Barritskov. I teltet var der forklaringer og smagsprøver og fortællinger fra marken. I løbet af dagen, var der rundvisninger med en tur i marken.

         Man kunne smage, og se den store forskel på de forskellige sorter af blomkål og spisdkål. Her er det Gitte fra AgroTech, der forklarer.

Krydderurter

Purløg: 102 og 103 Årslev nr 6. 

I starten af maj modtog vi persille, oregano, kørvel og purløg-planter fra Barritskov, hvor Chris har sået og dyrket dem i drivhus de første uger. 

Vi har i år følgende krydderurt-sorter til afprøvning:

6 sorter af Purløg

7 sorter af persille

2 sorter af kørvel

1 sort af oregano

Plantekasser med de 6 typer purløg

Den 9 maj afholdt vi en “personale dag” med plantning som tema, så de fleste kokke og administrative medarbejder på Krogerup deltog i plantning og såning. I den forbindelse plantede vi persille, oregano, kørvel og purløg i store plantekasser, så mange havde “hands on” og fik hørt historien om gen-resurser, Nordgen og Fortidens frø-fremtidens mad. Det blev en skøn dag med meget jordforbindelse. Efterfølgende har vi haft flere grupper på rundvisning der har beundret samlingen. Bla et internationalt hold fra Kbh. Universitet, der arbejder med bl.a. gen-ressurser.

Persille kort efter udplantning.

I hele ugen efter regnede det dagligt, så alle planter har fået godt fat og snart er plantekasserne med infoskilte klar til at blive flyttet til Krogerups gårdsplads, hvor de bliver set af gårdens mange gæster og når tiden er inde høstet, vurderet, tilberedt af vores kokke og siden serveret for gæster og personale. 

  

Kørvel nr 101 Kruset Curla, sat i Krogerups kompostjord.

7 sorter af persille i plantekasser klar.

Purløg:
101 Årslev nr 14
102 Årslev nr 5
103 Årslev nr 6
104 Agersø
105 Svaneke (101)
106 Balke

Oregano:
101 Svaneke


Persille:
101 Parus
102 Bravour
103 Curpa
104 Darki
105 Delikat
108 Ekstra Moskruset
110 Curlina

Kørvel:
101 Kruset Curla
102 Almindelig Reno


Mvh Henrik / Krogerup Avlsgård

Purløg fra sidste år blomstrer i maj. Det kan være svært at få brugt det hele inden den smukke blomstring.

Oregano efter vinter

Oreganoplanterne står friske efter vinteren, så nu har vi igen i år planter, der kan producere frø til NordGens samling. De skulle jo nødig løbe tør!

Bevaring og udforskning af gamle nordiske sorter

Så er vi nået et godt stykke ind i 2014 og her kommer en lille opsummering af vores projekt Fortidens Frø.

Fortidens frø er et projekt om udforskning, genopdagelse, afprøvning og dyrkning af tidligere benyttede grøntsagssorter.

På Aarstidernes gårde forsøger vi at dyrke de gamle sorter i samarbejde med Aarhus universitet, Dansk landbrugsmuseum og Agrotech for at bevare og afprøve sorternes dyrkningsevne, med særligt blik for den økologiske dyrkning. Vi afprøver sorter af broccoli, spidskål, hvidkål, jordskokker, peberrod, løg og porrer samt diverse krydderurter.

Fælles for de sorter vi dyrker er, at de tidligere er blevet dyrket forskellige steder i Danmark fra 1940´erne og fremefter. Mange af de krydderurter og grøntsagssorter, der tidligere blev dyrket er i dag gået ud af produktion og der dyrkes langt færre sorter end tidligere. Mangfoldigheden  inden for arterne er dermed svundet. En større biodiversitet inden for arterne er af stor betydning, da det blandt andet er med til at øge chancen for, at nogle af sorterne er modstandsdygtige overfor sygdomme. En større genetisk diversitet vil også give en større forskellighed i smag, næringsindhold og andre kvalitetsparametre, der kan være vigtig for fremtidens avl.

Sådan forsøger vi gennem projektet at bevare vores genetiske arvemasse og få øje på grøntsagernes og krydderurternes forfædre - vi søger fortidens frø for at få øje på fremtidens mad.

Marken på Aarstidernes gård i Barritskov; Persille, purløg, kommen og oregano (under nettet) fra sidste års såning.

