Jordskokker - en kæmpe plante

Jordskokker og efterår høre sammen. 

Klon samlingen på Krogerup Avlsgård, med sine 19 typer, står flot i år. Vand og sol har gjort deres, Komposteret vegatabilsk materiale er brugt som gødning og jordforbedring.

I det tidlige forår valgte vi at flytte hele samlingen og lægge de sundeste knolde. Det har betydet at skokkerne står utrolig flot. Op mod tre en hall meter høje. De blomstrendes typer tiltrak meget opmærksomhed i august - september. 

For at undgå sammenblanding, har vi valgt at have et helt tomt bed mellem hver type. Det giver gode muligheder for at gå ind mellem rækkerne. Vi har haft mange gæster på rundvisning hen over vækst sæsonen, der imponeret har stiftet bekendskab med de høje og kraftfulde planter.

Dwarf er en helt speciel jordskokke klon, der ikke har sine søstres voldsomme vækst. Her ses den i september omgivet at ca 20 cm højt grøngødning. Alligevel formår typen, der har violet-rødlige knolde at give et ganske pænt udbytte.

Enkelte planter bliver angrebet af svampesygdomme i rødder og knolde og falder omkuld. Visse klon-typer er mere modtaglige end andre.

Sideskud på kålen

Efteråret er godt i gang, så nu er vi kommet til det punkt i kålopformeringsprocessen (langt ord), hvor vi har taget sideskud fra de planter, hvor vi tidligere fjernede hovedskuddene. Vi har taget dem på mange forskellige stadier, så vi kan få et indtryk af, hvad der er det mest optimale. Især er vi spændt på, om de, der allerede har været ved at danne hoved, vil udvikle sig godt. På billedet er det hvidkål. Vi har gjort det samme med spidskålen Bigal. De er nu placeret trygt under fiberdug på bordene i drivhuset. Så nu venter vi tålmodigt på blomster.

Opformering af kål - hvordan fungerer det?

Hos Aarstiderne på Barritskov bliver der i samarbejde med Agrotech arbejdet med opformering af kål, hvor vi arbejder med hvidkål og spidskål. I dag kom vi til det punkt i opformeringsprocessen, der hedder høst af spidskål - nærmere bestemt sorten Winningstädter Wirius. Samme metode kan bruges til alle hovedkål. 

Her på Barritskov synes vi selv, at hele denne opformingsproces og metoderne , vi benytter, er vældig interessante. Derfor giver vi her et kort overblik over, hvordan opformeringsprocessen forløber.  

 

Rækker af spidskål, sort: Winningstädter wirius

For de fleste kåltypers vedkommende tager det 2 sæsoner at producere frø. Opformeringen af frø fra kålplanter er derfor en omfattende proces.

Punkt 1 - Såning: frøene sås ud i potter i væksthuset i maj måned

Punkt 2 - Udplantning: de små kålplanter plantes ud på friland i juni måned 

Punkt 3 - Dyrkning: kålene udvikler sig i marken på friland, fra de udplantes, til de høstes

Punkt 4 - Høst og selektion: tidspunkt for høst afhænger af vejr og vind i dyrkningspsæsonen. Med det vejr, vi har haft i år, med masser af sol, høster vi tidligere end normalt. Kålhovederne ses igennem for skader, misdannelser og modenhed.

Når kålhovederne høstes, sker det ved, at de skæres fra, så rodstokken står tilbage. Det gøres, så rodstokkene kan danne sideskud.

Punkt 5 - Tage stiklinger: sideskud på rodstokkene høstes inden den første nattefrost, og senest d. 10 oktober. 

Kålhovedet er fjernet fra rodstokken

 Punkt 6 - Rodning af stikling: Stiklingerne rodes i 10 cm potter, dækkes med et plastdække og opbevares i et væksthus.

Punkt 7 - Vernalisering: stiklinger skal udsættes for kulde, før går i blomst, derfor gennemgår de rodede stiklinger en vernalisering (kuldebehandling) på 12 uger. Det foregår i et klimakammer med lys og 5 graders varme. Jo længere vernaliseringsperioden er, desto hurtigere vil planten blomstre, når den udsættes for højere temperaturer, og den vil også få et større antal blomster.

