Gartnerbesøg

I tirsdags havde vi de gæve og frilandskæmpende leverandører til Aarstiderne på marktur for at få ny inspiration i vores Smagsmark, hvor vi også var en tur igennem de Gamle Frø for at finde endnu mere ny inspiration til at fylde kasserne med.

Løg på jorden

Så er alle løgene i årets forsøg frilagt. I denne fase viser de enkelte sorter deres evne til at blive tørret ovenpå jorden. Her er det kritiske punkt oftest at få en tørret punktet mellem selve løget og toppen. Hvis de forbliver våde her, vil de meget hurtigt rådne på lager. Men rigtig mange af de gamle sorter har vist sig at holde sig rigtig godt på lager. I år er det tredie og sidste år forsøget med løg løber af stabelen. Det startede med fantastiske forhold i den varme og tørre august, men den sidste periode har der været mange og kraftige byger.

Opformering af kål - hvordan fungerer det?

Hos Aarstiderne på Barritskov bliver der i samarbejde med Agrotech arbejdet med opformering af kål, hvor vi arbejder med hvidkål og spidskål. I dag kom vi til det punkt i opformeringsprocessen, der hedder høst af spidskål - nærmere bestemt sorten Winningstädter Wirius. Samme metode kan bruges til alle hovedkål. 

Her på Barritskov synes vi selv, at hele denne opformingsproces og metoderne , vi benytter, er vældig interessante. Derfor giver vi her et kort overblik over, hvordan opformeringsprocessen forløber.  

 

Rækker af spidskål, sort: Winningstädter wirius

For de fleste kåltypers vedkommende tager det 2 sæsoner at producere frø. Opformeringen af frø fra kålplanter er derfor en omfattende proces.

Punkt 1 - Såning: frøene sås ud i potter i væksthuset i maj måned

Punkt 2 - Udplantning: de små kålplanter plantes ud på friland i juni måned 

Punkt 3 - Dyrkning: kålene udvikler sig i marken på friland, fra de udplantes, til de høstes

Punkt 4 - Høst og selektion: tidspunkt for høst afhænger af vejr og vind i dyrkningspsæsonen. Med det vejr, vi har haft i år, med masser af sol, høster vi tidligere end normalt. Kålhovederne ses igennem for skader, misdannelser og modenhed.

Når kålhovederne høstes, sker det ved, at de skæres fra, så rodstokken står tilbage. Det gøres, så rodstokkene kan danne sideskud.

Punkt 5 - Tage stiklinger: sideskud på rodstokkene høstes inden den første nattefrost, og senest d. 10 oktober. 

Kålhovedet er fjernet fra rodstokken

 Punkt 6 - Rodning af stikling: Stiklingerne rodes i 10 cm potter, dækkes med et plastdække og opbevares i et væksthus.

Punkt 7 - Vernalisering: stiklinger skal udsættes for kulde, før går i blomst, derfor gennemgår de rodede stiklinger en vernalisering (kuldebehandling) på 12 uger. Det foregår i et klimakammer med lys og 5 graders varme. Jo længere vernaliseringsperioden er, desto hurtigere vil planten blomstre, når den udsættes for højere temperaturer, og den vil også få et større antal blomster.

Punkt 8 - Udplantning i væksthus: planterne udplantes i 10 L potter.

Punkt 9 - Bestøvning: planterne isoleres fra hinanden for at undgå krydsbestøvning med andre sorter. Bestøvningen foretages kun på planter med blomst, og kan udføres med forskellige typer af insekter. I vores tilfælde bruges humlebier.

Rodstokken står tilbage i marken, klar til at danne sideskud.

Punkt 10 - Frømodning: her skal man være opmærksom. Frøene ændrer farve gennem hele modningen. Den brune farve bliver mørkere, og de bliver også tørre. Under modning danner frøene en"madpakke", frøhviden, som består af en blanding af kulhydrater, proteiner og fedt. "Madpakken" skal bruges til frøets spiring. 

Punkt 11 - Frøhøst: for at få et godt høst resultat, må man høste på det rette modningsstadie. Ikke for tidligt, ikke for sent. Venter man for længe med at høster risikerer man at frøene spredes, er man derimod for hurtig til at høste risikerer man, at frøene ikke er færdigudviklede. De høstparate frø skal have en brun farve og være let tørre.

Flotte spidskål, frisk fra marken

 Gennem en sådan opformering, dannes der ud fra blot en kålplante grundlag for udvikling af mange, mange, mange flere kålplanter.