Jordskokker i April

 Optagning med frilægger og håndkraft.Sortering inden lægning.

Det er blevet tid til at flytte samlingen af de 19 kloner. Efteråret gav en meget stor vækst på næsten alle klonerne. Dog havde Nr 15 Dworf (Dværg) fået meget konkurrence af kvik. Men der var et pænt udbytte alligevel.

I forbindelse med optagningen foretog vi en smags test af de 4 sorter vi i forvejen havde udpeget til op-formering i Aarstiderne regi. Dværg er en bordeaux-rød type der er lav i vækst mens knolden kan være af samme størrelse som de andre kloner. Dwarf smager ganske udmærket.

De andre tre typer, Nr 19 Krogerup Klone, Nr 1 Rema og Nr 18 E.C. Søndersø var alle begyndt at spire og dermed var de blevet lidt træede, mindre søde og sprøde. Holdbarheden er i øvrigt god og de er alle sunde og giver gode udbytter.

Vi har lagt et større areal med de 4 udvalgte typer, så der er noget at teste og høste af, uden at det går ud over selve samlingen.

Mvh Henrik Helweg-Larsen

Lægning, semi maskinelt.

Kraftfulde timian

Timian er en af de ældste krydderurter vi kender til. På græsk hedder det Thymus som betyder kraft, -et navn der fortæller meget om plantens anseelse gennem historien. Særligt i middelalderen så menneskene denne krydderurt som særdeles kraftfuld og man mente dengang at pest kunne undgås ved at bære timian på kroppen.  Igennem tiderne har timian været brugt mod alskens dårligdomme; diarré, hoste og tømmermænd, bare for at nævne nogle få.

For at genfinde og fastholde en del af fortidens genetiske rigdom, deltager Aarstiderne i et projektet "Gamle danske frøformerede lokale sorter af timian" i samarbejde med Dansk Landbrugsmuseum og AgroTech. Vi har nu modtaget frø fra 12 sorter af vild dansk timian fra den Nordiske genbank og de skal snart sås her på Aarstidernes gård i Barritskov. Timiansortene skal følges under hele væksten, hvor planternes konkurrenceevne over for ukrudt, sygdomsmodtagelighed, overvintringsevne og udbytte skal registreres.  Da frømængden er lille, skal timiansorterne desuden opformeres, så der for eftertiden kan gemmes flere timianfrø i genbanken hos Nordgen.

De 12 timiansorter der skal dyrkes, er fundet rundt omkring i Danmark lige fra Gammelgab ved Nørre Nebel til Bornholm og desuden er en enkelt sort fundet helt oppe på det sydvestlige Island.

Navnene på sorterne og stedet hvor de er fundet kan ses nedenfor:

GAMMELGAB PL2003 fundet vild/semi-vild ved Gammelgab ved Nørre Nebel

HENNE PL2003 fundet vild/semi-vild ved Henne Strand

STORA DIMON SS1001 fundet vild/semi-vild i tørt og bjergrigt habitat på det sydvestlige Island

SØDER VISSING PL2003 fundet semi-vild i Søder Vissing ved Silkeborg

HOLBÆK MUSEUM GB2002 fra det lokalhistoriske museum i Holbæk

TOMMERUP GB2002 stammer fra Havdrup ved Roskilde, men vokser nu i en have i Tommerup på Fyn

GØDVAD PL2003 fundet vild/semi-vild i Gødvad nær Gudenåen

VRADS 16 PL2003 fundet semi-vild i Vrads syd for Silkeborg

VRADS 17 PL2003 fundet semi-vild på en sti nær den gamle banegård i Vrads syd for Silkeborg 

VRADS 18 PL2003 fundet semi-vild på en sti nær den gamle banegård i Vrads syd for Silkeborg

NØRRE NEBEL PL2003 fundet vild/semi-vild i Nymindegab

YPNASTAD SS0401 fundet vild/semi-vild ved en stensætning ved den historiske gruppe af bautasten Hellig-kvinde på Bornholm

Vi glæder os til at få sået de forskellige sorter og se hvordan de udvikler sig.