Punkt 8 - Udplantning i væksthus: planterne udplantes i 10 L potter.

Punkt 9 - Bestøvning: planterne isoleres fra hinanden for at undgå krydsbestøvning med andre sorter. Bestøvningen foretages kun på planter med blomst, og kan udføres med forskellige typer af insekter. I vores tilfælde bruges humlebier.

Rodstokken står tilbage i marken, klar til at danne sideskud.

Punkt 10 - Frømodning: her skal man være opmærksom. Frøene ændrer farve gennem hele modningen. Den brune farve bliver mørkere, og de bliver også tørre. Under modning danner frøene en"madpakke", frøhviden, som består af en blanding af kulhydrater, proteiner og fedt. "Madpakken" skal bruges til frøets spiring. 

Punkt 11 - Frøhøst: for at få et godt høst resultat, må man høste på det rette modningsstadie. Ikke for tidligt, ikke for sent. Venter man for længe med at høster risikerer man at frøene spredes, er man derimod for hurtig til at høste risikerer man, at frøene ikke er færdigudviklede. De høstparate frø skal have en brun farve og være let tørre.

Flotte spidskål, frisk fra marken

 Gennem en sådan opformering, dannes der ud fra blot en kålplante grundlag for udvikling af mange, mange, mange flere kålplanter.

Timian

 Den 26/27 marts, blev timian sået i drivhuset, og derefter sat i marken. På det første billede kan man se, at timianen er udplantet i marken. Der er sat buer over for at undgå krydsbestøvning.

 Hver timianart har sine egen specielle duft. Nogle blomster tidligere end de andre, og det hele afhænger af årstid, vejret, jordbund m.m. Timian er virkelig en planteslægt, hvor man kan bade sig i dufte, og som kan give mange forskellige smagsoplevelser.

Timian er i læbeblomstfamilien, og der findes omkring 350 forskellige timianarter.
I Danmark er  timian, vildtvoksende flere steder i landet. Det er en helt lav, krybene, grøn dværgbusk, som blomstrer i juli/august med små røde blomster.

De forskellige sorter timian er: Vrads, Gødvad, Tommerup, Ypnastad, Nørre Nebel, Timian fra Holbæk museum, Sønder Vissing, Stora Dimon, Henne og  Gammelgab. De er indsamlet vildt i 2005 og 06.

Alle de timian som er sået, er vildtvoksende fra Danmark, og Island. Nogle har, fået navn efter, hvor de er samlet ind fra.






To af sorterne er gået i blomst.

                                                 På billedet er det Gødvad. 

Oregano i blomst.

Oreganoen blomstrer, marken er fuld af bier og sommerfugle. Oregano-blomsternes nektar er meget eftertragtede af insekterne.






















Inden oreganoen gik i blomst, blev noget af oreganoen høstet, og tørret. Smagen var meget mild, og oregano-smagen forsvandt lidt. Nu vil vi tørre oreganoen efter blomstring og håbe, at smagen er mere gennemtrængende.

De to sorter oregano Agri og Svaneke er begge dækket af et net. Nettet har til formål at forhindre krydsbestøvning mellem sorterne.

Oregano efter vinter

Oreganoplanterne står friske efter vinteren, så nu har vi igen i år planter, der kan producere frø til NordGens samling. De skulle jo nødig løbe tør!

Kommen - Come on

Kommen er en af de krydderurter, der indgår i projektet Fortidens Frø. Juli sidste år blev der udplantet 5 semivilde sorter på Aarstidernes gård Barritskov;

• Kami
• Eyrarbakki church LD0101
• Eyrarbakki Shore MN0202
• Vísi-Gísli SS0601
• Videy MG090907

Eyrarbakki shore i blomst

Alle sorterne stammer fra Island og frøene er nu opbevaret i den nordiske genbank.

