Løgsnak

Rijnsburger Idol

I Aarstidernes nyhedsbrev for uge 14 skrev jeg et indlæg omkring mit interview med Rijnsburger Idol.

Interview med Rijnsburger Idol  

Jeg mødes med Rijnsburger Idol i Aarstidernes frokoststue på en smuk, solbeskinnet vinterdag på Barritskov.
Rijnsburger Idol er et flot, dansk spiseløg, som for en menneskealder siden oplevede udbredt popularitet hos gartnere og landmænd over det ganske land. Senere levede Rijnsburger Idol et tilbagetrukket liv, hovedsaligt hos NordGen i Alnarp i Sverige før han kom til Barritskov.

Hvad bringer dig til Barritskov?

Jeg kom her som frø med nogle tusind andre i begyndelsen af 2012 for at deltage i et projekt, der hedder “Bæredygtig udnyttelse af gamle frøformerede danske løg og porresorter”, hvor mange forskellige gamle, danske løg og porresorter dyrkes i forsøgsparceller her. Forskere fra Agrotek indsamler oplysninger om vores sundhed, udbytte og hvordan vi klarer os.  Det Danske Landbrugsmuseum, Gl. Estrup er også involveret og har endda taget os med I deres kogebog Dansk Madhistorie fra Fortid til Nutid.

Vi modtager mange besøgende i marken og ind imellem er vi med på menuen ved Aarstidernes  forskellige begivenheder her på Barritskov. Det har virkelig været en fantastisk oplevelse at se så mange gamle Allium-venner samlet på ét sted.  Umiddelbart kan du måske ikke se det, men vi er meget forskellige fra hinanden.  Sidste år var vi 14 forskellige løgsorter og 31 porresorter. I år bliver vi 13 løgsorter og 19 porresorter, så nogle af sidste års sorter kom ikke med i 2013.

Du anses for at være et gammelt dansk løg, men dit navn klinger ret fremmed. Du har også tilbragt megen tid i Sverige. Er det noget du vil fortælle om?

Gerne. Rijnsburger er et område i Holland, hvor mine forfædre stammer fra. Ingen ved nøjagtigt, hvornår vi kom til Danmark, men vi har været her i utallige generationer.  Hver generation har tilpasset sig yderligere til det danske klima og dyrkningsforholdene  her. Desværre dyrkes vi ikke så meget mere, men heldigvis er vi ikke blevet glemt. Da jeg var frø boede jeg flere år i en fryser ved minus 15 grader hos NordGen i Sverige. Jeg plejer at sige, at det var en kold og tryg periode i mit liv. NordGen eller Nordisk Genresursecenter er en fælles nordisk institution under Nordisk Ministerråd, som har ansvar for bevaring og bæredygtig udnyttelse af genetiske ressourcer af husdyr og kulturplanter indenfor land-, have- og skovbrug. 

Hvad er dine planer for fremtiden?

Personligt håber jeg at blive til noget særligt en dag – måske i en fransk løgsuppe (latter). Hvis jeg er rigtig heldig bliver jeg udvalgt til avl og får lov at lade mine gener gå videre til endnu en generation, men hey, der er hård konkurrence. Måske er nogle af mine kvaliteter igen oppe i tiden. Det kunne være fedt.

Chris Russell

Så kom løgene op

Løgsorten Brunswiger Rodo  Allium cepa L. 17-03-13
 

Alle løgsorter blev sået i drivhuset på Barritskov den 09-03 13.  Kun otte dag senere ser det sådan ud!   Meget tilfreds er jeg.  Jeg prøvede at opnå fem løgplanter per 4cm. jordpotte men fordi hver sort har forskelige spireprocenter var jeg nødt til at regulere antallet  af frø per jordpotte. Batchen af Brunswiger Rodo frø som vi fik fra NordGen - Nordisk Genressourcecenter havde en spireprocent af 86, så såede jeg 7 frø i hver jordpotte.  Spireprocenterne for de andre sorter som sagt var ret forskellige men for langt de fleste lå de pænt højt.  Rijnsburger Rima på 33% betød, at jeg såede omkring 19 frø per jordpotte!  For sorten Owa var der ingen oplysning om spireprocenten, men vi dyrkede den i 2012 og den spirede meget dårlig. Så i år såede jeg omkring tyve frø per jordpotte. Vi må vente og se hvordan det går.

Spireprocenterne for alle løg sorter som opgivet af NordGen:
BRUNSWIGER RODO 86%
ZITTAUER BENO 92%
STUTTGARTER RIESEN DISKOS 78%
RIJNSBURGER ROAR 82%
ZITTAUER LUNA 94%
STUTTGARTER RIESEN PLANO 96%
RIJNSBURGER IDOL 94%
RIJNSBURGER RIMA 33%
RONDEX 84%
BRUNSWIGER WIMO 94%
RIJNSBURGER VIGO 76%
RIJNSBURGER ROBOT 98%
OWA
 



Brunswiger Rodo  i marken den  22-08-12

Sæsonen er startet

I har ikke rigtig kunnet se det her på bloggen, men vi har faktisk allerde været igang et stykke tid. vi har planlagt, vi har fejet, vi har bestilt frø, vi har holdt møder, vi har modtaget og sorteret frø, vi har klargjort borde i drivhuset, vi har fundet kasser frem, vi har forberedt jorden, vi har fået solen til at skinne OG nu er vi ved at så.