NYTÅR

Vi sender hermed en hjertelig og genetisk hilsen med alle gode ønsker for det nye år fra de gamle frø og sorter! Her midt i juleferien er de fleste af os gået i frø, om man så må sige! Vi ligger i frysere i Alnarp i Sverige, i permafrost på Svalbard eller i små poser på tørre og lune hylder ude på gårdene (løg, porrer, broccoli, spidskål, kommen, purløg og persille). Nogle få af os ligger i hvilestilling som knold i jorden og venter på vinteroptagning (jordskok og peberrod). Atter andre er flerårige og står i marken og lader som om, vi ikke fryser. Vi sætter nemlig først frø i år 2, så vi må bevare jordkontakten vinteren igennem for at sikre næste års afkom (oregano og kørvel). Fælles for os alle er, at vi ligger her for at samle kræfter, så vi i 2014-sæsonen virkelig kan få vist jer, hvad vi kan! Bare fordi vi er gamle frø, kan vi stadig bruges, mener vi jo selv! Så bare kom an, vi ses næste år! Så læg vejen forbi på Barritskov, Krogerup Avlsgaard, Årslev Forsøgscenter eller Dansk Landbrugsmuseum og hils på - nyd vinteren så længe!

Fra alle frøene, de overvintrende og knoldene.
(På billedet kan du tage afsked med rødkålen, der sammen med majroer og radisser slutter deres deltagelse i Fortidens Frø efter 3 gode år!)

NORDGEN

NordGen - the Nordic Genetic Resource Center - er en nordisk organisation dedikeret til at konservere genetiske ressourcer. I dag har de omkring 750.000 frø af forskellige arter, som er lagret i en arktisk frøbank.
De fleste af disse frø stammer fra gamle sorter, fra tidligere tiders dyrkning - som ikke længere bruges i dagens landbrug -, frugtavl og gartneri. Men de repræsenterer et stort potentiale, rigt på genetiske ressourcer, farver, smage, former, vækstmåder og så meget mere!

For at genfinde og fastholde en del af fortidens genetiske rigdom deltager Aarstiderne i flere projekter med afprøvning af dyrknings- og smagskvaliteter blandt nogle af arterne.

Nordgen har en database, som indeholder alle de informationer, de har på de forskellige sorter samt de egenskaber, der registreres i afprøvninger. I vedlagte oversigt findes basisdata for de sorter, der er afprøvet i 2013 hos Aarstiderne på Barritskov og Krogerup Avlsgaard:
Nordgen - Sortsoversigt

Persille-smagning

Så blev det tid til den store smagsdyst de forskellige persillesorter imellem. Det var en hård konkurrence mellem sorten Driva og Curlina der blev dømt af en kyndig flok gæster på årets høstmarked her på Barritskov.
Interessant nok gik Curlina både med sejren som den bedst smagende, -men også som den mindst velsmagende. Mange mente at Curlina havde en skarp og bitter smag, noget der godt kan skille vandene. Driva blev derimod bedømt  som mild, blid og rund i smagen og fik flest stemmer mellem bedst og mindst velsmagende.
Vores kok på Barritskov Mette vurderede også Driva som mild og Curlina som stærk og pebret.
Så mon ikke man kan kalde Curlina en rigtig power-persille og Driva for den mere blide.

Persillesorten Driva

Persillesorten Curlina

Fluer i bur

Denne gang er det ikke planterne, vi vil tale om men Fluerne. Vi har i sommer købt en del maddiker, som vi har klækket til spyfluer. De er nu sat ud i marken i et specialbygget bur, så de kan passe de opgaver, vi giver dem. Fluerne har ingen arbejdstidsregler, så de bliver bare på arbejde. deres arbejde er at bestøve 2 af vores oreganosorter, som der mangler frø af i NordGens samling. For ikke at få "forurening" ved bestøvningen burer vi en sort af oregano inde sammen med fluer. Fluerne tager sig så på helt naturlig vis af at få produceret nye individer.

Udplantning af persille

I dag er persillen blevet udplantet under blå himmel og solskinsstråler. Efter forkultivering i drivhus og efterfølgende afhærdning var de nu klar til at komme i jorden her i Barritskov. Persillen blev udplantet af Franc, Chris og Chris' datter Rosalee i 4 rækker med en rækkeafstand på 25 cm. Som det ses på billederne var planterne nået at blive en anelse for lange under afhærdningen, men vi er sikre på at nye robuste blade hurtigt vil vokse frem så snart de er kommet i jorden.
Nu bliver det spændende at følge de forskellige sorters vækst hen over sommeren.



Rosalee nyder det dejlige sommervejr



Franc hygger sig i marken

Lange udplantningsplanter der er klar til at komme i jorden