Så kom løgene op

Løgsorten Brunswiger Rodo  Allium cepa L. 17-03-13
 

Alle løgsorter blev sået i drivhuset på Barritskov den 09-03 13.  Kun otte dag senere ser det sådan ud!   Meget tilfreds er jeg.  Jeg prøvede at opnå fem løgplanter per 4cm. jordpotte men fordi hver sort har forskelige spireprocenter var jeg nødt til at regulere antallet  af frø per jordpotte. Batchen af Brunswiger Rodo frø som vi fik fra NordGen - Nordisk Genressourcecenter havde en spireprocent af 86, så såede jeg 7 frø i hver jordpotte.  Spireprocenterne for de andre sorter som sagt var ret forskellige men for langt de fleste lå de pænt højt.  Rijnsburger Rima på 33% betød, at jeg såede omkring 19 frø per jordpotte!  For sorten Owa var der ingen oplysning om spireprocenten, men vi dyrkede den i 2012 og den spirede meget dårlig. Så i år såede jeg omkring tyve frø per jordpotte. Vi må vente og se hvordan det går.

Spireprocenterne for alle løg sorter som opgivet af NordGen:
BRUNSWIGER RODO 86%
ZITTAUER BENO 92%
STUTTGARTER RIESEN DISKOS 78%
RIJNSBURGER ROAR 82%
ZITTAUER LUNA 94%
STUTTGARTER RIESEN PLANO 96%
RIJNSBURGER IDOL 94%
RIJNSBURGER RIMA 33%
RONDEX 84%
BRUNSWIGER WIMO 94%
RIJNSBURGER VIGO 76%
RIJNSBURGER ROBOT 98%
OWA
 



Brunswiger Rodo  i marken den  22-08-12

Sæsonen er startet

I har ikke rigtig kunnet se det her på bloggen, men vi har faktisk allerde været igang et stykke tid. vi har planlagt, vi har fejet, vi har bestilt frø, vi har holdt møder, vi har modtaget og sorteret frø, vi har klargjort borde i drivhuset, vi har fundet kasser frem, vi har forberedt jorden, vi har fået solen til at skinne OG nu er vi ved at så.

 Til venstre kan du se porrerne, der allerede er sået i kasserne. De bliver snarest overdækket, så vi kan holde dem frostfrie i de kommende ugers kuldegrader. Udenfor er der en isnende kold østenvind, men inde i drivhuset er der lunt og rart. Chris har smidt både trøje og jakke. Han er ved at så løgene. Det er små frø, så det kræver en sikker hånd at få dem fordelt i de små jordpotter. De kommende uger kommer alle de andre afgørder til, så vi til sommer kan få en endnu mere frodig mangfoldighed af gamle frøsorter. Håber I kommer og ser dem!

Frugt- og Bærudvalget

I weekenden var der Generalforsamling hos økologerne. En årlig samling, hvor vi får pudset politikken og organisationen af og gjort klar til nye stormskridt fremad for økologien!
Lørdag var der møde i Frugt- og Bærudvalget. Søreme om de ikke snakkede en masse om problemerne med vores genressourcer. Især i  grønsagsavlen udgør de dyrkede sorter et stadig mere spinkelt udvalg af vores engang så mangfoldige genetiske variation. Dejligt at høre, at det giver mening at afprøve gamle sorter!!!!!!! Så vi er nu endnu mere klar til endnu en vækstsæson!

jordskokker i fuldt flor

Jordskokker findes i en blomstrende form, selvom de mest udbredte ikke blomstrer.
Grunden til at de kan blomstre er at de er meget tidligere.
Det betyder også at deres knolde er klar allerede i september,
mens de traditionelle først tages op til november og hen over vinteren.
Forgrunden er morgenfruer, som ligesom jordskokken, solsikken, mælkebøtten
og masser af andre blomster tilhører den familie der hedder kurvblomster.

Blomsterne tager sig fint ud i haven, og minder om en klassisk gammel staude,
Skålplante (Silphium perfoliatum), som også er enormt høj og nærmest voldsom.
En staude som nærmest er gået af mode.
Og så er det jo at der gi'r mening at den også kan spises - altså jordskokken.

Dens slægtskab med solsikken fornægter sig ikke. Men solsikken er enårig og frøsået.

Her et par billeder som viser jordskokkerne i marken i 2012,
hvor de blomstrende typer tydeligt stikker af og stjæler billedet.

og her gemmer de sig så, knoldene virker helt beskedne under den enorme plante

Peberrod - rødder

Peberroden er en genstridig sag, den er plantens overlevelsesorgan, og har man den i haven er den ikke villig til at gi' slip på sit sted. År efter år kommer den og de rødder der ligger og hygger sig genstridigt nede i jorden kan sagtens spises men de og nogle skravl.

Skal man ha' store tykke rødder, som man kender dem til den revne peberrod, så skal de ud af jordenm forgreningerne og små siderødder skal stryges af, og så skal den rensede rod ind i jorden igen så den kan vokse videre og blive tyk og fed i stedet for at producere forgreninger.
Traditionelt har peberroden derfor været dyrket på lette muldede jorder som de kendes fra gammel mosejord eller inddæmmet og afdrænet søbund. Her i Nordsjælland var der en større peberrodsavl på det område der hedder Søborg Sø.
Når det snart bliver forår skal vi grave vores samling af peberrod-kloner op og flytte dem til et andet sted. Og så bliver det spændende at se om de opfører sig forskelligt nede i jorden. Jeg tror det ikke, men hvem ved. Forskelle har det med først at blive tydelige når der er noget at sammenligne imellem. Og her har vi en enestående mulighed.

Jordskokker - dværgen

Jordskokker. Den forreste er dværgsorten, og bagerst en normal høj type.
Ser man nærmere på dem er deres løv meget forskelligt.

Dværgen har smalle, let kurvede og skinnende blade og stænglerne har meget korte led. og alt i alt bliver den ikke mere end max 1 m høj.

Den sædvanlige jordskok har bredere, matte blade og dens vækst er kolossal. Den bliver nemt op til 3 m høj.

Og sammenligner man knoldene er der den meget væsentlige forskel, at dværgtypen er aflang, mens de fleste tradtionelle typer er runde og knudrede.

Hvad er så gevinsten ved dværgtypen? Det er egentlig ikke så indlysende udover, at vi elsker det anderledes, nye og mærkelige eller bare forskelligheden. Rent gastronomisk er den er dværgtypen spændende med en fin intens smag, men der er også store forskelligeheder mellem de sædvanlige typer. Ligesom for farvens vedkommende. Her er dværgen rød, den normale lys, men der findes også røde 'normale'.

peberrødder

Peberroden er en meget flot plante, når den hen på sommeren står med sine store blade. Har man en gang plantet den, er den ikke til at komme af med. Så har man den i haven er det som regel i en krog, hvor den lever sit stille liv år efter år. Den skal jo ikke plantes om. Den laver masser af rødder som man kan grave op og alligevel kommer den igen.

Men men men. Kunsten er jo at få den til at danne sådan en rigtig flot stor pælerod, som er nem at vaske og rive til madlavningen. For at få sådan en bliver det straks lidt mere kompliceret, og jeg har faktisk aldrig mødt en haveejer der gør det. De lever med små rødder. Hvorfor? Jo, for at få store rødder skal de 'stikkes' dvs de skal ud af jorden, afpudses for siderødder og i igen skråtstillet i en hyppet kam, og så gro videre. Ikke helt enkelt at forklare og at gøre. Find en god havebog eller havenyt.dk og læs løs.