Kommen er en toårig plante, der tilhører skærmblomstfamilien, samme familie som persille, dild, gulerod og kørvel. Planten kan blive mellem 50 og 80 cm høj og har blade, der ligner gulerodsblade. Roden kan koges og spises som grøntsag på samme måde som persillerod, en anvendelse der ikke er udbredt i Danmark. I dansk madlavning er det derimod frøene, der har interesse og som vi især kender fra ost, bagværk og snaps.

Hvert andet år blomstrer planten, hvorefter den sætter frugter, som indeholder de eftertragtede frø.

Her på Barritskov har 3 af kommensorterne allerede fået fine cremefarvede blomster, nemlig Eyrarbakki church LD0101, Eyrarbakki Shore MN0202 og Videy MG090907. Det er tidligt, da blomstringen oftest først starter i maj måned. Ud over forskel i blomstring, kan vi også se en meget stor forskel på størrelsen af de forskellige sorter. Kami er overlegent den største, mens Vísi-Gísli SS0601 står mere beskedent i marken. Der er stadig flere måneder før frøene kan høstes, så der kan stadig ske meget. –Det bliver spændende at følge.

Kami, der allerede står stor og kraftig i marken

Kami

Bevaring og udforskning af gamle nordiske sorter

Så er vi nået et godt stykke ind i 2014 og her kommer en lille opsummering af vores projekt Fortidens Frø.

Fortidens frø er et projekt om udforskning, genopdagelse, afprøvning og dyrkning af tidligere benyttede grøntsagssorter.

På Aarstidernes gårde forsøger vi at dyrke de gamle sorter i samarbejde med Aarhus universitet, Dansk landbrugsmuseum og Agrotech for at bevare og afprøve sorternes dyrkningsevne, med særligt blik for den økologiske dyrkning. Vi afprøver sorter af broccoli, spidskål, hvidkål, jordskokker, peberrod, løg og porrer samt diverse krydderurter.

Fælles for de sorter vi dyrker er, at de tidligere er blevet dyrket forskellige steder i Danmark fra 1940´erne og fremefter. Mange af de krydderurter og grøntsagssorter, der tidligere blev dyrket er i dag gået ud af produktion og der dyrkes langt færre sorter end tidligere. Mangfoldigheden  inden for arterne er dermed svundet. En større biodiversitet inden for arterne er af stor betydning, da det blandt andet er med til at øge chancen for, at nogle af sorterne er modstandsdygtige overfor sygdomme. En større genetisk diversitet vil også give en større forskellighed i smag, næringsindhold og andre kvalitetsparametre, der kan være vigtig for fremtidens avl.

Sådan forsøger vi gennem projektet at bevare vores genetiske arvemasse og få øje på grøntsagernes og krydderurternes forfædre - vi søger fortidens frø for at få øje på fremtidens mad.

Marken på Aarstidernes gård i Barritskov; Persille, purløg, kommen og oregano (under nettet) fra sidste års såning.

Kraftfulde timian

Timian er en af de ældste krydderurter vi kender til. På græsk hedder det Thymus som betyder kraft, -et navn der fortæller meget om plantens anseelse gennem historien. Særligt i middelalderen så menneskene denne krydderurt som særdeles kraftfuld og man mente dengang at pest kunne undgås ved at bære timian på kroppen.  Igennem tiderne har timian været brugt mod alskens dårligdomme; diarré, hoste og tømmermænd, bare for at nævne nogle få.

For at genfinde og fastholde en del af fortidens genetiske rigdom, deltager Aarstiderne i et projektet "Gamle danske frøformerede lokale sorter af timian" i samarbejde med Dansk Landbrugsmuseum og AgroTech. Vi har nu modtaget frø fra 12 sorter af vild dansk timian fra den Nordiske genbank og de skal snart sås her på Aarstidernes gård i Barritskov. Timiansortene skal følges under hele væksten, hvor planternes konkurrenceevne over for ukrudt, sygdomsmodtagelighed, overvintringsevne og udbytte skal registreres.  Da frømængden er lille, skal timiansorterne desuden opformeres, så der for eftertiden kan gemmes flere timianfrø i genbanken hos Nordgen.

