Kålbladegnaskeri!

Når vi har gæster i kålmarken kommer det obligatoriske spørgsmål altid: Hvordan kan I undgå at få ædt jeres kålhoveder? I min have går det altid galt!

Synderen er næsten altid kålsommerfuglens larve. Både larverne fra den store og den lille kålsommerfugl. Når de svæsver så fint rundt i haven, benytter de lige lejligheden til at lægge æg på dine kål. Af æggene kommer der sultne larver, der elsker at gnaske i kålblade.

Vi lægger insektnet på allerede lige efter plantning

Af og på med nettet, hver gang vi skal arbejde i kålen

I maj og juni er der ret få kålsommerfugle. Fra omkring Sct. Hans går det rigtig løs. Den effektive bekæmpelse hedder fiberdug eller insektnet til at dække kålen over med. Så skal man løfte nettet af og på, når man skal arbejde i kålen, men så får hovederne lov til at udvikle sig i fred og blive store og flotte. Ja, hvis der ikke lige kommer en sygdom, svamp eller et dyr forbi og ødelægger det alligevel, Men sådan er livet ude i den vilde grønsagsverden! Her i vores rødkålsparceller, synes vi det er gået ret godt i år - trods alle farerne!

Majroer på Æblets Dag

Æblets Dag på Dansk Landbrugsmuseum stod helt overvejende i æblets tegn. Der var dog en klar undtagelse. Institut for Fødevarer havde ryddet marken for Majroesorter og kørt den lange vej til Djursland, så gæsterne kunne skylle alskens æblesmage ned med en bid majroe. Og tænkt jer bare. Lans Henrik havde virkelig travlt. Der blev smagt og kommenteret i ét væk. Majroer kender folk ikke rigtig så de bliver meget overraskede over styrken i smagen og de mange forskellige varianter, der er!

Fortids Retter

Løgsuppe på fad, Rødløgsbudding, Farserede Løg, Fyldte Løg og Linsefars stod på menuen tirsdag formiddag i Det Historiske Køkken på Dansk Landbrugsmuseum. Masser af frivillige ihærdige kogende, stegende og bagende kvinder var mødt frem for at teste historiske opskrifter på løgretter. Der blev kokkereret, tolket gotiske bogstaver og smagt i lange baner. Jeg lærte, at et 12-øres franskbrød i linsefarsopskriften fra 1914 betegnede størrelsen på brødet (tror ikke, det fåes endnu). Linsefarsen var iøvrigt helt sublim!!! Kronen på værket var, at vi om eftermiddagen måtte slide os igennem endnu en smagning af 6 forskellige typer æbledessert. Jeg valgte at tage noget let til aftensmad den dag.

Hvordan smager gamle radissesorter?

 

 

Så er der gjort klar til at vi det vil sige hele flokken på Krogerup, skal smage på de gamle sorter af radisser.

Friske radisser høstet 6 uger efter såning

Radisserne er linet up til at smage på. Hele personalet fik en stemmeseddel og så en tur igennem de 5 forskellige gamle sorter. Der blev tænkt og tygget og tænkt. Og som altid er der ikke noget entydig enighed. Fordi vores smag er forskellige. Vi har forskellige evner og forskellige præferancer. Når det så er sagt er der meget der tyder på, at folk som flest bedst kan li' en mild radisse, mens et mindretal gerne vil ha' den ægte vare, d.v.s. den radisse der har krudt og kraft og smager igennem.

Med andre ord må dette vel være en bekræftelse på at dette dømmeri, som har tilbøjelighed til at der skal være en vinder, skal erstattes af en fremhævelse af egenskaber.
Og ingen tvivl om at en radisse ikke skal være en radisse. Når den skal på en sommersalat med rygeosten skal den 'smage igennem'. og skal den i salatskålen skal den spille med i det grønnes fine nuancer og være mild - eksempelvis.
Her er bedømmelsen, som viser at Halvlag Hvidspidset Vidan og Halvlang Skarlagen Hvidspidset faldt i flests smag.

Halvlang hvidspidset Vidan	5	2
Halvlang skarlagen hvidspidset 393	8	3
Københavns Torve 9, Toftø	2	8
Saxo Korto	1	8
Runo	4	4

ENGLEDANS

På en helt almindelig septemberdag i Årslev til Åbent Hus blev jeg bjergtaget! Jeg var fuldkommen solgt! Blandt mængder af ældre sorter af rødkål, med gentagelser, miljøvenligt dyrket, i solskin, midt i den faglige snak, struttende hoveder og kålbladsvitalitet.......PLudselig så jeg bare ENGLEDANS overalt. Når først bevidstheden ser engle og ikke rødkål, kan man ikke løsrive sig. Må bare følge med. Kan ikke andet! Kan du også se det! Jeg bilder mig ind, de også sang, men det kan du sikkert ikke høre, her på billedet!

Det Historiske Køkken på Høstmarked

Det Historiske Køkken fra Dansk Landbrugsmuseum stillede til vores Høstmarked med en flok på 10 arbejdsduelige kvinder, der med kyndige miner straks gik i gang med at studere de historiske opskrifter for at få dem oversat til lavpraktisk hverdagsmadlavning anno dagens Danmark. Dagen stod på løgsupper og løgtærter. Især det gule løg Zittauer Zirius fik roser for sin gode smag. Høstmarkedets 3000 besøgende fik sig en smagsprøve og en snak om maden i gamle dage.

Så er der Høstmarked i Barrit



Porrerne beskues. Der er både sommer- og vintersorter



Løgene er taget op og lagt til vejring.

Hver den 1. saøndag i september åbner vi dørene til Aarstidernes Høstmarked, hvor vi fejrer, at høsten er i hus. Når man er grønsagsavler bliver man jo næsten aldrig færdig med at høste, men september holdes de fleste høstfester, fordi kornet er kommet i hus. Anne Østergaard fra Agro-Tech, der laver masser af vores registreringer i løg og porrer viste dagen igennem folk rundt i marken. Porrer sår stadig stolt og sommerfrisk, mens løgene er lagt til halstørring på jorden. Der var flere hundrede med på turene, der blev lidt klogere på løg, porrer og arvesynden!