 Til venstre kan du se porrerne, der allerede er sået i kasserne. De bliver snarest overdækket, så vi kan holde dem frostfrie i de kommende ugers kuldegrader. Udenfor er der en isnende kold østenvind, men inde i drivhuset er der lunt og rart. Chris har smidt både trøje og jakke. Han er ved at så løgene. Det er små frø, så det kræver en sikker hånd at få dem fordelt i de små jordpotter. De kommende uger kommer alle de andre afgørder til, så vi til sommer kan få en endnu mere frodig mangfoldighed af gamle frøsorter. Håber I kommer og ser dem!

Frugt- og Bærudvalget

I weekenden var der Generalforsamling hos økologerne. En årlig samling, hvor vi får pudset politikken og organisationen af og gjort klar til nye stormskridt fremad for økologien!
Lørdag var der møde i Frugt- og Bærudvalget. Søreme om de ikke snakkede en masse om problemerne med vores genressourcer. Især i  grønsagsavlen udgør de dyrkede sorter et stadig mere spinkelt udvalg af vores engang så mangfoldige genetiske variation. Dejligt at høre, at det giver mening at afprøve gamle sorter!!!!!!! Så vi er nu endnu mere klar til endnu en vækstsæson!

jordskokker i fuldt flor

Jordskokker findes i en blomstrende form, selvom de mest udbredte ikke blomstrer.
Grunden til at de kan blomstre er at de er meget tidligere.
Det betyder også at deres knolde er klar allerede i september,
mens de traditionelle først tages op til november og hen over vinteren.
Forgrunden er morgenfruer, som ligesom jordskokken, solsikken, mælkebøtten
og masser af andre blomster tilhører den familie der hedder kurvblomster.

Blomsterne tager sig fint ud i haven, og minder om en klassisk gammel staude,
Skålplante (Silphium perfoliatum), som også er enormt høj og nærmest voldsom.
En staude som nærmest er gået af mode.
Og så er det jo at der gi'r mening at den også kan spises - altså jordskokken.

Dens slægtskab med solsikken fornægter sig ikke. Men solsikken er enårig og frøsået.

Her et par billeder som viser jordskokkerne i marken i 2012,
hvor de blomstrende typer tydeligt stikker af og stjæler billedet.

og her gemmer de sig så, knoldene virker helt beskedne under den enorme plante

Peberrod - rødder

Peberroden er en genstridig sag, den er plantens overlevelsesorgan, og har man den i haven er den ikke villig til at gi' slip på sit sted. År efter år kommer den og de rødder der ligger og hygger sig genstridigt nede i jorden kan sagtens spises men de og nogle skravl.

Skal man ha' store tykke rødder, som man kender dem til den revne peberrod, så skal de ud af jordenm forgreningerne og små siderødder skal stryges af, og så skal den rensede rod ind i jorden igen så den kan vokse videre og blive tyk og fed i stedet for at producere forgreninger.
Traditionelt har peberroden derfor været dyrket på lette muldede jorder som de kendes fra gammel mosejord eller inddæmmet og afdrænet søbund. Her i Nordsjælland var der en større peberrodsavl på det område der hedder Søborg Sø.
Når det snart bliver forår skal vi grave vores samling af peberrod-kloner op og flytte dem til et andet sted. Og så bliver det spændende at se om de opfører sig forskelligt nede i jorden. Jeg tror det ikke, men hvem ved. Forskelle har det med først at blive tydelige når der er noget at sammenligne imellem. Og her har vi en enestående mulighed.

Jordskokker - dværgen

Jordskokker. Den forreste er dværgsorten, og bagerst en normal høj type.
Ser man nærmere på dem er deres løv meget forskelligt.

Dværgen har smalle, let kurvede og skinnende blade og stænglerne har meget korte led. og alt i alt bliver den ikke mere end max 1 m høj.

Den sædvanlige jordskok har bredere, matte blade og dens vækst er kolossal. Den bliver nemt op til 3 m høj.

Og sammenligner man knoldene er der den meget væsentlige forskel, at dværgtypen er aflang, mens de fleste tradtionelle typer er runde og knudrede.

Hvad er så gevinsten ved dværgtypen? Det er egentlig ikke så indlysende udover, at vi elsker det anderledes, nye og mærkelige eller bare forskelligheden. Rent gastronomisk er den er dværgtypen spændende med en fin intens smag, men der er også store forskelligeheder mellem de sædvanlige typer. Ligesom for farvens vedkommende. Her er dværgen rød, den normale lys, men der findes også røde 'normale'.