De 12 timiansorter der skal dyrkes, er fundet rundt omkring i Danmark lige fra Gammelgab ved Nørre Nebel til Bornholm og desuden er en enkelt sort fundet helt oppe på det sydvestlige Island.

Navnene på sorterne og stedet hvor de er fundet kan ses nedenfor:

GAMMELGAB PL2003 fundet vild/semi-vild ved Gammelgab ved Nørre Nebel

HENNE PL2003 fundet vild/semi-vild ved Henne Strand

STORA DIMON SS1001 fundet vild/semi-vild i tørt og bjergrigt habitat på det sydvestlige Island

SØDER VISSING PL2003 fundet semi-vild i Søder Vissing ved Silkeborg

HOLBÆK MUSEUM GB2002 fra det lokalhistoriske museum i Holbæk

TOMMERUP GB2002 stammer fra Havdrup ved Roskilde, men vokser nu i en have i Tommerup på Fyn

GØDVAD PL2003 fundet vild/semi-vild i Gødvad nær Gudenåen

VRADS 16 PL2003 fundet semi-vild i Vrads syd for Silkeborg

VRADS 17 PL2003 fundet semi-vild på en sti nær den gamle banegård i Vrads syd for Silkeborg 

VRADS 18 PL2003 fundet semi-vild på en sti nær den gamle banegård i Vrads syd for Silkeborg

NØRRE NEBEL PL2003 fundet vild/semi-vild i Nymindegab

YPNASTAD SS0401 fundet vild/semi-vild ved en stensætning ved den historiske gruppe af bautasten Hellig-kvinde på Bornholm

Vi glæder os til at få sået de forskellige sorter og se hvordan de udvikler sig.

Oregano til opformering

Nu er vi kommet til noget meget spændende! Og svært! Vi skal til at opformere. Vi har fået 2 af oreganosorterne fra NordGen, som de har for lidt frø af. De lyder de skønne navne

Svaneke SS0508 og
Agri BL0710231206

Det er sorter, der er indsamlet i naturen eller stammer fra et materiale, der er indsamlet. Den ene måske i Svaneke. De er plantet ud i marken. De er stadig meget små. De skal snart have et bur over sig, hvori, der skal være fluer. Normalt tænker vi mest på bier som bestøvere, men mange insekter kan bestøve. I vores tilfælde er det lettest at bruge fluer. Mere herom senere, når buret er bygget færdig!

Løgopformering

I projektet med de gamle sorter af løg skal vi, udover at smage på dem, også sørge for at lave frø på de 3 bedste gamle danske løgsorter. Så der bliver frø af dem til os alle, så vi kan komme til at dyrke dem igen hjemme i køkkenhaverne eller til større produktion.

Løg er normalt en to-årig plante dvs. den danner selve løget det første år, og blomster, stængel og frø det andet år. I 2012 dyrkede vi mange af de gamle løgsorter i marken på Barritskov. De tre bedste sorter (Brunswiger Wimo, Zitauer Beno og Discus) blev kørt til Høje Taastrup, hvor opformeringen af løgene bliver udført af AgroTech. Her er løgene plantet i store spande i et væksthus og dækket med insektnet. Under nettet er der sat spyfluer ud, som skal stå for bestøvningen. Vi bruger spyfluer til bestøvningen, fordi de er lette at arbejde med. Desuden stikker spyfluer ikke, så det er mindre smertefuldt at arbejde i de aflukkede net.

Det er vigtigt, at de 3 sorter bliver holdt adskilt, så der ikke bliver overført pollen fra en sort til en anden. Hvis det sker, siger man at sorten er ”forurenet” dvs. at de frø, der kommer ud af det, ikke vil ligne det løg, hvorfra frøet er taget, og vi har dermed fået lavet en ”forkert” sort.

Hvis du selv vil prøve at lave frø fra løg, skal du bare tage et løg fra grønsagsskuffen og plante det. Du kan eventuelt tage et, der allerede er begyndt at spire. Det skal være ca. halvt dækket af jord, husk at bruge en stor potte, for løgplanten bliver ret stor.