Timian

 Den 26/27 marts, blev timian sået i drivhuset, og derefter sat i marken. På det første billede kan man se, at timianen er udplantet i marken. Der er sat buer over for at undgå krydsbestøvning.

 Hver timianart har sine egen specielle duft. Nogle blomster tidligere end de andre, og det hele afhænger af årstid, vejret, jordbund m.m. Timian er virkelig en planteslægt, hvor man kan bade sig i dufte, og som kan give mange forskellige smagsoplevelser.

Timian er i læbeblomstfamilien, og der findes omkring 350 forskellige timianarter.
I Danmark er  timian, vildtvoksende flere steder i landet. Det er en helt lav, krybene, grøn dværgbusk, som blomstrer i juli/august med små røde blomster.

De forskellige sorter timian er: Vrads, Gødvad, Tommerup, Ypnastad, Nørre Nebel, Timian fra Holbæk museum, Sønder Vissing, Stora Dimon, Henne og  Gammelgab. De er indsamlet vildt i 2005 og 06.

Alle de timian som er sået, er vildtvoksende fra Danmark, og Island. Nogle har, fået navn efter, hvor de er samlet ind fra.






To af sorterne er gået i blomst.

                                                 På billedet er det Gødvad. 

Løgskimmel

 Løgskimmel.

Når løgene står allerflottest i begyndelsen af juli med stor grøn, frodig top, og man glæder sig over, at løgene vokser dag for dag, så opdager man pludselig en dag, at toppen ser underlig ud, lidt grålig.

Det første tegn på løgskimmel, er en fin gråviolet belægning på de ældste blade. Belægningen bliver hurtigt mørkere. Bladene begynder at visne. Til sidst står kun de yngste blade tilbage.

 Løgskimmel regnes for den mest, ødelæggende sygdom i spiseløg.

 Svampeangrebet breder sig fra toppen og ned i løget.

  Den angriber først og fremmest zittauerløg, rødløg, skalotteløg, forårsløg og pibeløg. Purløg og porre angribes kun sjældent.

På det nederste billed er det Zittauer Beno, der som den eneste ikke er ramt endnu.



Broccoli på markerne i Barritskov.

Mad er medicin Et gammelt ordsprog  »lade mad være vores medicin og medicin være vores mad«.

Broccoli er sprængfyldt med vitaminer og mineraler, blandt andet C-vitamin, K-vitamin, A-vitamin, B-vitamin, E-vitamin, folinsyre, jern, calcium, fosfor og magnesium. Broccoli har størst potentiale, når det gælder forebyggelse af kræft, da broccoli indeholder mange af de kræftforebyggende plantestoffer, som kål iøvrigt generelt har mange af.

Om sommeren har man ofte fornemmelsen af, at broccoli går i blomst, bare man vender ryggen til den.  Derfor skal der høstes når de ser klar ud, og ikke dagen efter. Men det er vigtigt at få ­høstet dem, mens broccoli-hovedet er helt knyttet.

 På de to første billeder er det broccolien Basto.

Den er meget fast, og er ikke blevet så stor og har ingen sideskud. Den smager af sommer, har en frisk, sprød, lidt nøddeagtig smag, og er en meget mild broccoli. Den er lidt bitter i eftersmagen, men kan nemt spises rå.  



Broccolien Stolto, er meget anderledes end Basto. Den var hurtig gået i blomst, og voksede lidt "vildt", der er mange sidskud. Den er ikke så pæn at se på, men til gengæld er smagen helt i top.

Den er så mild, sprød, frisk og når man spiser stokken, smager sideskuddene de af ærter. En broccoli, som man kan bruge det hele af, og som er rigtig god i rå tilstand.

Broccolien Stolte, med de små gule blomster. Man kan se, at den er meget "løs" i blomsterhovedet, i forhold til Basto. Men det har på ingen måde noget med smagen at gøre.

Sideskud fra Stolto.

Oregano i blomst.

Oreganoen blomstrer, marken er fuld af bier og sommerfugle. Oregano-blomsternes nektar er meget eftertragtede af insekterne.






















Inden oreganoen gik i blomst, blev noget af oreganoen høstet, og tørret. Smagen var meget mild, og oregano-smagen forsvandt lidt. Nu vil vi tørre oreganoen efter blomstring og håbe, at smagen er mere gennemtrængende.

De to sorter oregano Agri og Svaneke er begge dækket af et net. Nettet har til formål at forhindre krydsbestøvning mellem sorterne.