FLERE ER VILDE MED FORTIDENS FRØ

Tilbage i november viste Danskernes Akademi en udsendelse om Maxveg Projektet, et stort tværfagligt projekt mellem Aarshus Universitet og Syddansk Universitet, der ligesom Fortidens frø tester og undersøger gamle grøntsagssorter. Maxveg projektet har særligt fokus på at teste sundhedsværdien af kål og rodfrugter og udvikle strategier, der vil få os til at spise flere af dem, mens vi primært har fokus på dyrkning og smag.

Blandt andet har forskerne i projektet fundet, at fortidens grovere og mere stærktsmagende sorter indeholder en større koncentration af sundhedsfremmende stoffer og derved har en større sundhedsværdi, som desværre er gået tabt i takt med, at vi gennem dyrkningen i højere grad har prioriteret sødere sorter.

Udsendelser er anbefalesværdige, hvis man vil være klogere på gamle sorter - så et lille tip herfra.

Se udsendelsen her

ÅRETS PLAN

Så kom vi endelig i land med masterplanen for den kommende vækstsæson. Nu kender vi alle sorterne og har en plan for, hvor de skal dyrkes - fuldt overblik! Chris sluttede planlægningsarbejdet med en meditativ håndstand for at sammenfatte essensen af det hele. Lyset i knæhøjde er et typisk tegn på ophøjet åndelig indsigt!

PRAKTIK, VISIONER OG EN MASSE GRØNTSAGER...

Som sagt har vi fået to praktikanter, og I skal da også lige møde den anden, Maja:


Hej!

Jeg hedder Maja og er ligesom Line lige startet som praktikant hos Aarstiderne.

Jeg er en rigtig klidmoster og en grøntsagshippie, der drømmer om en verden, hvor fordelingen af mad er lige og hvor alle har mulighed og lyst til at mæske sig i sprøde, lækre og sunde grøntsager produceret på en bæredygtig måde.

Når jeg ikke dagdrømmer læser jeg en kandidat i Agrobiologi på Aarhus Universitet. Nu glæder jeg mig til, at solen kommer frem, så jeg kan få noget jord under neglene her på Barritskov – miniversionen af min drømmeverden - og lære en masse om de grøntsager jeg holder så meget af.

Venlig hilsen
Maja

EN DAA I PRAKTIK

I projektet om dyrkningen af fortidens frø har vi været så heldige at få to praktikanter. Og dem synes vi da også, I skal møde. Den første der hilser på er Line:

Mit navn er Line Daa Jørgensen, 20 år.　

Kort om mig selv, så bor jeg i Vejle og tager hver morgen toget mod Aarhus, hvor jeg læser på første år min bachelor i Agrobiologi. Det er et studie, jeg har valgt, på grund af min interesse for fødevarer og landbruget, særligt for planteproduktion. Men også på grund af min lyst til at lære om måder at dyrke/drive økologisk og bæredygtigt landbrug.

Jeg er nu begyndt som praktikant hos Aarstiderne, og kommer derigennem også tættere på planterne. Apropos planter, så er min absolutte yndlings grøntsag i øjeblikket knoldselleri, den er rigtig god i ovnen med lidt god olivenolie, salt og timian. I hører nok mere fra mig i løbet af sæsonen omkring de her gamle frø, jeg skal følge med i og skrive om! 

Venlig hilsen

Line

LØG

Vi elsker løg - løg indgår i stort set ethvert varmt måltid kloden rundt og i rigtig mange af de kolde retter. En meget vigtig grøntsag. Kartofler, gulerødder og løg: Ja, så har man til basis kosten. Sund, nærende, smags givende og ligefrem sundhedsfremmende, hvad mere kan man ønske sig?
I Fortidens frø har vi testet et par af de ældre typer af denne skønne og super sunde afgrøde. I test og dyrknins-sammenhæng er der nogle parameter der er særligt vigtige at undersøge:

- Smag
- Holdbarhed
-  Dyrknings sikkerhed
- Udbytte
- Stokløbningstendens
- Modtagelighed for svampe
- Størrelse

I projektet har vi dyrket tre gamle sorter, her på Krogerup Avlsgårds økologiske jorde.

• Zitauer Beno, 
• Stutgarter Riessen Disco, 
• Stutgarter Riessen Plano

Nedenfor kan du se vurderingerne:

Smag: Aarstidernes kokke har i blindtest vurderet de tre løgsorter:

Zitauer Beno: Er et relativt sødt løg men en svar skarphed.

Zittauer Beno

Stutgarter Riessen Disco: Er meget skarp og ikke så velegnet til servering i rå tilstand, mens det er fremragende til stegning etc.

Stutgarter Riesen - Disco

Stutgarter Riessen Plano: Plano er mildere end Disco og med en sødere smag, men fortsat skarp.

Stutgarter Riesen - Plano

Holdbarhed: Her medio januar holder alle tre typer sig virkelig fint. De blev fritlagt ved 20% nedknækning at toppen og vejrede på marken til de var relativt tørre. Herefter er de opbevaret på et lade loft med god udluftning. Kun nogle få løg fra hver kasse er mugnet/tørret ind.

Dyrkningssikkerhed: De gamle sorter skilte sig ikke ud fra kontrolsorten af nyere oprindelse, mht. dyrkningssikkerhed. Et punkt hvor moder-sorter ofte er svage er på rodudvikling, da de er optimeret for max udbytte i et kemi og kunstgødet miljø. Her vil de ældre sorter ofte være at foretrække da kvælstof niveauet på en økologisk mark typisk ligger lavere og planterne derfor har brug for at afsøge et større område af jorden for at blive forsynet. Dette er ikke blevet undersøgt i 2013, men udbyttet kan give et fingerpeg.

Udbytte: De 2 Stutgarder Rissen sorter blev flotte og gav en pænt udbytte.

Udbyttet af Zitauer løgene var meget lavt, hvilken kan skyldes flere faktorer..

Stokløbning: Vi har ikke set nævneværdig tendens til stokløbning hos de tre sorter i år. Løg løber i stok, hvis det er for koldt mens de er små løg, også i perioden som stikløg er de temperatur følsomme. I dette dyrknings forløb blev frøene sået i drivhus i foråret og siden plantet ud, hvilken har giver fine resultater i sæsonen 2013.

Svampemodstandsdygtighed: Er en af de vigtige parametre, særligt ved sortsvalg til økologisk dyrkning hvor fungicider ikke benyttes. En af svampesygdommene overføres med stikløgene, som i traditionel dyrkning podes med gift inden lægning. Luftbårne svampe der angriber stængler/blade er en anden udfordring og endelig er der risiko for, at selve løget inficeres fra den angrebne top. Her er evnen til modstandsdygtighed meget vigtig. Under nedvisning er evnen til at tørre ind i stænglen, så evt. svampe ikke kan vokse ned i selve løget essentielt.
Ingen af de tre sorter virkede til at være hæmmet af rod angreb. Måske fordi de er blevet sået i potter.
Ingen af typerne var nævneværdigt angrebet på stængler i vækstsæsonen. Stutgarter Riessens evner til at tørre i bunden af stænglen, så under 1% af løgene er inficeret, målt medio Januar ved gennemskæring.

Størrelse: Særlig de to Stutgarder Riessen typer har gode egenskaber på de ovennævnte områder og har givet et fint resultat både i størrelse og udseende, mængde og holdbarhed.

Konklusion: Rent dyrkningsmæssigt virker Stutgarder Riessen typerne Palne og Disco til at fungere fint i et økologisk dyrkningssystem anno 2013. Den flade form kan måske give problemer i en mekanisk håndtering, men virker ellers meget attraktiv. Udbyttet og holdbarheden er bestemt acceptabelt for beggen typer.
På smag vinder Plano, den er lidt sød i og kan anvendes rå og tilberedt.
Hvis det er muligt at fremskaffe frø af denne type, vil vi forsøge med dyrkning af S.R. Plano til sæsonen 2014 her på Krogerup Avlsgård.

Mvh.

Henrik Helweg-Larsen, Krogerup Avlsgård i Humlebæk

NYTÅR

Vi sender hermed en hjertelig og genetisk hilsen med alle gode ønsker for det nye år fra de gamle frø og sorter! Her midt i juleferien er de fleste af os gået i frø, om man så må sige! Vi ligger i frysere i Alnarp i Sverige, i permafrost på Svalbard eller i små poser på tørre og lune hylder ude på gårdene (løg, porrer, broccoli, spidskål, kommen, purløg og persille). Nogle få af os ligger i hvilestilling som knold i jorden og venter på vinteroptagning (jordskok og peberrod). Atter andre er flerårige og står i marken og lader som om, vi ikke fryser. Vi sætter nemlig først frø i år 2, så vi må bevare jordkontakten vinteren igennem for at sikre næste års afkom (oregano og kørvel). Fælles for os alle er, at vi ligger her for at samle kræfter, så vi i 2014-sæsonen virkelig kan få vist jer, hvad vi kan! Bare fordi vi er gamle frø, kan vi stadig bruges, mener vi jo selv! Så bare kom an, vi ses næste år! Så læg vejen forbi på Barritskov, Krogerup Avlsgaard, Årslev Forsøgscenter eller Dansk Landbrugsmuseum og hils på - nyd vinteren så længe!

Fra alle frøene, de overvintrende og knoldene.
(På billedet kan du tage afsked med rødkålen, der sammen med majroer og radisser slutter deres deltagelse i Fortidens Frø efter 3 gode år!)

NORDGEN

NordGen - the Nordic Genetic Resource Center - er en nordisk organisation dedikeret til at konservere genetiske ressourcer. I dag har de omkring 750.000 frø af forskellige arter, som er lagret i en arktisk frøbank.
De fleste af disse frø stammer fra gamle sorter, fra tidligere tiders dyrkning - som ikke længere bruges i dagens landbrug -, frugtavl og gartneri. Men de repræsenterer et stort potentiale, rigt på genetiske ressourcer, farver, smage, former, vækstmåder og så meget mere!

For at genfinde og fastholde en del af fortidens genetiske rigdom deltager Aarstiderne i flere projekter med afprøvning af dyrknings- og smagskvaliteter blandt nogle af arterne.

Nordgen har en database, som indeholder alle de informationer, de har på de forskellige sorter samt de egenskaber, der registreres i afprøvninger. I vedlagte oversigt findes basisdata for de sorter, der er afprøvet i 2013 hos Aarstiderne på Barritskov og Krogerup Avlsgaard:
Nordgen - Sortsoversigt